NAT/946

Udfasning af subsidier til fossile brændstoffer

UDTALELSE

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, samtidig med at man sikrer europæisk konkurrenceevne, afbøder leveomkostningskrisen og fremmer en retfærdig omstilling

(initiativudtalelse)

Ordfører: Corina Murafa Benga

Præambel

Denne udtalelse er en del af en større pakke af EØSU-udtalelser om leveomkostningskrisen. I denne pakke behandler EØSU de forskellige aspekter af denne politiske udfordring og fremlægger en række omfattende og vidtspændende anbefalinger for de europæiske og nationale politiske beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter. Pakken indeholder syv "sektorspecifikke udtalelser" 1 , som hver især omhandler spørgsmål inden for et specifikt relevant politikområde. Derudover fremsættes der i en "paraplyudtalelse" 2 nogle overordnede politiske anbefalinger for at afbøde leveomkostningskrisen som helhed og opbygge modstandsdygtighed over for fremtidige kriser.

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer skal være en del af en større skatte- og politikpakke, der er skræddersyet til de enkelte medlemsstater. I den forbindelse bør der være en omfattende og inklusiv social og civil dialog med henblik på at vurdere, om der bør indføres kompensationsordninger, der støtter omstillingen til et lavemissionssamfund og i givet fald hvilke. De mest miljøskadelige og socialt skadelige subsidier til fossile brændstoffer bør udfases først. Ikkemålrettede subsidier bør fjernes, mens målrettede subsidier baseret på husstandsindkomst eller virksomheders sårbarhed, hvor det er nødvendigt, kan udfases mere gradvist og erstattes af incitamenter til dekarbonisering.

1.2EØSU anbefaler, at Kommissionen – i de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester – udspecificerer, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne er nødt til at træffe for at udfase subsidierne til fossile brændstoffer så hurtigt som muligt. I de nationale energi- og klimaplaner bør medlemsstaterne ikke kun fastsætte klare endelige og midlertidige udfasningsfrister, men også specifikke delmål, mål og prioriteringsforanstaltninger for udfasningen under hensyntagen til de særlige forhold i den enkelte medlemsstat.

1.3Kommissionen bør i partnerskab med interessenter og EØSU etablere en åben multiinteressentplatform med bl.a. civilsamfundsaktører for udveksling, hvor medlemsstaterne kan dele bedste praksis om foranstaltninger og programmer for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer.

1.4EØSU anbefaler, at der indføres mekanismer til beskyttelse af arbejdspladser og arbejdsvilkår, herunder kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog, for at sikre en afbalanceret udfasningsproces.

1.5For at fjerne de hindringer, der skyldes definitioner, og som er beskrevet i denne udtalelse, bør Kommissionen i forbindelse med revisionen af forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen foreslå en klar definition af subsidier til fossile brændstoffer, der bygger på IMF's system og derfor også inkluderer indirekte subsidier, og den bør udstede retningslinjer for rapportering til medlemsstaterne. Endvidere bør Kommissionen forfine sin rapportering om subsidier til fossile brændstoffer ved ikke blot at føre statistikker, men også fremhæve bedste praksis for udfasning.

1.6Revisionen af energibeskatningsdirektivet er en oplagt mulighed for at støtte udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer i EU. EØSU er bekymret over, at dette trækker ud, og opfordrer Europa-Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage en holdning til revisionen af direktivet. Medlemsstaterne har behov for et vist spillerum til at kunne tage højde for deres særlige forhold, men ambitiøse minimumsafgiftssatser i hele EU er afgørende for at fremme konkurrencedygtig dekarbonisering. Dispensationer bør være en mulighed og anvendes med forsigtighed.

1.7Som led i UNFCCC-processen bør Den Europæiske Union fortsat arbejde for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer på globalt plan og styrke partnerskaber og gensidig læring med lande, der for nylig har gjort fremskridt på dette område.

1.8Alle former for økonomisk støtte til ny infrastruktur til fossile brændstoffer bør udfases permanent i alle finansieringsinstrumenter under den flerårige finansielle ramme for 2028-2034. I stedet anbefaler udvalget at øremærke FoU-midler til rene brændstoffer under overholdelse af strenge kriterier, der følger EU's klassificeringssystem.

1.9EØSU anbefaler, at statsstøttereglerne revideres som en hjælp til at fremskynde energiomstillingen, og at man i den forbindelse ikke længere tildeler statsstøtte til energiprojekter, der er baseret på fossile brændstoffer.

