(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. Desuden bør de samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) for bestande, der er omfattet af specifikke flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med målene og foranstaltningerne i disse planer. I henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 1, skal fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne på en sådan måde, at de sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

TAC'erne bør i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, ligesom der skal tages hensyn til de holdninger, der er kommet til udtryk under høringen af interesserede parter, navnlig på møderne i de rådgivende råd. TAC'erne bør også fastsættes i overensstemmelse med de relevante flerårige planer.

(4)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, været omfattet af landingsforpligtelsen siden den 1. januar 2019, selv om der gælder visse undtagelser. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger, der er forelagt af medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger med nærmere bestemmelser om gennemførelsen af landingsforpligtelsen i form af planer for udsmid i specifikke fiskerier.

(5)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid i princippet ikke længere er tilladt. De bør derfor fastsættes på grundlag af det tal for samlede fangster, der er angivet i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning (i stedet for tallet for landinger eller ønskede fangster). De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra nævnte tal for de samlede fangster.

(6)

ICES har for visse bestande anbefalet nulfangst. Hvis TAC'erne for disse bestande imidlertid fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke species-effekten«. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande. Disse TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for disse bestande, og tilskynder til at forbedre selektiviteten og undgå bifangster af disse bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de former for fiskeri, hvori fisk fra disse bestande fanges, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer. Der bør ligeledes fastsættes tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der er uløseligt knyttet til fiskerimulighederne, for at hindre ulovligt udsmid.

(7)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for medlemsstater, der ikke har en kvote til dækning af deres uundgåelige bifangster.

(8)

Den flerårige plan for Nordsøen blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (2) og trådte i kraft i 2018. Den flerårige plan for de vestlige farvande blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (3) og trådte i kraft i 2019. Fiskerimulighederne for de bestande, der er anført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, bør fastsættes i overensstemmelse med værdierne i det fiskeridødelighedsinterval, der resulterer i MSY (»FMSY-interval«) og de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordninger. Værdierne i FMSY-intervallet er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for bifangstbestande fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i disse forordninger.

(9)

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/973 og artikel 8 i forordning (EU) 2019/472 skal der — hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er omhandlet i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim) (4) — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give MSY. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse eller andre bestande i fiskeriet.

(10)

TAC'erne for almindelig tun (Thunnus thynnus) i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 (5).

(11)

For bestande, som der mangler tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, navnlig de tilgængelige oplysninger om bestandenes udvikling og betragtninger vedrørende det blandede fiskeri.

(12)

Ifølge artikel 4 i forordning (EU) 2019/472 om opstilling af en flerårig plan for de vestlige farvande, skal målet for fiskeridødeligheden for de bestande, der er opført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, opretholdes inden for det fiskeridødelighedsinterval (FMSY, der er fastlagt i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2). Den samlede fiskeridødelighed for havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b bør derfor fastsættes i overensstemmelse med MSY-rådgivningen fra ICES og FMSY-værdien under hensyntagen til fangster, der er taget i det erhvervsmæssige fiskeri, herunder landinger og udsmid, og i det rekreative fiskeri. FMSY-værdien er den fiskeridødelighedsværdi, der resulterer i MSY på lang sigt. De relevante medlemsstater (Frankrig og Spanien) bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at fiskeridødeligheden som følge af det fiskeri, der udøves af deres flåder og fritidsfiskere, ikke overstiger FMSY-værdien, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/472.

(13)

Foranstaltningerne for det rekreative fiskeri efter havbars i ICES-afsnit 8a og 8b bør opretholdes i betragtning af dette fiskeris betydelige indvirkning på denne bestand. Fangstbegrænsningen bør opretholdes i overensstemmelse den videnskabelige rådgivning. Det bør være forbudt at anvende faststående garn, da disse redskaber ikke er tilstrækkeligt selektive og sandsynligvis fanger flere fisk, end det er tilladt i henhold til de fastsatte fangstbegrænsninger. Under hensyntagen til miljømæssige, sociale og økonomiske forhold, navnlig erhvervsfiskernes afhængighed af de berørte bestande i kystsamfundene, udgør foranstaltningerne for havbars en passende balance mellem erhvervsfiskernes og fritidsfiskernes interesser. Foranstaltningerne gør det navnlig muligt for fritidsfiskerne at fiske, fordi der tages højde for dette fiskeris indvirkning på bestandene.

