Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Central information om investeringsprodukter

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Forordning (EU) nr. 1286/2014 forpligter personer, der producerer eller sælger investeringsprodukter, til at stille dokumenter med central information om produkterne til rådighed for detailinvestorer.
  • Formålet med forordningen er at hjælpe investorerne med at forstå og sammenligne de centrale karakteristika og risici ved disse produkter.

HOVEDPUNKTER

Central information for detailinvestorer

  • Producenten af et investeringsprodukt, som det tilsigtes at sælge til detailinvestorer, skal stille et dokument med central information om produktet til rådighed. Personer, som sælger eller rådgiver om disse investeringsprodukter, skal stille dokumentet med central information til rådighed for en investor, før der indgås en aftale.
  • Dokumenter med central information bør være udformet således, at de på højst tre sider og i et klart sprog oplyser om produktet, så investoren kan træffe en kvalificeret investeringsbeslutning.
  • Dokumenter med central information skal indeholde følgende oplysninger:
    • produktets navn og producentens identitet
    • typen af investorer, som det finansielle produkt tilsigtes solgt til
    • det finansielle produkts risiko/afkastprofil, herunder en sammenfattende risikoindikator, det størst mulige tab af investeret kapital og produktets relevante resultatscenarier
    • de omkostninger, som skal afholdes af investoren i forbindelse med investeringen i det finansielle produkt
    • oplysninger om, hvordan og til hvem en investor kan indgive en klage, hvis der er et problem med produktet eller den person, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet.

Advarsel om investeringsprodukter, som er vanskelige at forstå

Hvis et investeringsprodukt er meget vanskeligt at forstå, skal udbyderen sikre, at dokumentet med central information indeholder følgende advarsel: »Du er ved at købe et produkt, der ikke er simpelt og kan være vanskeligt at forstå.«

Omfattede investeringsprodukter

  • Bestemmelserne gælder for sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (også kendt som PRIIP’er). De er en del af et standardsortiment, der typisk udbydes af en bank eller finansielle rådgivere til forbrugere, for eksempel med det formål at spare sammen til huskøb eller et barns uddannelse.
  • De omfatter investeringsfonde, forsikringsbaserede investeringsprodukter, strukturerede værdipapirer, strukturerede indlån og strukturerede produkter.

Det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)

Ændringsforordning (EU) 2023/2869 integrerer en ny artikel i forordning (EU) nr. 1286/2014, som omhandler adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2023/2859 — se resumé. ESAP giver adgang til offentlige finansielle oplysninger og oplysninger vedrørende bæredygtighed for virksomheder og EU-investeringsprodukter i Den Europæiske Union. Fra den skal PRIIP-producenten, når den offentliggør dokumentet med central information som omhandlet i forordning (EU) nr. 1286/2014, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP. Ændringsforordningen fastsætter desuden de betingelser, som dokumentet med central information skal opfylde (vedrørende digitalisering af oplysningerne).

Delegerede retsakter

  • Delegeret forordning (EU) nr. 2017/653, som ændret ved delegeret forordning (EU) 2021/2268, supplerer forordning (EU) nr. 1286/2014.
  • Bilag I til den delegerede forordning indeholder et fælles skema til dokumenter med central information, som beskriver formålet med investeringsproduktet som en hjælp til investorer til at forstå produktets art, risici, omkostninger (i forbindelse med indgåelse/opsigelse af aftale samt løbende og ekstra omkostninger) og mulige afkast og tab som en hjælp til sammenligning med andre produkter.
  • Dokumenter med central information skal indeholde oplysninger som:
    • navnet på produktet og producenten, typen af PRIIP, målet med investeringen og den type detailinvestor, som produktet er henvendt til
    • risiko og afkast — en risikoindikator, herunder en risiko/afkast-profil, en sammenfattende risikoindikator, en forklaring af den sammenfattende risikoindikator, herunder størst mulige tab samt resultatscenarier og forklaringer af disse
    • hvad sker der hvis en PRIIP-producent ikke er i stand til at foretage udbetalinger (information om garanti-/kompensationsordningen samt oplysninger om, hvilke risici der er dækket af ordningen, og hvilke risici der ikke er dækket)
    • omkostningerne over tid og omkostningernes sammensætning
    • den anbefalede holdeperiode og oplysninger om afvikling af investeringen inden udløb, herunder alle gældende gebyrer/sanktioner, såfremt det er relevant
    • hvordan en detailinvestor kan indgive en klage.
  • Andre aspekter er behandlet i de tilhørende bilag:
    • Bilag II — metode for præsentation af risici
    • Bilag III — præsentation af den sammenfattende risikoindikator
    • Bilag IV — resultatscenarier
    • Bilag V — metode for præsentation af resultatscenarier
    • Bilag VI — metode for beregning af omkostninger
    • Bilag VII — præsentation af omkostninger.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (EUT L 352 af , s. 1-23).

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 1286/2014 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top