EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2021

COM(2021) 142 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY

EU-strategi om barnets rettigheder

Indledning

Børns rettigheder er menneskerettigheder. Alle børn i Europa og i resten af verden bør nyde samme rettigheder og kunne leve uden forskelsbehandling, bebrejdelser eller intimidering af nogen art.

Dette er et socialt, moralsk og menneskeligt grundvilkår, der skal gælde for børn – som tegner sig for næsten hver femte indbygger i EU 1 og hver tredje i verden 2 – og for samfundet generelt. Det handler om at sikre, at børn kan udnytte deres potentiale og spille en ledende rolle i samfundet — hvad enten det drejer sig om at kæmpe for retfærdighed og lighed, styrke demokratiet eller fremme den grønne og den digitale omstilling.

Dette er grunden til, at beskyttelse og fremme af børns rettigheder er et centralt mål for Den Europæiske Unions arbejde hjemme og ude 3 . Det er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder 4 , som garanterer, at børns rettigheder beskyttes ved gennemførelse af EU-retten. Det går på tværs af alle politikområder og udgør en del af Europa-Kommissionens centrale mål som fastsat i formand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer 5 .

Det overordnede mål med strategien er at skabe det bedst mulige liv for børn i Den Europæiske Union og resten af verden. Den afspejler børns rettigheder og rolle i vores samfund. Børn inspirerer og går forrest, når det gælder om at skabe opmærksomhed om natur- og klimakriser, forskelsbehandling og uretfærdigheder. De er både borgere og beslutningstagere i dag, men også fremtidens beslutningstagere. Med strategien skal vi opfylde vores fælles ansvar for at stå sammen om at respektere, beskytte og opfylde alle børns rettigheder og sammen med børn opbygge sundere, stærkere, mere retfærdige og lige samfund for alle.

FN's konvention om barnets rettigheder 6 (børnekonventionen), som alle EU's medlemsstater har ratificeret, er fortsat styrende for vores indsats på området. Mere end 30 år efter dens ikrafttræden er der gjort betydelige fremskridt, og børn anerkendes i stigende grad som personer med egne rettigheder.

I konventionen anerkendes alle børns ret til at få den bedst mulige start i livet, til at vokse op glade og sunde og til at udvikle deres fulde potentiale. Dette omfatter retten til at leve på en ren og sund planet, vokse op i et beskyttende og omsorgsfuldt miljø, slappe af, lege og nyde kulturelle og kunstneriske aktiviteter samt nyde og respektere naturen. Familier og samfund skal også have den nødvendige støtte til, at de kan sikre børns trivsel og udvikling.

Aldrig før har børn i EU nydt de rettigheder, muligheder og den sikkerhed, som de har i dag. Dette skyldes blandt andet EU's politiske tiltag, lovgivning og finansiering i løbet af det seneste årti i samarbejde med medlemsstaterne. I de seneste årtier har Kommissionen fremsat vigtige forslag, der handler om at tackle handel med børn, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, problemer med savnede børn og fremme af mere børnevenlige retssystemer. Vi har udviklet og indarbejdet bestemmelser, der tilgodeser børn, i politikker og lovgivning vedrørende asyl og migration. Vi har gjort en ekstra indsats for at gøre internettet mere sikkert for børn og kæmper fortsat mod fattigdom og social udstødelse. De reviderede EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder fra 2017 var en milepæl for børns rettigheder globalt sammen med de mange humanitære programmer og udviklingsprogrammer, der fremmer retten til sundhed og uddannelse. Disse initiativer har i høj grad forbedret livet for børn i EU og den konkrete opfyldelse af deres rettigheder.

Det er fremskridt, der er kæmpet hårdt for, men som ikke bør tages for givet. Det er nu på tide at bygge videre på resultaterne, tackle vedvarende og nye udfordringer og udarbejde en omfattende strategi for, hvordan børns rettigheder kan beskyttes og fremmes i en verden i konstant forandring.

Alt for mange børn oplever stadig, at deres rettigheder regelmæssigt tilsidesættes i alvorlig grad. Børn er stadig ofre for forskellige former for vold, de udsættes for samfundsøkonomisk udelukkelse og forskelsbehandling, især på grund af køn, seksuel orientering, race, etnisk oprindelse, religion, tro eller handicap – eller som følge af, at deres forældre udsættes herfor. Der lyttes ikke tilstrækkeligt til børns bekymringer, og der tages ofte ikke nok hensyn til deres synspunkter i sager, der har betydning for dem.

Udover at covid-19-pandemien har gjort de eksisterende problemer og uligheder værre, har den også skabt nye. Børn er i højere grad blevet udsat for mere vold hjemme, misbrug og udnyttelse på nettet og internetmobning 7 , og der er blevet delt mere materiale på nettet, som viser seksuelt misbrug af børn 8 . Procedurer vedrørende f.eks. asyl eller familiesammenføring er blevet forsinket. Omlægningen til fjernundervisning har i særlig høj grad ramt meget små børn, børn med særlige behov og børn, der lever i fattigdom, i marginaliserede befolkningsgrupper, som f.eks. romabørn, og i fjerntliggende områder og landdistrikter, som ikke har internetforbindelse eller IT-udstyr. Mange børn har måttet undvære deres mest næringsrige daglige måltid og adgang til de tjenester, skoler tilbyder. Pandemien har også påvirket børns mentale sundhed, og der er konstateret en stigning i angst, stress og ensomhed. Mange har ikke kunnet deltage i sportsaktiviteter, fritidsaktiviteter eller kunstneriske og kulturelle aktiviteter, som er vigtige for deres udvikling og trivsel.

EU har brug for en ny vidtgående strategi, der afspejler de nye realiteter og konstante udfordringer. Kommissionen er med vedtagelsen af denne første vidtgående strategi for børns rettigheder villig til at sætte børn og deres tarv i centrum for EU's politikker gennem sine interne og eksterne foranstaltninger og i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Strategien skal samle al ny og gældende EU-lovgivning samt alle EU-politikker og EU-finansieringsinstrumenter inden for én omfattende ramme.

Der foreslås en række målrettede tiltag på tværs af seks tematiske områder, som hver især fastlægger prioriteterne for EU's indsats i de kommende år. Dette vil blive suppleret med en bedre integrering af børns rettigheder i alle relevante EU-politikker. Der tages behørigt hensyn til de særlige behov, som kendetegner bestemte grupper af børn, bl.a. børn, der befinder sig i situationer, der er vanskelige på flere måder, eller dem, som udsættes for forskellige former for forskelsbehandling, som griber ind i hinanden.

Strategien bygger på Kommissionens tidligere meddelelser om barnets rettigheder 9 og på gældende regelsæt og politikker 10 . Den bidrager også til at opfylde målene i den europæiske søjle for sociale rettigheder 11 . Strategien er forankret i FN's konvention om barnets rettigheder (børnekonventionen) og de tre valgfrie protokoller hertil samt FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen) 12 , og den skal bidrage til at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 13 . Den har også forbindelse til Europarådets standarder for børns rettigheder og til dets strategi for barnets rettigheder (2016-2021) 14 .

Der trækkes i strategien på de væsentlige bidrag, der i den forberedende fase er indhentet fra Europa-Parlamentet 15 , medlemsstaterne, organisationer, der forsvarer børns rettigheder, og andre interessenter og enkeltpersoner, bl.a. ved en åben offentlig høring 16 , og fra det europæiske forum for børns rettigheder i 2020 17 .

Strategien er udarbejdet for børn og sammen med børn. De synspunkter og forslag, som over 10 000 børn har fremsat, er taget med i betragtning ved udarbejdelse af strategien 18 . Børn har også været med til at udarbejde den børnevenlige version 19 . Dette markerer et nyt kapitel og et vigtigt skridt for EU i retning af en reel inddragelse af børn i beslutningsprocesserne.  

1.Deltagelse i det politiske og demokratiske liv: EU sørger for, at børn kan være aktive borgere og medlemmer af demokratiske samfund

Synet af unge i gaderne rundt om i verden, der slås for klimaet eller børns menneskerettigheder, 20 viser os, at børn er aktive borgere og en drivkraft bag forandring. Selv om børn i de fleste EU-medlemsstater først får stemmeret, når de fylder 18, har de ret til at være aktive medlemmer af demokratiske samfund, og de kan være med til at forme, gennemføre og evaluere politiske prioriteter.

Der er gode eksempler på, hvordan man på forskellige forvaltningsniveauer og i offentlige myndigheder gør en indsats for, at børn kan deltage på en meningsfuld måde, som giver dem reel indflydelse på beslutninger i det offentlige liv 21 . På EU-plan kan nævnes EU's ungdomsdialog 22 og Elev- og lærerhjørnet 23 .

Ikke desto mindre er der alt for mange børn, som føler, at der ikke bliver taget hensyn til dem i beslutningstagningen 24 . Blandt udfordringerne kan nævnes stereotyper og en opfattelse af, at det er vanskeligt og omkostningsfyldt at inddrage børn, fordi det kræver ressourcer og ekspertise. Navnlig kønsstereotyper begrænser drenges og pigers ambitioner og skaber hindringer for deres deltagelse og valg i livet. Selv om de fleste børn ser ud til at være klar over deres rettigheder, mener kun hver fjerde, at deres rettigheder respekteres af samfundet generelt 25 . Dette påvirker børns deltagelse negativt i skolen, i sportsaktiviteter, kulturelle og andre fritidsaktiviteter, i rets- og migrationssystemer, i sundhedsplejesektoren og i familielivet.

Det er derfor nødvendigt, at EU fremmer og forbedrer børns deltagelse på en inkluderende og systematisk måde på lokalt, nationalt og europæisk plan. Det skal ske via en ny EU-platform for børns deltagelse, som skal oprettes i samarbejde med Europa-Parlamentet og børnerettighedsorganisationer for at sikre, at børn inddrages bedre i beslutningstagningen. Konferencen om Europas fremtid er også en glimrende anledning til at få sætte handling bag ordene og lade børn deltage.

Kommissionen ønsker også at hjælpe børn, fagfolk, der arbejder med og for børn, medier, offentligheden, politikere og beslutningstagere med at skabe øget opmærksomhed om børns rettigheder og sikre børns ret til at blive hørt og taget med på råd. Den vil også fremme en meningsfuld og inklusiv deltagelse af børn i den politiske beslutningsproces i de europæiske institutioner og EU-agenturer, bl.a. ved at rette høringer specifikt mod børn, hvor det er relevant.

