Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Fødevarer til specifikke grupper

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 609/2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordningen:

  • har til formål at sikre bedre forbrugerbeskyttelse vedrørende indhold og markedsføring af:
    • fødevarer til spædbørn og småbørn og fødevarer til særlige medicinske formål
    • kosterstatning til vægtkontrol
  • har til formål at forbedre retssikkerheden for virksomhederne i branchen og for de nationale myndigheder, der skal anvende reglerne
  • erstatter en stor mængde regler, der havde hobet sig op i løbet af 3 årtier, og som var blevet både kompleks og fragmenteret.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EU) nr. 609/2013 skærper reglerne for fødevarer til sårbare befolkningsgrupper, der har behov for særlig beskyttelse såsom spædbørn og børn op til 3 år, overvægtige eller personer, der lider af fedme, samt personer med specifikke sygdomme (f.eks. personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet).

Forordningens bilag indeholder en samlet liste over stoffer (herunder mineraler og vitaminer), der kan tilsættes til disse fødevarer, som erstatter de 3 lister, som var gældende under den tidligere lovgivning.

Mærkning

Forordningen giver desuden Europa-Kommissionen ansvaret for, ved hjælp af delegerede retsakter, at vedtage regler for specifikke sammensætninger og mærkninger for følgende fødevarekategorier:

  • modermælkserstatninger og tilskudsblandinger
  • forarbejdede fødevarer baseret på cerealier samt anden babymad
  • fødevarer til særlige medicinske formål
  • kosterstatning til vægtkontrol.

Siden forordningen trådte i kraft den , er glutenfri fødevarer og fødevarer med meget lavt indhold af gluten blevet reguleret af forordning (EU) nr. 1169/2011 om mærkning af fødevarer (se resumé). En gennemførelsesretsakt fra Kommissionen, gennemførelsesforordning (EU) nr. 828/2014, sikrede overførsel af reglerne om disse produkter til den pågældende forordning. I modsætning til den tidligere lovgivning gælder disse regler også for ikke-færdigpakkede fødevarer såsom fødevarer, der serveres på restauranter.

Delegerede retsakter

Kommissionen har vedtaget følgende delegerede retsakter, der supplerer forordning (EU) nr. 609/2013:

  • delegeret forordning (EU) 2016/127 om de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og for så vidt angår oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring, som ændret ved delegerede forordninger (EU) 2018/561, (EU) 2019/828, (EU) 2021/572 og (EU) 2021/1041
  • delegeret forordning (EU) 2016/128 om særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicinske formål, som ændret ved delegerede forordninger (EU) 2020/566 og (EU) 2021/1040
  • delegeret forordning (EU) 2017/1798 om de særlige krav til sammensætning af og oplysning om kosterstatning til vægtkontrol.

Rapporter om mælkebaserede produkter til børn og fødevarer bestemt til sportsfolk

Forordning (EF) nr. 609/2013 krævede desuden, at Kommissionen efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (se resumé) fremlagde følgende for Europa-Parlamentet og Rådet:

  • en rapport om mælkebaserede drikkevarer (»småbørnsmælk«) og lignende produkter bestemt til småbørn, som analyserede behovet for at udarbejde særlige regler for sammensætning og mærkning for denne type produkt
  • en rapport om fødevarer bestemt til sportsfolk, som analyserede behovet for at udarbejde særlige regler for sammensætning og mærkning.

De to rapporter konkluderede, at der ikke var behov for særlige regler for disse produkter, og at de derfor er omfattet af den generelle fødevarelovgivning, dvs. forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger (se resumé).

Ændringer til forordning (EU) nr. 609/2013

Med to delegerede forordninger har Kommissionen ændret bilaget til forordning (EF) nr. 609/2013.

  • Delegeret forordning (EU) 2017/1091 omhandler stoffer, der kan tilsættes til forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad og til fødevarer til særlige medicinske formål
  • Delegeret forordning (EU) 2021/571 omhandler stoffer, der kan tilsættes til modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier.

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 609/2013 ophæver direktiv 92/52/EØF, 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF, 2006/141/EF og 2009/39/EF samt forordning (EC) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den , med undtagelse af artikel 11 (krav til sammensætning og oplysning), artikel 16 (ajourføring af EU-listen), artikel 18 (delegerede beføjelser) og artikel 19 (hasteprocedure), der alle trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af , s. 35-56).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 609/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top