32001R0466

Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001

af 8. marts 2001

om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3,

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til forordning (EØF) nr. 315/93 skal der fastsættes grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for at beskytte folkesundheden. Disse grænseværdier skal vedtages i form af en ikke-udtømmende EF-liste og kan indeholde grænser for samme forurenende stof i forskellige levnedsmidler. Det kan tillige angives, hvilke prøveudtagnings- og analysemetoder, der skal anvendes.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1566/1999(3), er flere gange blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den af hensyn til overskueligheden omarbejdes.

(3) For at beskytte folkesundheden bør forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, som er toksikologisk acceptabelt. Forekomsten af forurenende stoffer bør nedbringes yderligere, hvor det er muligt, ved hjælp af god fremstillings- eller landbrugspraksis for at opnå et højere sundhedsbeskyttelsesniveau, især for sårbare befolkningsgrupper.

(4) På baggrund af de eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes bestemmelser om grænseværdier for forurenende stoffer i bestemte levnedsmidler og de konkurrenceforvridninger, som kan blive resultatet deraf, må der træffes EF-foranstaltninger til at sikre markedets enhed samtidig med, at proportionalitetsprincippet respekteres.

(5) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til overvågning af levnedsmidlers indhold af forurenende stoffer.

(6) Der har hidtil ikke været EF-bestemmelser om grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler til spædbørn og småbørn, som er omfattet af Kommissionens direktiv 91/321/EØF(4), senest ændret ved direktiv 1999/50/EF(5), og af Kommissionens direktiv 96/5/EF(6), senest ændret ved direktiv 1999/39/EF(7). Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der fastsættes særlige grænseværdier for sådanne levnedsmidler hurtigst muligt. Indtil det sker, bør de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning, gælde for sådanne levnedsmidler, medmindre der i national lovgivning er fastsat strengere regler.

(7) Levnedsmiddelingredienser, der anvendes til fremstilling af sammensatte levnedsmidler, bør, for at man kan undgå fortynding, overholde grænseværdierne i denne forordning, inden de tilsættes det pågældende sammensatte levnedsmiddel.

(8) Grøntsager udgør den største kilde til menneskers indtag af nitrat. I sin udtalelse af 22. september 1995 erklærede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at det samlede indtag af nitrat normalt ligger et godt stykke under acceptabel daglig indtagelse. Den anbefalede imidlertid, at der fortsat skulle gøres en indsats for at reducere eksponeringen for nitrat via levnedsmidler og vand, idet nitrat kan omdannes til nitrit og nitrosaminer, og den opfordrede kraftigt til, at der blev indført god landbrugspraksis for at sikre så lave nitratniveauer, som det med rimelighed er muligt. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler understregede, at bekymring for nitratindholdet ikke burde virke afskrækkende for et øget forbrug af grøntsager, idet grøntsager er af væsentlig ernæringsmæssig betydning og er vigtige for beskyttelse af folkesundheden.

(9) Særforanstaltninger til bedre overvågning af nitratkilderne og regler for god landbrugspraksis kan medvirke til at reducere grøntsagers indhold af nitrat. Vejrforholdene har dog også betydning for bestemte grøntsager nitratindhold. Grænseværdier for nitrat i grøntsager bør derfor fastsættes forskelligt alt efter sæsonen. Vejrforholdene varierer meget i de forskellige regioner i EF. Derfor bør medlemsstaterne midlertidigt kunne tillade markedsføring af salat og spinat, som produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end det, der er fastsat i punkt 1.1 og 1.3 i bilag I, men kun såfremt de tilstedeværende mængder er acceptable i henseende til folkesundheden.

(10) Salat- og spinatproducenterne i de medlemsstater, som giver en sådan tilladelse, bør gradvis ændre deres dyrkningsmetoder, således at de følger de regler for god landbrugspraksis, der anbefales på nationalt plan, hvorved de efter en overgangsperiode når ned på de grænseværdier, der er fastsat på EF-plan. Der bør hurtigst muligt fastsættes fælles værdier.

(11) Grænseværdierne for salat og spinat bør tages op til revision og om muligt nedsættes inden den 1. januar 2002. Denne revision vil blive baseret på medlemsstaternes overvågning og anvendelsen af regler for god landbrugspraksis, for at der kan fastsættes så lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes opnået.

(12) Overvågningen af nitratniveauerne i salat og spinat og anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis gennemføres ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer. Anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis i nogle medlemsstater vil blive fulgt nøje. Medlemsstaterne bør derfor en gang om året give meddelelse om resultaterne af deres overvågning og aflægge rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratindholdet, og der bør årligt udveksles synspunkter med medlemsstaterne om disse rapporter.

