NAT/807

En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

UDTALELSE

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø
[COM(2020) 667 final]

Ordfører: Maria Nikolopoulou 

Medordfører: John Comer 

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU bakker op om Kommissionens målsætning om at skabe fremskridt i retning af et giftfrit miljø og sikre, at kemikalier produceres på en måde, der maksimerer deres positive bidrag til samfundet og reducerer deres indvirkning på miljøet.

1.2Der er brug for en definition af, hvilke anvendelser af kemikalier der er "væsentlige", og en klart beskrevet metode for, hvordan kemikalier kan gøres "sikre" og få "indbygget bæredygtighed". I den forbindelse understreger vi, at "problematiske stoffer" bør udpeges, vurderes og klassificeres på den mest omfattende, utvetydige og forenklede måde, så industrien bliver i stand til at tilpasse sig.

1.3EØSU bifalder Kommissionens synspunkt om, at EU på globalt plan bør gå forrest inden for produktion og anvendelse af sikre og bæredygtige kemikalier, og peger på vigtigheden af at sikre lige markedsvilkår i forbindelse med internationale handelsaftaler for virksomheder og med hensyn til foranstaltninger for en retfærdig omstilling for alle EU-borgere.

1.4For at strategien skal lykkes, forudsætter det engagement og innovativ tænkning samt gennemsigtighed og inddragelse i beslutningsprocessen i befolkningen og industrien.

1.5Strategien har til formål at udvide den generiske tilgang til risikostyring til at omfatte forbrugerprodukter, der indeholder farlige kemikalier såsom kræftfremkaldende, mutagene eller hormonforstyrrende stoffer. For at gøre det lettere for industrien at tilpasse sig bør der dog sikres en balance mellem generiske vurderinger og risikovurderinger.

1.6EØSU opfordrer til, at korrekt og konsekvent mærkning gøres obligatorisk og håndhæves i hele forsyningskæden, herunder for produkter, der indeholder nanomaterialer.

1.7EØSU bifalder indsatsen for at styrke EU's strategiske autonomi, navnlig hvad angår kemikalier, der anvendes til sundhedsformål, og ønsker at se den samme indsats i andre sektorer. Udvalget opfordrer til, at man overvejer en revision af EU's industripolitik med henblik på at flytte en del af den centrale kemikalieproduktion til EU.

1.8EØSU understreger vigtigheden af at løse problemet med manglende tilgængelighed af data om kemikalier for at sætte skub i innovationen, øge forbrugertilliden og udføre korrekte konsekvensvurderinger. Det er afgørende at råde over tilgængelige og pålidelige databaser over forskningsresultater for at revidere industrielle ejendomsrettigheder og patenter, som virker begrænsende på adgangen til data, og at styrke princippet om "ingen data, intet marked".

1.9EØSU mener, at håndtering af kemiske blandinger er et relevant skridt fremad i forbindelse med risikovurdering af kemikalier. Det er dog vigtigt at sikre mere forskning og udvikling for at afhjælpe den reelle mangel på viden og fremme vurderingen og forvaltningen af kemiske blandinger.

2.Kommissionens forslag

2.1Strategien udgør en mulighed for at afstemme kemikaliernes samfundsmæssige værdi med hensynet til menneskers sundhed og planetens begrænsninger – og dermed leve op til EU‑borgernes legitime forventninger om et højt beskyttelsesniveau over for farlige kemikalier – samt fremme EU's industri som en global frontløber i produktionen og anvendelsen af sikre og bæredygtige kemikalier.

2.2For at fremme et giftfrit miljø fastsættes der et nyt hierarki inden for kemikalieforvaltning, hvilket omfatter anvendelse af sikre og bæredygtige kemikalier, begrænsning til et minimum eller substitution af problematiske stoffer med kroniske virkninger for menneskers sundhed og miljøet og udfasning af de mest skadelige af dem i forbindelse med ikkeessentielle samfundsmæssige formål, navnlig i forbrugerprodukter.

Figur: Det giftfrie hierarki – et nyt hierarki inden for kemikaliehåndtering

2.3Strategien sigter mod fem hovedmål:

2.3.1Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje. De foreslåede foranstaltninger omfatter bl.a. udvikling af EU-kriterier for sikre kemikalier med indbygget bæredygtighed, indførelse af retlige krav vedrørende tilstedeværelsen af problematiske stoffer i produkter gennem initiativet om bæredygtige produkter og gennemførelse af ændringer i EU-lovgivningen om industriens udledninger med henblik på fremme af anvendelsen af mere sikre kemikalier i EU's industri.