2.Generelle bemærkninger

2.1Formålet med energisubsidier og statslige indgreb er at sænke omkostningerne for forbrugerne til under markedspriserne, hæve priserne for producenter til over markedsniveauerne eller yde støtte til lavere kapitalomkostninger for energiinfrastrukturprojekter. Der kan være tale om direkte kontantoverførsler til producenter eller forbrugere, indirekte støtteordninger som f.eks. skattefritagelser og -kreditter og markedsbaserede tilgange, der gør krydssubsidiering mellem økonomiske aktører nemmere.

2.2Kommissionen holder sig ajour med sådanne subsidier i EU ved hjælp af subsidieopgørelsen. Subsidier til fossile brændstoffer dækker ifølge denne over økonomisk støtte til al primær fossil energi og elektricitet, der produceres ved forbrænding af fossile brændstoffer. Mellem 2020 og 2021 blev de fordoblet til 136 mia. EUR, hvorefter de i 2023 faldt en smule til 111 mia. EUR og udgør dermed over en tredjedel af alle eksisterende energisubsidier. Foreløbige tal for 2024 tyder på et fald i de samlede energisubsidier (fossile og ikkefossile) til 78 mia. EUR, da de fleste krisesubsidier forventes at udløbe i 2025 3 . Indirekte subsidier, der bl.a. skyldes eksternalisering af omkostninger (såsom sundhedsudgifter, skader på bygninger og infrastruktur osv.), er ikke omfattet.

2.3De tilsvarende beregningsmetoder fra Den Internationale Valutafond (IMF) omfatter disse indirekte subsidier, dvs. estimater af den sociale pris for kulstof, sundhedsudgifterne som følge af luftforurening og andre eksterne virkninger som trafikpropper og -ulykker. Ifølge IMF's beregningsmetode er subsidierne til fossile brændstoffer i EU betydeligt højere end Kommissionens estimater og beløber sig til ca. 300 mia. USD om året 4 . Trods forskellige metodologier har nogle medlemsstater som f.eks. Nederlandene fremlagt estimater over subsidier til fossile brændstoffer, der svarer til IMF's. EØSU opfordrer Kommissionen til at indføre eller udvikle en ny, lignende metodisk tilgang i tillæg til den nuværende opgørelse.

2.4Det stabile niveau for subsidier til fossile brændstoffer strider mod de eksisterende politiske tilsagn om udfasning af fossile brændstoffer. Internationale initiativer til at rationalisere og udfase subsidier til fossile brændstoffer blev bebudet allerede i 2009 af G7 og G20 og senest i UNFCCC. Opmuntrende diplomatiske anstrengelser som f.eks. aftalen om klimaændringer, handel og bæredygtighed (ACCTS) bør inspirere EU's indsats på de kommende partskonferencer under UNFCCC, hvor den koalition om udfasning af incitamenter til fossile brændstoffer, herunder subsidier, som Nederlandene har taget initiativ til, og som andre EU‑medlemsstater har tilsluttet sig, aktivt bør fremmes.

2.5EU er gået forrest med at gennemføre en række værktøjer og foranstaltninger til effektiv udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, men indtil videre har virkningen af disse foranstaltninger – som tallene viser – været begrænset. I henhold til forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (2018) skal medlemsstaterne hvert år aflægge rapport om fremskridtene mod at afskaffe energisubsidier, navnlig subsidier til fossile brændstoffer. Denne forpligtelse blev styrket af EU's klimalov (2021), som pålægger, at subsidier, der er i strid med 2050-målet om klimaneutralitet, skal udfases. Kommissionen har til opgave at udvikle standardiserede metoder og rammer for rapportering om subsidier til fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier 5 . EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om den sociale dimension af skadelige subsidier. Dertil kommer, at den foreslåede revision af energibeskatningsdirektivet inden for rammerne af Fit for 55-pakken har til formål at skabe overensstemmelse mellem beskatningen af energiprodukter og klimamålene.

2.6Subsidier til fossile brændstoffer er forbundet med adskillige skadelige virkninger, bryder med princippet om, at forureneren betaler, opmuntrer til fortsat afhængighed af fossile brændstoffer og svækker den vedvarende energis konkurrenceevne. Det vil sige, at de skaber hindringer for overgangen til vedvarende energikilder og forværrer miljøforringelsen, herunder luftforureningen og tabet af biodiversitet, og klimaændringerne. De er derfor klart i modstrid med EU's klimapolitik. Der er dokumentation for, at der kunne være installeret en million flere varmepumper i EU i 2023, hvis subsidierne til kedler til fossile brændstoffer var blevet anvendt til varmepumper 6 .