(13) Der er fastsat lavere grænseværdier for frilandssalat end for væksthussalat, og for at muliggøre en effektiv kontrol bør grænseværdierne for frilandssalat også gælde for væksthussalat i tilfælde af manglende præcis mærkning.

(14) Aflatoksiner er mykotoksiner, som frembringes af visse Aspergillus-arter, der udvikler sig ved høje temperaturer og høj fugtighed. Aflatoksiner er genotoksiske karcinogene stoffer og kan være til stede i mange levnedsmidler. For stoffer af denne type er der ingen tærskel, under hvilken der ikke kan iagttages nogen skadelig virkning. Der kan derfor ikke fastsættes nogen acceptabel daglig indtagelse. Den nuværende videnskabelige og tekniske viden og forbedringer af produktions- og oplagringsmetoderne forhindrer ikke disse skimmelsvampe i at udvikle sig og gør det derfor ikke muligt helt at forhindre tilstedeværelse af aflatoksiner i levnedsmidler. Det tilrådes således at sætte grænseværdierne så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(15) Alle bestræbelser på at forbedre produktions-, høst- og oplagringsmetoder for at reducere udviklingen af skimmelsvampe bør fremmes. Aflatoksiner omfatter en række forbindelser af varierende toksicitet og forekomst i levnedsmidler. Aflatoksin B1 er så afgjort den mest toksiske forbindelse. Af sikkerhedshensyn er det tilrådeligt at begrænse såvel det samlede aflatoksinindhold i levnedsmidler (B1, B2, G1 og G2-forbindelserne) og indholdet af aflatoksin B1. Aflatoksin M1 er et stofskifteprodukt af aflatoksin B1 og er til stede i mælk og mælkeprodukter af dyr, som har indtaget forurenet foder. Selv om aflatoksin M1 betragtes som et mindre farligt genotoksisk karcinogent stof end aflatoksin B1, er det nødvendigt at forhindre dets tilstedeværelse i mælk og mælkeprodukter til konsum, navnlig til småbørn.

(16) Det erkendes, at sortering eller andre fysiske behandlingsmetoder gør det muligt at reducere aflatoksinindholdet i jordnødder, nødder og tørret frugt. For at mindske indvirkningen på handelen mest muligt bør der derfor tillades et højere aflatoksinindhold for disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler. I disse tilfælde er grænseværdierne for aflatoksiner blevet fastsat ved, at der på samme tid er taget hensyn til de kendte mulige virkninger af de ovennævnte behandlinger, når det gælder henholdsvis jordnødder, nødder og tørret frugt, og nødvendigheden af at overholde de grænseværdier, der er fastsat for disse produkter, som er bestemt til direkte konsum eller til at blive anvendt som ingredienser i levnedsmidler, efter behandling. Når det gælder korn, kan det ikke udelukkes, at visse sorteringsmetoder eller andre fysiske behandlinger kan reducere forureningen med aflatoksiner. For at kunne kontrollere disse metoders faktiske effektivitet og om nødvendigt fastsætte specifikke grænseværdier for uforarbejdet korn påtænkes grænseværdierne i bilag I kun anvendt for korn og forarbejdede kornprodukter til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler i en begrænset periode. Foreligger der ikke data, som gør det berettiget at fastsætte en specifik grænseværdi for uforarbejdet korn efter en nærmere bestemt periode, vil den grænseværdi, der er fastsat for korn og forarbejdede kornprodukter til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler, også komme til at gælde for uforarbejdet korn.

(17) For at muliggøre en effektiv kontrol af, at de forskellige grænseværdier, der er fastsat for de pågældende produkter, overholdes, bør det nøjagtige anvendelsesformål være angivet ved hjælp af hensigtsmæssig mærkning. Produkter med et indhold af aflatoksin, som overstiger grænseværdien, må hverken bringes i omsætning som sådanne, blandet med andre levnedsmidler eller som ingredienser i andre levnedsmidler. Efter artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 kan medlemsstaterne opretholde de grænseværdier for aflatoksiner, som de har fastsat for visse levnedsmidler, for hvilke der ikke er vedtaget EF-bestemmelser.

(18) Blyabsorption kan udgøre en alvorlig risiko for folkesundheden. Bly kan medføre nedsat kognitiv udvikling og intellektuel præstationsevne hos børn og forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme hos voksne. I den seneste halve snes år er blyindholdet i levnedsmidler faldet markant som følge af fokuseringen på bly som et sundhedsproblem, den kildeorienterede indsats for at reducere blyemissionen og bedre kvalitetssikring af kemiske analyser. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i udtalelse af 19. juni 1992, at gennemsnitsindholdet af bly i levnedsmidler ikke syntes at være foruroligende, men at der burde iværksættes en langsigtet indsats for yderligere at reducere gennemsnitsindholdet af bly i levnedsmidler. Grænseværdierne bør derfor sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(19) Cadmium kan ophobes i den menneskelige krop og kan medføre svækket nyrefunktion, knogleskader og nedsat fertilitet. Det kan ikke udelukkes, at det kan være kræftfremkaldende for mennesker. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler anbefalede i udtalelse af 2. juni 1995, at der skulle gøres en større indsats for at reducere tilførslen af cadmium via kosten, fordi levnedsmidler er hovedkilden til menneskers indtag af cadmium. Grænseværdierne bør derfor sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(20) Metylkviksølv kan medføre forandringer i den normale udvikling af hjernen hos børn, og et højere indtag kan medføre neurologiske forandringer hos voksne. Kviksølvforurening forekommer oftest i fisk og fiskerivarer. For at beskytte folkesundheden er der fastsat grænseværdier for kviksølv i fiskerivarer ved Kommissionens beslutning 93/351/EØF(8). For at gøre reglerne klarere bør de relevante bestemmelser i nævnte beslutning ajourføres og indarbejdes i denne forordning. Grænseværdierne bør sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt, idet det tages i betragtning, at bestemte arter af fysiologiske årsager lettere end andre ophober kviksølv i vævet.

(21) 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD) dannes under visse forhold ved fødevareforarbejdning. Det kan navnlig dannes ved fremstilling af den aromagivende fødevareingrediens "hydrolyseret vegetabilsk protein", som fremstilles ved hjælp af saltsur hydrolyse. Som følge af ændrede produktionsmetoder er indholdet af 3-MCPD i det nævnte produkt faldet markant i de seneste år. Flere medlemsstater har på det seneste rapporteret om højt indhold af 3-MCPD i prøver af sojasovs. For at sikre god fremstillingspraksis og for at beskytte forbrugernes sundhed bør der fastsættes grænseværdier for 3-MCPD. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler anbefalede i udtalelse af 16. december 1994, som blev bekræftet den 12. juni 1997, at 3-MCPD skulle anses for at være et genotoksisk karcinogent stof, og at der ikke burde kunne spores rester af 3-MCPD i fødevarer. Nyere toksikologiske undersøgelser tyder på, at stoffet fungerer som et ikke-genotoksisk karcinogent stof in vivo.

(22) De grænseværdier for 3-MCPD, der fastsættes i bilag I, er baseret på Den Videnskabelige Komités udtalelse. Den Videnskabelige Komité vil revurdere 3-MCPD's toksicitet på grundlag af de nye undersøgelser. Det bør tages op til fornyet behandling om grænseværdierne er rimelige, når der foreligger en ny udtalelse fra Den Videnskabelige Komité. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, om andre levnedsmidler indeholder 3-MCPD, for at det kan vurderes, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for andre levnedsmidler.

(23) Grænseværdier, der er vedtaget på EF-plan, bør regelmæssigt tages op til revision i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling samt forbedret fremstillings- eller landbrugspraksis med henblik på at opnå stadigt lavere grænseværdier.

(24) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Når de levnedsmidler, der er nævnt i bilag I, bringes i omsætning, må de ikke have større indhold af forurenende stoffer end det i bilaget fastsatte.

2. De grænseværdier, der er fastsat i bilag I, gælder for den spiselige del af det pågældende levnedsmiddel.

3. De analyse- og prøveudtagningsmetoder, der skal anvendes, er fastsat i bilag I.

Artikel 2

1. For produkter, der ikke er omhandlet af artikel 4, stk. 1, og som er tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensat af mere end én ingrediens, gælder den grænseværdi, der er fastsat i bilag I under hensyntagen til henholdsvis

a) ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring eller fortynding

b) ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af forarbejdning

c) de forholdsvise mængder af produktets ingredienser

d) bestemmelsesgrænse ved analyse.

Første afsnit finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat særlige grænseværdier for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensatte produkter.

2. De grænseværdier, der er fastsat i bilag I, gælder også for levnedsmidler til spædbørn og småbørn, som er omfattet af direktiv 91/321/EØF og af direktiv 96/5/EF, medmindre der i national lovgivning er fastsat strengere regler for de pågældende levnedsmidler, under hensyntagen til ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring, fortynding, forarbejdning eller af de forholdsvise koncentrationer af produktets ingredienser. Der fastsættes særlige grænseværdier for de pågældende levnedsmidler senest (5. april 2004).

3. Uden at artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 3, derved tilsidesættes, er det forbudt at anvende produkter, der ikke overholder de i bilag I fastsatte grænseværdier, som levnedsmiddelingredienser ved fremstilling af sammensatte levnedsmidler.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne kan i begrundede tilfælde midlertidigt tillade omsætning af frisk salat og frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1.1 og 1.3 i bilag I, såfremt der fastlægges regler for god landbrugspraksis, som efterhånden fører til overholdelse af de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

Medlemsstaterne underretter hvert år de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvad de har gjort for at gennemføre første afsnit.

2. Hvert år inden den 30. juni meddeler medlemsstaterne Kommissionen resultaterne af deres overvågning og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen og forbedringen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne i salat og spinat. Disse oplysninger skal også omfatte de data, som deres regler for god landbrugspraksis er baseret på.

3. De medlemsstater, der ikke anvender stk. 1, gennemfører overvågningen af nitratniveauerne i salat og spinat og anvender reglerne for god landbrugspraksis ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer.

Artikel 4

1. De grænseværdier for aflatoksin, der gælder for produkterne, jf. punkt 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i bilag I, gælder også for forarbejdede produkter heraf, når der ikke er fastsat specifikke grænseværdier for sådanne forarbejdede produkter.

2. For så vidt angår aflatoksin i produkter, jf. punkt 2.1 i bilag I, er det forbudt

a) at blande produkter, der overholder grænseværdierne i bilag I, med produkter, der overskrider disse grænseværdier, eller at blande produkter, der skal undergå sortering eller en fysisk behandling, med produkter, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

b) at anvende produkter, der ikke overholder grænseværdierne i punkt 2.1.1.1, 2.1.2.1 og 2.1.3 i bilag I, som ingredienser ved fremstilling af andre levnedsmidler

c) at afgifte produkter ved kemiske behandlinger.

3. Jordnødder, nødder og tørret frugt, der ikke overholder grænseværdierne for aflatoksin, jf. punkt 2.1.1.1 i bilag I, og korn, der ikke overholder grænseværdierne i punkt 2.1.2.1 i bilag I, kan bringes i omsætning under forudsætning af, at de pågældende produkter

a) ikke er bestemt til direkte konsum eller anvendes som ingredienser i levnedsmidler

b) overholder grænseværdierne i punkt 2.1.1.2 i bilag I for jordnødder og punkt 2.1.1.3 i bilag I for nødder og tørret frugt

c) undergår endnu en behandling i form af sortering eller andre fysiske behandlinger, og grænseværdierne i punkt 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i bilag I efter denne behandling ikke er overskredet, og denne behandling ikke resulterer i andre skadelige restindhold

d) er mærket således, at anvendelsesformålet klart fremgår, bl.a. ved angivelsen "produktet skal undergå sortering eller anden fysisk behandling for at reducere aflatoksinindholdet, inden det anvendes til konsum eller som ingrediens i levnedsmidler".

Artikel 5

1. På grundlag af nye videnskabelige data og resultaterne af medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af grænseværdierne for nitrat i bilag I, sektion 1, rapporterne om anvendelsen og forbedringen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne, og evalueringen af de data, som medlemsstaterne har baseret deres gode landbrugspraksis på, tager Kommissionen hvert femte år og første gang inden den 1. januar 2002 grænseværdierne op til revision med henblik på en generel reduktion af de pågældende grænseværdier.

2. På grundlag af nye videnskabelige oplysninger og resultaterne af medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af grænseværdierne for tungmetaller og 3-MCPD i bilag I, sektion 3 og 4, tager Kommissionen hvert femte år og første gang inden (5. april 2003) grænseværdierne op til revision med henblik på generelt at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed.

Artikel 6

Forordning (EF) nr. 194/97 ophæves fra 12 måneder efter vedtagelsen i denne forordning.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til det i bilag II anførte sammenligningsskema.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra (5. april 2003). Sektion 3 (tungmetaller) og sektion 4 (3-MCPD) i bilag I finder ikke anvendelse på produkter, der lovligt er blevet markedsført i Fællesskabet inden denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 31 af 1.2.1997, s. 48.

(3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 17.

(4) EFT L 175 af 4.7.1991, s. 35.

(5) EFT L 139 af 2.6.1999, s. 29.

(6) EFT L 49 af 28.2.1996, s. 17.

(7) EFT L 124 af 18.5.1999, s. 8.

(8) EFT L 144 af 16.6.1993, s. 23.

BILAG I

GRÆNSEVÆRDIER FOR BESTEMTE FORURENENDE STOFFER I LEVNEDSMIDLER

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

SAMMENLIGNINGSSKEMA

>TABELPOSITION>