(14)

Den 4. november 2021 anbefalede ICES, at der i 2022 i henhold til den forsigtighedsbaserede tilgang skulle gælde nulfangst for europæisk ål (Anguilla anguilla) i alle habitater, i alle livsstadier og i hele dens naturlige udbredelsesområde. Dette gælder både fangster, der er taget i det rekreative og i det erhvervsmæssige fiskeri, og omfatter fangster af glasål til udsætning og opdræt. ICES anerkendte også, at fangster, der udelukkende tages med henblik på efterfølgende genudsætning, kan indgå i bevarelsesforanstaltninger, hvis sådanne foranstaltninger forbedrer den samlede overlevelsessandsynlighed. Kommissionen har hørt de rådgivende råd og de regionale grupper af medlemsstater om, hvordan denne ICES-rådgivning bedst kan gennemføres. Den 30. maj 2022 meddelte ICES, at der til trods af medlemsstaternes bestræbelser ikke er gjort generelle fremskridt med hensyn til at nå målet om, at mindst 40 % af biomassen af blankål undslipper tilbage til havet i hele EU som krævet i artikel 2, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (6), og at der ikke er observeret nogen klare dødelighedsmønstre. ICES anbefalede også, at indsatsen bør fokusere på de bevarelsesforanstaltninger, der pr. definition har stor sandsynlighed for at reducere dødeligheden og øge mængden af blankål, der undslipper.

(15)

På det 45. årsmøde i 2022 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) henstilling GFCM/42/2022/1, der styrker forvaltningsforanstaltningerne for europæisk ål i Middelhavet (GFCM's geografiske underområder 1-27), som tidligere var fastsat ved henstilling GFCM/42/2018/1. Disse foranstaltninger omfatter en årlig forbudsperiode på seks måneder, som skal fastsættes af hver kontraherende part i overensstemmelse med forvaltningsplanen eller -planerne for ål og ålens tidsmæssige vandringsmønstre hos de kontraherende parter, samt et forbud mod rekreativt fiskeri. De kontraherende parter kan beslutte at fastsætte en forbudsperiode på seks på hinanden følgende måneder eller en forbudsperiode fra den 1. januar til den 31. marts og yderligere tre måneder, som skal vælges mellem den 1. april og den 30. november. Forbudsperioden for kommercielt fiskeri og forbuddet mod rekreativt fiskeri bør finde anvendelse på alle havområder i Middelhavet og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med henstilling GFCM/42/2018/1. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. Da henstilling GFCM/42/2018/1 ikke finder anvendelse på Sortehavet, og da Sortehavet og de dermed forbundne flodsystemer ikke er et naturligt levested for den europæiske ål med henblik på anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 (7), bør foranstaltningerne vedrørende ål ikke finde anvendelse på Sortehavet (GFCM's geografiske underområder 29).

(16)

Den 3. november 2022 gentog ICES for 2023 sin rådgivning om nulfangst af ål i alle habitater. På grundlag af denne rådgivning og under hensyntagen til den feedback, der blev modtaget under høringen af interesserede parter, bør forbudsperioden for enhver form for ålefiskeri forlænges til seks måneder i EU-farvande i det nordøstlige Atlanterhav. En forbudsperiode på seks måneder bør beskytte bestanden bedre end de nuværende EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger. Den forlængede forbudsperiode, der gør det muligt at fortsætte udsætningsforanstaltningerne, vil samtidig bidrage til genopretningen af ålebestanden og dermed fremme opfyldelsen af målet i Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 om, at mindst 40 % af de voksne ål undslipper tilbage til havet.

