This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008L0034
Directive 2008/34/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 2008 amending Directive 2002/96/EC on waste electrical and electronic equipment (WEEE), as regards the implementing powers conferred on the Commission
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/34/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/34/EF af 11. marts 2008 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
EUT L 81 af 20/03/2008, p. 65–66
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 14/02/2014; ophævet ved 32012L0019
20.3.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/65 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/34/EF
af 11. marts 2008
om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF (3) skal visse foranstaltninger vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommission (4). |
(2) |
Ved afgørelse 2006/512/EF om ændring af afgørelse 1999/468/EF indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere retsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser. |
(3) |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (5) om afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem. |
(4) |
Kommissionen bør tillægges beføjelse til at tilpasse bilagene og vedtage regler for kontrol med opfyldelsen af mål. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktiv 2002/96/EF, herunder ved at supplere direktivet med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(5) |
Eftersom Kommissionen har fastsat de nærmere regler, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/96/EF ved beslutning 2005/369/EF (6), bør henvisningen til fristen den 13. august 2004 udgå. |
(6) |
Direktiv 2002/96/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Eftersom de ændringer, der foretages i direktiv 2002/96/EF ved nærværende direktiv, er af teknisk art og kun vedrører udvalgsproceduren, er der intet krav om, at de skal gennemføres af medlemsstaterne. Det er således ikke nødvendigt at vedtage bestemmelser herom — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
I direktiv 2002/96/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Bilag II kan ændres for at indføre andre behandlingsteknologier, der sikrer mindst samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.« |
2) |
Artikel 7, stk. 3, andet afsnit, affattes således: »Der fastsættes nærmere regler for kontrol med, at medlemsstaterne opfylder målene i stk. 2, herunder materialespecifikationer. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3.« |
3) |
Artikel 13 affattes således: »Artikel 13 Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling Der vedtages de nødvendige ændringer for at tilpasse artikel 7, stk. 3, og bilag I B, (navnlig for eventuelt at tilføje lysarmaturer i husholdninger, glødelamper og fotovoltaiske produkter, dvs. solpaneler), bilag II, (navnlig for at tage hensyn til ny teknologisk udvikling vedrørende behandling af WEEE), bilag III og bilag IV til den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 3. Inden bilagene ændres, hører Kommissionen bl.a. producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, genvindingsvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.« |
4) |
Artikel 14, stk. 3, affattes således: »3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
5) |
Bilag II, punkt 4, affattes således:
|
Artikel 2
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J. LENARČIČ
Formand
(1) EUT C 161 af 13.7.2007, s. 45.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 11.7.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 3.3.2008.
(3) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24. Ændret ved direktiv 2003/108/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106).
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
(5) EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.
(6) Kommissionens beslutning 2005/369/EF af 3. maj 2005 om regler om kontrol med medlemsstaternes opfyldelse af målene og om fastsættelse af dataformater til brug i forbindelse med direktiv 2002/96/EF (EUT L 119 af 11.5.2005, s. 13).