Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1191

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

OJ L 200, 26.7.2016, p. 1–136 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1191/oj

26.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1191

af 6. juli 2016

om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen har som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. For at sikre fri cirkulation af offentlige dokumenter i Unionen og derved fremme fri bevægelighed for unionsborgerne bør Unionen vedtage konkrete foranstaltninger for at forenkle de eksisterende administrative krav vedrørende fremlæggelse i en medlemsstat af visse offentlige dokumenter udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat.

(2)

Alle medlemsstater er kontraherende parter i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter (»apostillekonventionen«), der indførte en ordning for forenklet cirkulation af offentlige dokumenter, der er udstedt af denne konventions kontraherende stater.

(3)

I overensstemmelse med princippet om gensidig tillid og med henblik på at fremme den frie bevægelighed for personer inden for Unionen bør denne forordning fastlægge en ordning for yderligere forenkling af de administrative formaliteter i forbindelse med cirkulationen af visse offentlige dokumenter og bekræftede kopier heraf, når sådanne offentlige dokumenter og bekræftede kopier heraf udstedes af en medlemsstats myndighed til fremlæggelse i en anden medlemsstat.

(4)

Den ordning, der fastlægges i denne forordning, bør ikke være til hinder for, at personer efter eget ønske fortsat kan benytte andre ordninger, som fritager offentlige dokumenter fra legalisering eller tilsvarende formalitet, og som finder anvendelse mellem medlemsstaterne. Denne forordning bør navnlig betragtes som et særskilt og selvstændigt instrument i forhold til apostillekonventionen.

(5)

Sameksistens mellem den ordning, der fastsættes i denne forordning, og andre gældende ordninger mellem medlemsstaterne bør beskyttes. For så vidt angår apostillekonventionen bør denne forordning ikke afholde medlemsstater fra at udstede en apostille, hvis en person vælger at anmode herom, hvorimod det ikke bør være muligt for medlemsstaternes myndigheder at kræve en apostille, når en person fremlægger dem et offentligt dokument, som er omfattet af denne forordning, og som er udstedt i en anden medlemsstat. Denne forordning bør desuden ikke være til hinder for, at en person i en medlemsstat fortsat anvender en apostille, der er udstedt i en anden medlemsstat. Som følge deraf kan apostillekonventionen stadig anvendes i forholdet mellem medlemsstaterne efter anmodning fra en person. Hvis en person anmoder om, at der for et offentligt dokument omfattet af denne forordning udstedes en apostille, bør de udstedende nationale myndigheder på passende vis informere denne person om, at en apostille ifølge ordningen i denne forordning ikke længere er nødvendig i tilfælde af, at personen vil fremlægge dokumentet i en anden medlemsstat. I alle tilfælde bør medlemsstaterne stille denne oplysning til rådighed på passende vis.

(6)

Denne forordning bør omfatte offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale ret, og hvis primære formål er at fastslå et af følgende forhold: fødsel, at en person er i live, død, navn, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), skilsmisse, separation eller annullation af ægteskab, registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), opløsning af registreret partnerskab, separation eller annullation af registreret partnerskab, forældreskab, adoption, bopæl og/eller opholdssted eller nationalitet. Denne forordning bør også omfatte offentlige dokumenter udstedt til en person af den medlemsstat, hvor personen er statsborger, for at attestere, at personen har en ren straffeattest. Desuden bør denne forordning omfatte offentlige dokumenter, som kan kræves fremlagt af unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, når de i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning ønsker at stemme og/eller stille op som kandidater ved valg til Europa-Parlamentet eller til kommunalvalg i den medlemsstat, hvor de har bopæl.

(7)

Denne forordning bør ikke pålægge medlemsstaterne at udstede offentlige dokumenter, som ikke findes i henhold til deres nationale ret.

(8)

Denne forordning bør også finde anvendelse på bekræftede kopier af offentlige dokumenter, som er udstedt af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det oprindelige offentlige dokument er udstedt. Denne forordning bør dog ikke omfatte kopier af bekræftede kopier.

(9)

Denne forordning bør også dække elektroniske udgaver af offentlige dokumenter og flersprogede standardformularer, der egner sig til elektronisk udveksling. Hver medlemsstat bør dog beslutte i overensstemmelse med sin nationale ret, om og på hvilke betingelser offentlige dokumenter og flersprogede standardformularer i elektronisk form kan fremlægges.

(10)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på pas eller identitetskort udstedt i en medlemsstat, da sådanne dokumenter ikke er genstand for legalisering eller tilsvarende formalitet, når de fremlægges i en anden medlemsstat.

(11)

Denne forordning, og især den ordning for administrativt samarbejde, der er fastsat heri, bør ikke gælde for civilstandsattester, der er udstedt på grundlag af de relevante konventioner under Den Internationale Civilstandskommission (»ICCS«).

(12)

Offentlige dokumenter om en navneændring bør også anses for omfattende offentlige dokumenter, hvis primære formål er at fastslå en persons navn.

(13)

Udtrykket »ægteskabelig status« bør fortolkes som en henvisning til en persons status som gift, separeret eller ugift, herunder som enlig, fraskilt eller enke/enkemand.

(14)

Begrebet »forældreskab« bør fortolkes som det retlige forhold mellem et barn og dets forældre.

(15)

I denne forordning bør begreberne »bopæl«, »opholdssted« og »nationalitet« fortolkes i henhold til national ret.

(16)

Begrebet »strafferegister« bør fortolkes som en henvisning til det eller de nationale registre, der registrerer domme i overensstemmelse med national ret. »Dom« bør henvise til alle endelige afgørelser truffet af en domstol over for en fysisk person i forbindelse med en strafbar handling, for så vidt disse afgørelser registreres i domsstatens strafferegister.

(17)

En forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse i en medlemsstat af offentlige dokumenter, der er udstedt i en anden medlemsstat, bør medføre konkrete fordele for unionsborgerne. Dokumenter, der er udstedt af privatpersoner, bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, fordi de har en anden juridisk karakter. Offentlige dokumenter, der udstedes af myndigheder i tredjelande, bør ligeledes falde uden for anvendelsesområdet for denne forordning, herunder når de allerede er blevet accepteret som ægte af en medlemsstats myndigheder. Udelukkelsen af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i tredjelande, bør udvides til også at omfatte bekræftede kopier, som er udstedt af myndighederne i en medlemsstat, af offentlige dokumenter udstedt af myndighederne i et tredjeland.