2.3.2Styrkelse af EU's retlige ramme for håndtering af presserende miljø- og sundhedsproblemer. De foreslåede tiltag skal beskytte forbrugere og arbejdstagere ved at forhindre forekomst af de mest skadelige kemikalier i alle forbrugerprodukter, f.eks. materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, legetøj, småbørnsartikler, kosmetik, vaske- og rengøringsmidler, møbler og tekstiler. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed på kemikalier, der kan forårsage kræft eller genmutationer, påvirke forplantningssystemet eller hormonsystemet, eller som er tungtnedbrydelige og bioakkumulerende. Denne tilgang vil i sidste ende komme til at gælde for kemikalier, der påvirker immunsystemet, nervesystemet eller åndedrætsorganerne samt kemikalier, der er toksiske for et specifikt organ. Så længe den generiske tilgang til risikostyring ikke er indført, prioriteres stoffer med de ovennævnte risici med henblik på begrænsninger ved alle anvendelsesformål og igennem en gruppering i stedet for en enkeltvis regulering.

2.3.3Forenkling og konsolidering af foranstaltninger for at forbedre de retlige rammer. Forslaget omfatter tilrettelæggelse af en "ét stof, én vurdering"-procedure til koordinering af fare- og risikovurderinger vedrørende kemikalier på tværs af kemikalielovgivningen, styrkelse af forvaltningen af Det Europæiske Kemikalieagentur og styrkelse af bæredygtigheden af agenturets finansieringsmodel. Derudover indeholder strategien forslag om målrettede ændringer af REACH-forordningen (om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) og CLP-forordningen (om klassificering, mærkning og emballering), som skal foretages i overensstemmelse med principperne om bedre regulering og underlægges evalueringer og konsekvensanalyser, hvis det er relevant.

2.3.4Oprettelse af en samlet videnbase om kemikalier. Der vil blive udviklet et EU-system for tidlig varsling og indsats for kemikalier med henblik på at sikre, at EU's politikker imødegår nye kemikalierelaterede risici, så hurtigt som de opdages gennem monitorering og forskning, og etablere en ramme af indikatorer til monitorering af kemikalieforureningens drivfaktorer og virkninger og måling af kemikalielovgivningens effektivitet.

2.3.5Et forbillede for en forsvarlig global forvaltning af kemikalier. Disse foranstaltninger vil have sigte på at støtte kapacitetsopbygning i tredjelande med hensyn til kemikalievurdering og ‑forvaltning og at sikre, at farlige kemikalier, som er forbudt i EU, ikke fremstilles med eksport for øje.

3.Generelle bemærkninger

3.1Gennem de seneste 50 år er kemikalier blevet vigtige for vores måde at leve på, da de bidrager positivt til vores kultur og til fremgangen i samfundet som helhed med den voksende befolkning. Samtidig kan kemikalier − både syntetiske og naturlige − have farlige egenskaber, der udgør en risiko for menneskers sundhed og miljøet.

Til trods herfor er menneskeheden i stadig stigende grad afhængig af dem. Ifølge FN vil kemikalieproduktionen vokse syv gange hurtigere end den globale befolkning mellem 1990 og 2030.

3.2Der bør være enighed om det prisværdige mål om et giftfrit miljø, og der er – uanset hvor svært det er at opnå – ingen undskyldning for ikke at prøve at gøre fremskridt. EØSU bifalder Kommissionens intention om til dette formål at etablere en rundbordskonference på højt niveau med alle interessenter.

3.3Der er fortsat udslip af store mængder farlige kemikalier til miljøet fra mange kilder såsom udledning af behandlet og ubehandlet spildevand fra husholdninger og industri, affaldsdeponering og forbrændings- og produktionsprocesser, og kemikalierne kan spredes gennem luft, jord og vand, hvor de gør alvorlig skade 1 .

3.4Der er mange problemer med eftervirkninger af kemikalieforurening. F.eks. migrerer PBDE (polybromerede diphenylethere) og andre flammehæmmere let fra de produkter, de tilsættes, som f.eks. polyurethanskum, og forurener derpå luft og støv. Selvom mange skadelige PBDE‑produkter er blevet forbudt, forbliver stofferne i miljøet på grund af deres persistens og den omfattende brug af dem.

3.5Når vi substituerer sådanne farlige kemikalier, er vi nødt til at være sikre på, at virkningerne af det substituerede produkt er en væsentlig forbedring. F.eks. kan palmeoliebaseret biodiesel, som bidrager til afskovning, være værre for miljøet end at bruge fossile brændstoffer.

