VIS-forordning

HOVEDPUNKTER

Bemærkning til læser: Forordningen er blevet ændret flere gange. Dette resumé afspejler indholdet i forordningen, som ændret, hvor disse ændringer er trådt i kraft.

Formål

Formålet med VIS, der oprindeligt blev oprettet under afgørelse 2004/512/EF, er at forbedre gennemførslen af den fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder med det formål at:

• gøre visumansøgningsproceduren lettere
• forebygge »visumshopping«
• lette bekæmpelse af svig
• lette kontrollen ved de ydre grænseovergangssteder og i de nationale territorier
• bidrage til identifikationen af personer, der ikke opfylder kravene til indrejse, ophold eller permanent ophold i de nationale territorier
• lette anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013, der fastlægger medlemsstatens ansvar for at undersøge statsborgere fra ikke-EU-landes visumansøgning (se resumé)
• bidrage til forebyggelse af trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed.

De nationale myndigheder og Europol kan i særlige tilfælde anmode om adgang til oplysninger registreret i VIS med henblik på at forebygge, opdage og undersøge terrorhandlinger og lovovertrædelser.

I VIS registreres følgende kategorier af oplysninger:

• alfanumeriske oplysninger om ansøgerne og om de visa, der er ansøgt om, udstedt, afslået, annulleret, inddraget eller forlænget
• fotografier
• fingeraftryksoplysninger
• forbindelser med tidligere visumansøgninger og med ansøgninger indgivet af personer, der rejser sammen.

Kategorier af oplysninger, der er registreret i det fælles identitetsregister

Følgende kategorier af oplysninger registreres i det fælles identitetsregister (CIR):

• efternavn, fornavne, fødselsdato, køn
• fødenavn (tidligere efternavn(e)), fødested og fødeland, nuværende nationalitet og nationalitet ved fødslen
• oplysninger om rejsedokumenter, herunder:
  • type og nummer
  • udstedelsesland
  • udstedende myndighed
  • udløbsdato.

Adgang til VIS

• Kun behørigt bemyndigede medarbejdere må angive, ændre eller slette VIS-oplysninger
• Adgang til VIS gives kun til behørigt bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne og myndigheder, som udfører kontrol ved de ydre grænser, udøver immigrationskontrol og asyl.
• Myndigheder med adgang til VIS skal sikre, at:
  • brugen er begrænset til, hvad der er nødvendigt, passende og forholdsmæssigt for at udføre deres opgaver
  • de i forbindelse med anvendelsen af VIS ikke forskelsbehandler ansøgere eller visumindehavere, og at deres menneskelige værdighed og integritet respekteres.

Visummyndighedernes indlæsning af oplysninger

• Visummyndighederne opretter et ansøgningsdossier, hvor ansøgningen antages til behandling i henhold til den visumkodeks, som er fastlagt i ændringen til forordning (EF) nr. 810/2009 (se resumé). De indlæser de oplysninger, som fremgår af artikel 9 i forordning (EF) nr. 767/2008 i VIS.
• Visummyndighederne tilføjer oplysninger, når der er truffet afgørelse om at udstede visum, for eksempel:
  • den udstedende myndighed
  • typen af visum
  • visummærkatens nummer
  • det område, som visumindehaveren har ret til at rejse inden for
  • begyndelses- og udløbsdato for visummets gyldighedsperiode
  • antallet af indrejser, som visummet giver ret til på området.
• Der skal angives grunde, når der er truffet beslutning om at:
  • afvise, annullere eller inddrage et visum
  • forlænge gyldighedsperioden.

Anvendelse af VIS

VIS anvendes:

• af kompetente visummyndigheder, der behandler ansøgninger og afgørelser vedrørende ansøgninger
• mellem centrale visummyndigheder i forbindelse med høring og anmodninger om dokumenter
• af kompetente visummyndigheder i forbindelse med rapporter og statistikker (uden identificering af de enkelte ansøgere).

