Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) består af de 27 EU-medlemsstater og tre lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein og Norge) i et indre marked underlagt de samme regler.

Disse regler dækker de fire friheder (den fri bevægelighed af varer, kapital, tjenesteydelser og personer) samt andre områder relateret til de fire friheder. Reglerne garanterer også borgeres og virksomheders rettigheder og forpligtelser inden for det indre marked i hele EØS-området.

EØS blev oprettet ved EØS-aftalen, der trådte i kraft den 1. januar 1994.

EØS-aftalen dækker ikke:

  • fælles landbrugs- og fiskeripolitik
  • toldunionen
  • fælles handelspolitik
  • fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
  • retlige og indre anliggender, selv om EFTA-landene er medlem af Schengenområdet
  • direkte og indirekte beskatning
  • den økonomiske og monetære union.

EU og de tre EFTA-lande varetager sammen forvaltningen af EØS.

SE OGSÅ

Top