EU's retsakter

EU's retsakter er de redskaber, EU-institutionerne har til at udføre deres opgaver i henhold til EF-traktaten og i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Disse instrumenter, som er anført i artikel 288 i TEUF, er:

• forordninger, der er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hvert EU-land
• direktiver, der kun fastsætter de tilsigtede mål; direktiver skal gennemføres i national ret for at få fuld virkning, men EU-landene har et vist spillerum til selv at bestemme form og midler for gennemførelsen
• beslutninger, der er bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til
• henstillinger og udtalelser, der ikke er bindende og kun er af deklaratorisk karakter.

Hertil kommer, at artikel 290 i TEUF indfører muligheden for, at den europæiske lovgiver til Kommissionen kan delegere beføjelser til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæsige retsakter, som supplerer eller ændrer ikkevæsentlige bestemmelser i retsakter.

Ud over disse retsakter, som er nævnt i artikel 288 i TEUF, er der med tiden blevet udviklet en stribe atypiske »retsakter«: aftaler mellem institutionerne, resolutioner, konklusioner, meddelelser, grønbøger og hvidbøger.

Inden for rammerne af FUSP gøres der brug af særlige retsakter som f.eks. EU-aktioner og EU-holdninger.