Øvrige myndigheders adgang til VIS-oplysninger

• Ændringsforordning (EU) 2017/2226, som opretter et ind- og udrejsesystem (se resumé) medførte mere effektive og hurtigere grænsekontroller ved hjælp af en sikker kommunikationskanal mellem det centrale ind- og udrejsesystem og det centrale VIS. Direkte søgning mellem ind- og udrejsesystemet og VIS skal kun være mulig, hvis der er hjemmel til det i både denne forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EF) nr. 2017/2226.
• Visummyndigheder, som anvender VIS, kan konsultere VIS’ ind-og udrejsesystem for at:
  • behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger
  • hente og eksportere de visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS til ind- og udrejsesystemet i tilfælde af, at et visum annulleres, trækkes tilbage eller forlænges.
• Visummyndigheder, som anvender ind- og udrejsesystemet, kan konsultere VIS fra ind- og udrejsesystemet for at:
  • hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem til ind- og udrejsesystemet
  • kontrollere visummets ægthed og gyldighed
  • kontrollere om ikke-EU-borgere, der er fritaget for visumpligt, for hvem en individuel mappe ikke er registreret i ind- og udrejsesystemet, tidligere er blevet registreret i VIS
  • verificere identiteten af en visumindehaver ved hjælp af fingeraftryk med de fingeraftryk, som er registreret i VIS.
• Kompetente myndigheder, som foretager kontrol på medlemsstaternes område kan søge oplysninger udelukkende med henblik på at verificere visumindehaverens identitet og/eller visummets ægthed og/eller, om betingelserne for indrejse, ophold eller opholdssted er opfyldt.
• Nationale myndigheder med ansvar for asyl kan tilgå oplysninger udelukkende med henblik på at:
  • at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning
  • behandle en asylansøgning.

Driften af VIS

• Siden juni 2018 har Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA) været ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale VIS-system og de nationale grænseflader, som er forbundet til medlemsstaternes nationale systemer.
• Den operationelle forvaltning af VIS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at VIS kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Dette omfatter vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet fungerer med en tilfredsstillende operationel kvalitet.
• Hver EU-medlemsstat er ansvarlig for:
  • udvikling, organisering, forvaltning, drift og vedligeholdelse af sit nationale system
  • sikring af datasikkerheden før og under fremsendelse til dets nationale grænseflade og, til det formål, vedtagelsen af en sikkerhedsplan
  • forvalte de kompetente nationale myndigheders behørigt bemyndigede medarbejderes adgang til VIS
  • omkostningerne i forbindelse med de nationale systemer.
• Oplysningerne i VIS må ikke videreformidles til ikke-EU-lande eller internationale organisationer, medmindre det er absolut nødvendigt for at bekræfte en ikke-EU-borgers nationalitet i enkeltstående tilfælde.

Datasikkerhed, ansvar og beskyttelse

• Den medlemsstat, som har indlæst oplysninger i VIS, garanterer oplysningernes sikkerhed før og under fremsendelsen til den nationale grænseflade. Hver medlemsstat garanterer sikkerheden af de oplysninger, som den modtager fra VIS.
• Enhver person eller ethvert land, som har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med forordning (EF) nr. 767/2008, har ret til erstatning fra den medlemsstat, som er ansvarlig for skaden.
• Hvert land og eu-LISA fører registre over alle behandlinger af oplysninger i VIS samt de personer, som er ansvarlige for at indlæse eller hente oplysningerne.
• Hver medlemsstat skal sikre, at en national tilsynsmyndighed oprettet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (se resumé) kontrollerer, at behandlingen af personoplysningerne foregår på lovlig vis i det pågældende land. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer eu-LISA’s aktiviteter.

Anvendelse

Som et Schengen-instrument gælder forordningen i medlemsstaterne, med undtagelse af Irland. Danmark har besluttet at gennemføre forordningen, hvilket også gælder for Island, Norge og Schweiz.

Ændringer til forordning (EF) nr. 767/2008

Med henblik på at tage fat på sikkerhedsudfordringer samt de skiftende migrationsmønstre udarbejdes der tiltag for at gøre EU’s forskellige informationssystemer interoperable. Forordning (EF) nr. 767/2008 er som følge heraf ændret flere gang for at inkludere dette arbejde — selv om disse ændringer ikke gælder før, der er fastsat en dato, hvilket tidligst bliver i 2023. Ændringerne er følgende.

• Forordning (EU) 2019/817 om interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed (se resumé).
• Forordning (EU) 2021/1134, der ændrer forordning (EF) nr. 767/2008, samt to nært beslægtede tekster, visumkodeksen (forordning (EF) nr. 810/2009 — se resumé) og Schengengrænsekodeksen (forordning (EU) 2016/399 — se resumé). Den skal bl.a. styrke baggrundskontroller, som gennemføres, inden en afgørelse om og udstedelse af visum.
• Forordning (EU) 2021/1152, som ændrer forordning (EF) nr. 767/2008 i forbindelse med VIS’ interoperabilitet med det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, der blev oprettet under forordning (EU) 2018/1240 (se resumé).