3.Særlige bemærkninger om indvirkningen af subsidier til fossile brændstoffer på konkurrenceevnen

3.1EU's strukturelle afhængighed af importerede fossile brændstoffer giver ikke blot anledning til geopolitiske overvejelser, men har også en negativ indvirkning på EU's handels- og betalingsbalance og dermed også på nettoeksporten og de makroøkonomiske resultater mere generelt 7 . Subsidier til fossile brændstoffer øger nemlig EU's afhængighed af import og sænker tempoet i energiomstillingen. Desuden bidrager den prisvolatilitet, der forbindes med importerede fossile brændstoffer, til perioder med inflation som den, der opstod efter den russiske invasion af Ukraine, hvilket undergraver virksomhedernes konkurrenceevne (det gælder navnlig i energiintensive industrier).

3.2Fra et finanspolitisk synspunkt indskrænker subsidier til fossile brændstoffer medlemsstaternes finanspolitiske råderum til at finansiere andre prioriteter som f.eks. investeringsstøtte til virksomheder til energiomstilling og sociale udgifter. Subsidierne til fossile brændstoffer er f.eks. fortsat højere end subsidierne til vedvarende energikilder på trods af den store "investeringskløft" i forhold til at nå energiomstillings- og klimamålene for 2030 8 . Med tanke på de finanspolitiske begrænsninger, der følger af EU's reviderede finanspolitiske regler, er det helt afgørende, at subsidierne til fossile brændstoffer kanaliseres i retning af klimamål for at lukke dette klimainvesteringsgab.

3.3De høje energiomkostninger skader EU's konkurrenceevne, idet virksomheder i EU betaler 2‑3 gange mere for elektricitet end virksomheder i USA og 4-5 gange mere for gas. Selv om hensigten med nogle subsidier til fossile brændstoffer er at mindske energiomkostningerne for virksomhederne, forsinker de investeringerne i alternativer og forvrider prisincitamenterne.

4.Særlige bemærkninger om indvirkningen af subsidier til fossile brændstoffer på leveomkostningerne

4.1Den inflation, som blev udløst af Ruslands invasion af Ukraine, har haft uforholdsmæssigt store konsekvenser for arbejdstagerne med et fald i reallønningerne i EU på 5,1 %, da krisen var på sit højeste i 2022. Når det gælder energi, rammes sårbare husholdninger uforholdsmæssigt hårdt af inflation, da de bruger en større andel af deres indkomst på energi. På mellemlang sigt er det kun dekarbonisering af elsystemet ved at gå over til rene energikilder, der kan mindske energiomkostningerne, som udløste leveomkostningskrisen.

4.2Ud over de negative aggregerede virkninger for de offentlige budgetter er der dokumentation for, at subsidier til fossile brændstoffer er dårligt målrettede, primært kommer de mere velstående sociale grupper til gode og dermed udgør et tilbageskridt på det sociale plan 9 . Endelig er der mere generelle negative sociale omkostninger forbundet med subsidier til anvendelse af fossile brændstoffer som f.eks. for tidlig død og sygdom som følge af luftforurening, der især rammer udsatte sociale grupper 10 .

4.3Mange subsidier er blevet indført for at yde hjælp på kort sigt, men når ikke ud til lavindkomsthusholdninger og tackler heller ikke de underliggende årsager til energiinflation. For virkelig at afhjælpe de regressive konsekvenser for husholdningerne af høje energipriser kræver det en tostrenget tilgang, som er forankret i principperne om retfærdig omstilling. For det første skal der på kort sigt være mere målrettet direkte indkomststøtte til sårbare husholdninger. For det andet skal subsidierne i stedet kanaliseres i retning af bæredygtige løsninger ved at rejse midler til investeringer i dekarboniserede el- og varmesystemer, og samtidig skal boligmassen renoveres for at sænke priserne.

4.4Udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer bør have følgeskab af strammere kontrol med energimarkedet for at beskytte sårbare grupper og forhindre alt for store prisstigninger. Adgang til ren energi bør være et konstant fokus, især i landdistrikter.

5.Særlige bemærkninger om kvantificering og rapportering af fossile brændstoffer

5.1På EU-niveau bør der håndhæves en klar definition af subsidier til fossile brændstoffer, hvor der skelnes mellem effektive og ineffektive subsidier, og der bør fastlægges specifikke retningslinjer for måling og oplysning for at tage hånd om datadækningen og -kvaliteten med henblik på overvågning og måling. Dette kan gøres i forbindelse med den kommende revision af forordningen om forvaltning af energiunionen. Definitionen kan baseres på WTO's typologi over subsidier, der i øjeblikket anvendes af OECD, IRENA og UNEP. Desuden bør man også overveje at medtage "implicitte" subsidier som defineret af IMF på mellemlang sigt, navnlig for sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS).