3.6Endvidere bør lovgiverne være opmærksomme på forsøg på at erstatte ét skadeligt kemikalie med kemikalier, der har lignende skadelige egenskaber, og forhindre sådanne forsøg. F.eks. bør per- og polyfluoralkylstoffer behandles som en gruppe snarere end på individuel basis. Ny forskning peger på, at visse alternativer til ældre produkter med per- og polyfluoralkylstoffer måske ikke er mere sikre 2 .

3.7EØSU er bekymret for, om dekontamineringstiltagene til genopretning af menneskers sundhed og miljøet er tilstrækkelige, navnlig med hensyn til væsentlige kemikalier, for hvilke giftfrie alternativer endnu ikke forefindes eller kræver en langvarig udviklingsproces, og med hensyn til de udfasede kemikalier, som på grund af deres persistens i miljøet stadig giver anledning til stor bekymring. Der gøres stadig en stor indsats for at vedtage dekontamineringsstrategier, og EØSU ser frem til at se den kommende "handlingsplan for nulforurening".

3.8EØSU opfordrer til, at korrekt og konsekvent mærkning bliver obligatorisk for hele forsyningskæden, og at det håndhæves i forbindelse med produkter indeholdende nanomaterialer (legetøj, biocider, tøj, pesticider, lægemidler, maling, produkter til småbørn osv.).

3.9EØSU stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om tidsplanen for de adskillige tiltag, der skal gennemføres sideløbende, er realistisk og gennemførlig, i betragtning af industriens behov for gradvis at tilpasse sig til omstillingen uden alvorlige negative sociale og økonomiske følger. Det er endvidere nødvendigt at forstærke myndighedernes kapacitetsopbygning – det er væsentligt for en vellykket gennemførelse af de planlagte opdaterede politikker.

3.10Visse aspekter mangler eller er ikke tilstrækkeligt forklaret i strategien, såsom den estimerede energibalance i forbindelse med den foreslåede omstilling til andre kemikalier og konsekvenserne for arbejdstagere og store og små virksomheder i Europa. Der bør afsættes midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til at sikre en effektiv gennemførelse af strategien.

4.Særlige bemærkninger

4.1Innovation med sikre og bæredygtige EU-kemikalier for øje

4.1.1Der er enighed om, at omstillingen til kriterier for sikre kemikalier med indbygget bæredygtighed socialt og økonomisk set er bydende nødvendig for at fremme den grønne og den digitale omstilling af EU's industri. Det bliver en enorm udfordring, og den nødvendige forskning vil potentielt have store omkostninger, men det vil give nogle konkurrencefordele. Det kan imidlertid medføre tab af arbejdspladser og økonomiske tab, da ikke alle virksomheder nødvendigvis er i stand til at tilpasse sig, og ikke alle arbejdstagere vil kunne omskoles/opkvalificeres. For at opnå en retfærdig omstilling er det derfor altafgørende at sørge for finansielle og motiverende foranstaltninger med særlig fokus på at sikre, at arbejdstagerne kan beholde deres job eller får et levedygtigt alternativ, og støtte investeringer og innovative forretningsmodeller.

4.1.2Foranstaltninger til at sikre en fuldstændig tilpasning for arbejdstagere, som f.eks. tilskyndelse til og finansiering af uddannelse med henblik på omskoling og specialisering for at forhindre tab af job, præciseres ikke i strategien. Det er også bekymrende, hvordan den geografiske fordeling af industrisektorer har indflydelse på strategiens virkninger. Industrier beliggende i yderområder og den høje andel af SMV'er i sektoren bør tages i betragtning.

4.1.3Konceptet "sikkerhed og indbygget bæredygtighed", som skal udvikles, skaber uro blandt interessenterne. Derfor bør definitionen deraf og de hensigtsmæssige færdigheder til at styrke produktionen af sådanne kemikalier inddrage alle relevante aktørers kriterier.

4.1.4Proceduren for registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier er kompleks og kræver specialisering, hvilket undertiden kan være en udfordring for SMV'er, og normalt medfører store omkostninger til overholdelse og administration. For at lette gennemførelsen af registreringen og de forskriftsmæssige risikohåndteringsprocesser i REACH og CLP, bør man forenkle processen eller tilskynde til uddannelse af ikke-eksperter.

4.1.5Nye og renere industrielle processer og teknologier vil mindske kemikalieproduktionens miljøaftryk, forbedre paratheden på markedet og bidrage til at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling og gennemføre den overordnede europæiske grønne pagt. Retningslinjer for vurdering og udveksling af bedste praksis om udformning og gennemførelse af renere industrielle processer og teknologier vil gøre en sådan omstilling mulig. Den bedste tilgængelige teknologi bør tages i betragtning.