(18)

Formålet med denne forordning er ikke at ændre medlemsstaternes materielle ret vedrørende fødsel, at en person er i live, død, navn, ægteskab, skilsmisse, separation eller annullation af ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), registreret partnerskab, opløsning, separation eller annullation af registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), forældreskab, adoption, bopæl og/eller opholdssted, nationalitet, ren straffeattest eller offentlige dokumenter, som en medlemsstat kan kræve fremlagt af en kandidat til valg til Europa-Parlamentet eller til kommunalvalg eller af en vælger til sådanne valg, der er statsborger i den pågældende medlemsstat. Forordningen bør endvidere ikke berøre anerkendelse i en medlemsstat af retsvirkninger vedrørende indholdet af et offentligt dokument, der er udstedt i en anden medlemsstat.

(19)

For at fremme den frie bevægelighed for unionsborgere bør offentlige dokumenter, der er omfattet af denne forordning, og bekræftede kopier heraf være fritaget for alle former for legalisering og tilsvarende formalitet.

(20)

Andre formaliteter, nemlig kravet om i hvert enkelt tilfælde at tilvejebringe bekræftede kopier og oversættelser af offentlige dokumenter, bør også forenkles for yderligere at lette cirkulationen af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

(21)

For at overvinde sprogbarrierer og derved yderligere lette cirkulationen af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne bør der udarbejdes flersprogede standardformularer på hvert af Unionens institutioners officielle sprog for offentlige dokumenter vedrørende fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest.

(22)

De flersprogede standardformularers eneste formål er at lette oversættelsen af de offentlige dokumenter, som de er vedhæftet. Sådanne formularer bør derfor ikke cirkuleres som særskilte dokumenter mellem medlemsstaterne. De bør ikke have samme formål eller forfølge de samme mål som udskrifter eller ordrette kopier af civilstandsattester, flersprogede udskrifter af civilstandsregistre, flersprogede og kodede udskrifter af civilstandsregistre eller flersprogede og kodede civilstandsattester, som er indført med ICCS-konvention nr. 2 vedrørende gratis udstedelse og fritagelse fra legalisering af civilstandsattester, ICSS-konvention nr. 16 om udstedelse af flersprogede udskrifter af civilstandsattester og ICCS-konvention nr. 34 om udstedelse af flersprogede og kodede udskrifter fra civilstandsregistret og flersprogede og kodede civilstandsattester.

(23)

De flersprogede standardformularer fastsat ved denne forordning bør afspejle indholdet af de offentlige dokumenter, som de er vedhæftet, og bør i videst muligt omfang fjerne behovet for en oversættelse af disse offentlige dokumenter. For en række offentlige dokumenter, hvis indhold ikke kan afspejles korrekt i en flersproget standardformular, såsom visse former for retsafgørelser, kan målet om at fjerne behovet for en oversættelse ikke med rimelighed opfyldes. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse om de offentlige dokumenter, som kan vedhæftes flersprogede standardformularer som en passende oversættelseshjælp. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at vedhæfte en flersproget standardformular til det størst mulige antal offentlige dokumenter henhørende under denne forordnings anvendelsesområde.

(24)

En person, der fremlægger et offentligt dokument vedhæftet en flersproget standardformular, bør ikke være forpligtet til at udarbejde en oversættelse af det offentlige dokument. Imidlertid bør den myndighed, som det offentlige dokument fremlægges for, i sidste ende beslutte, om oplysningerne i den flersprogede standardformular er tilstrækkelige med henblik på behandling af det offentlige dokument.

(25)

Den myndighed, som et offentligt dokument fremlægges for, kan undtagelsesvis med henblik på behandling af det offentlige dokument om nødvendigt kræve, at den person, der fremlægger det offentlige dokument ledsaget af en flersproget standardformular, også fremlægger en oversættelse eller en translitteration af indholdet af den flersprogede standardformular til det officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller, såfremt den pågældende medlemsstat har flere officielle sprog, det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor det offentlige dokument fremlægges, forudsat dette sprog også er et af de officielle sprog i Unionens institutioner.

(26)

Flersprogede standardformularer udstedes efter anmodning til personer, der har ret til at modtage de offentlige dokumenter, som de flersprogede standardformularer skal vedhæftes. De flersprogede EU-standardformularer bør ikke have nogen retsvirkninger med hensyn til anerkendelse af deres indhold i de medlemsstater, hvor de fremlægges.

(27)

Ved udarbejdelsen af en flersproget standardformular, der skal vedhæftes et bestemt offentligt dokument, bør den myndighed, der har udstedt formularen, fra modellen for den flersprogede standardformular kunne udvælge alene de landespecifikke punkter, der er relevante for det pågældende offentlige dokument, med henblik på at sikre, at den flersprogede standardformular kun indeholder de oplysninger, der indgår i det offentlige dokument, som formularen vedhæftes.

(28)

Det bør være muligt at integrere den elektroniske udgave af en flersproget standardformular fra den europæiske e-justiceportal et andet sted, som er tilgængeligt på nationalt plan, og at anvende dem fra dette sted.

(29)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at udarbejde elektroniske udgaver af de flersprogede standardformularer ved hjælp af en anden teknologi end den, der anvendes af den europæiske e-justiceportal, forudsat at de flersprogede standardformularer, der udstedes af de medlemsstater, som anvender denne anden teknologi, indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning.

(30)

Der bør indføres passende sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af svig med og forfalskning af offentlige dokumenter og bekræftede kopier heraf, der cirkulerer mellem medlemsstaterne.

(31)

For at muliggøre hurtige og sikre grænseoverskridende udveksling af oplysninger og for at lette den gensidige bistand bør denne forordning etablere en effektiv mekanisme for administrativt samarbejde mellem de myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne. Anvendelsen af denne mekanisme for administrativt samarbejde bør styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne inden for det indre marked og bør baseres på informationssystemet for det indre marked (»IMI«), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (3).