2.Samfundsøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse: EU skal bekæmpe børnefattigdom og fremme inklusive og børnevenlige samfunds-, sundheds- og uddannelsessystemer.

Alle børn har, lige fra de er helt små, ret til en anstændig levestandard og til lige muligheder. Det er vigtigt at styrke den socioøkonomiske inklusion af børn, hvis man skal forhindre, at fattigdom og dårlige kår går i arv fra generation til generation. Social beskyttelse og støtte til familier er i den forbindelse essentielt.

Alle børn har ret til den bedst mulige sundhedspleje og uddannelse, uanset hvilken baggrund de har, og hvor de bor. Faktum er imidlertid, at børn, som risikerer fattigdom og social udstødelse, har større risiko for at få problemer med at få adgang til grundlæggende ydelser, navnlig i landdistrikter, fjerntliggende egne og dårligt stillede områder.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder 28 og Kommissionens henstilling fra 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" 29 er stadig vigtige værktøjer i bestræbelserne på at mindske børnefattigdom og forbedre børns trivsel. EU's finansieringsinstrumenter er ligeledes vigtige for at støtte disse politiske målsætninger. I perioden 2021-2027 skal de medlemsstater, hvor andelen af børn, der risikerer fattigdom eller social udstødelse, er højere end EU-gennemsnittet (i 2017-2019), øremærke 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) til bekæmpelse af børnefattigdom. De øvrige medlemsstater skal også afsætte passende midler. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) skal bidrage til investeringer i infrastruktur, udstyr og adgang til generelle tjenester af høj kvalitet, idet der skal lægges særlig vægt på de fattigste regioner i EU, hvor de offentlige tjenester oftest er mindre udviklede. Genopretnings- og resiliensfaciliteten skal bidrage til at sikre en hurtig og inklusiv genopretning efter covid-19-pandemien, bl.a. ved at fremme politikker for børn og unge og styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

2.1Bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af lige muligheder

På trods af et fald i de senere år levede 22,2 % af børnene i EU i 2019 med risiko for fattigdom eller social udstødelse. Alt efter hvilken medlemsstat, der er tale om, er risikoen for at havne i fattigdom 30 tre gange større for de børn, der vokser op med én forælder, i familier med tre eller flere børn, i landdistrikter og de mest fjerntliggende områder i EU eller med en migrant- eller romabaggrund, end andre børn. Næsten halvdelen af de børn, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau, risikerede fattigdom eller social udstødelse sammenlignet med under 10 % af de børn, hvis forældre havde et højt uddannelsesniveau. Børn fra lavindkomstfamilier har større risiko for at vokse op i meget dårlige boligforhold eller overfyldte boliger og er mere udsatte for hjemløshed.

Dette fører til store forskelle på de muligheder, som børn har, hvilket er et problem for børn selv i lande, hvor fattigdom og social udstødelse 31 er mindre udbredt. Børn fra dårligt stillede miljøer er mindre tilbøjelige til at klare sig godt i skolen, være ved godt helbred og realisere deres fulde potentiale senere i livet end deres jævnaldrende fra bedre stillede miljøer.

Alle børn, også dem med handicap og fra dårligt stillede grupper, har lige ret til at leve sammen med deres familie og i et fællesskab. Integrerede systemer til børns beskyttelse, herunder effektiv forebyggelse, tidlig indgriben og familiestøtte, bør sikre, at der for børn uden forældreomsorg eller med risiko for at miste den er de rette betingelser til at forhindre, at de bliver adskilt fra familien. Fattigdom bør aldrig være den eneste grund til at anbringe børn i pleje. Det skal sikres, at der sker en omlægning til pleje, der bygger på fællesskab og familiepleje af god kvalitet, samt at børn, der vokser fra plejebehovet, får støtte.

I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 32 fastlægger Kommissionen et ambitiøst mål om at reducere antallet af mennesker i EU med risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 15 millioner inden 2030, herunder mindst 5 millioner børn. Et af de vigtigste resultater er Kommissionens forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti 33 , som supplerer denne strategi og opfordrer til specifikke foranstaltninger for børn med risiko for fattigdom og social udstødelse. I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de garanterer adgang for børn i nød til følgende centrale tjenester af ordentlig kvalitet: førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse (herunder skolebaserede aktiviteter), sundhedspleje, ernæring og bolig.

Kommissionen følger som led i det europæiske semester med i, hvordan medlemsstaterne håndterer børnefattigdom eller social udelukkelse, og fremsætter om nødvendigt relevante landespecifikke henstillinger. Ifølge den styrkede ungdomsgaranti 34 skal alle unge, fra de er fyldt 15 år, have et tilbud om beskæftigelse, uddannelse, praktik eller en læreplads inden for fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

2.2Sikring af alle børns ret til sundhedspleje

Vaccination er det vigtigste middel til at forhindre alvorlige, smitsomme og til tider dødelige sygdomme, og det er et grundlæggende element i børneplejen. Takket være udbredt vaccination er kopper blevet udryddet, og der findes ikke længere polio i Europa. Der er dog stadig udbrud af sygdomme, som kunne forhindres ved hjælp af vaccine, fordi vaccinationsdækningen er utilstrækkelig. Covid-19-pandemien har også truet videreførelsen af vaccinationsprogrammer for børn i Europa. Europa-Kommissionen og EU-medlemsstaterne har et fælles mål om at bekæmpe desinformation, forbedre tilliden til vacciner og sikre lige adgang til vacciner for alle.

I 2020 blev over 15 500 børn og unge diagnosticeret med kræft i EU, og over 2 000 unge patienter mistede livet på grund af sygdommen. Kræft er den primære årsag til dødsfald som følge af sygdom efter etårsalderen. Op til 30 % af børn, der har haft kræft, døjer med alvorlige langvarige mén, og antallet af børn, der overlever kræft, stiger fortsat.

Gennem en sund og aktiv livsstil i en ung alder, kan man mindske risikoen for kræft senere i livet. Med den europæiske kræfthandlingsplan 36 sættes der ind med tiltag til tidlig forebyggelse, og der iværksættes nye initiativer om kræft blandt børn for at hjælpe unge patienter med at komme sig og sikre en optimal livskvalitet. Børn, der er ramt af kræft, har ofte adgang til et begrænset antal godkendte behandlinger. Den reviderede forordning om lægemidler til pædiatrisk brug, som er et flagskibsinitiativ i lægemiddelstrategien for Europa 37 , skal fremme målrettede lægemidler til børn, herunder pædiatrisk onkologi.

Barndommen spiller en vigtig rolle for, hvordan den fysiske og mentale sundhed bliver senere. Mentale sundhedsproblemer blandt børn er dog udbredte og kan nogle gange være forbundet med isolation, uddannelse, miljø, social inklusion, fattigdom og langvarig brug af digitale værktøjer. På verdensplan har næsten 20 % af børn mentale sundhedsproblemer, som, hvis de ikke behandles, påvirker deres udvikling, uddannelsesresultater og muligheder for at leve et meningsfuldt liv. Skolegangen anses for at være en af de afgørende faktorer for børns mentale sundhed 38 . Det europæiske uddannelsesområde 39 vil også se på mental sundhed og trivsel i skolegangen. Deltagelse i kulturelle aktiviteter, tid i naturen og fysisk aktivitet kan have en positiv indvirkning på børns mentale sundhed 40 ved at opbygge selvrespekt, selvaccept, tillid og selvværd.

Migrantbørn har ofte mentale sundhedsproblemer som følge af situationer, de har oplevet i deres oprindelsesland, på migrationsruten eller i form af usikkerhed eller nedværdigende behandling i ankomstlandet. Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) netværk for sårbare fokuserer blandt andet på asylansøgeres mentale sundhed. Andre grupper af børn, som f.eks. børn med handicap eller LGBTIQ-børn, har måske særlige behov med hensyn til mental og fysisk sundhed, som der skal tages hånd om på den rette måde.

En sund kost samt regelmæssig fysisk aktivitet er afgørende for børns fulde fysiske og mentale udvikling. Den dag i dag er der børn i EU, der lider sult, især børn af romaer og rejsende 41 , hvilket gør dem mere udsatte for sygdom og hindrer hjernen i at udvikle sig normalt. Hjemløse børn og migrantbørn, som bor i overfyldte eller dårlige modtagelsesfaciliteter, har lignende problemer. 

På den anden side har den stigende mængde billig stærkt forarbejdet usunde fødevarer gennem de seneste 30-40 år ført til større overvægt og fedme. Hvert tredje barn i EU i alderen 6-9 år lider af overvægtig eller fedme. Dette kan øge risikoen for diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme eller for tidlig død. Kommissionens tiltag omfatter skolemælk- og frugtordningen 42 og EU's handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020 43 , som vil blive evalueret med henblik på en opfølgning.

Kommissionen opfordrer i sin strategi fra jord til bord 44 fødevareindustrien og detailsektoren til at gøre sunde og bæredygtige fødevarer mere tilgængelige og billigere. Kommissionen vil i den forbindelse foreslå en harmoniseret obligatorisk næringsdeklaration uden på pakken, der skal gøre det lettere at vælge sunde fødevarer på et velunderbygget grundlag, og fastlægge ernæringsmæssige sammensætninger, der skal begrænse promoveringen (via ernærings- eller sundhedsanprisninger) af fødevarer med et højt fedt-, sukker- eller saltindhold. Kampagnen HealthyLifestyle4All skal fremme en sund levevis for alle på tværs af generationer og sociale grupper, især børn.

2.3Opbygning af inklusiv kvalitetsuddannelse

Alle børn har ret til at udvikle deres vigtigste kompetencer og talenter fra den tidlige barndom og gennem hele deres skole- og erhvervsuddannelsesforløb, også i uformelle læringsmiljøer. Der bør være garanti for adgang til en inklusiv, ikkeadskilt uddannelse af ordentlig kvalitet, bl.a. ved en ikkediskriminerende behandling uanset race, etnisk oprindelse, religion, tro, handicap, nationalitet, opholdsstatus, køn og seksuel orientering.

Førskoleundervisning og børnepasning er særlig gavnlig for børns kognitive, sproglige og sociale udvikling. Både benchmarkene for uddannelse (ET2020) 47 og Barcelonamålene 48 for børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er blevet opfyldt på EU-plan, dog med store forskelle medlemsstaterne imellem.