5.2Kun 12 medlemsstater har bidraget til at forbedre dataindsamlingen på EU-niveau, hvorfor eksperter kun har haft fragmenterede, ufuldstændige og forvirrende nationale oplysninger til rådighed. Generelt er medlemsstaternes engagement i at udfase subsidier til fossile brændstoffer svagt, da kun Danmark har en konkret plan herfor. Ifølge en foreløbig vurdering af de nationale energi- og klimaplaner havde kun seks af de 27 EU-medlemsstater i 2023 i deres nationale budgetter tilkendegivet, at de havde til hensigt helt at udfase subsidier til fossile brændstoffer, men uden at angive konkrete slutdatoer. På grundlag af denne vurdering og andre nationale planer og meddelelser er der for under halvdelen af de subsidier til fossile brændstoffer, der blev givet i 2022, fastsat en slutdato inden udgangen af 2025, 1 % skal efter planen udfases mellem 2025 og 2030, mens der for 52 % ikke engang er fastsat en slutdato efter 2030 11 . Den rapporteringsmetode, der er forbundet med de nationale energi- og klimaplaner, skal forbedres og strømlines.

5.3Udfasning af subsidier til fossile brændstoffer stemmer overens med verdensmålene for bæredygtig udvikling, især delmål 12.C om at fjerne markedsforvridninger, der tilskynder til unødvendigt forbrug, ved at rationalisere ineffektive subsidier til fossile brændstoffer. Indikator 12.c.1 12 , dvs. mængden af subsidier til fossile brændstoffer (produktion og forbrug) pr. BNP-enhed, er groft fejlberegnet, da det er valgfrit for landene, om de vil rapportere skattefritagelser. For at forbedre den europæiske konkurrenceevne ved at skabe lige vilkår på globalt plan bør EU's medlemsstater og Kommissionen i den diplomatiske dialog med den tværinstitutionelle gruppe om indikatorer for verdensmålene for bæredygtig udvikling (IAEG‑SDG) arbejde for at gøre det obligatorisk at medtage skattefritagelser i rapporteringen.

5.4Gennemsigtighed i opgørelserne over subsidier til fossile brændstoffer er afgørende for at etablere en konstruktiv og inklusiv dialog med civilsamfundet. Af god praksis kan nævnes Italiens katalog over miljøvenlige subsidier og miljøskadelige subsidier og Frankrigs grønne budgetrapportering, hvor det voksende gab mellem miljøskadelige og miljøvenlige subsidier bliver lagt offentligt frem.

5.5På EU-plan er hensigten med 83 % af alle subsidier til fossile brændstoffer at fremme energiefterspørgslen. Det skaber en mulighed for at erstatte efterspørgselsdrevne subsidier med andre indkomststøtteforanstaltninger for forbrugerne og på den måde flytte efterspørgslen til kulstoffrie alternativer.

5.6Selv om energipriserne fortsat er høje i Europa, ligger de langt under kriseniveauet. Men i det store og hele bruges der stadig det samme finanspolitiske råderum som før krisen til subsidier til fossile brændstoffer, hvilket tyder på en forspildt mulighed for at investere midler i langsigtede, bæredygtige og mere produktive politiske foranstaltninger for at afhjælpe leveomkostningskrisen og øge virksomhedernes konkurrenceevne på mellemlang sigt. Mange af de midlertidige foranstaltninger, der har skullet afbøde virkningerne af stigningen i energipriserne fra 2022, forventes at blive bragt til ophør senest i 2024/2025. EØSU anbefaler, at Kommissionen nøje overvåger, at medlemsstaterne gennemfører de aftalte planer om at bringe foranstaltningerne til ophør og, hvor det er nødvendigt, finder alternative, målrettede støttemekanismer for sårbare grupper. EU's mål bør være ensartede finanspolitiske reformer med henblik på at afskaffe brugen af fossile brændstoffer.

5.7Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bør forfine sin rapportering om subsidier til fossile brændstoffer ved ikke blot at føre statistikker, men også fremhæve politikker og bedste praksis for udfasningen. Denne kategorisering på basis af sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger kan være retningsgivende for tidsplanen og metoden for udfasningen med overgangsforanstaltninger såsom parallelle incitamenter, målrettede fritagelser og prioritering med henblik på en gnidningsløs omstilling med øje for klimamålene for 2030 og 2040 13 .

6.Særlige bemærkninger om og principper for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer

6.1Kriterier og principper for udfasningen

6.1.1Som tommelfingerregel bør enhver udfasning af subsidier til fossile brændstoffer være en del af en større skatte- og politikpakke, der skal hjælpe forbrugere og virksomheder med at gå over til kulstoffattige alternativer, i første omgang på de områder, hvor omstillingen er teknologisk mulig. Alle subsidier til fossile brændstoffer bør evalueres individuelt, og der bør findes konkrete alternativer og/eller kompensationsordninger, der afspejler de individuelle forhold i medlemsstaterne.