(32)

Forordning (EU) nr. 1024/2012 bør derfor ændres for at tilføje visse bestemmelser i denne forordning til listen over bestemmelser, som vedrører administrativt samarbejde, og som indgår i EU-retsakter, der gennemføres ved hjælp af IMI som fastsat i bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012.

(33)

For at sikre et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af denne forordning og for at forebygge svig bør Kommissionen sørge for, at IMI garanterer sikkerheden af offentlige dokumenter og sørger for en sikker elektronisk fremsendelse af disse dokumenter. Kommissionen bør gøre et værktøj tilgængeligt i IMI, der certificerer oplysninger, der udveksles gennem systemet, når de eksporteres uden for systemet. Desuden bør de af medlemsstaternes myndigheder, der udveksler oplysninger om offentlige dokumenter, træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentlige dokumenter, og de personoplysninger, der udveksles via IMI, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2012 indsamles, behandles og anvendes til formål, der er på linje med de formål, hvortil de oprindelig blev videregivet. Forordning (EU) nr. 1024/2012 fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre beskyttelse af personoplysninger og et højt niveau af sikkerhed og fortrolighed i forbindelse med udveksling af oplysninger i IMI og definerer Kommissionens ansvar i denne henseende. Forordning (EU) nr. 1024/2012 fastsætter også, at IMI-aktører kun udveksler og behandler personoplysninger til de formål, der er defineret i den EU-retsakt, som de er baseret på, og i overensstemmelse med det formål, hvortil de oprindelig blev indgivet.

(34)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (4) vil finde anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne foretaget i forbindelse med anvendelsen af denne forordning under tilsyn af de offentlige uafhængige myndigheder, som er udpeget af medlemsstaterne. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger og dokumenter mellem medlemsstaternes myndigheder bør være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Desuden bør sådanne udveksling og videregivelse tjene det specifikke formål, at disse myndigheder kontrollerer ægtheden af offentlige dokumenter gennem IMI, og en sådan kontrol bør kun finde sted inden for disse myndigheders respektive kompetenceområder. Dette bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres love og administrative bestemmelser om offentlig adgang til offentlige dokumenter.

(35)

Medlemsstaternes myndigheder bør yde hinanden gensidig bistand med henblik på at lette anvendelsen af denne forordning, navnlig for så vidt angår anvendelsen af ordningen for det administrative samarbejde mellem de af medlemsstaterne udpegede myndigheder, når myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument eller en bekræftet kopi heraf fremlægges, har begrundet tvivl om ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf.

(36)

I tilfælde hvor myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument eller en bekræftet kopi heraf fremlægges, har begrundet tvivl om ægtheden af disse dokumenter, bør de have mulighed for at tjekke modellerne for dokumenter i databasen for IMI og, hvis der fortsat hersker tvivl, fremsætte anmodninger om oplysninger gennem IMI til de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor disse dokumenter er udstedt, enten ved at sende anmodningen direkte til den myndighed, der har udstedt det offentlige dokument eller lavet den bekræftede kopi, eller ved at kontakte centralmyndigheden i den medlemsstat. De anmodede myndigheder skal besvare sådanne anmodninger hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en frist på højst fem arbejdsdage eller ti arbejdsdage, når anmodningen behandles via en central myndighed. Fristen på ti arbejdsdage kan navnlig dække situationer, hvor den anmodede myndighed endnu ikke er registreret i IMI. I tilfælde af, at disse frister ikke kan overholdes, bør en forlængelse af tidsfristen aftales mellem den anmodede og den anmodende myndighed.

(37)

Med henblik på beregningen af de tidsfrister, der er fastsat i denne forordning, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (5) anvendelse.

(38)

I særlige tilfælde vil medlemsstaternes myndigheder muligvis ikke være i stand til at kontrollere ægtheden af et offentligt dokument. Dette bør kun ske, hvis det på grund af omstændigheder, som f.eks. fysisk ødelæggelse eller tab af kopier af de nationale dokumenter, f.eks. som følge af ødelæggelse af et bestemt civilstandskontors eller en bestemt domstols arkiver, eller fraværet af et register, ikke er muligt at kontrollere dem. Der bør derfor være en svarmulighed i IMI, der afspejler denne mulighed.

(39)

Hvis svaret fra den anmodede myndighed ikke bekræfter ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf, eller hvis der ikke modtages svar fra denne myndighed, bør den anmodende myndighed ikke være forpligtet til at behandle dette offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf. I sådanne tilfælde bør den anmodende myndighed eller den person, der har forelagt det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf, desuden have lov til at anvende alle tilgængelige midler til at bekræfte eller bevise ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf. For at sikre denne forordnings effektivitet bør situationer, hvor der ikke modtages et svar via IMI, være en undtagelse.

(40)

I givet fald kan IMI-koordinatoren eller den relevante centralmyndighed hjælpe med at finde en løsning på de vanskeligheder, som medlemsstaternes myndigheder kan støde på, når de anvender IMI, herunder i tilfælde, hvor der ikke er modtaget noget svar på en anmodning om oplysninger, eller hvor det ikke er muligt at nå til enighed om en forlængelse af svarfristen.

(41)

Medlemsstaternes myndigheder bør nyde godt af de foreliggende IMI-funktioner, herunder et flersproget system for meddelelser, og anvendelse af standardspørgsmål og -svar, som er oversat på forhånd, samt en database med modeller for offentlige dokumenter, der anvendes på det indre marked.

(42)

Centralmyndighederne i medlemsstaterne bør yde bistand i forbindelse med anmodninger om oplysninger og navnlig modtage, fremsende og, om nødvendigt, besvare sådanne anmodninger og give alle de nødvendige oplysninger i forbindelse med sådanne anmodninger, navnlig i situationer, hvor hverken den anmodende eller den anmodede myndighed er registreret i IMI.

(43)

Ved anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaternes centralmyndigheder kommunikere med hinanden og varetage deres opgaver ved hjælp af IMI. Kommunikation mellem myndigheder i samme medlemsstat bør finde sted i henhold til nationale procedurer.

