(1)

Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine og den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation til medlemsstaterne truer Unionens og dens medlemsstaters forsyningssikkerhed. Samtidig har anvendelsen af gasforsyningen som våben og Den Russiske Føderations manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene ført til skyhøje energipriser i Unionen, hvilket ikke blot bringer Unionens økonomi i fare, men også i alvorlig grad truer forsyningssikkerheden. En hurtig udbredelse af vedvarende energikilder (VE) kan bidrage til at afbøde virkningerne af den nuværende energikrise ved at danne et forsvar mod Ruslands handlinger. Vedvarende energi kan bidrage væsentligt til at modvirke Ruslands anvendelse af energi som våben ved at styrke Unionens forsyningssikkerhed, mindske volatiliteten på markedet og sænke energipriserne.

(2)

I de seneste måneder har Ruslands handlinger yderligere forværret situationen på markedet, navnlig ved at øge risikoen for et fuldstændigt stop for russiske gasforsyninger til Unionen i den nærmeste fremtid, en situation, som har påvirket Unionens forsyningssikkerhed. Dette øgede kraftigt energiprisernes volatilitet i Unionen, og gas- og elpriserne nåede rekordhøje niveauer i løbet af sommeren, hvilket førte til stigende detailpriser på elektricitet, som forventes fortsat gradvist at påvirke de fleste forbrugerkontrakter, hvilket i stigende grad belaster husholdninger og virksomheder. Den forværrede situation på energimarkederne har i væsentligt omfang bidraget til den generelle inflation i euroområdet og opbremsning af den økonomiske vækst i hele Unionen. Denne risiko vil bestå uanset en eventuel midlertidig nedsættelse af engrospriserne og vil være endnu mere relevant næste år, som det erkendes i Kommissionens nødforslag, der ledsager Kommissionens meddelelse af 18. oktober 2022 om nødforanstaltninger på energiområdet — fælles forberedelser, indkøb og beskyttelse af EU. Europæiske energiselskaber kan få alvorlige vanskeligheder med at fylde gaslagerfaciliteterne næste år, da det er højst sandsynligt, at Unionen vil modtage mindre eller slet ingen rørledningsgas fra Rusland i betragtning af den nuværende politiske situation. Desuden er målet for 2023 fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (1) at fylde 90 % af Unionens gaslagringskapaciteter i modsætning til 80 % for denne vinter. Derudover kan uforudsigelige begivenheder såsom sabotage af rørledninger og anden risiko for forstyrrelse af forsyningssikkerheden skabe yderligere pres på gasmarkederne. Endvidere er konkurrenceudsigterne for de europæiske industrier for vedvarende energiteknologi blevet svækket af nylige politikker i andre regioner i verden, der har til formål at yde støtte til og fremskynde opskalering af hele værdikæden for vedvarende energiteknologi.

(3)

I denne sammenhæng og for at imødegå de europæiske forbrugeres og virksomheders eksponering for høje og svingende priser, der forårsager økonomiske og sociale problemer, for at gøre det nemmere at opnå den nødvendige reduktion af energiefterspørgslen ved at erstatte naturgasforsyningen med energi fra vedvarende energikilder og for at øge forsyningssikkerheden er Unionen nødt til at træffe yderligere øjeblikkelige og midlertidige foranstaltninger for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder, navnlig ved hjælp af målrettede foranstaltninger, som på kort sigt kan øge tempoet for udbredelsen af vedvarende energi i Unionen.

(4)

Disse hasteforanstaltninger er udvalgt på grund af deres art og potentiale til at bidrage til løsninger på energikrisen på kort sigt. Nærmere bestemt kan flere af foranstaltningerne i denne forordning gennemføres hurtigt af medlemsstaterne med henblik på at strømline tilladelsesprocessen for projekter om vedvarende energi og sikre en positiv fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi på kort sigt uden at kræve byrdefulde ændringer af deres nationale procedurer og retssystemer. Nogle af disse foranstaltninger er af generel karakter, f.eks. indførelse af en afkræftelig formodning om, at projekter om vedvarende energi er af væsentlig samfundsinteresse med henblik på den relevante miljølovgivning, eller indførelse af præciseringer vedrørende anvendelsesområdet for visse miljødirektiver samt forenkling af rammen for tilladelsesprocessen for repowering af anlæg til vedvarende energi ved at fokusere på virkningerne af ændringer eller udvidelser i forhold til det oprindelige projekt. Andre foranstaltninger er rettet mod specifikke teknologier såsom betydeligt kortere og hurtigere udstedelse af tilladelse til solenergiudstyr på eksisterende strukturer. Disse nødforanstaltninger bør gennemføres så hurtigt som muligt og bør om nødvendigt tilpasses, så de aktuelle udfordringer kan gribes målrettet an.