6.1.2I forbindelse med enhver udfasning af subsidier til fossile brændstoffer bør der være en bred og reel social og civil dialog med alle berørte interessenter, og processen bør understøttes af en paneuropæisk platform til udveksling af god praksis og fremme af gensidig læring.

6.1.3Subsidier til fossile brændstoffer bør evalueres ud fra deres individuelle sociale og økonomiske afkast ved hjælp af systematiske cost-benefit-analyser af alle subsidier startende med de subsidier, hvortil der går betydelige økonomiske ressourcer, men som har et lille socialt og økonomisk afkast. EU har ligeledes givet tilsagn om at udfase "ineffektive" subsidier til fossile brændstoffer i flere multilaterale fora, men endnu ikke defineret, hvilke der i praksis er tale om. I den henseende bør Kommissionen bl.a. intensivere den gensidige læring med Canada, som for nylig har offentliggjort en vurderingsramme for ineffektive subsidier til fossile brændstoffer 14 .

6.1.4Ligeledes bør subsidier til fossile brændstoffer vurderes i forhold til deres indvirkning på indkomstgrupper med en hurtigere udfasning af de subsidier, der i uforholdsmæssig høj grad er til fordel for højere indkomstgrupper, og progressiv beskatning baseret på udligningsmæssig retfærdighed for at muliggøre udfasningen af subsidierne.

6.1.5Mens der til visse landbrugsaktiviteter med fordel kan anvendes vedvarende energikilder, er landbrugssektoren i bred forstand stadig stærkt afhængig af fossile brændstoffer, især til driften (f.eks. landbrugsmaskiner). Til store landbrugsmaskiner, herunder traktorer, mejetærskere og fiskerfartøjer, er der for øjeblikket ingen kommercielt levedygtige alternativer, som kan køre med samme effektivitet og pålidelighed som dieseldrevet udstyr. En strategi for omstillingen, hvori der medtænkes teknologisk parathed og økonomisk gennemførlighed, er nødvendig for at sikre, at landbrugs- og fiskerisektorerne forbliver produktive og konkurrencedygtige, samtidig med at de gradvist indfører bæredygtige energiløsninger. Mere vægt på cirkulære og bæredygtige biobaserede produkter og tjenester kan skabe en mulighed for at tackle flere forskellige udfordringer og bidrage til at erstatte fossile brændstoffer 15 .

6.1.6I situationer, hvor en ordning for subsidier til fossile brændstoffer foreløbigt anses for nødvendig af økonomiske årsager, bør der parallelt med denne ordning være en ordning for støtte til dekarbonisering. Når der for eksempel er tale om momsrefusion af diesel til landbrugere og transportvirksomheder, bør støttemodtagerne kunne kræve den samme eller højere refusion for at støtte investeringer i maskiner og køretøjer, der kører på elektricitet eller vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Landbrugere og økonomiske aktører, som går i gang med at dekarbonisere, bør tilskyndes med incitamenter.

6.1.7Ikkemålrettede subsidier bør fjernes, mens målrettede subsidier baseret på husstandsindkomst eller virksomheders sårbarhed, hvor det er nødvendigt, kan udfases mere gradvist og erstattes af incitamenter til dekarbonisering. Det centrale princip bør være, at energisubsidier skal være i form af direkte indkomststøtte – og ikke indirekte støtte (såsom prislofter og skattefritagelser) – for at give husholdninger og virksomheder mulighed for at investere i nye teknologier og således blive mindre afhængige af fossile brændstoffer. I flere lande har man med held erstattet (ikkemålrettede) subsidier til fossile brændstoffer med (målrettede) indkomststøtteforanstaltninger, bl.a. i det globale syd, som dokumenteret i (f.eks.) IMF- og OECD-rapporter.

6.2Sikring af den økonomiske konkurrenceevne under udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer

6.2.1For at afbøde eventuelle negative konsekvenser af udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer for de europæiske virksomheders konkurrenceevne anbefaler udvalget, at indtægterne fra meget indbringende subsidier og CO2-prissætning kanaliseres over i kulstoffattige teknologier, hvilket vil hjælpe virksomhederne med at blive uafhængige af fossile brændstoffer.

6.2.2Skatte- og dekarboniseringspolitikker i medlemsstaterne og hele Europa bør tilskynde virksomhederne til at elektrificere hele deres energiforbrug, når det er teknologisk muligt. Landbrugssektoren kræver en særlig tilgang, da der mangler levedygtige og omkostningseffektive erstatninger for udstyr, der kører på fossile brændstoffer. Der er behov for økonomiske incitamenter til at dække de høje infrastrukturomkostninger og forhindre, at europæiske landbrugsproducenter stilles ringere. Samtidig bør priser og afgifter på fossile brændstoffer sende et signal til brugerne om behovet for at skifte fra forurenende energi (f.eks. gas) til kulstoffattig energi (f.eks. elektricitet eller brint).