(44)

Forholdet mellem denne forordning og gældende EU-ret bør afklares. I den forbindelse bør denne forordning ikke berøre anvendelsen af de i EU-retten indeholdte bestemmelser om legalisering, tilsvarende formalitet eller andre formaliteter — som f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (6). Nærværende forordning bør heller ikke berøre anvendelsen af EU-retten om elektroniske underskrifter og elektronisk identifikation. Hvis bestemmelserne i denne forordning ikke stemmer overens med en bestemmelse i en anden EU-retsakt, som regulerer specifikke aspekter af forenklingen af kravene vedrørende fremlæggelse af offentlige dokumenter og forenkler de pågældende krav endnu mere, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 (9), bør EU-retsaktens bestemmelse om yderligere forenkling have forrang.

(45)

Desuden bør denne forordning ikke berøre anvendelsen af andre ordninger for administrativt samarbejde, som er oprettet i henhold til EU-retten, og som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne på specifikke områder som f.eks. Rådets direktiv 93/109/EF (10) eller forordning (EF) nr. 987/2009. Nærværende forordning bør anvendes i samspil med sådanne specifikke systemer.

(46)

Med henblik på overensstemmelse med denne forordnings generelle mål bør forordningen mellem to eller flere medlemsstater i relation til forhold, som den anvendes på og i det omfang, som fastsættes heri, have forrang frem for bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, som medlemsstaterne er part i, og som vedrører forhold omfattet af forordningen.

(47)

Desuden bør medlemsstaterne være i stand til at opretholde eller indgå aftaler eller ordninger mellem to eller flere af dem vedrørende forhold, som ikke henhører under denne forordnings anvendelsesområde såsom offentlige dokumenters bevisværdi, flersprogede standardformularer med retsvirkning, fritagelse fra legalisering af disse formularer og fritagelse fra legalisering af offentlige dokumenter på andre områder end dem, der er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør også kunne opretholde eller oprette ordninger for yderligere at forenkle cirkulationen af offentlige dokumenter, der er omfattet af denne forordning, mellem medlemsstaterne.

(48)

Offentlige dokumenter, der er udfærdiget af myndigheder i tredjelande, falder ikke inden for anvendelsesområdet for denne forordning. Desuden kan aftaler og ordninger vedrørende legalisering eller tilsvarende formaliteter for så vidt angår offentlige dokumenter om forhold omfattet af denne forordning, som er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne eller tredjelande, og som skal anvendes i forholdet mellem medlemsstaterne og de pågældende berørte tredjelande, ikke berøre anvendelsen af denne forordning. Derfor bør denne forordning ikke udelukke medlemsstaterne fra at indgå bilaterale eller multilaterale internationale aftaler med tredjelande vedrørende legalisering eller tilsvarende formalitet for så vidt angår offentlige dokumenter vedrørende forhold omfattet af denne forordning og udstedt af myndighederne i medlemsstaterne eller i tredjelande med henblik på anvendelse i forholdet mellem medlemsstaterne og de pågældende berørte tredjelande. Såfremt en eller flere medlemsstater er part i eller beslutter at blive part i sådanne aftaler og ordninger, bør medlemsstaterne heller ikke være udelukkede fra at træffe afgørelse om accept af nye kontraherende parters tiltrædelse, navnlig hvad angår retten til at rejse og fremsende indsigelser mod nye tiltrædelser som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i apostillekonventionen, eller fra at ansøge om, ændre eller træffe beslutning om tiltrædelse af nye kontraherende parter i den europæiske konvention af 1968 om afskaffelse af legalisering af dokumenter oprettet af diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

(49)

Eftersom flersprogede standardformularer i henhold til denne forordning ikke har nogen retsvirkning og ikke overlapper de flersprogede standardformularer, der er omhandlet i ICCS-konvention nr. 16, nr. 33 og nr. 34, eller de leveattester, der er omhandlet i ICCS-konvention nr. 27, bør denne forordning ikke berøre anvendelsen af disse konventioner mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland.

(50)

Der bør nedsættes en ad hoc-komité bestående af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne og ledet af en repræsentant for Kommissionen med henblik på at træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at lette anvendelsen af denne forordning, navnlig ved at udveksle bedste praksis for anvendelsen af forordningen mellem medlemsstater, forebyggelse af svig med offentlige dokumenter, bekræftede kopier og bekræftede oversættelser heraf, anvendelsen af elektroniske udgaver af offentlige dokumenter, brugen af flersprogede standardformularer og for opdagede falske dokumenter.

(51)

For at lette anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for offentligheden ved hjælp af alle egnede midler, især gennem den europæiske e-justiceportal, via IMI sende Kommissionen kontaktoplysningerne for deres centralmyndigheder, modellerne for de hyppigst anvendte offentlige dokumenter i henhold til deres nationale ret eller, hvis en sådan model for et dokument ikke findes, oplysninger om dette dokuments særlige kendetegn.

(52)

Medlemsstaterne bør også via IMI indberette anonymiserede udgaver af falske dokumenter, som er blevet opdaget, og som kan tjene som nyttige og typiske eksempler på opdagelse af mulige forfalskninger. Indberetningen af sådanne falske dokumenter bør begrænses til kun at omfatte falske dokumenter, hvis videregivelse er tilladt i henhold til national ret, og de bør ikke berøre medlemsstaternes regler om fremlæggelse af beviser, der er indsamlet under straffesager. De oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet i forbindelse med falske dokumenter, bør ikke offentliggøres.

(53)

For at lette anvendelsen af denne forordning og med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for offentligheden gennem den europæiske e-justiceportal bør medlemsstaterne meddele Kommissionen det eller de sprog, de kan acceptere i forbindelse med fremlæggelsen af offentlige dokumenter udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat; en vejledende liste over de offentlige dokumenter, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde; listen over de offentlige dokumenter, som kan vedhæftes flersprogede standardformularer som en passende oversættelseshjælp; lister over personer, der i overensstemmelse med national ret er kvalificerede til at udarbejde bekræftede oversættelser, når der findes sådanne lister; en vejledende liste over de typer af myndigheder, der efter national ret er bemyndigede til at udstede bekræftede kopier; oplysninger om, hvordan bekræftede oversættelser og bekræftede kopier kan identificeres, og oplysninger om de særlige karakteristika ved bekræftede kopier.

