EU’s biodiversitetsstrategi for 2030

HOVEDPUNKTER

For at bringe biodiversiteten på rette vej til genopretning fastsætter strategien en række mål og tilsagn inden for fire hovedområder, der skal opfyldes senest i 2030:

1. Et sammenhængende netværk af beskyttede områder

   Netværket sikrer:

   • retlig beskyttelse af mindst 30 % af EU’s landområder og 30 % af havområderne og integration af de økologiske korridorer som en del af et transeuropæisk naturnet
   • streng beskyttelse af mindst 30 % af EU’s beskyttede områder, herunder alle primær²- og urskove³
   • effektiv håndtering af alle beskyttede områder og definerer klare bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger og passende overvågning af disse

   I samarbejde med EU-landene vil Europa-Kommissionen fastsætte og nå til enighed om kriterier og retningslinjer for yderligere beskyttede og strengt beskyttede områder inden udgangen af 2021.

   EU-landene vil så have indtil udgangen af 2023 til at vise betydelige fremskridt med hensyn til den retlige udpegning af nye beskyttede områder og integreringen af økologiske korridorer.

   Kommissionen vil på den baggrund inden 2024 vurdere, hvorvidt EU er på rette kurs mod at nå sit 2030-mål, eller om der er behov for mere effektive foranstaltninger, herunder EU-lovgivning

2. En EU-naturgenopretningsplan

   Planen omfatter følgende forpligtelser frem til 2030:

   • forslag om retligt bindende EU-mål for genopretning af naturen skal fremlægges i 2021 med forbehold af en vurdering af virkningerne på miljøet
   • betydelige arealer af forringede og kulstofrige økosystemer skal genoprettes
   • det skal sikres, at habitater og arter ikke viser nogen forringelse af bevaringsstatus, og at der for mindst 30 % af de arter og habitater, der viser en ugunstig bevaringsstatus, skal være opnået en gunstig bevaringsstatus eller i det mindste en positiv udvikling
   • tilbagegangen i bestøvere skal vendes
   • risikoen ved og brugen af kemiske pesticider skal være mindsket med 50 %, og brugen af mere farlige pesticider skal være mindsket med 50 %
   • mindst 25 % af landbrugsjorden skal være benyttet til økologisk landbrug, og udnyttelsen af agroøkologiske metoder skal være øget betydeligt
   • der skal være gjort betydelige fremskridt med oprensning af lokaliteter med jordbundsforurening
   • der skal plantes tre milliarder nye træer med henblik på biodiversitet og under overholdelse af de økologiske principper
   • mindst 25 000 km floder skal være genoprettet som fritflydende
   • antallet af de arter på rødlisten, som trues af invasive ikkehjemmehørende arter, skal være reduceret med 50 %
   • tabet af næringsstoffer fra gødning skal være reduceret med 50 %, hvilket skal have ført til en reduktion i anvendelsen af gødning på mindst 20 %.
   • byer med mindst 20 000 indbyggere skal have en ambitiøs plan for grønnere byer inden udgangen af 2021
   • de negative virkninger af fiskeri og udvindingsaktiviteter for følsomme arter og habitater skal elimineres eller minimeres
   • der skal ske en udfasning eller reduktion af bifangster⁴ af marine arter til et niveau, der giver mulighed for genopretning og bevarelse.
3. Muliggørelse af gennemgribende forandringer

   For at sikre gennemførelsen af tilsagnene og tilskynde gennemgribende forandringer vil Kommissionen og EU-landene gøre følgende.

   • Udvikle en ny EU-forvaltningsramme for biodiversitet med gennemførelsestilsagn og delmål for at sikre, at alle aktører påtager sig medansvaret og medejerskabet for at opfylde EU’s biodiversitetstilsagn. Forvaltningsrammen vil desuden styrke interessenternes engagement samt en gennemsigtig og deltagerorienteret forvaltning. Den omfatter en overvågnings- og revisionsmekanisme med et entydigt sæt af aftalte indikatorer og vil gøre det muligt at foretage regelmæssige vurderinger af fremskridtene og om nødvendigt at angive korrigerende foranstaltninger. Kommissionen vil i 2023 vurdere denne tilgang og overveje, hvorvidt der er behov for en retligt bindende tilgang til forvaltning.
   • Optrapning af gennemførelsen og håndhævelsen af EU’s miljølovgivning.
   • Udbygning af en tilgang til beskyttelse af biodiversitet, der omfatter hele samfundet, inddragelse af virksomheder, mobilisering af private og offentlige midler på nationalt og EU-plan, styring af investeringer i retning af grøn genopretning og udbredelse af naturbaserede løsninger og styrkelse af viden, uddannelse og færdigheder med henblik på beskyttelse og genopretning af biodiversitet.
4. En ambitiøs global biodiversitetsdagsorden

   EU vil bidrage til denne dagsorden ved at forpligte sig til at:

   • samarbejde med ligesindede partnere i en højambitiøs koalition om biodiversitet og gå foran med et godt eksempel for så vidt angår den globale dagsorden for biodiversitet efter 2020
   • bruge foranstaltninger udadtil for a fremme beskyttelse og genopretning af biodiversitet, navnlig i forhold til international havforvaltning, handel, internationalt samarbejde, naboskabspolitik og mobilisering af ressourcer.

   Kommissionen vil senest i 2024 vurdere de fremskridt, der er gjort, og overveje, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag for at nå målene.