Andelen af børn, der er tilmeldt førskoleundervisning og børnepasning, er langt lavere blandt børn med handicap, børn fra dårligt stillede grupper, børn med indvandrerbaggrund og romabørn, selv om de er blandt de børn, der ville have størst nytte af at deltage. Landene har målrettede foranstaltninger, der skal fremme adgangen til førskoleundervisning og børnepasning for børn, der lever i fattigdom, men kun få har støtteforanstaltninger, der er rettet mod børn med indvandrerbaggrund eller børn fra regionale eller etniske minoriteter 49 . Det er især problematisk for børn med indvandrerbaggrund, fordi de rent sprogligt ville have særlig stor gavn af at deltage i førskoleundervisning og børnepasning. Kommissionen vil foreslå en revision af Barcelonamålene for at fremme en yderligere harmonisering blandt medlemsstaterne af børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning 50 .

En inklusiv skoleuddannelse betyder, at der skal være meningsfuld indlæring i forskellige miljøer. Kommissionen vil til det formål fremsætte forslag til støtte for online- og fjernundervisning på primær- og sekundærtrinnet, som skal fremme udviklingen af en mere fleksibel og inklusiv uddannelse gennem en blanding af forskellige indlæringsmiljøer (skole og fjernundervisning) og undervisningsværktøjer (digitale, herunder online, og ikkedigitale), idet der skal tages hensyn til de særlige problemer, som gør sig gældende for dårligt stillede grupper og samfund.

På trods af fremskridt i den senere tid er der stadig 10 % af de unge i EU, der forlader uddannelsessystemet for tidligt (og over 60 % blandt unge romaer), og kun 83 % har afsluttet en uddannelse på sekundærtrinnet (kun 28 % blandt romaer). Blandt romabørn på primærtrinnet går 44 % i adskilte primærskoler, hvilket undergraver deres chancer for at klare sig i de efterfølgende uddannelsesfaser 51 . Børn med handicap forlader skolen tidligt, og færre studerende med et handicap fuldender en universitetsuddannelse (forskel på 14,4 procentpoint). Der er en vedvarende kønsforskel, idet flere drenge end piger går ud af skolen tidligt. Det fremgår af resultaterne for 2018 fra programmet for international elevevaluering (PISA) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) 52 , at hver femte unge europæer har utilstrækkelige læsefærdigheder og matematik- eller naturvidenskabelige færdigheder. For at bremse denne udvikling og hjælpe alle studerende til at få afsluttet deres uddannelse på sekundærtrinnet vil Kommissionen fremsætte en henstilling om nye veje til en vellykket skolegang med fokus på dårligt stillede elever.

Erhvervsrettet uddannelse (VET) kan give de studerende en passende blanding af færdigheder og vigtige kompetencer, så de kan trives på et arbejdsmarked og i et samfund, der udvikler sig, og det kan fremme inklusion og lige muligheder.

3.Bekæmpelse af vold mod børn og sikring af, at børn beskyttes: EU skal hjælpe børn til at vokse op uden vold

Vold mod børn i alle tænkelige former er udbredt. Børn kan være ofre for vold, vidner til vold og udøvere af vold — det kan være i deres eget hjem, i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter, i retssystemet, offline såvel som online.

Det skønnes, at halvdelen af alle børn i verden udsættes for en eller anden form for vold hvert år. Næsten tre fjerdedele af verdens børn i alderen 2-4 år udsættes regelmæssigt for fysisk afstraffelse og/eller psykisk vold af forældre eller plejere 55 . I Europa bliver hvert femte barn offer for eller anden form for seksuel vold 56 , mens børn tegner sig for næsten en fjerdedel af de personer, der udsættes for menneskehandel i EU — størstedelen er piger, der sælges med henblik på seksuel udnyttelse 57 . Over 200 millioner kvinder og piger på verdensplan har overlevet kønslig lemlæstelse 58 , heraf over 600 000 i EU 59 . 62 % af interkønnede, 60 som har undergået et kirurgisk indgreb, har oplyst, at hverken de eller deres forældre gav et fuldt ud informeret samtykke, inden der blev iværksat en lægebehandling eller et indgreb for at ændre deres kønskarakteristika 61 .

Covid-19-pandemien har ført til en stigning i visse former for vold, bl.a. vold i hjemmet, og klage- og indberetningsmekanismerne skal tilpasses de nye omstændigheder. Det er nødvendigt at forbedre kapaciteten og adgangen til telefonrådgivning for børn (116 111) og hotlinen for forsvundne børn (116 000).

Når børn udsættes for vold, påvirker det i høj grad deres fysiske, psykologiske og følelsesmæssige udvikling. Det kan påvirke deres evne til at gå i skole, interagere socialt og trives. Det kan føre til mentale sundhedsproblemer, kroniske sygdomme, selvskadende adfærd og endda selvmord. Børn i sårbare situationer kan blive særligt påvirket.

Vold i skoler og blandt jævnaldrende er almindeligt. Ifølge PISA-resultaterne fra 2018 oplyste 23 % af eleverne, at de blev mobbet i skolen (fysisk, verbalt eller af venner) mindst et par gange om måneden. En nyere LGBTI-undersøgelse foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder viser, at 51 % af 15-17-årige oplever chikane i skolen.

I 2019 udgjorde børn 12 % af migranterne på verdensplan (eller 33 millioner). Migrantbørn, herunder flygtningebørn, udsættes ofte for risikoen for at blive misbrugt og har lidt under ekstreme former for vold — krig, voldelige konflikter, udnyttelse, menneskehandel, fysisk, psykisk og seksuelt misbrug — før og/eller efter deres ankomst til EU 62 . Børn kan forsvinde eller bliver adskilt fra deres familie. Risiciene stiger, hvis børn rejser alene eller er nødt til at dele overfyldte faciliteter med voksne fremmede. Det faktum, at migrantbørn eller børn med migrantbaggrund er særligt sårbare, betyder, at der er brug for ekstra og målrettet beskyttelse og støtte. Det gælder også dem uden for EU, f.eks. de næsten 30 000 børn, herunder børn af fremmedkrigere, der skønnes at bo i Al Hol-lejren i Syrien, og som lider af konflikttraumer og lever under ekstremt vanskelige vilkår 63 .

Kommissionen vil tage fat på problemet med vold mod børn og støtte medlemsstaterne i deres indsats for at bekæmpe vold, herunder kønsbaseret vold, mod alle børn. Den vil derfor fortsat støtte medlemsstaterne og følge gennemførelsen af de tiltag, der er identificeret i meddelelsen fra 2017 om beskyttelse af migrantbørn 64 .

Kommissionen vil også samarbejde med alle interessenter for at skabe opmærksomhed om alle former for vold for at sikre en effektiv børnevenlig forebyggelse af vold samt beskyttelse af og støtte til børn, der har været ofre for eller vidner til vold. Der vil fortsat blive finansieret projekter til fordel for børns beskyttelse via programmet for medborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier 65 .

Kommissionen vil søge at afhjælpe manglen på sammenlignelige, alders- og kønsopdelte data om vold mod børn på nationalt og europæisk plan og om nødvendigt trække på ekspertisen i Agenturet for Grundlæggende Rettigheder.

Denne strategi skal supplere og om nødvendigt styrke de tiltag, der er planlagt som led i den nye EU-strategi om bekæmpelse af menneskehandel, samt EU-strategien om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn 66 . I den forbindelse ser Kommissionen også på mulighederne for at etablere et europæisk center for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, der skal samarbejde med virksomheder og retshåndhævende organer om at identificere ofre og bringe gerningsmænd for retten.

Fremme af integrerede systemer til børns beskyttelse er uløseligt forbundet med forebyggelse af og beskyttelse mod vold. Alle relevante myndigheder og tjenester bør med barnet i centrum samarbejde om at beskytte og hjælpe børn til barnets bedste. Kommissionen vil støtte oprettelsen af børnehuse (Barnahus) 67 i EU. Der skal være særligt fokus på forebyggende foranstaltninger, bl.a. hjælp til familier.

4.Børnevenlig retspleje: Et EU, hvor retssystemet værner om børns rettigheder og behov

Børn kan være ofre, vidner, mistænkt eller tiltalt for en forbrydelse, eller de kan være part i retssager — i civil-, straffe- eller forvaltningsretlige sager. Under alle omstændigheder skal børn kunne føle sig godt tilpas og trygge for reelt at kunne deltage og blive hørt. Retssager skal tilpasses deres alder og behov, alle deres rettigheder skal respekteres 69 , og hensynet til barnets tarv skal komme i første række. EU har allerede ydet en betydelig indsats på dette område, og inden for rammerne af Europarådet er der blevet fastsat standarder 70 , men de nationale retssystemer skal være bedre rustet til at imødekomme børns behov og respektere deres rettigheder. Fagfolk er ikke altid tilstrækkeligt uddannet til at interagere med børn på en alderssvarende måde, herunder når de kommunikerer om udfaldet af en sag, og til at respektere barnets tarv. Børns ret til at blive hørt respekteres ikke altid, og der er ikke altid indført mekanismer til at undgå gentagne høringer af børn eller bevisoptagelser 71 .

Børn har vanskeligt ved at få adgang til domstolsprøvelse og effektive retsmidler, når deres rettigheder er blevet krænket, både på europæisk og internationalt plan. Sårbare børn udsættes ofte for forskellige og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling. Børn med handicap oplever vanskeligheder på grund af begrænset adgang til retssystemer og retssager, og de mangler tilgængelige oplysninger om rettigheder og retsmidler. Indsamlingen af oplysninger om børn, der er involveret i retssager, herunder i forbindelse med specialretter, bør forbedres.

Covid-19-pandemien har forværret de problemer, der er forbundet med børn og retspleje. Nogle retssager er blevet standset eller forsinket, og retten til at besøge fængslede familiemedlemmer er blevet påvirket.

Børn kommer i kontakt med det civile retssystem, hvis deres forældre bliver separeret eller skilt, eller hvis børnene adopteres eller anbringes i pleje. Den materielle familieret henhører under national kompetence. I grænseoverskridende sager er Bruxelles IIa-forordningen (omarbejdningen fra 2019) eller forordningen om underholdspligt og et tættere retligt samarbejde af afgørende betydning for at beskytte børns rettigheder og sikre deres adgang til domstolsprøvelse. Selv om unødvendig familieadskillelse bør undgås, bør det ved enhver afgørelse om anbringelse af et barn i pleje sikres, at barnets rettigheder respekteres 72 . Hvis domstole eller nationale myndigheder er bekendt med, at barnet har en tæt tilknytning til en anden medlemsstat, bør der så tidligt som muligt overvejes passende foranstaltninger til at sikre disse rettigheder.