(54)

Oplysninger om modellerne for de hyppigst anvendte offentlige dokumenter eller de særlige kendetegn ved sådanne dokumenter eller bekræftede kopier heraf bør kun stilles til rådighed for offentligheden, i det omfang sådanne oplysninger allerede er offentligt tilgængelige i henhold til retten i den medlemsstat, hvis myndigheder har udstedt det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf. Med henblik herpå bør medlemsstaterne meddele Kommissionen, hvilke dokumenter er offentligt tilgængelige i henhold til deres nationale ret. De oplysninger om særlige karakteristika ved offentlige dokumenter eller bekræftede kopier heraf, som medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, med henblik på denne forordning bør dog ikke omfatte oplysninger om de specifikke sikkerhedselementer ved offentlige dokumenter eller bekræftede kopier heraf, der ikke er offentligt tilgængelige i henhold til retten i den medlemsstat, hvis myndigheder har udstedt det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf.

(55)

En meddelelse fra en medlemsstat til Kommissionen om et eller flere andre sprog end dens eget, som den kan acceptere i forbindelse med fremlæggelse af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat, bør ikke være til hinder for, at dens myndigheder i overensstemmelse med national ret, eller når dette er tilladt i den pågældende medlemsstat, kan acceptere yderligere sprog, når et offentligt dokument, som er udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat, fremlægges for dem.

(56)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie og fri bevægelighed og opholdsret. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(57)

Målene for denne forordning, nemlig fremme af fri bevægelighed for unionsborgerne gennem en forenkling af fri cirkulation af visse offentlige dokumenter i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Formål

1.   Denne forordning fastsætter i relation til visse offentlige dokumenter, som udstedes af en medlemsstats myndigheder, og som skal fremlægges for en anden medlemsstats myndigheder, bestemmelser om en ordning for

a)

fritagelse fra legalisering eller tilsvarende formalitet og

b)

forenkling af andre formaliteter.

Denne forordning er ikke til hinder for, at en person anvender andre gældende ordninger i en medlemsstat vedrørende legalisering eller tilsvarende formalitet, jf. dog første afsnit.

2.   Denne forordning indfører flersprogede standardformularer, der anvendes som en oversættelseshjælp og vedhæftes offentlige dokumenter, vedrørende fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på offentlige dokumenter, som er udstedt af en medlemsstats myndigheder i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, og som skal fremlægges for myndighederne i en anden medlemsstat, og hvis primære formål er at fastlægge et eller flere af følgende forhold:

a)

fødsel

b)

at en person er i live

c)

død

d)

navn

e)

ægteskab, herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status

f)

skilsmisse, separation eller annullation af ægteskab

g)

registreret partnerskab, herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus

h)

opløsning af registreret partnerskab, separation eller annullation af registreret partnerskab

i)

forældreskab

j)

adoption

k)

bopæl og/eller opholdssted

l)

statsborgerskab.

m)

ren straffeattest, forudsat at offentlige dokumenter herom udstedes for en unionsborger af myndighederne i den medlemsstat, hvor den pågældende borger er statsborger.

2.   Denne forordning omfatter også offentlige dokumenter, som kan kræves fremlagt af unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, når disse borgere ønsker at stemme eller stille op til valg til Europa-Parlamentet eller kommunalvalg i bopælslandet, på de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis direktiv 93/109/EF og Rådets direktiv 94/80/EF (11).

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på

a)

offentlige dokumenter udstedt af myndighederne i et tredjeland, eller

b)

bekræftede kopier af dokumenter, som er omhandlet i litra a), og som er udstedt af myndighederne i en medlemsstat.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på anerkendelse i en medlemsstat af retsvirkninger vedrørende indholdet af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »offentlige dokumenter«:

a)

dokumenter, der er udstedt af en myndighed eller en embedsmand, der er tilknyttet domstole i en medlemsstat, herunder dokumenter, der er udstedt af en anklagemyndighed, en justitssekretær eller en stævningsmand (»huissier de justice«)

b)

dokumenter, der er udstedt af en administrativ myndighed

c)

notarbekræftede dokumenter

d)

officielle påtegninger, som påføres dokumenter oprettet af personer i deres egenskab af privatpersoner, f.eks. officielle påtegninger, der dokumenterer tinglysning eller registrering af et dokument eller dokumentets eksistens på en bestemt dato, samt officielle bekræftelser og notarbekræftelser af underskrifter

e)

dokumenter, der er udfærdiget af en medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentanter i deres officielle egenskab på en hvilken som helst stats område, såfremt de pågældende dokumenter skal fremlægges på en anden medlemsstats område eller for de diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra en anden medlemsstat på en tredjestats område

2)   »myndighed«: en offentlig myndighed i en medlemsstat eller en enhed, der handler i en officiel egenskab og i henhold til national ret er bemyndiget til at udstede eller modtage et offentligt dokument, der er omfattet af denne forordning, eller en bekræftet kopi heraf

3)   »legalisering«: den formalitet, hvorved ægtheden af en myndighedspersons underskrift, af den egenskab, hvori underskriveren af dokumentet har handlet, og i givet fald identiteten af det påførte segl eller stempel, bekræftes

4)   »tilsvarende formalitet«: tilføjelsen af den erklæring, som er omhandlet i apostillekonventionen

5)   »andre formaliteter«: kravet om at fremlægge bekræftede kopier og oversættelser af offentlige dokumenter

6)   »centralmyndighed«: den eller de myndigheder, som medlemsstaterne i henhold til artikel 15 har udpeget til at udføre opgaverne i forbindelse med anvendelsen af denne forordning

7)   »bekræftet kopi«: en kopi af et originalt offentligt dokument, som en myndighed i den medlemsstat, der oprindeligt udstedte det originale offentlige dokument, med beføjelse hertil i henhold til national lovgivning underskriver og attesterer er en nøjagtig og fuldstændig gengivelse af det offentlige dokument.

KAPITEL II

FRITAGELSE FOR LEGALISERING OG TILSVARENDE FORMALITET OG FORENKLING AF ANDRE FORMALITETER VEDRØRENDE BEKRÆFTEDE KOPIER

Artikel 4

Fritagelse for legalisering og tilsvarende formalitet

Offentlige dokumenter, der er omfattet af denne forordning, og bekræftede kopier heraf er fritaget for alle former for legalisering og tilsvarende formalitet.

Artikel 5

Forenkling af andre formaliteter vedrørende bekræftede kopier

1.   Når en medlemsstat kræver, at originalen af et offentligt dokument, som er udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat, fremlægges, kræver myndighederne i den medlemsstat, hvor det offentlige dokument fremlægges, ikke også fremlæggelse af en bekræftet kopi heraf.

2.   Når en medlemsstat tillader fremlæggelse af en bekræftet kopi af et offentligt dokument, skal myndighederne i den pågældende medlemsstat acceptere en bekræftet kopi, der er udfærdiget i en anden medlemsstat.

KAPITEL III

FORENKLING AF ANDRE FORMALITETER VEDRØRENDE OVERSÆTTELSER OG FLERSPROGEDE STANDARDFORMULARER

Artikel 6

Forenkling af andre formaliteter vedrørende oversættelser

1.   En oversættelse er ikke påkrævet, når

a)

det offentlige dokument er udfærdiget på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor det fremlægges, eller, såfremt den pågældende medlemsstat har flere officielle sprog, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor dokumentet fremlægges, eller på ethvert andet sprog, som medlemsstaten udtrykkelig har accepteret, eller

b)

et offentligt dokument vedrørende fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab eller ægteskabelig status), registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted eller ren straffeattest ledsages i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning af en flersproget standardformular, forudsat at den myndighed, som det offentlige dokument fremlægges for, anser oplysningerne i den flersprogede standardformular for at være fyldestgørende med henblik på behandling af det offentlige dokument.

2.   En bekræftet oversættelse, som er udarbejdet af en person, der i henhold til en medlemsstats lovgivning er kvalificeret til at udføre sådanne oversættelser, accepteres i alle medlemsstaterne.

Artikel 7

Flersprogede standardformularer

1.   Offentlige dokumenter, som vedrører fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest, og som er meddelt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, litra c), efter anmodning fra den person, der har ret til at modtage det offentlige dokument, ledsages af en flersproget standardformular i overensstemmelse med denne forordning.

2.   De flersprogede standardformularer, der er omhandlet i stk. 1, udstedes af en myndighed og forsynes med udstedelsesdatoen og den udstedende myndigheds underskrift og eventuelt segl eller stempel.

Artikel 8

Brug af flersprogede standardformularer

1.   De flersprogede standardformularer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, vedhæftes de offentlige dokumenter, der omhandles i nævnte stykke, og anvendes som en oversættelseshjælp uden at have nogen selvstændig retsvirkning.

2.   De flersprogede standardformularer udgør hverken

a)

udskrifter af civilstandsregistre

b)

ordrette kopier af civilstandsregistre

c)

flersprogede udskrifter af civilstandsregistre

d)

flersprogede og kodede udskrifter af civilstandsregistre eller

e)

flersprogede og kodede civilstandsattester.

3.   De flersprogede standardformularer må kun bruges i en anden medlemsstat end den, hvori de er udstedt.

Artikel 9

Flersprogede standardformularers indhold

1.   Hver flersprogede standardformular indeholder en standarddel bestående af følgende elementer:

a)

titlen på den flersprogede standardformular

b)

retsgrundlaget for udstedelsen af den flersprogede standardformular

c)

en henvisning til den medlemsstat, hvor den flersprogede standardformular er udstedt

d)

et felt benævnt »Vigtig meddelelse«

e)

et felt benævnt »Note til den udstedende myndighed«

f)

en række standardpunkter og deres kodenumre og

g)

et »underskriftsfelt«.

2.   De standarddele, der skal indgå i den flersprogede standardformular vedrørende fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest, samt flersprogede glossarer over standardpunkterne er gengivet i henholdsvis bilag I-XI.

3.   Hver flersprogede standardformular skal, hvor det er relevant, indeholde en del, der ikke er standard, og som består af landespecifikke punkter, der skal afspejle indholdet af det offentlige dokument, som de flersprogede standardformularer skal vedhæftes, og disse punkters kodenumre.

4.   De landespecifikke punkter, der omhandles i nærværende artikels stk. 3, meddeles af medlemsstaterne til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

5.   Hver flersprogede standardformular skal også indeholde et flersproget glossar med både standardpunkterne og de landespecifikke punkter på alle Unionens institutioners officielle sprog.

Artikel 10

Flersprogede standardformularers sprog

1.   De flersprogede standardformularer udfyldes af den udstedende myndighed på dens medlemsstats officielle sprog eller, såfremt den pågældende medlemsstat har flere officielle sprog, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor den flersprogede standardformular er udstedt.

2.   Den flersprogede standardformulars standarddel og landespecifikke punkter udfærdiges på begge følgende sprog:

a)

det officielle sprog i den medlemsstat, hvor den flersprogede standardformular er udstedt eller, såfremt den pågældende medlemsstat har flere officielle sprog, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor den flersprogede standardformular er udstedt, forudsat dette sprog også er et af Unionens institutioners officielle sprog, og

b)

det officielle sprog i den medlemsstat, hvor det offentlige dokument, som den flersprogede standardformular er vedhæftet, skal fremlægges, eller, såfremt den pågældende medlemsstat har flere officielle sprog, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor det offentlige dokument, som den flersprogede standardformular er vedhæftet, skal fremlægges, forudsat dette sprog også er et af Unionens institutioners officielle sprog.

3.   Standarddelen og de landespecifikke punkter på de to sprog, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og det flersprogede glossar, der er omhandlet i artikel 9, stk. 5, indgår i en flersproget standardformular.

Artikel 11

Gebyr for en flersproget standardformular

For yderligere at lette fri cirkulation af offentlige dokumenter i Unionen sikrer medlemsstaterne, at gebyret for at få en flersproget standardformular ikke overstiger produktionsomkostningerne ved den flersprogede standardformular eller det offentlige dokument, som formularen er vedhæftet, alt efter hvad der er lavest.

Artikel 12

Elektroniske udgaver af de flersprogede standardformularer

Den europæiske e-justiceportal skal for hver medlemsstat indeholde en model til flersprogede standardformularer, som vedrører fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), og, hvor det er relevant, registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest, og som er udarbejdet i overensstemmelse med denne forordning på alle Unionens institutioners officielle sprog, og som omfatter:

a)

de standarddele, der er gengivet i bilag I-XI, og

b)

de landespecifikke punkter, der meddeles af medlemsstaterne til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2.

KAPITEL IV

ANMODNINGER OM OPLYSNINGER OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 13

Informationssystemet for det indre marked

Informationssystemet for det indre marked (»IMI«), der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012, anvendes med henblik på nærværende forordnings artikel 14, artikel 16 og artikel 22, stk. 1 og 2.

Artikel 14

Anmodninger om oplysninger i tilfælde af begrundet tvivl

1.   Når myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument eller en bekræftet kopi heraf fremlægges, har begrundet tvivl om ægtheden af det offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf, tager de følgende skridt til at afhjælpe deres tvivl:

a)

kontrollere de tilgængelige modeller for dokumenter i databasen i IMI som omhandlet i artikel 22

b)

hvis der fortsat hersker tvivl, fremsætte en anmodning om oplysninger gennem IMI:

i)

til den myndighed, der har udstedt det offentlige dokument eller i givet fald den myndighed, der har udfærdiget den bekræftede kopi eller begge dele, eller

ii)

til den relevante centralmyndighed.

2.   En begrundet tvivl om ægtheden af et offentligt dokument eller en bekræftet kopi heraf, der er omhandlet i stk. 1, kan navnlig vedrøre:

a)

underskriftens ægthed

b)

den egenskab, hvori underskriveren af dokumentet handlede

c)

identiteten af seglet eller stemplet

d)

et dokument, som er blevet forfalsket eller ulovligt ændret.

3.   Anmodninger om oplysninger fremsat i henhold til denne artikel skal begrundes.

4.   Anmodninger om oplysninger fremsat i henhold til denne artikel ledsages af en kopi af det pågældende offentlige dokument eller den bekræftede kopi heraf, der er sendt elektronisk via IMI. Sådanne anmodninger og svarene på disse anmodninger må ikke pålægges nogen skatter, afgifter eller gebyrer.

5.   Myndighederne skal besvare sådanne anmodninger om oplysninger fremsat i henhold til denne artikel hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for fem arbejdsdage eller ti arbejdsdage, når anmodningen behandles gennem en central myndighed.

I undtagelsestilfælde, hvor de tidsfrister, der er omhandlet i første afsnit, ikke kan overholdes, bliver den anmodede myndighed og den anmodende myndighed enige om en forlængelse af tidsfristen.

6.   Hvis ægtheden af det offentlige dokument eller af den bekræftede kopi heraf ikke kan bekræftes, er den anmodende myndighed ikke forpligtet til at behandle disse.

Artikel 15

Udpegelse af centralmyndigheder

1.   Med henblik på denne forordning udpeger hver medlemsstat mindst én centralmyndighed.

2.   Medlemsstater, der har udpeget mere end én centralmyndighed, angiver den centralmyndighed, som henvendelser kan rettes til med henblik på videresendelse til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Artikel 16

Centralmyndighedernes opgaver

Centralmyndigheder yder bistand i forbindelse med anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 14 og skal navnlig:

a)

fremsende, modtage og om nødvendigt svare på sådanne anmodninger og

b)

give de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med disse anmodninger.

KAPITEL V

FORHOLDET TIL ANDRE EU-RETLIGE BESTEMMELSER OG ANDRE INSTRUMENTER

Artikel 17

Forholdet til andre bestemmelser i EU-retten

1.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af andre EU-retlige bestemmelser om legalisering, tilsvarende formalitet eller andre formaliteter, men er et supplement dertil.

2.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af EU-retten om elektroniske underskrifter og elektronisk identifikation.

3.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af andre systemer for administrativt samarbejde, som er oprettet i henhold til EU-retten, og som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne på specifikke områder.

Artikel 18

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkt:

»9.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1191 af 6. juli 2016 om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (*): artikel 14, artikel 16 og artikel 22, stk. 1 og 2.

Artikel 19

Forholdet til internationale konventioner, aftaler og ordninger

1.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater er part i på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning, og som vedrører forhold, der er omfattet af denne forordning.

2.   Uanset stk. 1 har denne forordning i forbindelse med de forhold, som den anvendes på og i det heri fastsatte omfang, forrang over andre bestemmelser i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, som medlemsstaterne har indgået, i forholdet mellem de medlemsstater, der er part heri.

3.   Denne artikel finder anvendelse med forbehold af artikel 1, stk. 1, andet afsnit.

4.   Denne forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at forhandle, indgå, tiltræde, ændre eller anvende internationale aftaler og ordninger med tredjelande om legalisering eller tilsvarende formalitet for offentlige dokumenter, som vedrører forhold, der er omfattet af denne forordning, og som er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne eller tredjelande med henblik på anvendelse i forholdet mellem medlemsstaterne og de pågældende berørte tredjelande. Denne forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe afgørelse om accept af nye kontraherende parters tiltrædelse af sådanne aftaler og ordninger, som en eller flere medlemsstater er eller kan beslutte at blive part i.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20

Formålsbegrænsning

1.   Medlemsstaternes udveksling og videresendelse af oplysninger og dokumenter i henhold til denne forordning tjener det ene formål at lade de kompetente myndigheder kontrollere ægtheden af offentlige dokumenter gennem IMI.

2.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aktindsigt i offentlige dokumenter.

Artikel 21

Oplysninger vedrørende indholdet af denne forordning

Kommissionen og medlemsstaterne stiller oplysninger vedrørende indholdet af denne forordning til rådighed på passende vis, herunder på den europæiske e-justiceportal og medlemsstaternes myndigheders websteder.

Artikel 22

Oplysninger om centralmyndigheder og kontaktoplysninger

1.   Senest den 16. august 2018 giver medlemsstaterne gennem IMI meddelelse om:

a)

den myndighed eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 15, stk. 1, tillige med deres kontaktoplysninger og, hvor det er relevant, den myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 15, stk. 2

b)

modellerne for de mest almindeligt anvendte offentlige dokumenter i henhold til deres respektive nationale ret eller, hvis der ikke findes en model for et offentligt dokument, oplysninger om de særlige karakteristika ved et sådant dokument og

c)

anonymiserede udgaver af falske dokumenter, som er blevet opdaget.

2.   Medlemsstaterne anvender IMI til at meddele eventuelle senere ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Kommissionen stiller følgende til rådighed for offentligheden på passende vis:

a)

de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)

b)

de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), som er offentligt tilgængelige i henhold til den medlemsstats ret, hvis myndigheder har udstedt det offentlige dokument.