(17)

I alle relevante farvande påvirkes ålevandringsperioden af en lang række miljømæssige og biologiske faktorer og kan derfor variere afhængigt af ålens livsstadium og afhængigt af habitatet og den geografiske beliggenhed, navnlig stræder. Der bør derfor fastsættes forskellige forbudsperioder, navnlig for forskellige fiskeriområder i en medlemsstat og for forskellige former for fiskeri i disse fiskeriområder, for at tage hensyn til disse elementer og ålens tidsmæssige og geografiske vandringsmønstre på henholdsvis glas- og blankålsstadiet. De berørte medlemsstater bør fastlægge den eller de relevante forbudsperioder på grundlag af disse elementer.

(18)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 er udsætning af glasål en bevarelsesforanstaltning, som visse medlemsstater har valgt i deres åleforvaltningsplaner. For at disse medlemsstater fortsat kan gennemføre denne bevarelsesforanstaltning, bør fangsterne af glasål ske på det rette tidspunkt af året. For at sikre glasålfiskeriets økonomiske levedygtighed er det nødvendigt også at tillade fangst af en vis mængde glasål til andre formål. Endelig bør der i betragtning af ålebestandens tilstand være forbud mod rekreativt fiskeri efter ål.

(19)

Den videnskabelige rådgivning for bestandene af Elasmobranchii (hajer, rokker osv.) lyder på nulfangst som følge af deres ringe bevaringsstatus. Desuden betyder høje overlevelsesrater, at udsmid snarere end landing af fangster vil støtte bevarelsen af disse bestande, da udsmid ikke anses for at øge deres fiskeridødelighed væsentligt. Det bør derfor være forbudt at fiske efter disse arter. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen ikke anvendelse på arter, som det er forbudt at fiske efter.

(20)

For visse arter, som f.eks. bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter dem.

(21)

På den 12. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt i Manila den 23.-28. oktober 2017, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i nævnte konventions tillæg I og II. Disse arter bør derfor beskyttes i forbindelse med EU-fiskerfartøjers aktiviteter i alle farvande og tredjelandsfartøjers aktiviteter i EU-farvande.

(22)

For at maksimere udnyttelsen af fiskerimulighederne bør det være tilladt at benytte en vis fleksibilitet mellem visse TAC-områder for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(23)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (8) fastsættes der supplerende betingelser for forvaltningen fra år til år af TAC'er, herunder fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC (artikel 3 og 4). I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4, navnlig på grundlag af deres biologiske tilstand. Ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 er der indført en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssigt høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om en fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og være til skade for bestandenes biologiske tilstand, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke finder anvendelse.

(24)

Hvis en TAC kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bemyndiges til at fastlægge den pågældende TAC. Det bør sikres, at medlemsstaten ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler.

(25)

Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2023 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og 9 i og bilag I til forordning (EU) 2016/1627.

(26)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved denne forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (9), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(27)

På årsmødet i 2022 bekræftede Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) de bevarelsesforanstaltninger for de to bestande af rødfisk (Sebastes mentella) (lavvandspelagiske og dybvandspelagiske) i Irmingerhavet og tilstødende farvande, ifølge hvilke målrettet fiskeri efter disse bestande er forbudt, og forbød enhver form for støtteaktiviteter. NEAFC har desuden for at minimere bifangster udstedt forbud mod fiskeri i det område, hvor rødfisk samles. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. NEAFC vedtog ikke henstillinger om rødfisk og hellefisk i ICES-underområde 1 og 2. Unionens kvoter bør derfor fastsættes i overensstemmelse med den EU-holdning, der er givet udtryk for i NEAFC. Eftersom drøftelserne om gennemførelsen af den politiske forståelse mellem Unionen og Norge vedrørende fiskeriet i ICES-område 1 og 2 pågår, bør Unionen imidlertid fastsætte TAC'en for rødfisk i de internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 efter den 31. marts 2023, da fiskeriet er begrænset til perioden fra den 1. juli til den 31. december 2023, og fastsætte en foreløbig EU-kvote for hellefisk i de internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for første kvartal af 2023 på 25 % af Unionens samlede kvote på 1 711 ton svarende til 9,25 % af den TAC, som EU har foreslået på årsmødet i NEAFC (18 494 ton).

(28)

På årsmødet i 2022 besluttede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i 2023 at bibeholde de TAC'er, der blev fastsat i 2022 for middelhavssværdfisk og nordatlantisk sværdfisk (Xiphias gladius), hvid tun i Middelhavet (Thunnus alalunga), blå marlin (Makaira nigricans), hvid marlin (Tetrapturus albidus), gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og blåhaj (Prionace glauca). ICCAT fastsatte også TAC'er for 2023 for almindelig tun (Thunnus thynnus) og for sydatlantisk sværdfisk på henholdsvis 40 570 og 10 000 ton. ICCAT vedtog også de tildelte kvoter for hvid tun i Middelhavet for 2023 og 2024. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(29)

For første gang vedtog ICCAT også en forvaltningsprocedure for atlantisk tun. Denne foranstaltning har til formål at sikre langsigtet, bæredygtigt og rentabelt fiskeri efter både den vestlige bestand og bestanden i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Ved forvaltningsproceduren gennemføres forvaltningsmålene for østlig og vestlig almindelig tun, herunder vedtagelsen af treårige forvaltningscyklusser, og en gennemførelsesplan frem til 2028. TAC'en i henhold til forvaltningsplanen for perioden 2023-2025 er på 40 570 ton pr. år for bestanden i det østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Disse foranstaltninger bør derfor gennemføres i EU-retten.

(30)

ICCAT vedtog en forvaltningsplan for sydatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus), der fanges i forbindelse med andre ICCAT-fiskerier, som iværksættes i 2023 for øjeblikkeligt at sætte en stopper for overfiskning og gradvis opnå et biomasseniveau, der er tilstrækkeligt til at understøtte MSY. Denne plan gør det muligt at beholde bifangster af sydatlantisk makohaj på i alt 1 295 ton, hvilket udgør 503 ton til Unionen. Ifølge ICCAT-henstillingen betragtes den begrænsede tilladte mængde, der må beholdes, ikke som en langsigtet rettighed og berører ikke en eventuel fremtidig tildelingsproces. Denne foranstaltning bør derfor gennemføres i EU-retten ved at fastsætte en TAC for bifangster og en tilsvarende EU-kvote.

(31)

For at reducere fiskeridødeligheden for ungfisk af arterne storøjet tun og gulfinnet tun fastholdt ICCAT desuden en maksimal grænse på 300 anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) pr. fiskerfartøj i 2023 og en forbudsperiode på 72 dage for anvendelsen af FAD'er. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(32)

På årsmødet i 2021 vedtog ICCAT en 15-årig genopretningsplan for hvid tun i Middelhavet fra 2022-2036. For 2023 fastsatte ICCAT TAC'en for hvid tun i Middelhavet til 2 500 ton. Desuden fastsatte ICCAT på grundlag af fangstreglen en TAC for nordatlantisk hvid tun på 37 801 ton for perioden 2022-2023 med henblik på at vedtage en langsigtet forvaltningsprocedure for denne bestand. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(33)

I henhold til flere ICCAT-henstillinger kan Unionen efter anmodning overføre en procentdel af sin uudnyttede kvote for ICCAT-bestande i den toårige periode. Disse henstillinger bør snarest muligt gennemføres i EU-retten på grundlag af Kommissionens forslag til forordning af 21. april 2022 (10), så medlemsstaterne kan anvende EU-kvoterne for ICCAT-bestande i deres helhed som fastsat af ICCAT for 2023. Indtil disse henstillinger gennemføres i EU-retten, bør der fastsættes kvoter for de enkelte medlemsstater for visse bestande på grundlag af en samlet EU-kvote for 2023 som fastsat af ICCAT inden eventuelle justeringer som følge af medlemsstaternes overfiskning eller underfiskning. Justeringer af de enkelte medlemsstaters kvoter for 2023, der afspejler eventuelle nedsættelser, som ICCAT har gennemført, bør foretages efterfølgende på grundlag af EU-reglerne om nedsættelser i henhold til artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og under hensyntagen til Kommissionens meddelelse (11) om retningslinjer for nedsættelse af kvoter efter nævnte forordnings artikel 105, stk. 1, 2 og 5.

(34)

På årsmødet i 2022 vedtog Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for mål- og bifangstarter for perioden fra den 1. december 2022 til den 30. november 2023. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(35)

På årsmødet i 2022 besluttede Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) at bibeholde de foranstaltninger, der tidligere er vedtaget for IOTC-kompetenceområdet. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten.

(36)

Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 6.-15. februar 2023. Indtil årsmødet har fundet sted, og der er truffet afgørelse om TAC'erne for 2023, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet, som er funktionelt tilknyttet til TAC'erne, derfor opretholdes foreløbigt.

(37)

På årsmødet i 2022 besluttede Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) at bibeholde de gældende foranstaltninger, der finder anvendelse i konventionsområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(38)

På årsmødet i 2022 bekræftede Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) TAC'en for sydlig tun (Thunnus maccoyii) for 2023, som blev vedtaget på årsmødet i 2020 for en treårig periode (fra 2021-2023). Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-retten.

(39)

På årsmødet i 2022 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) i 2023 at bibeholde de fleste af TAC'erne for 2022 for arterne i dens kompetenceområde indtil dens årsmøde i 2023.

(40)

På årsmødet i 2022 besluttede Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) at bibeholde de gældende foranstaltninger, der finder anvendelse i WCPFC-konventionsområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(41)

På det 44. årsmøde i 2022 vedtog Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) fiskerimulighederne for 2023 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(42)

På det 9. møde mellem parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), der fandt sted i 2022, blev det besluttet at bibeholde de fiskerimuligheder, der tidligere var blevet vedtaget for de bestande, der er omfattet af denne aftale. Disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten.

(43)

I henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (12) skal Unionen og Det Forenede Kongerige årligt afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC'erne for det følgende år for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Hvis der ikke nås til enighed om sådanne TAC'er senest den 10. december, skal parterne straks genoptage konsultationerne med det formål at nå til enighed om TAC'erne, jf. handels- og samarbejdsaftalens artikel 499, stk. 1.

(44)

I 2022 afholdt Unionen, Det Forende Kongerige og Norge trilaterale konsultationer om seks delte og i fællesskab forvaltede bestande, der befinder sig i områder, som hører under alle tre parters jurisdiktion, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for 2023. Disse konsultationer blev gennemført i perioden fra den 3. november til den 9. december 2022 på grundlag af Unionens holdning, som Rådet havde godkendt den 20. oktober 2022. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et aftalt protokollat, som Unionens, Det Forenede Kongeriges og Norges delegationschef undertegnede den 9. december 2022. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er aftalt med Det Forende Kongerige og Norge, sammen med de øvrige bestemmelser i det aftalte protokollat.

(45)

De afhjælpende foranstaltninger, der er aftalt i 2022 i fællesskab med Det Forenede Kongerige og Norge om torsk i Nordsøen, bør opretholdes for at muliggøre genopretning og langsigtet bæredygtig forvaltning af bestanden, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2018/973.

(46)

Unionen afholder årligt bilaterale konsultationer med Norge om to delte og i fællesskab forvaltede bestande i Skagerrak med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder fiskerimulighederne for det følgende år, samt udveksling af kvoter og adgangsordninger.

(47)

Unionen afholder multilaterale konsultationer med kyststaterne om fastsættelse af fiskerimulighederne for store pelagiske bestande, herunder makrel, blåhvilling og atlantisk-skandinavisk sild, og en delingsordning for makrel.

(48)

Da de bilaterale konsultationer med Norge endnu ikke er blevet afsluttet, bør Rådet under fuld overholdelse af De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fastsætte foreløbige TAC'er, der skal fiskes i EU-farvande og internationale farvande og farvande, som tredjelande giver EU-fiskerfartøjer adgang til, og give Norge notifikation herom. Disse foreløbige TAC'er er baseret på en videreførelse af de TAC'er, som Rådet har vedtaget for 2022, ved at anvende en andel på 25 % af disse TAC-niveauer for 2022 for at dække første kvartal af 2023.

(49)

De foreløbige TAC'er har til formål at give EU-operatører retssikkerhed og sikre fortsat bæredygtigt fiskeri, indtil konsultationerne er afsluttet i overensstemmelse med EU's retlige rammer og internationale forpligtelser, eller, hvis de ikke kan afsluttes med et positivt resultat, indtil Rådet fastsætter endelige ensidige TAC'er for Unionen.

(50)

Den 16. december 2022 nåede Unionen til enighed med Det Forenede Kongerige om at fastsætte en lang række TAC'er for 2023 for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i det skriftlige protokollat, som blev godkendt af Rådet den 20. december 2022 og undertegnet af Kommissionens repræsentant på Unionens vegne og af lederen af Det Forenede Kongeriges delegation i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, stk. 6, og Rådets afgørelse (EU) 2021/1875 (13). Det skriftlige protokollat er et resultat af Unionens konsultationer med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, stk. 2, 4 og 6, med de mål og principper, der er fastsat i artikel 2, 3, 28 og 33 i forordning (EU) nr. 1380/2013, artikel 4 og 5 i de flerårige planer for de vestlige farvande og Nordsøen og Rådets afgørelse (EU) 2021/1875. Under konsultationerne var Unionens holdning baseret på disse mål og princippet samt den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning, fortrinsvis rådgivningen fra ICES, i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 494, stk. 3, litra c). De relevante fiskerimuligheder bør fastsættes på det niveau, der er anført i nævnte skriftlige protokollat, ligesom de øvrige foranstaltninger, der er funktionelt knyttet til fiskerimulighederne, og som også er anført i nævnte protokollat, bør gennemføres i EU-retten.

(51)

Der er visse delte bestande, som forvaltes i fællesskab med Det Forenede Kongerige, og for hvilke ICES har afgivet videnskabelig rådgivning om nulfangst på grundlag af en vurdering i forhold til MSY. Hvis TAC'erne for disse bestande fastsættes på det niveau, der er angivet i denne rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster både i EU-farvande og Det Forenede Kongeriges farvande, herunder bifangster af de pågældende bestande, der er taget i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke species«-effekten. For at finde den rette balance mellem behovet for at fortsætte dette blandede fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en fuldstændig afbrydelse heraf og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande er Unionen og Det Forenede Kongerige under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, blevet enige om, at der bør fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande. Disse TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for disse bestande og tilskynder til at forbedre selektiviteten og undgå uønskede bifangster af disse bestande. Fiskerimulighederne for disse bestande bør fastsættes i overensstemmelse med det skriftlige protokollat for at sikre lige vilkår for EU-operatører og samtidig sikre en væsentlig genopretning af biomassen for disse bestande.

(52)

Eftersom biomassen for bestandene af byrkelange i internationale farvande i ICES 1 og 2 (BLI/12INT-), byrkelange i Nordsøen (BLI/24-), byrkelange i Skagerrak (BLI/03/A-), torsk i Det Irske Hav (COD/07A), torsk vest for Skotland (COD/5BE6A), torsk i Det Keltiske Hav (COD/7XAD34), sild i Det Keltiske Hav (HER/7G-K), hestemakrel (vestlig) (JAX/2A-14) (14), spidstandet blankesten 6, 7 og 8 (SBR/678-) og hvilling i Det Irske Hav (WHG/07A) ligger under referencepunkterne for biomasse (Blim), blev Unionen og Det Forenede Kongerige enige om, at det som en yderligere afhjælpende foranstaltning er nødvendigt, at ingen årsbaseret fleksibilitet i forbindelse med disse bestande bør anvendes til overførsler fra 2022 til 2023, således at fangsterne i 2023 ikke overstiger den TAC, der er fastsat for disse bestande. De berørte medlemsstater har fremsat en erklæring, hvori de forpligter sig til ikke at anvende denne fleksibilitet for disse bestande. Denne erklæring omfatter også torsk i Kattegat (COD/03AS), almindelig skolæst i Skagerrak, Kattegat og Østersøen (RNG/03-), dybvandsreje i Nordsøen (PRA/2AC4-C), almindelig tunge vest for Skotland (SOL/56-14) og hestemakrel (sydlig) (JAX/08C.), for hvilke de autonome bestandes biomasse også er under Blim.

(53)

Unionen og Det Forenede Kongerige blev enige om, at i betragtning af den vurderede forbedring af status for bestanden af almindelig pighaj (Squalus acanthias) bør denne bestand ikke længere være en forbudt art, men at det for at beskytte en del af bestanden, som er særlig sårbar over for fiskeridødelighed, er hensigtsmæssigt at hindre målrettet fiskeri efter stimer af kønsmodne hunner. Med henblik herpå blev Unionen og Det Forenede Kongerige enige om, at en maksimal størrelse på 100 cm bør overholdes, når der fiskes efter almindelig pighaj. En sådan foranstaltning er funktionelt knyttet til TAC'en for bestanden, da TAC-niveauet alene uden en sådan foranstaltning ikke ville sikre tilstrækkelig beskyttelse af ynglende hunner, som udgør en særlig sårbar del af bestanden. Denne maksimale størrelse bør ophøre med at finde anvendelse fra den dato, hvor en delegeret retsakt, der indfører tilsvarende foranstaltninger og regulerer behandlingen af fangster af disse bestande på over 100 cm, træder i kraft.

(54)

Unionen og Det Forenede Kongerige blev enige om gensidig adgang i 2023 for i første omgang at sigte mod i alt 280 ton nordlig hvid tun i deres eksklusive økonomiske zoner. Dette udelukker adgang til områder, der er omfattet af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(55)

Listen over bestande, for hvilke der anvendes en TAC-videreførelse på over 25 %, er baseret på en analyse af medlemsstaternes kvoteudnyttelse i første kvartal af de sidste tre år, hvor der foreligger data (2018-2021). Disse forhøjelser af de foreløbige TAC'er er i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES, Unionens gældende retlige rammer og handels- og samarbejdsaftalen. De vil gøre det muligt for EU-fiskerfartøjer at udnytte de fiskerimuligheder, som de har ret til, og som de ellers ville blive afskåret fra, idet fiskeriet efter de pågældende bestande er sæsonbestemt.

(56)

Dette niveau anses for at være tilstrækkeligt for EU-fiskerfartøjer som minimum indtil den 31. marts 2023.

(57)

Unionen underretter de relevante tredjelande om de foreløbige TAC'er.

(58)

Forbudsperioderne for fiskeri efter tobisarter med visse trukne redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 videreføres for at gøre det muligt at beskytte gydepladser og begrænse fangsterne af ungfisk.

(59)

Den Blandede Komité har efter proceduren i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og protokollen om implementering af denne aftale (15) fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2023. Niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2023 blev dokumenteret i protokollen for mødet i Den Blandede Komité den 23. og 24. november 2022 i Bruxelles. De relevante fiskerimuligheder bør derfor fastsættes på det niveau, der er anført i denne protokol, under hensyntagen til de forventede overførsler til Norge inden for rammerne af den årlige udveksling af fiskerimuligheder.

(60)

Fiskerimulighederne for lodde (Mallotus villosus) i grønlandske farvande i 5 og 14 for fiskeriperioden fra den 15. oktober 2022 til den 15. april 2023 angives som »skal fastsættes« i Rådets forordning (EU) 2022/109. Den 5. oktober 2022 underrettede de grønlandske myndigheder Unionen om størrelsen af den loddekvote, der tilbydes Unionen for fangståret 2022-2023 inden for rammerne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri og den tilhørende gennemførelsesprotokol, og som svarer til 7 760 ton. I henhold til det aftalte protokollat fra fiskerikonsultationerne mellem Unionen og Norge for 2022, som blev undertegnet den 10. december 2021, bør denne mængde overføres til Norge for fangståret 2022-2023. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes i overensstemmelse hermed.

(61)

For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber (Chionoecetes spp.) i området omkring Svalbard indrømmes alle parter ved traktaten af 9. februar 1920 angående Spitsbergen (Svalbard) (»Paristraktaten af 1920«) lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder også med hensyn til fiskeri. Unionens holdning til denne adgang, hvad angår fiskeriet efter arktiske krabber på kontinentalsoklen omkring Svalbard, er anført i en række verbalnoter til Norge, hvoraf de seneste er dateret den 26. februar 2021, 28. juni 2021 og 1. august 2022.For at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området omkring Svalbard bringes i overensstemmelse med sådanne forvaltningsmæssige regler om ikkeforskelsbehandling, der måtte være fastsat af Norge, under hvis højhedsområde og jurisdiktion området hører i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention og Paristraktaten af 1920, bør det fastsættes, hvor mange fartøjer der har tilladelse til at udøve det pågældende fiskeri. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2023. Der mindes om, at hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaten.