4.1.6Kommission sigter mod at minimere tilstedeværelsen af problematiske stoffer i genanvendte materialer ved at indføre krav til og information om kemikalieindhold og sikker anvendelse som en del af initiativet til en politik for bæredygtige produkter. Brugen af materialer, der kan genanvendes, bør ikke tillade en fortsat anvendelse af farlige kemikalier i højere koncentrationer 3 . "Problematiske stoffer" bør udpeges, vurderes og klassificeres på den mest omfattende og utvetydige, men også forenklede måde, så industrien bliver i stand til at tilpasse sig.

4.1.7Disse foranstaltninger vil øge forbrugeres og producenters tillid til genanvendte produkter. Manglen på hensigtsmæssig information om kemikalieindholdet i produkter, som fremstilles af genanvendte materialer, er et problem, og databeskyttelsesrestriktioner kan udgøre barrierer på dette område.

4.1.8Strategien omfatter øgede investeringer i innovative teknologier. Dette er en god mulighed for at fremme forskning inden for værdiansættelse af industriens affaldsprodukter, navnlig produkter fra landbrugsfødevareaffald, hvis store potentiale er blevet hæmmet af utilstrækkelige investeringer.

Retlige krav til værdiansættelse af produkter fra landbrugsfødevareaffald negligeres imidlertid næsten fuldkomment i både "fra jord til bord"-strategien og i strategien for bæredygtige kemikalier. F.eks. er tilstedeværelsen af lægemiddelrester i behandlet dyregødning til gødskning, genanvendelse af behandlet spildevand til vanding af afgrøder og lægemiddelrester samt pesticider, herbicider og insekticider i optimeret fødevareaffald genstand for særlig bekymring, eftersom disse bioaktive stoffer kan spredes i hele miljøet og sætte gang i skadelige virkninger i økosystemerne. De bør derfor udpeges, evalueres og reguleres. Mennesker kan rammes – ikke kun gennem eksponering, men også gennem forbrug, eftersom disse stoffer kan akkumuleres og opkoncentreres i biologiske organismer gennem hele fødekæden.

4.1.9Stoffer, der betragtes som problematiske, skaber forvirring blandt interessenterne. En forklaring af, hvilke krav der skal indføres, og oplysninger om tidsrammen for gennemførelsen vil gøre det lettere at forstå virkningen af denne foranstaltning på de nuværende materialekredsløb.

4.1.10Den estimerede energibalance for den foreslåede kemikalieomstilling giver anledning til bekymring. Eftersom hovedparten af de krævede materialeomdannelser med henblik på grønne kredsløb involverer stærkt endotermiske processer (f.eks. separation, genanvendelse, dekontaminering og kemikalieomdannelse), ventes energibehovet at stige. Desuden bør CO2‑belastningen hidrørende fra fremstillingen af kemikalier nedbringes, da det sædvanligvis er en energiintensiv proces.

4.1.11Brint har et stort potentiale til dette formål, både som energikilde og som kemisk reduktionsmiddel i processer, der kan målstyres (f.eks. erstatning af kulstof som reduktionsmiddel). Brintbaserede brændselsceller afhænger dog stadig af dyrt platin, der er omkostningstungt i miljømæssig henseende. Der er behov for grundforskning inden for kemikalier for at finde alternativer til platin.

4.1.12Kommissionen tilstræber mere modstandsdygtighed i forbindelse med kemikalieforsyningen og bæredygtighed af kemikalier til væsentlige anvendelsesformål for det europæiske samfund ved at gøre EU mindre afhængig og øge den strategiske fremsynethed for så vidt angår kemikalier. En styrkelse af modstandsdygtigheden af de kemikalier, der anvendes til sundhedsformål, vil være et væsentligt fremskridt for EU's marked og industri inden for kemikalier til sundhedspleje. Vi er dog nødt til at vide, hvordan disse foranstaltninger vil fungere for andre kemikalier til væsentlige anvendelsesformål.

4.1.13Produkter fremstillet med råstoffer, der importeres fra tredjelande, såsom sjældne grundstoffer, der udvindes gennem malmmineaktiviteter, som udgør miljø- og sundhedsrisici, er blevet afgørende for flere moderne teknologier, lige fra forsvarssystemer, mobiltelefoner og TV‑apparater til LED-pærer og vindmøller. Der opstår således et spørgsmål om, hvilke strategier der vil blive indført for at tackle afhængigheden af andre væsentlige stoffer, hvis produktionsprocesser er afhængige af forsyninger fra tredjelande.

