Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Lovgivningsmæssige retsakter

I henhold til artikel 289 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):

  • er lovgivningsmæssige retsakter afgørelser, der er vedtaget i henhold til den almindelige eller den særlige lovgivningsprocedure
  • er ikkelovgivningsmæssige retsakter afgørelser, der normalt vedtages af Europa-Kommissionen efter en delegeret beføjelse (delegerede retsakter) eller for at gennemføre en lovgivningsmæssig retsakt (gennemførelsesretsakt).

I visse særlige tilfælde, der er defineret i traktaterne, kan lovgivningsmæssige retsakter omfatte retsakter, der vedtages:

  • på initiativ af en gruppe af EU-lande eller Europa-Parlamentet
  • på en henstilling fra Den Europæiske Centralbank
  • på begæring af Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank.

I henhold til artikel 297 i TEUF skal lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. De, som vedtages efter den særlige procedure, skal undertegnes af formanden for den pågældende institution.

Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller hvis der ikke er fastsat noget tidspunkt, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

SE DESUDEN

Top