Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Unions ind- og udrejsesystem

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) 2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer EU's medlemsstaters ydre grænser

Forordning (EU) 2017/2225 om ændring af Schengengrænsekodeksen for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1544 om fastsættelse af den dato, fra hvilken ind- og udrejsesystemet skal idriftsættes

Forordning (EU) 2025/1534 om midlertidige undtagelser fra visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGERNE OG AFGØRELSEN?

Forordning (EU) 2017/2226 opretter ind- og udrejsesystemet (EES), et automatiseret IT-system, der anvendes af 29 Schengenlande (25 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). Den registrerer ind- og udrejser og nægtelser af indrejse for tredjelandsstatsborgere (statsborgere fra lande uden for Schengenområdet eller uden for Den Europæiske Union (EU)), der passerer de ydre grænser til Schengenområdet med henblik på et kortvarigt ophold (90 dage inden for en hvilken som helst periode på 180 dage). Den registrerer oplysninger om tredjelandsstatsborgere, herunder pasoplysninger, fingeraftryk og ansigtsbilleder.

EES har til formål at styrke sikkerheden ved Schengenområdets ydre grænser og samtidig lette rejsendes grænsepassage ved at gøre det muligt at anvende automatisering ved grænserne. Det har også til formål at forebygge ulovlig migration og bidrage til bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Fra og med den erstatter EES den manuelle stempling af pas og giver myndighederne mulighed for automatisk at opdage personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet.

Forordning (EU) 2017/2226 ændrer flere EU-retsakter:

Forordning (EU) 2017/2225, der ændrer Schengengrænsekodeksen for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet, er en særskilt lovgivningsmæssig retsakt.

HOVEDPUNKTER

Genstand

Forordning (EU) 2017/2226 opretter EES, et centraliseret IT-system, som:

  • registrerer ind- og udrejser og nægtelser af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser med henblik på et kortvarigt ophold
  • automatisk beregner varigheden af disse rejsendes tilladte ophold og genererer indberetninger til Schengenlandene, når det tilladte ophold er udløbet.

Forordning (EU) 2025/1534 fastsætter midlertidige undtagelser fra disse regler for at give mulighed for en periode på 180 dage med gradvis idriftsættelse, der begynder den , som er den dato, hvor EES blev sat i drift i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2025/1544.

Under denne gradvise idriftsættelse har Schengenlandene fleksibilitet til gradvist at udrulle ind- og udrejsesystemet ved deres grænseovergangssteder, så længe de opfylder de krævede tærskelværdier. De kan også beslutte at fremskynde indførelsen af systemet eller at tage det i fuld drift fra den 12. oktober.

Ved forordning (EU) 2025/1534 blev der indført flere regler for at muliggøre en gradvis idriftsættelse, herunder:

  • I de seks måneder med gradvis idriftsættelse af EES skal Schengenlandene fortsætte med at stemple rejsedokumenter. Sideløbende hermed skal de registrere oplysninger i EES.
  • Schengenlandene har mulighed for gradvist at indføre biometriske funktionaliteter. Visse funktioner er midlertidigt suspenderet — de nationale myndigheder skal se bort fra den automatiske beregning af opholdets varighed og de lister over personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, som genereres af EES.

Anvendelsesområde

EES:

  • gælder for tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænser, og som er underlagt visumpligt, herunder dem, der er fritaget for dette krav, og som har fået tilladelse til et kort ophold på op til 90 dage inden for en periode på 180 dage
  • fungerer ved de ydre grænser i medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud og ved grænserne i medlemsstater, der — på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes — endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, men som har gennemført Schengenevalueringsproceduren og fået passiv adgang til VIS og fuld adgang til Schengeninformationssystemet (SIS).

Datalagring og -tilgængelighed

EES opbevarer oplysninger om identitets- og rejsedokumenter (fulde navn, fødselsdato osv.) sammen med biometriske oplysninger (fingeraftryk og ansigtsbilleder) samt dato og sted for ind- og udrejse og nægtelse af indrejse.

Disse oplysninger:

  • opbevares i tre år for de rejsende, der overholder reglerne om korte ophold, regnet fra udrejse eller nægtelse af indrejse, og i fem år for de, der overskrider den tilladte opholdsperiode, regnet fra datoen for udløbet af det tilladte ophold
  • tilgængelige for kompetente myndigheder, herunder grænsemyndigheder og visumudstedende myndigheder.

For at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger kan udpegede retshåndhævende myndigheder og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) søge i ind- og udrejsesystemets oplysninger.

