Naturgenopretning

HOVEDPUNKTER

• Forordningen blev vedtaget som et vigtigt resultat af EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 (se resumé), som er en del af den europæiske grønne pagt.
• Den fastsætter kvantitative og tidsbestemte genopretningsmål for økosystemer, der bygger på og supplerer de forpligtelser, der er fastsat i:
  • fugledirektivet (se resumé)
  • habitatdirektivet (se resumé)
  • havstrategirammedirektivet (se resumé)
  • vandrammedirektivet (se resumé).

Økosystemspecifikke genopretningsmål og -forpligtelser for EU-medlemsstaterne

Forordningen fastsætter genopretningsmål og -forpligtelser, der er specifikke for:

• land-, kyst- og ferskvandsnaturtyper og levesteder for arter i disse områder
• marine levesteder og levesteder for marine arter
• byøkosystemer
• konnektivitet i vandløb og flodsletter
• bestøvere
• landbrugsøkosystemer
• skovøkosystemer.

Gennemførelsen heraf bør også bidrage til tilsagnet om at plante mindst tre milliarder yderligere træer i EU senest i 2030.

For naturtyper i land-, kyst- og ferskvandsområder, der er opført i bilag I, og for marine levesteder, der er opført i bilag II, skal EU-medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at:

• forbedre områder med naturtyper, som ikke er i en god tilstand, til en god tilstand med mål for 2030, 2040 og 2050
• genetablere naturtyper i områder, hvor de ikke længere forekommer
• genoprette områder med levesteder for arter, der er omfattet af fugledirektivet eller habitatdirektivet og de marine arter, der er opført i bilag III, for at sikre artens overlevelse på lang sigt
• afhjælpe den manglende viden om disse levesteders fordeling og tilstand.

For disse naturtyper skal medlemsstaterne også:

• træffe foranstaltninger til at sikre, at områder, der er genstand for genopretning, fortsat forbedres, indtil der er opnået en god tilstand, og at de ikke efterfølgende forringes væsentligt, når de har opnået en god tilstand eller, for levesteder for arter, tilstrækkelig kvalitet
• bestræbe sig på at træffe foranstaltninger til at forebygge betydelig forringelse i områder med naturtyper, der allerede er i en god tilstand, eller som er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 17, og artikel 5, stk. 14.

I byøkosystemer skal medlemsstaterne sikre:

• at der ikke er noget nettotab af det samlede nationale areal af grønne byområder eller trækronedækningen i byområder inden for byøkosystemområder senest i 2030
• en stigende tendens i det samlede nationale areal af grønne byområder efter 2030 og i hvert byøkosystemområde en stigende tendens til trækronedækning i byområder, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer.

For at genoprette vandløbenes naturlige konnektivitet og de dermed forbundne flodsletters naturlige funktioner skal medlemsstaterne:

• udarbejde en opgørelse over kunstige hindringer for overfladevands konnektivitet og identificere hindringer, der skal fjernes for at bidrage til genopretning af levesteder og levesteder for arter og for at opfylde målet på EU-plan om at genoprette mindst 25 000 km vandløb og gøre dem til fritflydende vandløb senest i 2030
• fjerne hindringer i overensstemmelse med deres nationale genopretningsplan, idet overflødige hindringer prioriteres
• gennemføre supplerende foranstaltninger for at forbedre de tilhørende flodsletters naturlige funktioner senest i 2050
• sikre, at vandløbenes naturlige konnektivitet og de tilhørende flodsletters naturlige funktioner opretholdes, når de er genoprettet.

Med henblik på genopretning af bestøverbestande skal medlemsstaterne:

• forbedre bestøvermangfoldigheden og vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030
• opnå en stigende tendens i bestøverbestandene efter 2030, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer.

I landbrugsøkosystemer skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger, der har til formål at:

• opnå en stigende tendens på nationalt plan for mindst to af følgende tre indikatorer, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer:
  • indeks for sommerfugle på græsland
  • lager af organisk kulstof i mineraljord i dyrkede arealer
  • andel af landbrugsarealet med landskabstræk med stor diversitet
• sikre, at indekset for almindelige agerlandsfugle på nationalt plan når specifikke niveauer
• genoprette drænede tørvemoser, der i øjeblikket anvendes til landbrugsformål, med mindst 30 % senest i 2030 (hvoraf mindst en fjerdedel skal vådlægges), 40 % senest i 2040 og 50 % senest i 2050 (hvoraf mindst en tredjedel skal vådlægges).

I skovøkosystemer skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at:

• opnå en stigende tendens på nationalt plan i indekset for almindelige skovfugle, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer
• opnå en stigende tendens på nationalt plan, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, for mindst seks ud af følgende syv indikatorer:
  • stående dødt ved
  • liggende dødt ved
  • andel af skove med uens alderssammensætning
  • skovkonnektivitet
  • lager af organisk kulstof
  • andel af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter
  • mangfoldigheden af træarter.

Forordningen kræver også, at medlemsstaterne, når de gennemfører ovennævnte mål og forpligtelser, bidrager til tilsagnet på EU-plan om at plante yderligere tre milliarder træer senest i 2030.

Flere mål og forpligtelser omfatter medlemsstaternes mulighed for at anvende undtagelser og fleksibilitet.

Nationale genopretningsplaner

• Medlemsstaterne skal hver især forelægge en national genopretningsplan for Europa-Kommissionen og offentliggøre planen, der viser, hvordan de vil opfylde målene.
• De nationale genopretningsplaner skal gennemgås og revideres i 2032 og 2042.

Overvågning og rapportering

• Medlemsstaterne skal med bestemte mellemrum overvåge og aflægge rapport til Kommissionen om deres fremskridt med gennemførelsen af forpligtelserne og opfyldelsen af forordningens mål.
• Hvert sjette år, forelægger Det Europæiske Miljøagentur Kommissionen en teknisk oversigt på EU-plan over fremskridtene med hensyn til at nå målene og opfylde forpligtelserne.
• Hvert sjette år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet for Den Europæiske Union om gennemførelsen af forordningen.