I 2022 vil Kommissionen ajourføre vejledningen i god praksis for anvendelsen af Bruxelles IIa-forordningen (omarbejdning). Der er særlige udfordringer forbundet med grænseoverskridende situationer — herunder for familier, hvor forældrene er skilt eller separeret, og for regnbuefamilier.

I 2020 var en tredjedel af det samlede antal asylansøgere børn 73 . Princippet om barnets tarv skal komme i første række i forbindelse med alle foranstaltninger og afgørelser vedrørende migrantbørn. På trods af de fremskridt der hidtil er gjort, herunder med hensyn til gennemførelsen af meddelelsen fra 2017 om beskyttelse af migrantbørn, får børn fortsat ikke altid alderssvarende oplysninger om retssager eller effektiv vejledning og støtte i forbindelse med asyl- eller tilbagesendelsesprocedurer. I pagten om migration og asyl betones behovet for både at indføre og styrke EU-retlige garantier og beskyttelsesstandarder for migrantbørn. Når de nye regler er vedtaget, vil de fremskynde udpegelsen af repræsentanter for uledsagede børn og sikre, at der er ressourcer til at støtte deres særlige behov, herunder i forbindelse med deres overgang til voksenlivet og en selvstændig tilværelse. Børn vil altid få tilbudt passende indkvartering og bistand, herunder juridisk bistand, under hele proceduren. De nye regler vil også styrke solidariteten mellem medlemsstaterne, når der skal sikres fuld beskyttelse af uledsagede børn.

Selv i dag findes der statsløse børn i Europa. Nogle har været det siden fødslen, men ofte skyldes det migration. Hvis man ikke har noget statsborgerskab, er det vanskeligt at få adgang til visse grundlæggende tjenester såsom sundhedspleje og uddannelse, og det kan føre til situationer med vold og udnyttelse.

Når børn er ofre for kriminalitet anmeldes det meget ofte ikke på grund af ofrenes alder, deres manglende kendskab til deres rettigheder og mangel på tilgængelige anmeldelses- og støttetjenester, hvor der tages hensyn til ofrenes alder og køn. Der er særlige udfordringer forbundet med at finde frem til ofre for visse forbrydelser såsom menneskehandel eller seksuelt misbrug som fremhævet i EU-strategien for ofres rettigheder 74 .

I FN's globale undersøgelse fra 2019 om børn, der er berøvet deres frihed 75 , fremhæves det, at for mange børn, der har handlet i strid med loven eller er underlagt migrations- og asylprocedurer, fortsat er berøvet deres frihed. De nationale myndigheder, herunder i EU's medlemsstater, skal i overensstemmelse med gældende EU-ret stille anvendelige og effektive ikkefrihedsberøvende foranstaltninger til rådighed og øge anvendelsen heraf og sikre, at frihedsberøvelse kun anvendes som en sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Når forældre fængsles, bør politikker og praksisser, der tager hensyn til deres børns rettigheder, også fremmes. En fuldstændig og korrekt gennemførelse og anvendelse i praksis af direktivet om retssikkerhedsgarantier 76 vil sikre bedre beskyttelse af børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager.

5.Digital- og informationssamfundet: Et EU, hvor børn kan færdes sikkert i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

Udviklingen af det digitale miljø og anvendelsen af nye teknologier har ført til mange muligheder. Fra en tidlig alder leger, skaber, lærer, interagerer og udtrykker børn sig på nettet og online. Digitale teknologier gør det muligt for børn at være en del af globale bevægelser og være aktive borgere. Som digitalt indfødte er de bedre rustet til at trives i stadigt mere digitaliserede uddannelsessystemer og fremtidige arbejdsmarkedssystemer. Brugen af digitale værktøjer kan hjælpe børn med handicap med at lære, skabe kontakt til andre, kommunikere og deltage i fritidsaktiviteter online, forudsat at de er tilgængelige.

Børns aktivitet på internettet øger imidlertid deres eksponering for skadeligt eller ulovligt indhold såsom seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn, pornografi og indhold, der er uegnet for børn, sexting, hadefuld tale eller mis- og desinformation på grund af manglen på effektive forældrekontrol- og alderskontrolsystemer. Deres brug af internettet indebærer også risici for skadelig og ulovlig kontakt, f.eks. onlinegrooming og seksuelle tilbud, cybermobning eller misbrug og chikane på internettet. Næsten en tredjedel af pigerne og 20 % af drengene blev eksponeret for foruroligende indhold en gang om måneden i det forløbne år, og børn fra mindretal støder oftere på chokerende indhold på internettet 83 . 15 % af de adspurgte 15-17-årige LGBTI-personer har været udsat for chikane på internettet på grund af deres seksuelle orientering 84 . Flere og flere menneskehandlere bruger internetplatforme til at finde ofre og udnytte dem, og børn er en særlig sårbar målgruppe 85 . 

Som led i EU-strategien om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn 86 har Kommissionen fremsat et foreløbigt forslag, der skal gøre det muligt for informations- og kommunikationsteknologivirksomheder (IKT-virksomheder) at fortsætte med frivilligt at indberette seksuelt misbrug af børn til myndighederne, i det omfang en sådan praksis er lovlig, og den opfordrer medlovgiverne til hurtigt at nå til enighed om vedtagelsen heraf. På længere sigt agter Kommissionen at fremsætte et lovforslag med henblik på effektivt at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.

At børn i overdreven grad eksponeres for skærme og onlineaktiviteter er et problem for deres sundhed og mentale trivsel, idet dette fører til øget stress, opmærksomhedsforstyrrelser, synsproblemer og manglende fysisk aktivitet og sport.

Covid-19-pandemien har medført, at børn bruger betydeligt længere tid online som følge af, at undervisning og det kulturelle og sociale liv nu finder sted online. Dette har ført til flere risici på internettet og øget de digitale uligheder. Et ud af ti børn har angivet, at de under nedlukningen i foråret ikke deltog i onlineaktiviteter, og at de sjældent var i kontakt med deres lærere 87 . For et betydeligt antal børn i EU er det fortsat en udfordring at få adgang til internettet. Adgangen er 20 % højere for hustande med høj indkomst og markant lavere i landdistrikter 88 . I sin nylige meddelelse om Europas digitale årti bebudede Kommissionen ambitiøse konnektivitetsmål for alle husstande i Europa 89 .

EU har udarbejdet retlige instrumenter og politiske initiativer for at tage hensyn til børns rettigheder i det digitale miljø 90 . Disse bør om nødvendigt tilpasses og ajourføres, efterhånden som der opstår nye trusler eller i takt med, at udviklingen og teknologien ændrer sig. Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester har styrket beskyttelsen af børn mod skadeligt indhold og underlødig kommerciel kommunikation. Den nylige retsakt om digitale tjenester 91 indeholder forslag om due diligence-forpligtelser for tjenesteydere for at garantere brugernes, også børns, sikkerhed online. Med adfærdskodeksen om desinformation 92 vil der blive etableret en samreguleringsordning, der er skræddersyet til at tackle de risici, der er forbundet med udbredelsen af desinformation. Med den nye handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027) 93  fremmes digitale færdigheder med henblik på at bekæmpe desinformation, og uddannelse er en central del af denne indsats. På internationalt plan er der netop blevet udsendt en vejledning om fortolkningen af børns rettigheder i det digitale miljø 94 .

Med hensyn til reglerne om databeskyttelse og privatlivets fred opfordrer børn virksomhederne til at udvikle forståelige politikker for beskyttelse af privatlivets fred for digitale tjenester og applikationer og udtrykker ønske om at blive inddraget i udformningen og udviklingen af nye digitale produkter, som de vil benytte. Kommissionen er parat til at støtte disse bestræbelser, navnlig gennem "Youth Pledge for a Better Internet" 95 og "Youth Call for Action" 96 .

Kommissionen vil fortsat yde støtte gennem det digitale program til centrene for sikkert internet og Better Internet for Kids-platformen 97 for at øge bevidstheden om og opbygge kapaciteten inden for områderne cybermobning, genkendelse af mis- og desinformation og fremme af sund og ansvarlig adfærd på internettet. Det kommende Pathways to School Success-initiativ 98 vil fremme forebyggelse af cybermobning. Gennem programmet Erasmus+ 99 vil der blive finansieret initiativer, der skal støtte alle børns tilegnelse af digitale færdigheder.

Kunstig intelligens har og vil få stor indvirkning på børn og deres rettigheder 100 , f.eks. inden for uddannelse, fritid og sundhedspleje. Det kan dog også indebære visse risici i forbindelse med privatlivets fred, sikkerhed og tryghed. Med Kommissionens kommende forslag om en horisontal retlig ramme for kunstig intelligens vil brugen af højrisiko-AI-systemer, der udgør en betydelig risiko for grundlæggende rettigheder, herunder for børn, blive kortlagt.

6.Den globale dimension: EU skal støtte og beskytte børn og styrke deres indflydelse på globalt plan, herunder under kriser og konflikter.

EU's tilsagn om at fremme, beskytte, overholde og respektere børns rettigheder er en global forpligtelse. Ved hjælp af denne strategi sigter EU også mod at styrke sin position som en vigtig global aktør i denne henseende. EU spiller allerede en førende rolle med hensyn til at beskytte og støtte børn på verdensplan ved at sikre bedre adgang til uddannelse, tjenesteydelser og sundhed og ved at beskytte mod alle former for vold, misbrug og vanrøgt, herunder i en humanitær sammenhæng.

Trods betydelige fremskridt i de seneste årtier udsættes alt for mange børn på verdensplan stadig for eller risikerer at blive udsat for krænkelse af menneskerettighederne, humanitære kriser, miljø- og klimakriser, manglende adgang til uddannelse, fejlernæring, fattigdom, ulighed og udstødelse. Situationen for piger er særligt vanskelig. De udsættes fortsat for forskelsbehandling og kønsbestemt vold, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, og for kvindelig kønslemlæstelse fra de er kun fire år gamle.

Næsten to tredjedele af alle børn i verden bor i et land, der er ramt af konflikter. En ud af seks heraf bor inden for 50 km fra et konfliktområde 105 . Dette er ikke kun en trussel mod børns fysiske og mentale sundhed, men hindrer dem ofte også i at få en uddannelse 106 og har en negativ indvirkning på deres fremtidsmuligheder og på mulighederne i de lokalsamfund, de kommer fra. 

Børn rekrutteres og indsættes også i væbnede konflikter. Det påvirker i alvorlig grad deres fysiske, psykologiske og følelsesmæssige trivsel, at de deltager i konflikter. Børnesoldater, både piger og drenge, er ofte ofre for seksuel vold, og dette anvendes alt for ofte som krigsvåben.

