System til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

HOVEDPUNKTER

Midlertidig mobilitet

• Erhvervsudøvere kan yde deres tjenester i en anden EU-medlemsstat midlertidigt og lejlighedsvis fra deres hjemsted i hjemlandet.
• Destinationslandet kan anmode om en forudgående erklæring, men erhvervsudøveren skal ikke gennemgå anerkendelsesprocedurerne.
• Dette gælder ikke for erhverv, som har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, for hvilke EU-medlemsstater kan kræve forudgående anerkendelse af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktivet.

Fast driftssted

Direktivet fastsætter tre systemer til anerkendelse af kvalifikationer:

1. automatisk anerkendelse for erhverv, for hvilke mindstekravene til uddannelse er harmoniseret i et vist omfang på EU-niveau: læger, sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og arkitekter.
2. automatisk anerkendelse for visse erhverv baseret på deres erhvervserfaring: erhvervsudøvere af håndværk, handel og industri
3. Det generelle system for de ovennævnte erhverv, som ikke er omfattet af systemet for automatisk anerkendelse, er baseret på princippet om gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

Det generelle system gælder også for andre regulerede erhverv, for hvilke der gives adgang til enhver person, som kan påvise at være fuldt kvalificeret i sit hjemland.

Hvis myndighederne i værtslandet finder markante forskelle mellem den uddannelse, der kræves i personens oprindelsesland, og den, der kræves for den samme aktivitet i værtslandet, kan de dog tilbyde personen en prøvetid eller en egnethedsprøve. Der skal tages hensyn til ansøgerens erhvervserfaring, når sådanne udligningsforanstaltninger og deres omfang overvejes.

Delvis adgang

• Direktivet indfører princippet om delvis adgang til et erhverv, hvor de aktiviteter, der er omfattet af et lovreguleret erhverv, varierer fra land til land.
• Det kan være nyttigt for erhvervsudøvere, der arbejder inden for en sektor i økonomien, der ikke findes som et egentligt erhverv i den medlemsstat, de ønsker at flytte til.

Sprogkontrol

• Direktivet tillader kun, at værtslande udfører systematiske sprogtest i forbindelse med erhverv, der har betydning for patientsikkerhed.
• Sprogtest bør kun finde sted, når værtslandet har anerkendt kvalifikationerne, bør være begrænset til kendskab til et officielt eller administrativt sprog i værtslandet og bør stå i rimeligt forhold til det udførte erhverv.

Europæisk erhvervspas

• Direktivet, som ændret ved direktiv 2013/55/EU, giver mulighed for oprettelse af et europæisk erhvervspas (EPC) til udvalgte erhverv. Det giver fagfolk mulighed for at få deres kvalifikationer anerkendt mere enkelt og hurtigt via en standardiseret elektronisk procedure. Passet er baseret på brugen af informationssystemet for det indre marked og vil blive udstedt i form af et elektronisk certifikat.
• Det europæiske erhvervspas er allerede i første omgang gennemført for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, fysioterapeuter, farmaceuter, bjergførere og ejendomsmæglere.

Adgang til online information og procedurer

• EU-medlemsstaterne skal gøre alle oplysninger om anerkendelse af kvalifikationer for alle lovregulerede erhverv tilgængelige via kvikskranker.
• Erhvervsudøvere bør kunne afvikle samtlige procedurer og formaliteter, som er omfattet af direktivet online via en kvikskranke eller gennem de relevante myndigheder med ansvar for erhvervet.
• Rådgivningscentre i de enkelte EU-medlemsstater skal yde rådgivning og bistand i forbindelse med enkeltsager.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

I 2015 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2015/983, der fastlægger proceduren for:

• udstedelse af erhvervspasset og
• anvendelse af en advarselsordning, som blev indført ved direktiv 2005/36/EF og sikrer, at EU-patienter og -forbrugere er tilstrækkeligt beskyttet mod erhvervsudøvere, som er blevet forbudt eller begrænset i at udøve deres erhverv i et land eller har anvendt forfalskede eksamensbeviser i deres ansøgning om anerkendelse af deres kvalifikationer.

I 2020 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2020/1190, der berigtigede forordning (EU) 2015/983 og præciserede, at den relevante myndighed i hjemstaten skal afgøre, hvorvidt midlertidige erhvervspas udstedt efter forudgående kontrol af kvalifikationer i henhold til direktivets artikel 7, stk. 4, skal forlænges.

Kommissionen har også vedtaget delegerede afgørelser om ændring af bilag V til direktiv 2005/36/EF og ajourføring af listen over beviser for automatisk anerkendte formelle kvalifikationer og uddannelser.

Delegeret forordning (EU) 2019/907 om fastlæggelse af fælles uddannelsestest for skiinstruktører oprettede en yderligere og frivillig ordning for automatisk anerkendelse for skiinstruktører i EU. Skiinstruktører, der ikke er omfattet af den fælles uddannelsestest, nyder stadig godt af det generelle system til gensidig anerkendelse af kvalifikationer, der er fastsat i direktivet.

Covid-19-pandemien

Efter udbruddet af COVID-19 og efter indførelsen af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af krisen vedtog Kommissionen en meddelelse vedrørende retningslinjer for EU’s nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen.