Dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer

HOVEDPUNKTER

Direktiv (EU) 2019/2162

Anvendelsesområde

Direktivet omfatter følgende.

Strukturelle træk.

• Dual recourse. Investorer har ret til særbehandling og dobbelt beskyttelse (kendt som »dual recourse«) gennem krav til både det kreditinstitut, der udsteder obligationerne, og de dækkende aktiver i tilfælde af insolvens eller afvikling hos dette kreditinstitut.
• Dækkende aktiver. Dækkede obligationer er til enhver tid sikret ved dækkende aktiver af høj kvalitet — ofte kreditlån eller statslige gældsinstrumenter — eller andre af de elementer, som er anført i artikel 6, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2162.
• Disse dækkende aktiver skal opfylde bestemte krav i artikel 129, stk. 1 i CRR, eller også skal de opfylde visse bestemte krav til høj kvalitet, som angivet i direktiv (EU) 2019/2162 (direktivet om dækkede obligationer), for eksempel:
  • værdiansættelsesstandarder for fysiske aktiver, som er generelt accepteret, og som bør overvåges og forsikres tilstrækkeligt
  • løbende offentligt tilsyn med modpartens operationelle soliditet og finansielle solvens for aktiver i form af eksponeringer
  • risikospredningsregler for aktiver, der ikke er egnede i henhold til artikel 129, stk. 1, i CRR m.v.
• Særlige regler, der gælder for koncerninterne puljer og fælles finansiering.
• Gennemsigtighed. Kreditinstitutter skal tilvejebringe oplysninger om deres programmer for dækkede obligationer (på porteføljeniveau, ikke på lån-niveau), som er tilstrækkeligt detaljerede til, at investorerne kan vurdere det pågældende programs profil og risici og udvise due diligence. Disse oplysninger skal være tilgængelige på kreditinstituttets websted og skal gives til investorer som minimum hvert kvartal, idet de som minimum omfatter følgende oplysninger:
  • værdien af cover poolen og udestående dækkede obligationer
  • en liste over International Securities Identification Numbers for alle udstedelser af dækkede obligationer under det relevante program
  • den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver, deres lånstørrelse og værdiansættelsesmetode
  • nærmere oplysninger om markedsrisici, herunder renterisikoen og valutarisikoen og kredit- og likviditetsrisici
  • løbetidsstrukturen for dækkende aktiver og dækkede obligationer
  • niveauerne for dækningskrav og -mulighed og niveauerne for lovpligtig, kontraktbaseret og frivillig overdækning af sikkerhedsstillelse (sikkerhedsstillelse, der overstiger dækningskravet)
  • procentdelen af lån, hvor der anses at have fundet misligholdelse sted, og alle tilfælde, hvor lån har været i restance i over 90 dage.
• Likviditetsbuffer. Cover pools skal til enhver tid omfatte en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver (der er tilgængelige eller kan omsættes til kontanter) til dækning af de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de næste 180 dage.
• Dækkede obligationer med strukturer med en løbetid, som kan forlænges. Dette er dækkede obligationer, hvis aftalte løbetid kan forlænges. De kan tillades af EU-medlemsstaterne på visse betingelser og skal meddeles Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Offentligt tilsyn med dækkede obligationer.

• Dækkede obligationer er underlagt særligt offentligt tilsyn. EU-regeringerne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at overvåge udstedelsen af dækkede obligationer med henblik på at vurdere overholdelsen af de juridiske krav.
• Programmer for dækkede obligationer er underlagt en tilladelse, som skal indhentes, inden der udstedes dækkede obligationer under det pågældende program. For at få denne tilladelse skal kreditinstitutterne have:
  • en passende driftsplan for udstedelsen af dækkede obligationer
  • passende politikker, processer og metoder for godkendelse, ændring, fornyelse og genfinansiering af lån, som indgår i cover poolen
  • tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere og ledere, som udelukkende beskæftiger sig med programmet.
• I tilfælde af insolvens og afvikling af et kreditinstitut samarbejder de kompetente myndigheder med den afviklingsmyndighed, der håndterer sagen, for at sikre bevaring af de rettigheder og interesser, som investorerne i dækkede obligationer har. Medlemsstaterne kan bestemme, at der skal udpeges en særlig administrator.
• Kreditinstitutterne skal regelmæssigt indberette de oplysninger, der er specificeret i direktivet, til de kompetente myndigheder.
• Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger finder anvendelse på kreditinstitutter, der bryder reglerne. Disse sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at indføre administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i deres nationale ret.
• De kompetente myndigheder skal offentliggøre følgende på deres websteder:
  • de nationale love, administrative bestemmelser, herunder sanktioner og andre foranstaltninger, og generelle retningslinjer, der er vedtaget i forhold til udstedelse af dækkede obligationer
  • fortegnelsen over kreditinstitutter, der har tilladelse til at udstede dækkede obligationer.
• Dækkede obligationer har tilladelse til at anvende mærket »European Covered Bond« (gælder kun dækkede obligationer, der opfylder kravene i henhold til bestemmelserne i den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet) eller »European Covered Bond (Premium)« (gælder kun dækkede obligationer, der opfylder kravene i henhold til bestemmelserne i den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet, plus kravene i artikel 129 i CRR). Mærkerne er frivillige på samme måde som nationale betegnelser og mærker.
• Direktivet indebærer mindre ændringer af direktiv 2009/65/EF (se resumé) og 2014/59/EU (se resumé).
• Overgangsforanstaltninger finder anvendelse på dækkede obligationer udstedt før den 8. juli 2022.

• Europa-Kommissionen, i tæt samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed:
  • skulle aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union senest den 8. juli 2024, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, om, hvorvidt og i givet fald hvordan der kunne indføres en ækvivalensordning for kreditinstitutter fra ikke-EU-lande, der udsteder dækkede obligationer, og for investorer i disse dækkede obligationer
  • skal senest den 8. juli 2025 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktivet med hensyn til niveauet af investorbeskyttelse og om udviklingen med hensyn til udstedelse af dækkede obligationer i EU.
• Ændringsdirektiv (EU) 2023/2864 indfører en artikel i direktiv (EU) 2019/2162, der fra den 10. januar 2030 pålægger medlemsstaterne at sikre, at kreditinstitutter med tilladelse til at udstede dækkede obligationer ved offentliggørelse af regulerede oplysninger til investorer samtidig indsender disse oplysninger til indsamlingsorganet og underretter Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om dette, så oplysningerne kan blive gjort tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt, der er oprettet ved forordning (EU) 2023/2859.

Forordning (EU) 2019/2160

• Forordningen supplerer direktiv (EU) 2019/2162 og er baseret på det aktuelle tilsyn med dækkede obligationer i henhold til CRR.
• Den tilføjer krav for dækkende aktiver, herunder et krav vedrørende et minimum af overdækning af sikkerhedsstillelse³ og substitutionsaktiver⁴, hvilket styrker kvaliteten af de dækkede obligationer, der er egnet til særbehandling med hensyn til kapital.
• Den sigter efter at gøre dette ved at:
  • angive, hvilke typer af dækkende aktiver der kan medtages i de dækkede obligationer for at være egnede til særbehandling med hensyn til kapital, og under hvilke betingelser
  • udfase anvendelsen af strukturer som egnede aktiver, der medtager værdipapirer sikret ved pant i beboelses- og erhvervsejendomme i cover poolen, da sådanne strukturer anvendes i stadig mindre omfang og skønnes at medføre unødvendig kompleksitet i forhold til programmer for dækkede obligationer og
  • kræve mindst 5 % overdækning af sikkerhedsstillelse for dækkede obligationer for at være egnet til særbehandling med hensyn til kapital, eller 2 %, hvis værdiansættelsen af ejendommen er baseret på belåningsværdien (dette niveau for overdækning af sikkerhedsstillelse kan være fastsat ved lov, kontrakt eller på frivillig basis).