Retsakter

Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslår, at EU’s institutioner kan vedtage 5 typer af retsakter:

• en forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver EU-medlemsstat.
• et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til. Hver medlemsstat kan dog bestemme form og midler for at opnå resultatet.
• en afgørelse er bindende i alle enkeltheder. En afgørelse, der angiver, hvem den er rettet til, er kun bindende for dem.
• henstillinger og udtalelser er ikke bindende.

Artikel 289 i TEUF skelner mellem:

• lovgivningsmæssige retsakter — retsakter, der vedtages i henhold til den almindelige eller den særlige lovgivningsprocedure.
• ikkelovgivningsmæssige retsakter — retsakter, der normalt vedtages af Europa-Kommissionen efter en delegeret beføjelse (delegerede retsakter) eller for at gennemføre en retsakt (gennemførelsesretsakt).

Artikel 132 i TEUF giver Den Europæiske Centralbank (ECB) beføjelser til at:

• udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre de opgaver, der er fastlagt i statutten for Det Europæiske system af Centralbanker (ESCB) og for ECB, i tilfælde, der fastsættes i visse retsakter, der er vedtaget af Rådet
• vedtage de afgørelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der er pålagt ESCB efter traktaterne og statutten
• rette henstillinger og afgive udtalelser.

Artikel 14, stk. 3, i Protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank giver ECB beføjelser til at vedtage retningslinjer.