EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0687

Kommissionens forordning (EF) nr. 687/2009 af 29. juli 2009 om ophævelse af forordning (EF) nr. 877/2008, (EF) nr. 878/2008 og (EF) nr. 879/2008 vedrørende en løbende licitation for salg af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med

EUT L 198 af 30/07/2009, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/687/oj

30.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 687/2009

af 29. juli 2009

om ophævelse af forordning (EF) nr. 877/2008, (EF) nr. 878/2008 og (EF) nr. 879/2008 vedrørende en løbende licitation for salg af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 877/2008 (2), (EF) nr. 878/2008 (3) og (EF) nr. 879/2008 (4) er der indledt en løbende licitation for salg på Fællesskabets marked, salg til industriel brug og salg til eksport af sukker, som interventionsorganerne i Belgien, Tjekkiet, Irland, Italien, Ungarn, Slovakiet og Sverige ligger inde med.

(2)

Interventionsorganerne havde i alt op til 345 539 ton sukker til rådighed til videresalg. Efter salg ved licitationer siden 1. oktober 2008 er 34 081 ton sukker endnu ikke solgt.

(3)

Ifølge bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 983/2008 af 3. oktober 2008 om vedtagelse af en plan for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2009-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (5), udtages der i alt 119 687 ton sukker fra Fællesskabets interventionslagre til uddeling til de socialt dårligst stillede.

(4)

Den samlede mængde sukker, som medlemsstaterne har brug for til 2010-planen for uddeling af fødevarer til de dårligst stillede, er større end den mængde, der på nuværende tidspunkt er til rådighed. Derfor bør alt resterende sukker i interventionslagrene reserveres, og den løbende licitation for salg af sukker bør afsluttes.

(5)

Forordning (EF) nr. 877/2008, (EF) nr. 878/2008 og (EF) nr. 879/2008 bør derfor ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 877/2008, (EF) nr. 878/2008 og (EF) nr. 879/2008 ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 241 af 10.9.2008, s. 3.

(3)  EUT L 241 af 10.9.2008, s. 8.

(4)  EUT L 241 af 10.9.2008, s. 13.

(5)  EUT L 268 af 9.10.2008, s. 3.


Top