(5)

Det er nødvendigt at indføre yderligere hasteforanstaltninger og målrettede foranstaltninger rettet mod bestemte teknologier og projekttyper, som har det største potentiale for hurtig udbredelse og øjeblikkelig indvirkning på målene om at mindske prisvolatiliteten og reducere efterspørgslen efter naturgas uden at begrænse den samlede energiefterspørgsel. Ud over at fremskynde tilladelsesprocesserne for solenergiudstyr på kunstige strukturer er det hensigtsmæssigt at fremme og fremskynde udbredelse af små solenergianlæg, herunder for VE-egenforbrugere, og kollektive egenforbrugere, f.eks. lokale energifællesskaber, da disse muligheder er de billigste, de lettest tilgængelige og har mindst miljømæssig eller anden type indvirkning i forbindelse med hurtig udbredelse af nye anlæg til vedvarende energi. Desuden støtter sådanne projekter direkte husstande og virksomheder, der står over for høje energipriser, og beskytter forbrugerne mod prisvolatilitet. Repowering af kraftværker til vedvarende energi er en mulighed for hurtigt at øge produktionen af vedvarende energi med den mindste indvirkning på netinfrastrukturen og miljøet, herunder i forbindelse med de teknologier til produktion af vedvarende energi, hvor tilladelsesprocesserne typisk er længere, f.eks. vindkraft. Endelig er varmepumper et direkte vedvarende alternativ til naturgaskedler og har potentiale til at reducere naturgasefterspørgslen betydeligt i opvarmningssæsonen.

(6)

På grund af den presserende og ekstraordinære energisituation bør medlemsstaterne kunne indføre undtagelser fra visse vurderingsforpligtelser, der er fastsat i Unionens miljølovgivning, for projekter om vedvarende energi og for energilagringsprojekter og elnetprojekter, der er nødvendige for integrationen af vedvarende energi i elektricitetssystemet. For at kunne indføre disse undtagelser bør to betingelser være opfyldt, nemlig at projekterne er placeret i et særligt område for vedvarende energi eller et særligt netområde, og at et sådant område har været genstand for en strategisk miljøvurdering. Der bør desuden anvendes forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger eller, hvis sådanne ikke findes, kompensationsforanstaltninger for at sikre artsbeskyttelse.

(7)

Denne forordning bør finde anvendelse på tilladelsesprocesser, der har en startdato inden for dens anvendelsesperiode. I lyset af målet med denne forordning, nødsituationen og de ekstraordinære omstændigheder for dens vedtagelse, navnlig i betragtning af at en kortsigtet fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi i Unionen berettiger anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning på udestående tilladelsesprocesser, bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende denne forordning eller visse af dens bestemmelser på udestående tilladelsesprocesser, for hvilke den relevante myndighed ikke har truffet en endelig afgørelse, forudsat at anvendelsen af disse regler behørigt respekterer tredjeparters allerede eksisterende rettigheder og deres berettigede forventninger. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at anvendelsen af denne forordning på udestående tilladelsesprocesser er forholdsmæssig og på passende vis beskytter alle interesserede parters rettigheder og berettigede forventninger.

(8)

En af de midlertidige foranstaltninger består i at indføre en afkræftelig formodning om, at projekter om vedvarende energi er af væsentlig samfundsinteresse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed med henblik på den relevante EU-miljølovgivning, medmindre der er klare beviser for, at disse projekter har store negative virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller kompenseres. Anlæg til vedvarende energi, herunder varmepumper og vindenergi, er afgørende for at bekæmpe klimaændringer og forurening, sænke energipriserne, mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre Unionens forsyningssikkerhed. En formodning om, at anlæg til vedvarende energi, herunder varmepumper, er af væsentlig samfundsinteresse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed, vil, hvor det er nødvendigt, gøre det muligt for sådanne projekter med øjeblikkelig virkning at kunne drage fordel af en forenklet vurdering af bestemte undtagelser fastsat i den relevante EU-miljølovgivning. Under hensyntagen til deres særlige nationale forhold bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse anvendelsen af denne formodning til visse dele af deres områder eller til visse teknologier eller projekter. Medlemsstaterne kan overveje at anvende denne formodning i deres relevante nationale landskabslovgivning.

(9)

Dette afspejler den vigtige rolle, som vedvarende energi kan spille i dekarboniseringen af Unionens energisystem ved at tilbyde øjeblikkelige løsninger til erstatning af energi baseret på fossile brændstoffer og ved at afhjælpe den forværrede situation på markedet. For at fjerne flaskehalse i tilladelsesprocessen for og driften af anlæg til vedvarende energi bør opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder samt udvikling af den tilknyttede netinfrastruktur prioriteres i planlægnings- og tilladelsesprocessen, når der foretages en afvejning af de retlige interesser i det enkelte tilfælde, i det mindste for projekter, der er anerkendt som værende af væsentlig samfundsinteresse. For så vidt angår artsbeskyttelse bør denne prioritering kun finde sted, såfremt og i det omfang der træffes passende artsbevarende foranstaltninger, som bidrager til opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus for bestandene af den pågældende art, og der stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer og områder til rådighed til dette formål.

(10)

Solenergi er en vedvarende energikilde, der er afgørende for at gøre en ende på Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer og samtidig opnå en omstilling til en klimaneutral økonomi. Solcelleenergi, som er en af de billigste kilder til elektricitet, der er til rådighed, og solvarmeteknologi, som leverer vedvarende opvarmning til lave omkostninger pr. varmeenhed, kan udbredes hurtigt og gavner direkte borgerne og virksomhederne. I denne forbindelse og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »EU's strategi for solenergi« vil udvikling af en robust industriel solenergiværdikæde i Unionen blive støttet, herunder gennem alliancen for solcelleindustrien, der vil blive lanceret i slutningen af 2022. Fremskyndelse og forbedring af tilladelsesprocessen for projekter om vedvarende energi vil bidrage til at understøtte en udvidelse af Unionens produktionskapacitet inden for ren energiteknologi. De nuværende omstændigheder og navnlig den meget store energiprisvolatilitet kræver omgående handling for at sikre betydeligt hurtigere tilladelsesprocesser med henblik på i væsentlig grad at øge tempoet for installation af solenergiudstyr på kunstige strukturer, som generelt er mindre kompleks end installationer på jorden, og som hurtigt kan bidrage til at afbøde virkningerne af den nuværende energikrise, på betingelse af at netstabiliteten, -pålideligheden og -sikkerheden opretholdes. Sådanne installationer bør derfor nyde godt af kortere tilladelsesprocesser sammenlignet med andre projekter om vedvarende energi.

(11)

Den maksimale frist for tilladelsesprocessen for installation af solenergiudstyr og tilhørende samplacerede lager- og nettilslutninger i eksisterende eller fremtidige kunstige strukturer, der er skabt til andre formål end solenergiproduktion, bør være tre måneder. Der bør også indføres en særlig undtagelse for sådanne installationer fra kravet om at foretage miljøkonsekvensvurderinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (2), da de sandsynligvis ikke vil give anledning til betænkeligheder med hensyn til konkurrerende arealanvendelser eller miljøpåvirkninger. En af de mest effektive måder, hvorpå energiforbrugerne kan nedbringe deres energiregninger og deres eksponering for prisvolatilitet, er ved at investere i små decentrale solenergianlæg og blive VE-egenforbrugere. Medlemsstaterne bør af visse begrundede hensyn have mulighed for at udelukke visse områder eller strukturer fra anvendelsesområdet for denne kortere frist og fra denne undtagelse.

(12)

Anlæg til egetforbrug, herunder for kollektive egenforbrugere, f.eks. lokale energifællesskaber, bidrager også til at reducere den samlede efterspørgsel efter naturgas, øge systemets modstandsdygtighed og nå Unionens mål for vedvarende energi. VE-egenforbrugeres installation af solenergiudstyr med en kapacitet på under 50 kW, herunder VE-egenforbrugeres anlæg, har sandsynligvis ikke væsentlige negative virkninger på miljøet eller nettet og giver ikke anledning til sikkerhedsbetænkeligheder. Desuden kræver små anlæg generelt ikke kapacitetsforøgelse ved nettilslutningspunktet. I betragtning af de umiddelbare positive virkninger af sådanne anlæg for forbrugerne og de begrænsede miljøvirkninger, som de kan medføre, er det hensigtsmæssigt yderligere at strømline den tilladelsesproces, der gælder for dem, forudsat at de ikke overstiger den eksisterende kapacitet for tilslutning til distributionsnettet, ved at indføre begrebet administrativ stiltiende accept i de relevante tilladelsesprocesser for at fremme og fremskynde udbredelsen af sådanne anlæg og kunne høste fordelene af dem på kort sigt. Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende en lavere tærskel end 50 kW på grund af deres interne begrænsninger, forudsat at tærsklen fortsat ligger over 10,8 kW. Under alle omstændigheder kan de relevante myndigheder eller enheder i løbet af tilladelsesprocessen på en måneds varighed give afslag på ansøgninger, der er modtaget vedrørende sådanne anlæg, af grunde, som vedrører netsikkerhed, -stabilitet og -pålidelighed, ved et behørigt begrundet svar.

(13)

Repowering af eksisterende anlæg til vedvarende energi har et betydeligt potentiale til hurtigt at øge produktionen af vedvarende energi og dermed gøre det muligt at sænke gasforbruget. Repowering gør det muligt at blive ved med at anvende lokaliteter med et betydeligt potentiale til produktion af vedvarende energi, hvilket mindsker behovet for at udpege nye lokaliteter til projekter om vedvarende energi. Repowering af et vindenergianlæg med mere effektive vindmøller muliggør, at den eksisterende kapacitet opretholdes eller forøges imens man har færre, større og mere effektive vindmøller. Repowering drager også fordel af den eksisterende nettilslutning, en sandsynligvis højere grad af offentlig accept og viden om miljøpåvirkninger.

(14)

Det anslås, at en onshore-vindkapacitet på 38 GW når slutningen af sin normale driftstid på 20 år mellem 2021 og 2025. Nedlukning af denne kapacitet i stedet for repowering vil medføre en betydelig reduktion af den nuværende installerede vedvarende energikapacitet, hvilket yderligere vil komplicere situationen på energimarkedet. En øjeblikkelig forenkling og fremskyndelse af tilladelsesprocesser til repowering er afgørende for at opretholde og øge den vedvarende energikapacitet i Unionen. Derfor indføres der yderligere foranstaltninger ved denne forordning for at yderligere at strømline tilladelsesprocessen for repowering af projekter om vedvarende energi. Navnlig bør den maksimale frist på seks måneder, der gælder for tilladelsesprocessen for repowering af projekter om vedvarende energi, omfatte alle relevante miljøkonsekvensvurderinger. Når repowering af et anlæg til vedvarende energi eller opgradering af tilhørende netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, kræver en screening eller en miljøkonsekvensvurdering, bør den desuden begrænses til en vurdering af de potentielle væsentlige virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt.

(15)

For at fremme og fremskynde repowering af eksisterende anlæg til vedvarende energi bør der omgående indføres en forenklet procedure for nettilslutning i tilfælde, hvor den pågældende repowering resulterer i en begrænset forøgelse af den samlede kapacitet i forhold til det oprindelige projekt.

(16)

Ved repowering af et solcelleanlæg kan der opnås øget effektivitet og kapacitet uden at øge det anvendte areal. Efter repowering ville anlægget således ikke have en anden indvirkning på miljøet end det oprindelige anlæg, så længe det anvendte areal ikke øges i processen, og de oprindeligt påkrævede miljømæssige afbødningsforanstaltninger fortsat overholdes.

(17)

Varmepumper er en vigtig teknologi til at producere vedvarende opvarmning og køling fra omgivelsesenergi, herunder fra spildevandsrensningsanlæg, og geotermisk energi. Varmepumper gør det også muligt at anvende overskudsvarme og -kulde. En hurtig udbredelse af varmepumper, der udnytter underudnyttede vedvarende energikilder som f.eks. omgivelsesenergi, geotermisk energi og overskudsvarme fra industrielle og tertiære sektorer, herunder datacentre, gør det muligt at erstatte kedler til naturgas og andre fossile brændstoffer med en løsning baseret på vedvarende energi, samtidig med at energieffektiviteten øges. Dette vil fremskynde mindskelsen af anvendelsen af gas til varmeforsyning, både i bygninger og i industrien. For at fremskynde installation og anvendelse af varmepumper bør der indføres målrettede kortere tilladelsesprocesser for sådanne anlæg, herunder en forenklet procedure for tilslutning af mindre varmepumper til elnettet, hvis der ikke er nogen sikkerhedsbetænkeligheder, nettilslutningerne ikke kræver yderligere arbejde, og systemkomponenterne ikke er teknisk inkompatible, medmindre national ret ikke kræver en sådan procedure. Takket være hurtigere og lettere installation af varmepumper vil en øget anvendelse af vedvarende energi i varmesektoren, som tegner sig for næsten halvdelen af Unionens energiforbrug, bidrage til forsyningssikkerheden og til at tackle en vanskeligere markedssituation.

(18)

Ved anvendelse af fristerne for installation af solenergiudstyr, repowering af kraftværker til vedvarende energi og udbredelse af varmepumper bør den periode, i hvilken anlæggene, deres nettilslutninger og den tilhørende nødvendige netinfrastruktur opføres eller får foretaget repowering, ikke medregnes i disse frister, medmindre det falder sammen med tilladelsesprocessens andre administrative faser. Desuden bør perioden med de administrative faser, der er nødvendige for væsentlige opgraderinger af nettet, som kræves for at sikre netstabilitet, -pålidelighed og -sikkerhed, heller ikke medregnes i fristerne.

(19)

For yderligere at lette udbredelsen af vedvarende energi bør medlemsstaterne have mulighed for at bevare muligheden for yderligere at afkorte fristerne for tilladelsesprocessen.

(20)

Bestemmelserne i konventionen fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»Århuskonventionen«) vedrørende adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og navnlig medlemsstaternes forpligtelser vedrørende offentlig deltagelse samt adgang til klage og domstolsprøvelse finder fortsat anvendelse.

(21)

Princippet om energisolidaritet er et almindeligt princip i EU-retten som fastslået af EU-Domstolen i dommen af 15. juli 2021 i sag C-848/19 P (3), Tyskland mod Polen, og det finder anvendelse på alle medlemsstaterne. Ved gennemførelse af princippet om energisolidaritet giver denne forordning mulighed for grænseoverskridende fordeling af virkningerne af en hurtigere udbredelse af projekter om vedvarende energi. Foranstaltningerne i denne forordning er rettet mod anlæg til vedvarende energi i alle medlemsstaterne og omfatter en bred vifte af projekter, herunder på eksisterende strukturer, nye installationer af solenergiudstyr og repowering af eksisterende anlæg. I betragtning af graden af integration af Unionens energimarkeder bør en øget udbredelse af vedvarende energi i en medlemsstat også give andre medlemsstater fordele i form af forsyningssikkerhed og lavere priser. Dette bør medvirke til, at elektricitet fra vedvarende energikilder strømmer på tværs af grænserne til det sted, hvor der er størst behov for den, og sikre, at elektricitet produceret for lave omkostninger fra vedvarende energikilder eksporteres til medlemsstater, hvor elproduktionen er dyrere. Desuden vil den nyinstallerede vedvarende energikapacitet i medlemsstaterne være med til at nedbringe den samlede gasefterspørgsel i Unionen.

(22)

I henhold til artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Rådet på forslag af Kommissionen og i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet. I lyset af de seneste begivenheder og Ruslands seneste handlinger udgør den høje risiko for, at de russiske gasforsyninger vil blive fuldstændig indstillet, kombineret med de usikre udsigter til alternativer, en betydelig trussel om afbrydelse af energiforsyningerne, yderligere stigninger i energipriserne og deraf følgende pres på Unionens økonomi. Der er derfor behov for hasteforanstaltninger.

(23)

I betragtning af energikrisens omfang, dens sociale, økonomiske og finansielle konsekvenser og behovet for at handle hurtigst muligt bør denne forordning grundet sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Forordningens gyldighed er begrænset til 18 måneder og indeholder en revisionsklausul, så Kommissionen kan foreslå, at gyldigheden forlænges, hvis det er nødvendigt. Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan.

(24)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —