This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R0151
Commission Implementing Regulation (EU) 2017/151 of 27 January 2017 amending Annex I to Regulation (EC) No 798/2008, as regards the entries in the list of third countries, territories, zones or compartments from which poultry and poultry products may be imported into and transit through the Union and the veterinary certification requirements (Text with EEA relevance. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EØS-relevant tekst. )
C/2017/0327
EUT L 23 af 28.1.2017, p. 7–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692
28.1.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 23/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/151
af 27. januar 2017
om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Unionen, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, hovedet, artikel 8, nr. 1), første afsnit, artikel 8, nr. 4), artikel 9, stk. 2, litra b), og artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (2), særlig artikel 23, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 25, artikel 26, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 (3) fastsættes krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater for import til og transit gennem Unionen af fjerkræ og fjerkræprodukter (varerne). I henhold til forordningen må varerne kun importeres til og sendes i transit gennem Unionen fra de tredjelande, områder, zoner og segmenter, der er opført i kolonne 1 og 3 i tabellen i del 1 i bilag I dertil. |
(2) |
Kravene vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater i forordning (EF) nr. 798/2008 tager hensyn til, om der er behov for særlige betingelser som følge af sygdomsstatus i disse tredjelande, områder, zoner eller segmenter, herunder prøveudtagning og testning for forskellige fjerkræsygdomme efter behov. De særlige betingelser og de standardveterinærcertifikater, der skal ledsage varerne ved import til og transit gennem Unionen, er fastsat i del 2 i bilag I til forordningen. |
(3) |
På grund af det ugunstige resultat af en audit foretaget af Kommissionen af Israels gennemførelse af dyresundhedskontrol for fjerkræ og fjerkræprodukter blev forordning (EF) nr. 798/2008 ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/608 (4) for at suspendere importen fra Israel af visse varer og for at indføre yderligere testning af fjerkræflokke for Newcastle disease, før visse andre varer sendes til Unionen, herunder levende fjerkræ, daggamle kyllinger, rugeæg, æg til forarbejdning og fjerkrækød. |
(4) |
Israel har nu meddelt Kommissionen, at det agter at afskaffe sin saneringspolitik for Newcastle disease for fjerkræ, der holdes på bedrifter, der befinder sig på Israels område nord for rute nr. 5. Endvidere kan overholdelse af visse krav for laboratorietestning ikke længere garanteres på grund af andre prioriteter i sundhedssektoren. |
(5) |
Listen i tabellen i del 1 i bilag I bør derfor ændres for at forbyde import til og transit gennem Unionen fra hele Israels område af levende fjerkræ og strudsefugle, rugeæg og kød af fjerkræ og strudsefugle samt æg til forarbejdning. Dog bør import af fjerkrækød på de specifikke betingelser i forordning (EF) nr. 798/2008, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/608, fortsat være tilladt fra Israels område syd for rute nr. 5, hvor der er færre tilfælde af Newcastle disease, og saneringspolitikken fastholdes. |
(6) |
Import fra den tidligere jugoslaviske republik Makedonien af æg og ægprodukter til Unionen er tilladt. Den har også anmodet om tilladelse til import af fjerkrækød til Unionen. I januar 2016 gennemførte Kommissionen en audit, der viste, at det pågældende tredjeland opfylder de nødvendige krav for udstedelse af veterinærcertifikater af fjerkrækød til import til Unionen. Oplysningerne for det pågældende tredjeland i tabellen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres. |
(7) |
I forbindelse med auditten i januar 2016 vedrørende den tidligere jugoslaviske republik Makedonien blev det konstateret, at tredjelandet ikke blot slagter fjerkræ, der er opdrættet på dens område, men også fjerkræ, der enten er importeret fra et andet tredjeland, der er opført i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for den vare, på betingelser, der mindst svarer til betingelserne i nævnte forordning, eller fjerkræ, der forudgående er blevet importeret til dens område fra en medlemsstat. |
(8) |
Kravene vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater for import af fjerkrækød (POU) fra et tredjeland, der er opført i tabellen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 som et område, hvorfra import til Unionen er tilladt, vedrører kød fremstillet af levende fjerkræ, der forudgående er blevet importeret til førnævnte tredjeland fra et andet tredjeland opført i tabellen i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Kravene vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater vedrører imidlertid ikke kød fremstillet af levende fjerkræ, der er importeret fra en medlemsstat til efterfølgende slagtning i det pågældende tredjeland i den hensigt, at det derefter skal genimporteres til Unionen. |
(9) |
I lyset af den gunstige dyresundhedsmæssige situation i Unionen og den ubetydelige risiko for fjerkræs sundhed, som en sådan praksis indebærer, bør standardveterinærcertifikatet for fjerkrækød (POU) i del 2 i bilag 1 til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres for at indsætte en bestemmelse om udstedelse af certifikater, i henhold til hvilken fjerkrækød kan fremstilles af fjerkræ, der forudgående blev importeret fra en medlemsstat til efterfølgende slagtning. |
(10) |
Del 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 indeholder et standardveterinærcertifikat for ægprodukter (EP). I standardveterinærcertifikatet henvises der i del I i bemærkningerne til HS-koder, der skal angives i rubrik I.19. i certifikatets del I. |
(11) |
Da ægproduktet »æggeblomme« kan klassificeres i flere underpositioner til HS 21.06 og ikke kun i underposition 21.06.10, bør standardveterinærcertifikatet (EP) ændres. |
(12) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 bør derfor ændres. |
(13) |
Medlemsstaterne og industrien bør have en rimelig frist til at tilpasse sig til de nye krav i de ændrede standardveterinærcertifikater, før disse certifikater bliver obligatoriske. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
I en overgangsperiode, som udløber den 28. marts 2017, tillader medlemsstaterne indførsel til Unionen af sendinger af varer omfattet af standardveterinærcertifikatet for fjerkrækød (POU) og standardveterinærcertifikatet for ægprodukter (EP) i del 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008, i de udgaver, der var gældende før ændringerne ved nærværende forordning, forudsat at de blev underskrevet før den 28. februar 2017.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(2) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74.
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/608 af 14. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne om Ukraine og Israel på listen over tredjelande, godkendelse af Ukraines program for bekæmpelse af salmonella hos æglæggende høner, krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat i forbindelse med Newcastle disease og forarbejdningskrav for ægprodukter (EUT L 101 af 18.4.2015, s. 1).
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Del 1 ændres som følger:
|
2) |
Del 2 ændres som følger:
|