EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0119

Kommissionens afgørelse (EU) 2022/119 af 26. januar 2022 om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2004/613/EF om oprettelse af en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed

C/2022/364

EUT L 19 af 28/01/2022, p. 71–71 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/119/oj

28.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/71


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2022/119

af 26. januar 2022

om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2004/613/EF om oprettelse af en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens afgørelse 2004/613/EC (1) blev der oprettet en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed. Kommissionen hører gruppen om sit arbejdsprogram vedrørende sikkerhed ved fødevarer og foder, mærkning af og præsentationsmåder for fødevarer og foder, menneskers ernæring i forbindelse med fødevarelovgivningen, dyresundhed og -velfærd og plantebeskyttelse samt om enhver foranstaltning, som Kommissionen ser sig foranlediget til at træffe eller foreslå på disse politikområder.

(2)

Den 20. maj 2020 vedtog Kommissionen »fra jord til bord«-strategien for et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (2).

(3)

I forbindelse med gennemførelsen af jord til bord-strategien skal der afholdes høringer med interessenter med ekspertise inden for sundhed, ernæring, markedsføring, miljø, klima, bæredygtigt landbrug, landbrugsvidenskab, fiskeri, akvakultur og samfundsvidenskab samt digital omstilling og finansielle områder, der vedrører fødevaresystemer.

(4)

De spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af jord til bord-strategien, rækker derfor ud over gruppens ekspertise, således som det i øjeblikket er fastsat i afgørelse 2004/613/EF. For at sikre en udvidet ekspertdeltagelse på disse politikområder er det derfor nødvendigt at nedsætte en ny uformel ekspertgruppe med udvidet medlemskab og udvidede opgaver.

(5)

I lyset af ovenstående er det nødvendigt at ophæve afgørelse 2004/613/EF.

(6)

Da mandatet for medlemmerne af den nuværende rådgivende gruppe udløber den 14. juli 2022, bør nærværende afgørelse finde anvendelse fra den følgende dag —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2004/613/EF ophæves.

Artikel 2

Nærværende afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 15. juli 2022.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  Kommissionens afgørelse af 6. august 2004 om oprettelse af en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed (EUT L 275 af 25.8.2004, s. 17).

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).


Top