This document is an excerpt from the EUR-Lex website
EU’s asylpolitik: EU-medlemsstat med ansvar for at behandle ansøgninger
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Dublin III-forordningen fastsætter, hvilke medlemsstater i Den Europæiske Union (EU), der er ansvarlige for behandlingen af en asylansøgning. Den sørger for bedre beskyttelse af ansøgerne, indtil deres status er fastslået. Den opretter også et nyt system, der skal opdage tidlige problemer i nationale asyl- eller modtagelsessystemer og håndtere kerneårsagerne, før de bliver kritiske.
HOVEDPUNKTER
Principper og kriterier for ansvarsbestemmelse
Disse omfatter, opstillet i rækkefølge efter vigtighed:
- familiemæssige omstændigheder
- nylig besiddelse af visum eller opholdstilladelse i en medlemsstat
- hvorvidt ansøgeren er rejst ind i EU ulovligt eller lovligt.
Flere garantier til ansøgere
Forordningen indeholder flere beskyttelsesgarantier for ansøgere, såsom:
- retten til information
- personlige samtaler
- flere garantier for mindreårige, således at børns tarv prioriteres gennem hele proceduren
- øget beskyttelse af ansøgeres børn, familiemedlemmer, afhængige personer og slægtninge
- mulighed for gratis retshjælp efter anmodning
- retten til at klage over en afgørelse om overførsel til en anden medlemsstat, herunder muligheden for opsættende virkning.
Frihedsberøvelse
Generelt må ansøgere ikke frihedsberøves, alene fordi de søger asyl. Forordningen giver dog mulighed for, at ansøgere frihedsberøves, hvis der er risiko for, at de forsvinder (f.eks. når de overføres til en anden medlemsstat).
En procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring
Dublin III-forordningen gør systemet mere effektivt ved at indføre en procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, der har til formål at:
- håndtere fejlfunktioner i nationale asylsystemer
- hjælpe medlemsstater, der står over for et stort antal ansøgere om international beskyttelse ved deres grænser.
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 604/2013 ophæves ved forordning (EU) 2024/1351 (se resumé) fra den .
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den .
BAGGRUND
- EU har arbejdet på at oprette et fælles europæisk asylsystem. Siden 2011 er der blevet vedtaget flere nye tekster med henblik på at forbedre systemets funktion.
- Efter covid-19-udbruddet og indførelsen af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen vedtog Europa-Kommissionen følgende tekst: Meddelelse fra Kommissionen — COVID-19: Vejledning om gennemførelsen af de relevante EU-bestemmelser på området asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og om genbosætningsprocedurerne.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af , s. 31-59).
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 604/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring