EU’s fiskerikontrolsystem

HOVEDPUNKTER

• Hovedformålene med kontrolordningen er at:
  • sikre, at kun de tilladte mængder af havets biologiske ressourcer fanges eller høstes til kommercielle formål
  • indsamle de data, der er nødvendige for forvaltningen af fiskebestande
  • præcisere rollerne for EU-medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
  • sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik anvendes, kontrolleres og håndhæves på samme måde for al fiskeri og alle operatører, og at der er harmoniserede sanktioner i hele EU
  • sikre, at alle fiskeri- og akvakultur-produktlots¹ er digitalt sporbare i hele forsyningskæden, fra net til tallerken, og at alle faser vedrørende fiskeri eller høst, landing, forarbejdning, transport og markedsføring registreres.
• Forordningen gælder for:
  • alt fiskeri i EU-farvande
  • EU-fiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande og i farvande uden for EU
  • kommercielt fiskeri uden et fartøj
  • operatører i forsyningskæden, som arbejder med fiskeri- og akvakulturproduktlots, som enten ikke importeres til eller importeres til EU
  • rekreativt fiskeri.

Adgang til farvande og ressourcer

• Et fiskerfartøj, der ønsker at udnytte havets biologiske ressourcer kommercielt, skal have en gyldig fiskerilicens, som er udstedt af flagmedlemsstaten. Oplysningerne i fiskerilicensen skal være nøjagtige og i overensstemmelse med oplysningerne i EU-fiskerflåderegisteret.
• Fartøjer, der opererer i EU-farvande, må kun udføre fiskeriaktiviteter i det omfang, at disse aktiviteter er angivet i en gyldig fisketilladelse. Godkendte aktiviteter kan være omfattet af en fiskeriindsatsordning, en flerårig plan, et område med fiskeribegrænsning eller fiskeri i videnskabeligt øjemed.
• Der er fastsat detaljerede regler vedrørende mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og deres redskaber.
• Hver medlemsstat skal drive et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (VMS) med henblik på systematisk overvågning af fartøjernes positioner og bevægelser. Større fartøjer skal have VMS-udstyr installeret ombord, mens mindre fartøjer, som er under 12 meter lange, ikke behøver at have VMS-udstyr installeret, men skal have udstyr ombord, som gør, at de kan lokaliseres og identificeres af sporingsudstyr med jævne mellemrum. Visse mindre kystnære fartøjer med en længde på under 9 meter er fritaget fra VMS-kravet indtil den 31. december 2029.
• Hver medlemsstat skal oprette og varetage driften af et fiskeriovervågningscenter, som overvåger fiskeriet og fiskeriindsatsen for fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, samt for fartøjer, der fører andre medlemsstaters flag eller flag fra ikke-EU-lande, og som har tilladelse til at foretage fiskeriaktiviteter i deres farvande.

Fiskerikontrol

• Førere af fiskerfartøjer skal bruge elektroniske rapporteringssystemer til at registrere og rapportere fiskeriaktiviteter, herunder fangster, omladninger og landinger. Alle fartøjer skal have disse systemer fra 2028, men der gøres visse undtagelser for mindre fartøjer indtil da.
• Forordningen angiver i detaljer, hvilke oplysninger der skal føres i logbogen. For visse større fartøjer vil der blive anvendt elektroniske fjernovervågningsværktøjer for at sikre, at uønskede fangster ikke smides ud i havet i strid med landingsforpligtelsen.
• Medlemsstaterne skal registrere alle relevante data om fangster og fiskeriindsats og sende disse til Kommissionen. De er ansvarlige for at sikre, at den samlede kapacitet svarende til de fiskerilicenser, de har udstedt, ikke på noget tidspunkt er højere end deres maksimale fiskerikapacitet. De skal desuden straks informere Kommissionen, hvis de opdager, at 80 % af en kvote er opbrugt, eller at 80 % af det maksimale fiskeriindsatsniveau vedrørende et fiskeredskab eller fiskeri er blevet nået.
• Kystmedlemsstater skal indføre et elektronisk system til registrering og rapportering af fangster fra rekreativt fiskeri for at indsamle oplysninger om fangster foretaget af personer, der fisker efter arter, bestande eller grupper af bestande, for hvilke EU har fastsat fiskerimuligheder, som er omfattet af en flerårig plan eller som er omfattet af landingsforpligtelsen.

Kontrol med forsyningskæden

• Medlemsstaterne har ansvaret for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes på deres område i alle faser af markedsføring af fiskeri- eller akvakulturprodukter, fra de bringes i omsætning til detailsalget, herunder transport. De skal sikre, at brugen af fiskeriprodukter under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse underlagt landingsforpligtelsen som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013 begrænses til andre formål end konsum.
• Medlemsstaterne skal sikre, at produkter, for hvilke der gælder fælles handelsnormer, kun bringes i omsætning, hvis de overholder disse standarder. De skal gennemføre kontroller for at sikre overholdelse af reglerne i alle led i forsyningskæden, herunder transport og catering.
• Sammensætning af et fiskeriprodukt- eller et akvakulturproduktlot, som er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, som er oprettet ved forordning (EØF) nr. 2658/87, er defineret, og der findes visse undtagelser fra disse regler, før de pågældende produkter (fisk, skaldyr, muslinger og hvirvelløse vanddyr) bringes i omsætning.
• Operatørerne skal sikre, at fiskeri- og akvakulturprodukter inddeles i lots og kan spores i alle faser af produktion, forarbejdning og distribution, fra fangst eller høst til detailsalg.
• Operatørerne skal have systemer og procedurer for at sikre, at minimumssporbarhedsoplysningerne registreres for hvert fiskeri- eller akvakulturproduktlot, som er omfattet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, og at disse oplysninger gøres digitalt tilgængelige for den eller de operatører, som disse produkter er blevet leveret til, og på anmodning for de kompetente myndigheder.
• Minimumssporbarhedsoplysningerne for et fiskeri- eller akvakulturproduktlot, der er omhandlet af kapitel 3 i den kombinerede nomenklatur, er defineret. Regler vedrørende fiskeri- eller akvakulturproduktlots, der er omfattet af dette kapitel i den kombinerede nomenklatur, gælder fra den 10. januar 2026.
• For fiskeri- og akvakulturproduktlots, der er omfattet af position 1604 og 1605 i kapitel 16 i den kombinerede nomenklatur (tilberedte fisk, skaldyr, muslinger eller andre hvirvelløse vanddyr), og for fiskeri- eller akvakulturproduktlots, der er omfattet af underposition 1212 21 i kapitel 12 i den kombinerede nomenklatur (tang og andre alger), vil minimumssporbarhedsoplysningerne, herunder de digitale systemer der skal anvendes, blive fastsat i delegerede retsakter og vil gælde fra den 10. januar 2029.
• Medlemsstaterne kan fritage små mængder af fiskeriprodukter, der sælges direkte til forbrugerne, fra disse sporbarhedskrav, forudsat at disse produkter udelukkende er til eget konsum, og at mængderne ikke overstiger 10 kg fiskeriprodukt pr. forbruger pr. dag. I Østersøen må denne grænse ikke overstige to laks pr. forbruger pr. dag.

Overvågning og inspektioner

• Der er fastsat detaljerede regler for overvågning og inspektioner foretaget af EU-kontrollører, som må foretage kontroller på medlemsstaternes områder og i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer i ikke-EU-farvande.
• Medlemsstaterne har ansvaret for at kontrollere og håndhæve den fælles fiskeripolitik og skal have en liste over embedsmænd, der kan foretage inspektioner.
• Inspektionerne skal foretages uden forskelsbehandling på havet, i havne, under transport, på forarbejdningsanlæg samt under markedsføring af fiskeriprodukterne.
• Forordningen fastsætter en ramme for EU-kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer, som skal kontrollere, at fartøjerne overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder regler om sikkerhed og uafhængighed fra operatører.

Kommissionens evaluering og kontrol

Kommissionen foretager revision, kontrol og autonome inspektioner for at kontrollere og evaluere medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Sanktioner

• Medlemsstaterne skal indlede passende administrative sager som for eksempel sanktioner eller straffesager i tilfælde af overtrædelse af reglerne. I tilfælde af alvorlige overtrædelser skal de desuden anvende et strafpointsystem til indehavere af fiskeritilladelser og førere af fiskerfartøjer. Opnåelse af et vist antal point kan føre til suspension og i sidste ende inddragelse af tilladelsen.
• Medlemsstaterne kan også blive pålagt sanktioner for ikke at håndhæve reglerne i den fælles fiskeripolitik korrekt, herunder lukning af fiskerier eller reduktion af kvoter (i tilfælde af en overskridelse af en kvote).

Indsamling af oplysninger

• Medlemsstaterne skal have en sikker database, som Kommissionen har adgang til, og som indeholder alle de oplysninger, de har indsamlet med henblik på at leve op til deres ansvar i henhold til forordningen. De skal oprette et officielt websted med oplysninger om for eksempel udpegede havne, realtidslukninger, kontaktpunkter og en liste over operatører, som har tilladelse til at udføre vejning m.m.
• Forordningen indfører også et system med gensidig bistand, administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne, Kommissionen, EFCA og ikke-EU-lande.

Koordinering

• For at tilskynde til et tættere samarbejde og udveksling af god praksis tilrettelægger EFCA fælles kontrolkampagner med kontrollører fra forskellige medlemsstater.

Regler vedrørende særlige kontrol- og inspektionsprogrammer for visse typer fiskerier

• Kommissionen kan vedtage regler vedrørende særlige kontrol- og inspektionsprogrammer for visse typer fiskerier. I december 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1986, som fastsætter specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer for visse typer fiskerier, som kontrolleres af de berørte medlemsstater i fællesskab og med koordination fra EFCA i henhold til de relevante fælles ressourceanvendelsesplaner.