Artikel 23

Udveksling af bedste praksis

1.   Der nedsættes et ad hoc-udvalg bestående af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

2.   Ad hoc-udvalget, der er omhandlet i stk. 1, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette anvendelsen af denne forordning, navnlig ved at lette udveksling og regelmæssig ajourføring af bedste praksis for:

a)

anvendelse af denne forordning mellem medlemsstaterne

b)

forebyggelse af svig for så vidt angår offentlige dokumenter, bekræftede kopier og bekræftede oversættelser

c)

anvendelsen af elektroniske udgaver af offentlige dokumenter

d)

brugen af flersprogede standardformularer

e)

opdagelse af falske dokumenter.

Artikel 24

Oplysninger fra medlemsstaterne

1.   Senest den 16. august 2018 meddeler medlemsstaterne Kommissionen:

a)

hvilke sprog de vil acceptere for de offentlige dokumenter, der fremlægges for deres myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a)

b)

en vejledende liste over de offentlige dokumenter, der henhører under denne forordnings anvendelsesområde

c)

listen over de offentlige dokumenter, som kan vedhæftes flersprogede standardformularer som en passende oversættelseshjælp

d)

lister over personer, der i overensstemmelse med national ret er kvalificerede til at udarbejde bekræftede oversættelser, når der findes sådanne lister

e)

en vejledende liste over de typer af myndigheder, der efter national ret er bemyndiget til at udstede bekræftede kopier

f)

oplysninger om, på hvilken måde bekræftede oversættelser og bekræftede kopier kan identificeres, og

g)

oplysninger om de særlige karakteristika ved bekræftede kopier.

2.   Senest den 16. februar 2017 meddeler hver medlemsstat Kommissionen på sit eller sine officielle sprog, det eller de sprog, som også er et eller flere af Unionens institutioners officielle sprog, hvorpå de landespecifikke punkter skal indgå i de flersprogede formularer vedrørende fødsel, at en person er i live, død, ægteskab (herunder adgang til at kunne indgå ægteskab og ægteskabelig status), og, hvor det er relevant, registreret partnerskab (herunder adgang til at kunne indgå registreret partnerskab og registreret partnerskabsstatus), bopæl og/eller opholdssted og ren straffeattest.

3.   Inden den 16. februar 2018 ajourfører Kommissionen de lister over landespecifikke punkter, der er modtaget i henhold til stk. 2, og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende og på den europæiske e-justiceportal på alle Unionens institutioners officielle sprog.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle efterfølgende ændringer vedrørende de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

5.   Kommissionen offentliggør følgende via den europæiske e-justiceportal:

a)

de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-f), og

b)

de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g), og som er offentligt tilgængelige i henhold til den medlemsstats ret, hvis myndigheder har udfærdiget den bekræftede kopi.

Artikel 25

Ændring af landespecifikke punkter i de flersprogede standardformularer

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver ændring af de landespecifikke punkter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2.

2.   Kommissionen offentliggør de ændringer, der er omhandlet i stk. 1, af de landespecifikke punkter i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Kommissionen stiller de ændringer, der er omhandlet i stk. 1, af de landespecifikke punkter til rådighed for offentligheden gennem den europæiske e-justiceportal og ændrer modellen til de flersprogede standardformularer for hver medlemsstat i overensstemmelse hermed.

Artikel 26

Revision

1.   Senest den 16. februar 2024, og derefter mindst hvert tredje år, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af de praktiske erfaringer, der er relevante for samarbejdet mellem centralmyndigheder. Rapporten skal også indeholde en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt:

a)

at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte offentlige dokumenter vedrørende andre forhold end dem, der er omhandlet i artikel 2 og i nærværende artikels stk. 2, litra a)

b)

i tilfælde af en udvidelse af anvendelsesområdet som omhandlet i nærværende artikels litra a) at indføre flersprogede standardformularer vedrørende offentlige dokumenter vedrørende de i litra a) omhandlede forhold, som denne forordnings anvendelsesområde kan udvides til at omfatte, og

c)

at bruge elektroniske systemer til direkte videregivelse af offentlige dokumenter og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder for at udelukke enhver mulighed for svig for så vidt angår de forhold, der er omfattet af denne forordning.

2.   Senest den 16. februar 2021 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport med en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt:

a)

at udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte:

i)

offentlige dokumenter vedrørende et selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation

ii)

eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og

iii)

offentlige dokumenter, der bekræfter et officielt anerkendt handicap

b)

at indføre flersprogede standardformularer vedrørende:

i)

de i artikel 2, stk. 1, nævnte offentlige dokumenter, for hvilke denne forordning ikke indfører flersprogede standardformularer, og

ii)

offentlige dokumenter vedrørende de i litra a) omhandlede forhold, som denne forordnings anvendelsesområde kan udvides til at omfatte

c)

at bruge elektroniske systemer til direkte videregivelse af offentlige dokumenter og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder for at udelukke enhver mulighed for svig for så vidt angår de forhold, der er omfattet af forordningen.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte rapporter skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være ledsaget af forslag til tilpasninger, navnlig med hensyn til udvidelsen af anvendelsesområdet for denne forordning til offentlige dokumenter vedrørende nye forhold, jf. stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), indførelsen af nye flersprogede standardformularer, jf. stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), og brugen af elektroniske systemer til direkte videregivelse af offentlige dokumenter og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder som omhandlet i stk. 1, litra c), og stk. 2, litra c).

Artikel 27

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den anvendes fra den 16. februar 2019 med undtagelse af:

a)

Artikel 24, stk. 2, der anvendes fra den 16. februar 2017

b)

Artikel 12 og artikel 24, stk. 3, der anvendes fra den 16. februar 2018, og

c)

Artikel 22 og artikel 24, stk. 1, der anvendes fra den 16. august 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 6. juli 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. KORČOK

Formand


(1)  EUT C 327 af 12.11.2013, s. 52.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 4.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 10.3.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 10.5.2016.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(5)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).

(10)  Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).

(11)  Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38).


BILAG I

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG II

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG III

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG IV

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG V

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG VI

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG VII

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG VIII

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG IX

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG X

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

BILAG XI

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet

Image

Tekst af billedet