Det anslås, at 5,2 millioner børn 107 under fem år dør hvert år, hovedsageligt af årsager, der kan forebygges og behandles, og som ofte skyldes fattigdom, social udstødelse, forskelsbehandling, kønsnormer og forsømmelse af grundlæggende menneskerettigheder. Covid-19-pandemien og klimaændringerne har yderligere forværret de eksisterende former for diskrimination af børn og øget risikoen for, at børn og familier i hele verden havner i sårbare situationer. Da pandemien var på sit højeste, kunne omkring 1,6 milliarder børn på verdensplan ikke gå i skole 108 .

EU's indsats vedrørende den eksterne dimension vil være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat inden for rammerne af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 109   og støttet af målrettede tiltag, der indgår i andre relevante initiativer såsom retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder 110 , retningslinjer om børn i væbnede konflikter 111 , EU's kønshandlingsplan for EU's optræden udadtil (2021-2025) 112 og værktøjskassen vedrørende børns rettigheder 113 .

I alle sammenhænge vil EU fortsat bidrage til, at der tilvejebringes sikker og inkluderende uddannelse af høj kvalitet, social beskyttelse, sundhedsydelser, ernæring, rent drikkevand, boliger, ren indendørs luft og passende sanitære faciliteter. EU's udviklingspolitikker har navnlig til formål i) at fremme universel sygesikring for at sikre adgang til væsentlige tjenesteydelser for mødre, nyfødte, børn og unge, herunder mentale sundhedstjenester og psykosocial støtte, ii) at fremme de fødevaresystemer, der producerer næringsrige, sikre, økonomisk overkommelige og bæredygtige fødevarer, som opfylder børns behov og rettigheder, og iii) at investere yderligere i udviklingen af tilgængelige uddannelsessystemer af høj kvalitet, herunder førskoleundervisning, grundskoleundervisning og ungdomsuddannelser. Desuden vil der blive ydet finansiel støtte for at sikre adgang til økonomisk overkommelig og bæredygtig konnektivitet for skoler samt inddragelse af digitale færdigheder i skolernes læseplaner og lærernes uddannelse.

I forbindelse med humanitære kriser vil EU fortsat støtte børn ved at anvende en behovsbaseret tilgang i overensstemmelse med de humanitære principper og sikre, at støtten ydes under hensyntagen til køn og alder. EU vil fortsat lægge vægt på at beskytte børn, på at bekæmpe alle former for vold mod børn samt på at stille mentale sundhedstjenester og psykosocial støtte til rådighed. Desuden er det af stor betydning, at der fortsat er adgang til sikker og inkluderende uddannelse af høj kvalitet, idet det giver børn og unge grundlæggende færdigheder, beskyttelse og en følelse af normalitet, bidrager til fred og er et middel til reintegration og bedre modstandsdygtighed.

I alt udsættes 152 mio. børn (9,6 % af alle børn på verdensplan) for børnearbejde. 73 mio. heraf udfører farligt arbejde, der kan skade deres sundhed, sikkerhed og udvikling 114 . I Kommissionens politiske retningslinjer blev der bebudet en nultolerancetilgang over for børnearbejde, hvilket således bidrager til den globale indsats inden for rammerne af FN's internationale år for afskaffelse af børnearbejde i 2021 115 . EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 116 omfatter også et tiltag, der har til formål i væsentlig grad at mindske den globale forekomst af børnearbejde i overensstemmelse med den dato i 2025, som FN har fastsat som frist for, hvornår børnearbejde skal være afskaffet fuldstændig på verdensplan. Dette vil omfatte støtte til gratis og lettilgængelig obligatorisk skolegang for børn, indtil de når mindstealderen for arbejde, samt udvidelse af sociale velfærdsprogrammer, der skal hjælpe familier ud af fattigdom.

EU's handels- og investeringsaftaler samt den generelle præferenceordning (GSP) har spillet en vigtig rolle med hensyn til at fremme respekten for de grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder som afspejlet i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) grundlæggende konventioner. Der vil blive givet særlig prioritet til gennemførelsen af disse forpligtelser, herunder indsatsen mod børnearbejde. EU vil insistere på, at tredjelande regelmæssigt ajourfører nationale lister over risikoerhverv, som aldrig må udføres af børn. EU vil også optrappe indsatsen for at sikre, at der ikke finder børnearbejde sted i forsyningskæderne i EU's virksomheder, navnlig ved at fremme bæredygtig virksomhedsledelse.

I overensstemmelse med handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati vil EU øge sine bestræbelser på at sikre, at børn deltager på en meningsfuld måde, på at forebygge, bekæmpe og sætte ind over for enhver form for vold mod børn, herunder kønsbestemt vold, og på at udrydde tidlige ægteskaber, tvangsægteskaber og børneægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, handel med børn, smugling, tiggeri, (seksuel) udnyttelse og vanrøgt. Arbejdet med at forebygge og sætte en stopper for alvorlige krænkelser af børn, der er berørt af væbnede konflikter, vil også blive intensiveret, herunder gennem aktiviteter, der skal fremme overholdelsen af den humanitære folkeret. Handlingsplanen støtter også partnerlandene i opbygningen og styrkelsen af børnevenlige retssystemer og systemer til børns beskyttelse, herunder for migrant- og flygtningebørn, fordrevne børn og børn, der tilhører et mindretal, navnlig romaer. EU vil fortsat yde støtte til genbosætning af børn og andre sårbare personer med behov for international beskyttelse i EU. EU vil støtte foranstaltninger, der skal komme problemet med gadebørn til livs, samt investere i udviklingen af alternativ pleje af god kvalitet og i omlægningen fra institutionspleje til familiepleje og pleje i lokalmiljøet af høj kvalitet for børn uden forældreomsorg og børn med handicap.

EU vil fortsat inddrage børns rettigheder i den politiske dialog med partnerlande, navnlig i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne og stabiliserings- og associeringsprocessen. EU vil også fremme foranstaltninger til bekæmpelse af vold og diskrimination, navnlig vold mod og diskrimination af sårbare børn, bl.a. gennem støtte til civilsamfundsorganisationer. EU vil støtte overvågningen og indsamlingen af opdelte data om situationen for børn i regionen og fortsat aflægge rapport herom i landerapporternes årlige udvidelsespakke.

For at nå disse mål vil EU koordinere anvendelsen af alle sine disponible udgiftsprogrammer under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, navnlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand III (IPA III) og instrumentet for humanitær bistand.

EU vil også fremme tiltag inden for rammerne af multilaterale og regionale menneskerettighedsfora og støtte- og oplysningskampagner samt i samarbejde med civilsamfundet, børn og unge, nationale menneskerettighedsinstitutioner, den akademiske verden, erhvervslivet og andre relevante interessenter.

7.Inddragelse af børns perspektiver i alle EU-tiltag

For at nå de mål, der er fastsat i strategien, vil Kommissionen sikre, at børns rettigheder integreres i alle relevante politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer 117 . Dette vil indgå i bestræbelserne på at skabe en børnevenlig kultur i EU's politikudformning og blive støttet gennem uddannelse til og større kapacitet blandt EU's ansatte og øget intern koordinering gennem Kommissionens koordinator for børns rettigheder og dennes team. Der vil blive udarbejdet en tjekliste til integration af børns rettigheder.

Der er behov for pålidelige og sammenlignelige data for at udvikle evidensbaserede politikker. Kommissionen vil opfordre FRA til at fortsætte med at yde teknisk bistand og metodologisk støtte til medlemsstaterne vedrørende bl.a. udarbejdelse og gennemførelse af dataindsamling. Derudover vil data fra Eurostat og data genereret af andre EU-agenturer i højere grad blive opdelt efter alder og køn, og der vil blive forsket i specifikke tematiske områder, der er omfattet af denne strategi. Dette vil ske gennem rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa (2021-2027) 118 .

Strategien vil også bidrage til integration og koordinering af initiativer på nationalt plan og blandt de vigtigste interessenter for at sikre en bedre gennemførelse af gældende retlige forpligtelser på EU-plan og internationalt plan. Med henblik herpå vil Kommissionen inden udgangen af 2021 også oprette et EU-netværk for børns rettigheder. På grundlag af arbejdet i den eksisterende uformelle ekspertgruppe vedrørende børns rettigheder 119 vil netværket styrke dialogen og den gensidige læring mellem EU og medlemsstaterne om børns rettigheder og støtte gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af strategien. Netværket kommer til at bestå af nationale repræsentanter og vil i forbindelse med visse af dets aktiviteter inddrage bl.a. internationale og ikkestatslige organisationer, repræsentanter for lokale og regionale myndigheder og børn. Kommissionen vil også arbejdere tættere sammen med regionale og lokale myndigheder og med andre relevante institutioner, regionale og internationale organisationer, civilsamfundet og ombudsmænd for børn.

Denne strategi bør sammenholdes med strategien til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU og handlingsplanen for europæisk demokrati. Den supplerer målrettede bestræbelser på at gøre EU's rettigheder og værdier mere håndgribelige på områder såsom 120 beskyttelse af migrantbørn, ligestilling og inklusion, ligestilling mellem mænd og kvinder, antiracisme og pluralisme, unionsborgeres rettigheder, ofres rettigheder, bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, sociale rettigheder og inklusiv uddannelse 121 . Den er også i overensstemmelse med prioriteterne i EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 122 .

7.1 EU-midlernes bidrag til strategiens gennemførelse

EU-finansiering er afgørende for at støtte gennemførelsen af EU's politikker i medlemsstaterne. Med denne strategi vil Kommissionen støtte medlemsstaterne i at gøre bedst mulig brug af EU-midler i deres initiativer til at beskytte og opfylde børns rettigheder. Den bør også bidrage til, at der tages hensyn til børns rettigheder i budgettet, og vise, hvordan anvendelsen af EU-budgettet på dette område kan overvåges, således at midlerne kanaliseres derhen, hvor behovet er størst. Medlemsstaterne bør prioritere finansieringen af børns rettigheder i EU's finansieringsprogrammer i overensstemmelse med de behov, der er konstateret på nationalt og regionalt plan. Under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

støtter Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) investeringer i udvikling af menneskelig kapacitet og infrastruktur, udstyr og adgang til tjenester inden for uddannelse, beskæftigelse, boliger, sociale forhold, sundhed og børnepasning samt omlægningen fra institutionspleje til familiepleje og pleje i lokalmiljøet.

I medlemsstater, hvor andelen af børn, der risikerer fattigdom eller social udstødelse, ligger over EU-gennemsnittet (i 2017-2019), skal der øremærkes 5 % af ESF+ til bekæmpelse af børnefattigdom, mens der i andre medlemsstater skal afsættes et passende beløb. I programmeringsperioden 2021-2027 bør medlemsstaterne opfylde en række grundforudsætninger, der kan være tæt forbundet med foranstaltninger vedrørende børns rettigheder. Dette omfatter politikrammer inden for fattigdomsbekæmpelse, inklusion af romaer og overholdelse af handicapkonventionen og af chartret. Den nye AMIF vil styrke beskyttelsen af uledsagede migrantbørn ved at anerkende, at de har specifikke behov for modtagelse, indkvartering og andre særlige behov, og sikre, at der er finansiel støtte og incitamenter til at indfri disse med en medfinansieringssats på op til 75 %, som kan forhøjes til 90 % for projekter, der gennemføres inden for rammerne af specifikke tiltag.

Andre EU-fonde og -programmer kan anvendes til at virkeliggøre børns rettigheder, herunder programmet for retlige anliggender, programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier, Erasmus+, Horisont 2020, det digitale program, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), REACT-EU og InvestEU. Desuden kan der med instrumentet for teknisk støtte ydes teknisk bistand til medlemsstaterne efter anmodning herom med henblik på at udvikle kapacitetsopbyggende tiltag.

Medlemsstaterne opfordres til at sikre en koordineret tilgang på nationalt, makroregionalt 123 , regionalt og lokalt niveau i programmeringen og anvendelsen af EU-midler og til at inddrage lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer, der arbejder med og for børn, samt arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet i forberedelsen, revisionen, gennemførelsen og overvågningen af programmerne for EU-midlerne for perioden 2021-2027.

Strategien sætter også ind over for uligheder, der er øget som følge af covid-19-krisen, og som har ramt sårbare børn uforholdsmæssigt hårdt. Som led i dette arbejde vil Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som NextGenerationEU giver for at afbøde krisens uforholdsmæssigt store virkninger, og den vil hjælpe medlemsstaterne med at integrere børns rettigheder i udformningen og gennemførelsen af reformer gennem instrumentet for teknisk støtte.

Hvis der skal gøres reelle fremskridt på stedet, skal denne strategi suppleres af forpligtelser og investeringer på nationalt plan. Kommissionen opfordrer EU-medlemsstaterne til at udvikle robuste og evidensbaserede nationale strategier for børns rettigheder, hvis sådanne endnu ikke foreligger, i samarbejde med alle relevante interessenter, herunder børn, og i synergi med andre relevante nationale strategier og planer. Den opfordrer også medlemsstaterne til at ratificere alle valgfrie protokoller til børnekonventionen og handicapkonventionen og til at tage behørigt hensyn til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder 124 og FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap 125 . Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at støtte alle de foranstaltninger, der anbefales i denne strategi, gennem passende finansielle midler, herunder EU-finansiering.

Konklusion

Europa-Kommissionen er fast besluttet på at støtte børns udfoldelse af deres potentiale som engagerede og ansvarlige borgere. For at dette kan blive til virkelighed, skal deltagelsen i det demokratiske liv begynde allerede i barndommen. Alle børn har ret til at udtrykke deres synspunkter om forhold, der vedrører dem, og til, at der tages hensyn til disse synspunkter. For at sætte dem i stand til at deltage aktivt er vi også nødt til at bekæmpe fattigdom, ulighed og forskelsbehandling for at bryde den onde cirkel og forhindre, at problemerne går i arv fra generation til generation.

Denne strategi er i kraft af sin udformning inkluderende, og den vil blive gennemført på inkluderende vis. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af strategien på EU-plan og nationalt plan og aflægge rapport om fremskridtene på det årlige europæiske forum for børns rettigheder. Børn vil blive inddraget i overvågningen og evalueringen, navnlig gennem den fremtidige platform for børns deltagelse. Strategiens tiltag vil om nødvendigt blive tilpasset.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at godkende strategien og arbejde sammen om dens gennemførelse. Kommissionen opfordrer Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at fremme dialogen med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet.

Vi har alle et ansvar for at lytte til børn og skride til handling nu. Som et medlem af Eurochild Children's Council formulerede det: "Handlinger siger mere end ord". 

(1)

Ved et barn forstås en person under 18 år. Befolkningsoplysninger. [ yth_demo_010 ], [ yth_demo_020 ], Eurostat, 2020.

(2)

Demografi. State of the World’s Children 2019 Statistical Tables , UNICEF .  

(3)

Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at EU skal fremme beskyttelsen af børns rettigheder. Artikel 3, stk. 5, fastsætter, at Unionen i forbindelserne med den øvrige verden bidrager til beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder.

(4)

  EU's charter om grundlæggende rettigheder , 2012/C 326/02.

(5)

  En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa . Af kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen. Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024).

(6)

  FN's børnekonvention , 1989.

(7)

  How children (10-18) experienced online risks during the COVID-19 lockdown in spring 2020 , JRC, Europa-Kommission, 2020.

(8)

  Exploiting Isolation: Offenders and victims of online child sexual abuse during the COVID-19 pandemic , Europol, 2020.

(9)

  Mod en EU-strategi for børns rettigheder (KOM(2006) 367) og en EU-dagsorden for børns rettigheder (KOM(2011) 60).

(10)

Se bilag 2 – Gældende EU-ret og politiske retningslinjer om børns rettigheder.

(11)

  De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder .

(12)

  FN's konvention om rettigheder for personer med handicap , 2006.

(13)

  FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: en 2030-dagsorden . Se bilag 1: Sammenlignende tabel med angivelse af de relevante rettigheder i EU's charter om grundlæggende rettigheder, FN's konvention om børns rettigheder og målene i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, som beskyttes og fremmes i strategiens forskellige dele.

(14)

  Council of Europe Strategy for the Rights of the Child (2016-2021). Europarådet er også i færd med at udarbejde den kommende strategiske ramme for perioden 2022-2027.

(15)

Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2019 om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder (2019/2876(RSP)) – Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (2021/2523(RSP)).

(16)

  Summary report of the open public consultation to the EU Strategy on the Rights of the Child , 2021.

(17)

  13. europæiske forum for børns rettigheder , 2020.

(18)

 UNICEF, Eurochild, Save the Children, Child Fund Alliance, World Vision: Our Europe, Our Rights, Our Future . - SOS Children's Villages høring af børn i institutionspleje og børn i familier, der modtager familiehjælp og den sammenfattende rapport , Defence for Children International, Terre des Hommes og dennes partnere.

(19)

  EU-strategi for børns rettigheder: børnevenlig udgave.

(20)

  Report of the 2018 Day of General Discussion on Protecting and Empowering Children as Human Rights Defenders , Komitéen for Barnets Rettigheder, 2018, Implementation Guide on the Rights of Child Human Rights Defenders , Child Rights Connect, 2020.

(21)

  Study on child participation in EU political and democratic life , Europa-Kommissionen, 2021 og accessible version .

(22)

  EU's ungdomsdialog (16-30-årige).

(23)

  Elev- og lærerhjørnet . 

(24)

   Europe Kids Want survey, Sharing the view of children and young people across Europe , UNICEF og Eurochild, 2019.

(25)

  Our Europe. Our Rights. Our Future , op.cit.

(26)

  Den europæiske grønne pagt . 

(27)

  Child Participation Assessment Tool , Europarådet.

(28)

  De 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder . 

(29)

  Kommissionens henstilling om investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (2013/112/EU).

(30)

Kommissionens forslag til en fælles beskæftigelsesrapport 2021  Kommissionens forslag til en fælles beskæftigelsesrapport , 2021.

(31)

  Combating child poverty: an issue of fundamental rights , FRA, 2018 .

(32)

  Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021) 102 final).

(33)

Forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti (COM(2021) 137).

(34)

  Rådets henstilling om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien , (2020/C 372/01) .

(35)

Strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (COM(2021) 101 final).

(36)

  Meddelelse om den europæiske kræfthandlingsplan (COM(2021) 44 final).

(37)

  Meddelelse om en lægemiddelstrategi for Europa (COM(2020) 761 final).

(38)

  European Framework for Action on Mental Health and Wellbeing , Fælles tiltag om mental sundhed og trivsel 2013-2016.

(39)

  Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (2021/C 66/01).

(40)

  What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? , WHO, 2019.

(41)

  Roma and Travellers in six countries , FRA, 2020.

(42)

  Skolemælk- og frugtordningen , Europa-Kommissionen.

(43)

  EU's handlingsplan om fedme blandt børn (2014-2020) , Europa-Kommissionen.

(44)

  Jord til bord-strategien   (COM(2020) 381 final) .

(45)

  Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination 2018/C 466/01.

(46)

  Best Practice Portal, Public Health , Europa-Kommissionen.

(47)

  Det europæiske politiske samarbejde (ET2020-rammen) , Uddannelse og erhvervsuddannelse, Europa-Kommissionen.

(48)

  Barcelonamålene om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt en bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") , Europa-Kommissionen, 2018.

(49)

  Key data on early childhood education and care in Europe - 2019 Edition , Eurydice, 2019.

(50)

  Meddelelse om strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM/2020/152 final).

(51)

  Analytisk dokument, der ledsager EU's strategiske ramme for romaer, SWD (2020) 530 final, Annex 2 – Baselines for EU headline indicators , Europa-Kommissionen.

(52)

PISA 2018-resultater What School Life Means for Students' Lives , OECD. Gennemsnit i OECD-lande.

(53)

  Toolkit for inclusion in early childhood education and care , Europa-Kommissionen, 2020.

(54)

  Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 (COM(2020) 758 final).

(55)

  Global status report on preventing violence against children , UNICEF/WHO, 2020.

(56)

  One in Five campaign , Europarådet.

(57)

  Tredje rapport om de fremskridt, der er gjort med bekæmpelsen af menneskehandel (2020), i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (COM(2020) 661 final) SWD(2020) 226 final. 

(58)

  Female Genital mutilation/cutting: a global concern , UNICEF, 2016.

(59)

  FGM in Europe . End FGM.

(60)

 Interkønnede er personer: der er født med kønskarakteristika, som ikke passer til den typiske definition af mænd eller kvinder Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer .

(61)

  A long way to go for LGBTI equality , FRA, 2020.

(62)

  Meddelelse om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017) 211 final).

(63)

  Protect the rights of children of foreign fighters stranded in Syria and Iraq , UNICEF, 2019.

(64)

  Meddelelse om beskyttelse af migrantbørn , op.cit.

(65)

Programmet for medborgerskab, ligestilling, rettigheder og værdier (2021-2027), Den Europæiske Union.

(66)

  EU-strategi for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM(2020) 607).

(67)

  Barnahus . 

(68)

  Kommissionens beslutning om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116", til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning, (2007/116/EF), efterfølgende ændret, og direktivet om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation , 2018/1972/EU, artikel 96 - Hotline for forsvundne børn og telefonrådgivning for børn.

(69)

  Rapporter om børn og retspleje , FRA. 

(70)

  Child friendly justice Guidelines , Europarådet.

(71)

  EU's resultattavle for retlige anliggender , børnevenlig retspleje. 

(72)

 Dette indebærer overholdelse af børns ret til, hvis det er relevant, at opretholde kontakt med deres forældre eller andre slægtninge i overensstemmelse med artikel 9 i børnekonventionen.

(73)

Asyl- og førstegangsasylansøgere efter statsborgerskab [ migr_asyappctza ], Eurostat, 2020. 

(74)

  EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025)  (COM(2020) 258 final).

(75)

  UN Global Study on Children Deprived of Liberty  , Manfred Nowak, 2019.

(76)

  Direktiv (EU) 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager .

(77)

  Strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024  (COM(2020) 713 final).

(78)

  Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere . 

(79)

  E-justiceportalen , den europæiske uddannelsesplatform for retsvæsenets aktører. 

(80)

Forventes vedtaget i slutningen af juni/begyndelsen af juli 2021.

(81)

  Recommendation concerning children with imprisoned parents  , Europarådet, CM/Rec(2018)5.

(82)

  European Guardianship Network . 

(83)

" Our Europe. Our Rights. Our Future ", op.cit. 

(84)

  A long way to go for LGBTI equality , FRA, 2020.

(85)

  Tredje rapport om de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel (COM(2020) 661 final og SWD(2020) 226 final) og The challenges of countering human trafficking in the digital era , Europol, 2020.

(86)

  EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn , op.cit.

(87)

  How families handled emergency remote schooling during the COVID-19 lockdown in spring 2020 , 2020, JRC.

(88)

Eurostat. Undersøgelse af husstandes og enkeltpersoners brug af IKT [ isoc_i, ci_in_h ], 2019.

(89)

Meddelelse fra Kommissionen: "2030 Digital Compass: the European way for the Digital Decade" (COM(2021) 118 final).

(90)

  Direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ,  rammeafgørelse 2008/913/JHA om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ,  direktiv (EU) 2018/1808 om audiovisuelle medietjenester ,  forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger , direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis ,   meddelelse om bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang  (COM(2018) 236) og europæisk strategi for et bedre internet for børn  (COM(2012) 196).

(91)

  Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) (COM(2020) 825 final).

(92)

Adfærdskodeksen om desinformation indeholder en række tilsagn, som store onlineplatforme og erhvervsorganisationer, der repræsenterer reklamebranchen og annoncører, har undertegnet for at begrænse virkningen af desinformation på internettet. Underskriverne af kodeksen vil blive bedt om at styrke den, når Kommissionen har offentliggjort en vejledning i foråret 2021.

(93)

  Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 (COM(2020) 624).

(94)

  General Comment No. 25 (2021) on Rights of children in relation to the digital environment , FN's Komité for Barnets Rettigheder.

(95)

  Youth Pledge for a Better Internet .

(96)

Youth Call for Action .

(97)

  Better internet for kids .

(98)

Bebudet i meddelelsen om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025  (COM(2020) 625 final).

(99)

  Erasmus+-programmet .

(100)

  Draft Policy Guidance on AI for Children , UNICEF, 2020.

(101)

 På grundlag af det kommende forslag om en række digitale principper som bebudet i meddelelsen om det digitale årti.

(102)

Harmonisede europæiske standarder, Accessibility requirement for ICT products and services , ETSI, 2018.

(103)

  Direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester .

(104)

  Digital Competence Framework 2.0 , EU Science Hub, Europa-Kommissionen.

(105)

  Children affected by armed conflict, 1990-2019 , Peace Research Institute Oslo, Conflict trends, 2020.

(106)

  Inter-agency Network for Education in Emergencies , 2020.

(107)

  Children: improving survival and well-being  , Verdenssundhedsorganisationen, 2019.

(108)

  Policy Brief: Education during COVID-19 and beyond , De Forenede Nationer, august 2020.

(109)

 Fælles meddelelse om en EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024  (JOIN(2020) 5 final).

(110)

  Retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder , 2017.

(111)

  EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter , 2008 .

(112)

  EU's kønshandlingsplan for EU's optræden udadtil (2021-2025). 

(113)

  Child Rights Toolkit. Integrating Child Rights in Development Cooperation .

(114)

  Global estimates of child labour , Den Internationale Arbejdsorganisation, 2017.

(115)

Den Internationale Arbejdsorganisation .  

(116)

  EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 , op.cit.

(117)

Se bilag 2.

(118)

  Horisont Europa .

(119)

  Uformel ekspertgruppe vedrørende børns rettigheder , Europa-Kommissionen.

(120)

  Meddelelse om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017) 211 final), meddelelse om strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020) 152 final), meddelelse om EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse , (COM(2020) 620 final) og Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (2021/C 93/01), meddelelse om en strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (COM(2020) 698 final) , handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 , (COM(2020) 758 final) og strategi for rettigheder for personer med handicap, meddelelse om en EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 (COM(2020) 565 final),   den kommende strategi for bekæmpelse af antisemitisme, der er planlagt til 2021, rapport om unionsborgerskab 2020 — Styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder (COM(2020) 730 final), EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025) (COM(2020) 258) og EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM(2020) 607).

(121)

  Kommissionens henstilling — Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (2013/112/EU),  den europæiske søjle for sociale rettigheder , handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021) 102 final), forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti (COM(2021) 137), meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020) 625 final) og  handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 (COM(2020) 624).

(122)

  EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024  (JOIN(2020) 5 final).

(123)

  Makroregional strategi , Europa-Kommissionen.

(124)

  FN's Komité for Barnets Rettigheder , afsluttende bemærkninger.

(125)

  FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap , afsluttende bemærkninger.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2021

COM(2021) 142 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-strategi for børns rettigheder

(1)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder finder kun anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

(2)

 EU er part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Relevante artikler i denne konvention nævnes også i denne kolonne.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.3.2021

COM(2021) 142 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-strategi for børns rettigheder

Gældende EU-ret og politiske retningslinjer om børns rettigheder

Primær ret

Traktaten om Den Europæiske Union (2012/C 326/01) — navnlig artikel 3, stk. 3 og 5

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde  (2012/C 326/01)

EU's charter om grundlæggende rettigheder (2012/C 326/02) — navnlig artikel 24 om børns rettigheder samt artikel 7 om retten til familieliv, artikel 14 om ret til uddannelse, artikel 32 om forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen og artikel 33 om familieliv og arbejdsliv

Politiske retningslinjer om barnets rettigheder

Europa-Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024: "En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa" af formand Ursula von der Leyen, juli 2019

Europa-Parlamentets beslutning om børns rettigheder i anledning af 30-året for FN's konvention om barnets rettigheder (2019/2876(RSP))

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om børns rettigheder i lyset af EU-strategien for børns rettigheder (2021/2523(RSP))

Tidligere strategier for børns rettigheder

Meddelelse fra Kommissionen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" (KOM/2006/367 endelig)  

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-dagsorden for børns rettigheder (KOM/2011/60 endelig)      

Horisontale instrumenter, herunder instrumenter, der påvirker forskellige grupper af børn

·Social inklusion

Kommissionens henstilling om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/761/EU)

·Race eller etnisk oprindelse, herunder romaer

Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF) 

Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2008/913/RIA)  

Meddelelse fra Kommissionen om en Union med lighed:  EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025 (COM/2020/565 final)  

Meddelelse fra Kommissionen om en Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse (COM(2020) 620 final)

Rådets henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse (2021/C 93/01)

Handicap

Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (2010/48/EF)

Direktiv om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (2019/882/EU)

En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (COM(2021) 101 final)

·LGBTIQ

Meddelelse fra Kommissionen om en Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (COM(2020) 698 final)  

·Ligestilling mellem kønnene

Meddelelse fra Kommissionen om et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (COM(2020) 152 final)  

·Beskyttelse og integration af migranter

Meddelelse fra Kommissionen om beskyttelse af migrantbørn (COM/2017/211 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027 (COM/2020/758 final)

·Unge

Rådets resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet —  EU-strategien for unge 2019-2027 (2018/C 456/01)  

1.Deltagelse i det politiske og demokratiske liv: Et EU, der styrker børns muligheder for at være aktive borgere og medlemmer af demokratiske samfund

Meddelelse fra Kommissionen om rapport om retsstatssituationen 2020. Retsstatssituationen i Den Europæiske Union (COM(2020) 580 final)

Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM/2020/790 final)  

Meddelelse fra Kommissionen om en strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU (COM(2020) 711 final)  

2.Socioøkonomisk inklusion, sundhed og uddannelse: Et EU, der bekæmper børnefattigdom og fremmer inklusive og børnevenlige samfund og sundheds- og uddannelsessystemer.

2.1. Social inklusion

2.1.1.Horisontale instrumenter

Kommissionens henstilling om investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (2013/112/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om etablering af en europæisk søjle for sociale rettigheder (COM/2017/250 final)  

Kommissionens henstilling om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/761/EU)  

Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017/C 428/09)

Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2021) 102 final)

2.1.2. Familieliv

Rådets direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (92/85/EØF)

Rådets henstilling om børnepasning (92/241/EØF)

Rådets direktiv om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (2010/18/EU)

Direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU ((EU) 2019/1158)

2.1.3.Unge på arbejdspladsen

Direktiv om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (94/33/EF)

Direktiv om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (2009/52/EF)

Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er indgået den 21. maj 2012 af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i Den Europæiske Union (Europêche) (2017/159/EU)

2.2.Uddannelse

2.2.1.Uddannelse

Rådets henstilling om politikker, som skal mindske skolefrafald (2011/C 191/01)

Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (2018/C 189/01)

Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (2018/C 195/01)

Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (2019/C 189/03)

Meddelelse fra Kommissionen om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020) 625 final)

Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (2021/C 66/01)

2.2.2.Førskoleundervisning og børnepasningsordninger

Meddelelse fra Kommissionen om førskoleundervisning og børnepasningsordninger: at give alle vores børn den bedste start i verden af i morgen (COM/2011/66 final)

Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (2019/C 189/02)

2.2.3.Fritid

Direktiv om sikkerhedskrav til legetøj (2009/48/EF)

2.3.Bolig

Kommissionens henstilling om energifattigdom (2020/1563/EU)

2.4.Sundhed

2.4.1.Sygdomme og forebyggelse

Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod sygdomme, der kan forebygges ved vaccination (2018/C 466/01)

Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske kræfthandlingsplan (COM(2021) 44 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en lægemiddelstrategi for Europa (COM(2020) 761 final)

2.4.2.Ernæring  

Kommissionens direktiv om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (2006/125/EF)

Forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer  (1924/2006/EF)

Forordning om fødevareinformation til forbrugerne (1169/2011/EU)

Forordning om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol (609/2013/EF)

Forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1308/2013/EU)

Forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1370/2013/EU)

EU's handlingsplan om fedme blandt børn 2014-2020  

Kommissionens forordning om grænseværdier for tropanalkaloider i visse fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn (2016/239/EU)

Kommissionens gennemførelsesforordning om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner (2017/39/EU)

Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i uddannelsesinstitutioner (2017/40/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final)

2.4.3.Alkohol, tobak og narkotika

Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (2003/33/EF)

Rådets henstilling om forebyggelse af rygning og om initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning (2003/54/EF)

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi til støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader (COM/2006/625 final)

Rådets henstilling om røgfri miljøer (2009/C 296/02)

Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter (2014/40/EU)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets (2016/575/EU)

2.4.4.Forbrugersikkerhed

Direktiv om produktsikkerhed i almindelighed (2001/95/EF)

Direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig handelspraksis) (2005/29/EF)

Forordning om lægemidler til pædiatrisk brug (1901/2006/EF)

Forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF (78/2009/EF)

Forordning om gennemførelsesbestemmelser for bilag I til forordning (EF) nr. 78/2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter (631/2009/EF)

Forordning om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (661/2009/EF)

Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions holdning til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om sikkerhed for fodgængere og til udkast til regulativ fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om diodelyskilder (LED-lyskilder) (2012/143/EU)

Kommissionens gennemførelsesdirektiv om ændring af Rådets direktiv 91/671/EØF om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer (2014/37/EU)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse om overensstemmelse med den europæiske standard EN 16281:2013 for forbrugermonterede børnesikrede låseanordninger til vinduer og altandøre (2014/358/EU)

Kommissionens henstilling om principper for at beskytte forbrugere og spillere i forbindelse med onlinespiltjenester og for at forhindre mindreåriges spil online (2014/478/EU)  

2.4.5.Miljø

Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final)

3.Bekæmpelse af vold mod børn og sikring af beskyttelse af børn: Et EU, der hjælper børn med at vokse op uden at blive udsat for vold

Kommissionens beslutning om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med 116, til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning (2007/116/EF), senere ændret, og direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation  (2018/1972/EU)

Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (2011/93/EU)

Direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (2011/36/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016 (COM/2012/0286 final)  

Meddelelse fra Kommissionen om afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer (COM/2013/833 final)

Meddelelse fra Kommissionen om rapportering om opfølgningen på EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel og fastlæggelse af yderligere konkrete tiltag (COM/2017/728 final)

Meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM/2020/605 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM/2020/607 final)

4.Børnevenlig retspleje: Et EU, hvor retssystemet respekterer børns rettigheder og behov

4.1. Retssystemer

Meddelelse fra Kommissionen om sikring af retsvæsenets funktion i EU — strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024 (COM(2020) 713 final)

4.2. Civilret

4.2.1.Forældreansvar

Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige (2003/93/EF)

Rådets forordning om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (2201/2003/EF)  

Rådets beslutning om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om bemyndigelse af visse medlemsstater til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de relevante interne fællesskabsretlige regler (2008/431/EF)

Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser (2019/1111/EU)

4.2.2.Underholdspligt

Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (4/2009/EF)

Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag (2011/432/EU)

4.2.3.Andre civilretlige instrumenter

Forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis og berigtigelse af gennemførelsesdatoer (650/2012/EU)

Direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (2008/52/EF)

Forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (2016/1191/EU)

4.3. Strafferet

4.3.1.Ungdomsretspleje

Direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (2016/800/EU)

4.3.2.Ofres rettigheder

Direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (2012/29/EU)  

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025) (COM/2020/258 final)

4.3.3.Lovgivning om processuelle rettigheder

Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (2008/947/RIA)

Rådets rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (2008/909/RIA)

Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (2009/315/RIA)

Rådets afgørelse om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (2009/316/RIA)

Rådets rammeafgørelse om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (2009/829/RIA)

Direktiv om den europæiske beskyttelsesordre (2011/99/EF)

Direktiv om ret til information under straffesager (2012/13/EU)

Direktiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (2013/48/EU)

Direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (2016/343/EU)

Direktiv om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (2016/1919/EU)

4.4. Fri bevægelighed

Direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (2004/38/EF)  

Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (COM/2009/313 final)

Forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (2011/492/EU)

Direktiv om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (2014/54/EU)

4.5. Migration

4.5.1.Modtageforhold

Direktiv om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning) (2013/33/EU)

4.5.2.Familiesammenføring

Direktiv om ret til familiesammenføring (2003/86/EF)

4.5.3.Dublinforordningen og Eurodacforordningen

Forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (343/2003/EF)

Forordning om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (1560/2003/EF)

Direktiv om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (2013/32/EU)

Forordning om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse (603/2013/EU)

Forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (604/2013/EU)

Kommissionens forordning om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (118/2014/EF)

Anerkendelse

Direktiv om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (2011/95/EU)

4.5.4.Indvandring og asyl

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) (COM/2015/285 final)

Meddelelse fra Kommissionen om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016) 85 final)

Meddelelse fra Kommissionen om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland (COM(2016) 141 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa (COM(2016) 197 final)

4.5.5.Omfordeling og genbosætning

Meddelelse fra Kommission om statusrapporten om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration (COM/2019/126 final) 

Kommissionens henstilling om lovlige adgangsveje til beskyttelse i EU:  fremme af genbosætning, indrejse af humanitære årsager og andre supplerende migrationsveje (C/2020/6467)

4.5.6.Tilbagesendelse

Direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (2008/115/EF)

Meddelelse fra Kommissionen om EU's tilbagesendelsespolitik (COM/2014/199 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter (COM/2015/453 final)

Kommissionens henstilling om en fælles "håndbog om tilbagesendelse" til brug for medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med tilbagesendelsesopgaver (C/2015/6250 final)

Meddelelse fra Kommissionen om en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i EU — En ny handlingsplan (COM/2017/200)  

Kommissionens henstilling om at gøre tilbagesendelse mere effektiv ved gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (2017/432/EU)  

4.5.7.Visa

Forordning om en fællesskabskodeks for visa (810/2009/EF)

Kommissionens afgørelse og efterfølgende ændringer om en håndbog om behandling af visumansøgninger og ændring af udstedte visa (C/2010/1620 final)

4.5.8.Grænseforvaltning

Kommissionens henstilling om en fælles "Praktisk vejledning for grænsevagter (Schengen-vejledning)" til brug for medlemsstaternes kompetente myndigheder ved udøvelse af grænsekontrol af personer (K(2006) 5186 endelig).

Ændret ved Kommissionens henstilling (K(2008) 2976 endelig )

Ændret ved Kommissionens henstilling (K(2009) 7376 endelig)

Ændret ved Kommissionens henstilling (K(2010) 5559 endelig)

Ændret ved Kommissionens henstilling (K(2011) 3918 endelig)

Ændret ved Kommissionens henstilling (K(2012) 9330 endelig)  

Ændret ved Kommissionens henstilling (C/2015/3894 final)

Forordning om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) (1052/2013/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om vurdering af Grækenlands handlingsplan til afhjælpning af de alvorlige mangler, der blev konstateret ved evalueringen i 2015 af Grækenlands anvendelse af Schengenreglerne på området forvaltning af den ydre grænse (COM(2016) 220 final)

Forordning om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (2016/399/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om stærkere og mere intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed (COM/2016/205 final)

Forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (2019/1896/EU)

4.5.9.Lovlig migration

Direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (omarbejdning) (2016/801/ EU)

5.Digital- og informationssamfundet: Et EU, hvor børn kan navigere sikkert i det digitale miljø og udnytte dets muligheder

Direktiv om ændring af direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2002/22/EF), direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (2002/58/EF) og forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (2006/2004/EF) (2009/136/EF)      

Direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (2010/13/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk strategi for et bedre internet for børn (COM/2012/196 final)

Forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (2016/679/EU)  

Meddelelse fra Kommissionen om bekæmpelse af desinformation på internettet: en europæisk tilgang (COM/2018/236 final)

Direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (2018/1808/EU)  

Direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) (2018/1972/EU)

Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (retsakt om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM/2020/825 final)  

Meddelelse fra Kommissionen om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering (europæisk mediehandlingsplan) (COM/2020/784)

Meddelelse fra Kommissionen om handlingsplanen for digital uddannelse 2021-2027. Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder (COM/2020/624 final)

6.Den globale dimension: Et EU, der støtter, beskytter og styrker børn globalt, herunder under kriser og konflikter.

6.1. Horisontale instrumenter

EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder (2017) — intet barn må lades i stikken 

Den europæiske konsensus om udvikling (2017) som led i EU's reaktion på FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling

Fælles meddelelse om en EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (JOIN/2020/5 final)  

Værktøjskasse vedrørende børns rettigheder

6.2. Tematiske instrumenter

EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter (ajourført 2008)

EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem (2008)

Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (ajourført 2019)

Meddelelse fra Kommissionen om forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande (COM/2013/141 final)

GD ECHO Gender-Age Marker Toolkit (2014)

Meddelelse fra Kommissionen om et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed (COM/2016/234 final)

Rådets forordning om ydelse af nødhjælp i Unionen (2016/369/EU)

Meddelelse fra Kommissionen om uddannelse i nødsituationer og langvarige kriser (COM/2018/304 final)

Fælles meddelelse om EU's kønshandlingsplan III — En ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil (JOIN(2020) 17 final)

Relevante internationale konventioner om børns rettigheder

Den Internationale Arbejdsorganisation

Konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse (1973)  

Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (1999)

Haagerkonferencen om International Privatret

Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser  

Konvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn

Konventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer  

(1)

Denne liste er ikke udtømmende, og navnlig er finansielle instrumenter ikke medtaget.