This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R0187
Commission Implementing Regulation (EU) 2017/187 of 2 February 2017 concerning the authorisation of a preparation of Bacillus subtilis (DSM 28343) as a feed additive for chickens for fattening (holder of authorisation Lactosan GmbH & Co. KG) (Text with EEA relevance. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/187 af 2. februar 2017 om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 28343) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Lactosan GmbH & Co. KG) (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/187 af 2. februar 2017 om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 28343) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Lactosan GmbH & Co. KG) (EØS-relevant tekst. )
C/2017/0463
EUT L 29 af 3.2.2017, p. 35–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
3.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 29/35 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/187
af 2. februar 2017
om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 28343) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Lactosan GmbH & Co. KG)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 28343). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af Bacillus subtilis (DSM 28343) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 24. maj 2016 (2), at præparatet af Bacillus subtilis (DSM 28343) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dets anvendelse kan forbedre avlshøners ydelse. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(5) |
Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis (DSM 28343) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal (2016);14(6):4507.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: Tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||||||||
4b1825 |
Lactosan GmbH & Co KG |
Bacillus subtilis (DSM 28343) |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Bacillus subtilis (DSM 28343), der indeholder mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof Fast form Aktivstoffets karakteristika Levedygtige sporer af Bacillus subtilis (DSM 28343) Analysemetode (1) Identifikation og kvantitativ bestemmelse af Bacillus subtilis (DSM 28343) i fodertilsætningsstoffet, forblandinger og foderstoffer
|
Slagtekyllinger |
— |
1 × 109 |
— |
|
23. februar 2027 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.