6.2.3I stedet for subsidier til fossile brændstoffer har virksomhederne i Europa brug for og efterspørger muligheder, skifte til andre brændstoffer og lokalt produceret vedvarende energi som den foretrukne energi. I lyset heraf er det beklageligt, at EU-lovgivningen om energifællesskaber ikke er fuldstændigt implementeret i mange medlemsstater.

6.3Sikring af et retfærdigt omstillingsforløb for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer

6.3.1En politisk ramme for retfærdig omstilling 16 skal være styrende for politikkerne for udfasning af subsidier til fossile brændstoffer med social kompensation til uforholdsmæssigt hårdt ramte grupper. Udfasningen af subsidierne må ikke blive brugt som begrundelse for afskedigelser eller forringelse af arbejdsvilkår. Mekanismer til beskyttelse af arbejdspladser og arbejdsvilkår, kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog skal fortsat prioriteres under udfasningen af subsidierne til fossile brændstoffer. EØSU foreslår, at der gives kompensation gennem direkte investeringsstøtte til lavemissionsteknologier snarere end universel indkomststøtte, som kan være ineffektiv og komme til at udgøre indirekte subsidier til fossile brændstoffer. Østrigs Klimabonus 17 , som giver alle indbyggere 100 % fradrag for CO2-afgiften, mindsker f.eks. inflationen, men der mangler målrettet støtte til dem, der har størst behov for hjælp til omstillingen, og den tilskynder ikke til investeringer i kulstoffattige løsninger.

6.3.2Eftersom medlemsstaterne benytter skatterelaterede subsidier til fossile brændstoffer, og enhver skattereform er forbundet med en fordelingseffekt, skal reformens potentielt kortsigtede regressive virkninger omgående afhjælpes ved at kanalisere de opnåede indtægter til sociale grupper, der har det svært. På samme måde bør den grønne omstillingsproces i EU gennem subsidier og skattefordele også være rettet mod de mest sårbare segmenter i samfundet og undgå tilbagegang i og uden for landbrugsfødevaresektoren 18 .

6.3.3I mange medlemsstater, f.eks. Frankrig, understreger den seneste tids modstand i befolkningen mod at fjerne subsidier til fossile brændstoffer, at der er behov for et initiativ vedrørende direkte omfordeling. Den Sociale Klimafond fungerer som en model for, hvordan målrettet økonomisk støtte kan hjælpe sårbare husholdninger med at styre energiomkostningerne i kølvandet på reformen af energibeskatningen, så længe størstedelen af midlerne går til strukturelle foranstaltninger. Det er dog stadigvæk ikke nok.

6.3.4Efterhånden som subsidier til fossile brændstoffer udfases, anbefaler EØSU, at nogle af disse midler kanaliseres ind i beskyttelse af arbejdspladser og omskolingsprogrammer for arbejdstagere i traditionelle industrier gennem en åben social dialog. Det vil hjælpe dem med at skifte til nye, grønne økonomiske sektorer, minimere tabet af arbejdspladser og fremme bæredygtig vækst.

7.Særlige bemærkninger om EU's politiske løftestænger til udfasning af subsidier til fossile brændstoffer

7.1Energibeskatningsdirektivets rolle

7.1.1Med det opdaterede energibeskatningsdirektiv vil der blive fastsat nye minimumsafgiftssatser på brændstoffer i EU, så afgifterne afpasses efter brændstoffets forureningsniveau pr. energienhed snarere end økonomiske, sociale og politiske faktorer. Energibeskatningen er i øjeblikket på et niveau, der udgør en udfordring for omstillingen til vedvarende energi. Prisen på el er fortsat væsentligt – 3-4 gange – højere end prisen på gas, hvilket betyder, at elektrificeringen ikke er konkurrencedygtig i mange sektorer såsom opvarmning, industrielle processer og transport. Der er dokumentation for, at beskatning og netafgifter er en væsentlig årsag til denne ulighed 19 . I transportsektoren modvirker de eksisterende afgiftssatser skiftet til (elektriske) nulemissionskøretøjer i virksomhedsvognparker (firmabiler) i flere EU‑medlemsstater 20 .

7.1.2Energibeskatningsdirektivet skal hurtigt bringes i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Det skal give medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet og følge princippet om, at alle former for energi beskattes i overensstemmelse med den skade, den forårsager på miljøet, således at der skabes incitamenter til kulstofneutral energi gennem skatteforanstaltninger.