(62)

Hvad angår fiskerimulighederne for torsk i farvandene omkring Svalbard indrømmer Paristraktaten af 1920 alle parter i traktaten lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder også med hensyn til fiskeri. Rådet bør derfor fastsætte Unionens kvote for torsk i farvandene omkring Svalbard og de internationale farvande i ICES-underområde 1 og -afsnit 2b på grundlag af reference-TAC'en for torsk i det nordøstlige Arktis og Unionens historiske fiskerirettigheder. I overensstemmelse med den politiske forståelse af 29. april 2022 mellem Unionen og Norge om fiskeriet i ICES-underområde 1 og 2 bør Norge fastsætte en torskekvote for EU-fartøjer, der fisker efter torsk i farvandene omkring Svalbard, på 2,8274 % af den reference-TAC, som den har fastsat i sin lovgivning, og som også svarer til Unionens rettigheder i henhold til Paristraktaten af 1920. Eftersom drøftelserne om gennemførelsen af den politiske forståelse mellem Unionen og Norge pågår, bør Unionen fastsætte en foreløbig EU-kvote for torsk i farvandene omkring Svalbard og i de internationale farvande i ICES-underområde 1 og afsnit 2b for første kvartal af 2023. Størrelsen af denne foreløbige EU-kvote bør fastsættes til 3 907 ton under hensyntagen til Unionens historiske andel af torsk i farvandene omkring Svalbard. Norge agter desuden i sin lovgivning at fastsætte en foreløbig EU-kvote for torsk i farvandene omkring Svalbard på dette niveau for perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2023. De foreløbige kvoter bør tildeles medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 87/277/EØF (16) med forbehold af de tilpasninger, der er nødvendige som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og forholdet mellem niveauet for Unionens foreløbige kvote og niveauet for Unionens andel af bestanden.

(63)

Der bør i overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (17) fastsættes fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(64)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af ordningen med fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, tildele ekstra havdage med henblik på endeligt ophør med fiskeriaktiviteter og øget videnskabelig observatørdækning samt fastlægge formatet for regneark til indsamling og fremsendelse af oplysninger om overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Kommissionen bør udøve disse beføjelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(65)

Eftersom visse bestemmelser skal anvendes kontinuerligt, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og lukkede perioder — for at undgå juridisk usikkerhed i perioden mellem udgangen af det foregående år og ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for det følgende år — fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2024, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 træder i kraft. Desuden bør bestemmelser, der finder anvendelse fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024, fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2025, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 træder i kraft.

(66)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2023 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør finde anvendelse fra den 1. februar 2023, og visse bestemmelser vedrørende specifikke regioner, som bør finde anvendelse fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(67)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, blev vedtaget af de relevante RFFO'er ultimo 2022 og fandt anvendelse før denne forordnings ikrafttræden. De bestemmelser, der gennemfører sådanne foranstaltninger i EU-retten, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller -forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for den periode, der begynder den 1. december 2022, bør de relevante bestemmelser i denne forordning finde anvendelse fra nævnte dato. Desuden løber fangståret for isfiskarter (Dissostichus spp.) i SIOFA-aftaleområdet fra den 1. december til den 30. november, og da TAC'erne for denne gruppe af arter er fastsat for en periode, der begynder den 1. december 2022, bør TAC'erne anvendes fra nævnte dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettigede forventninger, da det er forbudt for fartøjer, der fører den kontraherende parts flag, at fiske i CCAMLR-konventionsområdet og SIOFA-aftaleområdet uden tilladelse. Desuden bør medlemsstaterne i overensstemmelse med ICCAT's regler sikre, at deres fiskerfartøjer ikke anvender FAD'er i de sidste 15 dage før forbudsperiodens begyndelse, dvs. fra den 17. december 2022 og frem —