Teknisk opbygning

Ind- og udrejsesystemet består af:

  • et centralt system, der omfatter en central digital database med biometriske og alfanumeriske oplysninger (en blanding af bogstaver og tal)
  • en national ensartet grænseflade i hvert deltagende land
  • en sikker kommunikationskanal mellem de centrale systemer i ind- og udrejsesystemet og i VIS
  • en sikker og krypteret kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system i EES og de nationale ensartede grænseflader (identiske grænseflader for alle medlemsstaterne forbinder deres grænseinfrastrukturer med det centrale system i EES)
  • et dataregister til at indhente tilpassede rapporter og statistikker
  • en webtjeneste, hvor tredjelandsstatsborgere kan bekræfte deres resterende tilladte ophold.

eu-LISA er ansvarligt for udvikling og drift af systemet, herunder tilpasning af VIS for at sikre interoperabilitet mellem EES' og VIS' centrale systemer.

Ændringsforordning (EU) 2024/1356 tilpasser forordning (EU) 2017/2226 til indførelsen af screening af tredjelandsstatsborgere ved EU's ydre grænser. Den giver blandt andet screeningsmyndighederne adgang til ind- og udrejsesystemet for at kontrollere, om enkeltpersoner kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed.

Ændring af Schengengrænsekodeksen

Forordning (EU) 2017/2225 ændrer Schengengrænsekodeksen for så vidt angår brugen af EES ved EU's ydre grænser som følger:

  • ind- og udrejse af og nægtelse af indrejse for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EES, registreres direkte i EES
  • tredjelandsstatsborgere skal stille biometriske oplysninger til rådighed, som skal registreres i EES
  • identitet af tredjelandsstatsborgere samt ægthed og gyldighed af deres rejsedokumenter til grænsepassage skal verificeres
  • Schengenlandene kan frivilligt oprette nationale programmer for lettelse af indrejse til tredjelandsstatsborgere, som på forhånd er sikkerhedstjekket
  • Schengenlandene kan afgøre, om og i hvilket omfang de vil gøre brug af teknologier som for eksempel selvbetjeningssystemer til tredjelandsstatsborgere til forudregistrering eller opdatering af oplysninger i EES, elektroniske paskontroller og automatiserede grænsekontrolsystemer, såfremt et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau sikres, at brugen af dem overvåges og at grænsevagter har adgang til resultaterne af grænsekontroller.

Bemærk, at nogle af disse regler ikke finder anvendelse fra tidspunktet for idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet, men gradvist gennemføres som tilladt i henhold til forordning (EU) 2025/1534.

Gennemførelsesretsakter

Europa-Kommissionen har vedtaget en række retsakter, der gennemfører forordning (EU) 2017/2226:

  • Afgørelse (EU) 2018/1547 — specifikationerne for de centrale adgangspunkters tilslutning til EES og for en teknisk løsning til at lette Schengenlandenes indsamling af oplysninger med henblik på at generere statistikker om adgangen til oplysninger i EES til retshåndhævelsesformål
  • Afgørelse 2018/1548 — reglerne for udarbejdelse af listen over personer, der er identificeret som personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, i EES og proceduren for at gøre listen tilgængelig for Schengenlandene
  • Afgørelse (EU) 2019/326 — foranstaltningerne med henblik på registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/327 — foranstaltningerne vedrørende adgangen til oplysningerne i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/328 — foranstaltningerne vedrørende føring af og adgang til loggene i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2019/329 — specifikationerne af kvaliteten, opløsningen og brugen af fingeraftryk og ansigtsbilleder til biometrisk verifikation og identifikation i ind- og udrejsesystemet
  • Afgørelse (EU) 2022/1337 — skabelonen for oplysninger til tredjelandsstatsborgere om behandlingen af personoplysninger i EES
  • Forordning (EU) 2022/1409 — betingelserne for drift af den webtjeneste, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/2226, og dens udvikling og tekniske gennemførelse
  • Afgørelse (EU) 2023/2601 — reglerne for forvaltning af funktionaliteten til central forvaltning af listerne over kompetente nationale myndigheder med adgang til ind- og udrejsesystemet og VIS.

HVORNÅR GÆLDER EES FRA?

Forordning (EU) 2017/2226 trådte i kraft den og har med flere undtagelser fundet anvendelse siden den .

Forordning (EU) 2017/2225 og gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1544 har fundet anvendelse fra samme dato.

Forordning (EU) 2025/1534 har fundet anvendelse siden den .

BAGGRUND

EES er et prioriteret initiativ til at modernisere forvaltningen af Schengenområdets ydre grænser og bidrage til at styrke sikkerheden i Schengenområdet, forebygge ulovlig indvandring samt bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet.

Den blev et onlineværktøj gjort tilgængeligt, herunder på EES' websted, så rejsende kan kontrollere, hvor længe de kan opholde sig i de europæiske lande ved hjælp af EES. En smartphone-app, der giver rejsende mulighed for at forudregistrere flere oplysninger før grænsekontrollerne, er også tilgængelig ved udvalgte grænseovergangssteder.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af , s. 20).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) 2017/2226 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2225 af om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet (EUT L 327 af , s. 1).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1544 af om fastsættelse af datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (EUT L, 2025/1544, ).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/1534 af om midlertidige fravigelser af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og (EU) 2016/399 for så vidt angår gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet (EUT L, 2025/1534, ).

seneste ajourføring

Top