7.1.3Da denne retsakt har afgørende betydning for udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer og samtidig opretholder konkurrenceevnen og afbøder leveomkostningskrisen, opfordrer EØSU kraftigt rådsformandskabet til at afslutte revisionsprocessen. Udvalget opfordrer også Europa‑Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage en holdning til revisionen af energibeskatningsdirektivet, så lovgivningsprocessen kan skride frem.

7.2Den flerårige finansielle rammes (FFR's) rolle

7.2.1Selv om de fleste subsidier til fossile brændstoffer i EU kommer fra de nationale budgetter, er EU-midler vigtige for at kunne yde investeringsstøtte til ny energiinfrastruktur og indebærer en risiko for, at EU's energimodel låses fast til fossile brændstoffer i årtier, hvilket vil gøre EU's geopolitiske position sværere. Mulighederne for at finansiere investeringer i fossile brændstoffer ved hjælp af EU's budgetinstrumenter er gradvist blevet strammet i EU-budgettet for 2021‑2027, da investeringer i kul og olie er blevet permanent udelukket fra EU-støtte. Udvalgte midstream- og downstreaminvesteringer i fossil gas (f.eks. gaskedler og gasdistribution) kan dog stadig modtage støtte fra de største EU-fonde, dvs. de samhørighedspolitiske fonde og den 750 mia. EUR store genopretnings- og resiliensfacilitet. Desuden har indførelsen af RepowerEU betydet, at betingelserne for finansiering af fossile brændstofprojekter ikke er blevet yderligere strammet, men at anvendelsesområdet for støtteberettigede investeringer i gas er blevet udvidet til at omfatte infrastruktur til LNG, som tidligere ikke var berettiget til støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

7.2.2Forud for Kommissionens kommende forslag til FFR-forordningerne for 2028-2034 og de interinstitutionelle forhandlinger i den forbindelse opfordrer EØSU Kommissionen til helt at udelukke alle former for finansiel støtte til infrastruktur til fossile brændstoffer i alle finansieringsinstrumenter under FFR for 2028-2034 i sit forslag til FFR-forordning. Denne investeringsstøtte tager ikke højde for sociale og fordelingsmæssige aspekter, og det vil sandsynligvis ikke få nogen negativ fordelingseffekt, hvis de udfases permanent.

7.3Det europæiske semesters rolle

7.3.1Udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer er ikke blevet integreret i det europæiske semesters landerapporter eller i de landespecifikke henstillinger, der udstedes til medlemsstaterne, og Kommissionen ser i øjeblikket på mulighederne for, hvordan man bedre kan medtage subsidier til fossile brændstoffer i semesterprocessen. Selv om medlemsstaternes opfyldelse af de landespecifikke henstillinger indtil videre har været begrænset 21 , kan det ændre sig med de planlagte reformer af EU's ramme for økonomisk styring og de nye instrumenter, der er knyttet til reformer, i den flerårige finansielle ramme for 2028-2034. EØSU mener, at medlemsstaterne i højere grad bør styres i retning af at træffe konkrete skridt til udfasning af subsidier til fossile brændstoffer. EØSU mener, at den europæiske semesterproces nu vil kunne tjene dette formål.

7.3.2EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at integrere reformen og udfasningen af subsidier til fossile brændstoffer i semesterprocessen, herunder via særlige landespecifikke henstillinger.

7.4Statsstøttereglernes rolle

7.4.1Som led i initiativet vedrørende aftalen om ren industri og omnibusinitiativet forventes statsstøttereglerne at blive revideret for bl.a. at muliggøre en hurtigere udbredelse af vedvarende energikilder og dekarbonisering af industrien 22 . En reform af EU's statsstøtteregler skal omfatte strammere regler for ydelse af statsstøtte til aktiviteter, der anvender fossile brændstoffer, over de nationale budgetter og samtidig udgøre en katalysator for hurtigere anlæg af infrastruktur til ren energi. Efter de nuværende regler er der stadig mulighed for at yde støtte til fossile brændstoffer via både retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte (CEEAG) og i mindre omfang den generelle gruppefritagelsesforordning 23 . Den nuværende ramme anvendes navnlig til at yde betydelige subsidier til producenter af elektricitet baseret på fossile brændstoffer via kapacitetsmekanismer (en særlig type statsstøtte) 24 .

7.4.2Som led i den fremtidige revision af statsstøttereglerne opfordrer EØSU Kommissionen til at medtage en køreplan for udelukkelse af støtte til energiprojekter og -aktiviteter baseret på fossile brændstoffer for at bringe statsstøtten i overensstemmelse med EU's tilsagn om at udfase subsidier til fossile brændstoffer.

Bruxelles, den 1. april 2025.

Peter Schmidt

Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

_____________

(1)    EØSU's udtalelser om Genindustrialisering af Europa – Muligheder for virksomheder, arbejdstagere og borgere i forbindelse med leveomkostningskrisen , Lad os lægge kriserne bag os – Foranstaltninger til en modstandsdygtig, sammenhængende og inklusiv europæisk økonomi , Hvordan et dysfunktionelt indre marked medvirker til stigende leveomkostninger , Udfasning af subsidier til fossile brændstoffer, samtidig med at man sikrer europæisk konkurrenceevne, afbøder leveomkostningskrisen og fremmer en retfærdig omstilling , Fragmentering af forsyningskæderne og indvirkning på leveomkostningerne , Håndtering af tabet af købekraft og risikoen for stigende ulighed, udstødelse og marginalisering og Prisstigninger inden for transport, energi og boliger: den rolle offentlige tjenester af høj kvalitet spiller med hensyn til at håndtere de høje leveomkostninger .

(2)    EØSU's udtalelse om Det organiserede civilsamfunds anbefalinger til håndtering af leveomkostningskrisen .

(3)    Kommissionen (2025), 2024-rapport om energisubsidier i EU, COM(2025) 17 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0017 .

(4)    Black, Simon, Antung Liu, Ian Parry, and Nate Vernon, 2023, IMF Fossil Fuel Subsidies Data: 2023 Update, Working Paper, IMF, Washington, DC. https://www.imf.org/en/Publications/WP/Issues/2023/08/22/IMF-Fossil-Fuel-Subsidies-Data-2023-Update-537281 .

(5)     EU's ottende miljøhandlingsprogram .

(6)    Undersøgelse foretaget af Trinomics for Det Europæiske Miljøkontor og Coolproducts, kan findes på https://www.coolproducts.eu/wp-content/uploads/2023/07/mission-possible-full-report.pdf .

(7)    Draghi, M. (2024) The future of European competitiveness. Kommissionen. https://commission.europa.eu/topics/eu-competitiveness/draghi-report_en .

(8)    Den Europæiske Centralbank (2024). Finansiel integration og struktur i euroområdet. ECB's Udvalg om Finansiel Integration. https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/fie/ecb.fie202406~c4ca413e65.en.pdf .

(9)    OECD (2023), OECD Inventory of Support Measures for Fossil Fuels 2023, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/87dc4a55-en .

(10)    The Health and Environment Alliance (HEAL) offentliggjorde en rapport med titlen " Hidden Price Tags: How Ending Fossil Fuel Subsidies Would Benefit Our Health ".

(11)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2023%3A651%3AFIN .

(12)     https://www.unep.org/topics/sustainable-development-goals/why-do-sustainable-development-goals-matter/goal-12-3 .

(13)    EUT C, C/2024/4667, 9.8.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4667/oj .

(14)     https://www.canada.ca/en/services/environment/weather/climatechange/climate-plan/inefficient-fossil-fuel-subsidies/assessment-framework.html .

(15)    EUT C, C/2025/109, 10.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/109/oj .

(16)    EUT C, C/2024/1576, 5.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1576/oj .

(17)     https://www.klimabonus.gv.at/en/ .

(18)

   EUT C, C/2024/6878, 28.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6878/oj .

(19)    Regulatory Assistance Project, kan findes på https://www.raponline.org/knowledge-center/some-like-it-hot-moving-industrial-electrification-from-potential-to-practice/ .

(20)

   Jacob Dalder, Robert Pearce-Higgins, and Natasha Harland (2024), Company car fossil fuel subsidies in Europe, Final report prepared for Transport and Environment, https://www.transportenvironment.org/uploads/files/20241014_TE-Company-car-fossil-fuel-subsidies_Final-report_Addressed_Comments_2024-10-15-100425_uqws.pdf .

(21)    Den Europæiske Revisionsret (2020), Det europæiske semester: De landespecifikke henstillinger tager fat på vigtige spørgsmål, men der er behov for en bedre gennemførelse af dem
https://op.europa.eu/webpub/eca/special-reports/european-semester-16-2020/da/index.html .

(22)

Kommissionen (2025), Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne, COM(2025) 85 final.   https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52025DC0085 .

(23)    ClientEarth, The new State aid guidelines for climate, environmental protection and energy 2022, 2021, https://www.clientearth.org/media/vw1ea11b/legal-briefing-on-the-ceeag-final-24-12-2021-corrected.pdf .

(24)     https://auroraer.com/wp-content/uploads/2025/01/Capacity-Remuneration-Mechanisms-Report-Aurora_BFF_January-25.pdf .