4.1.14EØSU vil også gerne vide, hvordan tilgangen "sikkerhed og indbygget bæredygtighed" vil finde anvendelse på leverandører fra tredjelande, som har egne kemikalielovgivninger. Eftersom der endnu ikke er indført grænseværdier for disse kriterier for kemikalieproduktionen, står det ikke klart, hvorvidt princippet og vurderingsforanstaltningerne finder anvendelse på råstofkilder uanset deres oprindelse. Det er fortsat uklart, hvordan de foreslåede foranstaltninger vil blive sammenkædet og balanceret med de forskellige eksisterende politikker i tredjelande, som indgår i EU's kemikalieværdikæder.

4.1.15EØSU foreslår derfor, at EU's industristrategi revideres, og at man overvejer at indføre incitamenter til at få kemikalieproduktion tilbage til EU-landene. Dette vil ikke alene styrke EU's strategiske autonomi, men også skabe nye kvalitetsjob og fremme gennemførelsen af kemikaliestrategien.

4.2En styrket EU-retlig ramme til imødegåelse af miljø- og sundhedsproblemer

4.2.1EØSU bifalder Kommissionens mål om at udvide den generiske tilgang til risikostyring. Eftersom visse produkter vil blive begrænset, er det imidlertid nødvendigt at sikre konsekvens mellem generiske og specifikke risikovurderinger for alle kemikalier, så industrien bliver i stand til at tilpasse sig gradvist.

4.2.2EØSU bifalder ligeledes anvendelse af gruppering til at håndtere regulering af PFAS og er enig i, at det kan være nødvendigt at øge vedtagelsen af grupperingsstrategier for at fremme lovgivningens virkning og effektivitet 4 .

4.2.3Strategien vil indeholde forslag til nye fareklasser og -kriterier i CLP-forordningen for fuldt ud at imødegå miljøtoksicitet, persistens, mobilitet og bioakkumulering. Det er vigtigt, at vurderingen af kemikaliers skadelige indvirkning på miljøet og tildelingen af forskellige fareklasser til kemikalier foretages på et dækkende og gennemsigtigt grundlag. Klassificeringskriterierne bør defineres nøje for at foregribe potentielle betænkeligheder vedrørende andre produkter, som er under udvikling.

4.2.4Optagelsen af hormonforstyrrende stoffer samt persistente, mobile og toksiske stoffer og meget persistente og meget mobile stoffer som kategorier af særligt problematiske stoffer kræver en omfattende og gennemsigtig vurdering og evaluering. Derudover er der behov for større overensstemmelse mellem de særligt problematiske stoffer, der udpeges i henholdsvis REACH‑forordningen og anden europæisk lovgivning (f.eks. EU's vandrammedirektiv).

4.2.5Strategien har primært fokus på hormonforstyrrende stoffer og per- og polyfluoralkylstoffer, og kommer ligeledes ind på pesticider, biocider, lægemidler, tungmetaller, blødgørere og flammehæmmere som farlige stoffer. Men øvrige problematiske kemikalier såsom nanomaterialer nævnes knap nok. Selvom de er omfattet af REACH-forordningen, er der endnu ikke foretaget en revision af definitionen af dem, og reguleringen af dem er fortsat utilstrækkelig (f.eks. manglende regulering af udslip af nanomaterialer til miljøet, ingen begrænsning af markedsføringen af dem, ingen gennemsigtighed og ingen oprettelse af et EU‑register til at sikre sporbarheden af dem fra producent til forbruger).

4.2.6I betragtning af den brede dokumentation af de risici, der er forbundet med visse grupper af stoffer, bør EU ikke bare begrænse, men i visse tilfælde også forbyde anvendelsen af allerede opdagede hormonforstyrrende stoffer såsom bisphenol og ftalater – det gælder også kemikalier uden ernæringsmæssig nyttevirkning i fødevareprodukter, som f.eks. nanomaterialer.

4.2.7Foranstaltninger til at fremme og lette substitutionen af særligt problematiske stoffer og andre farlige stoffer kunne gennemføres ved hjælp af en finansiel mekanisme (bonus/malus).

4.2.8Det er et relevant skridt fremad i risikovurderingen af problematiske kemikalier, at der rettes særlig opmærksomhed mod blandinger, og EØSU glæder sig over, at både tilsigtede og utilsigtede blandinger vil blive behandlet. Den resterende mangel på viden om toksiciteten ved og eksponeringen for blandinger og det store antal kemikalier i brug fører dog til, at forslag, såsom systematisk anvendelse af faktoren for vurdering af blandinger (MAF) for individuelle kemikalier, tager fat om utilsigtede blandinger. Pålideligheden af faktoren for vurdering af blandinger i risikovurderingen af kemikalier giver anledning til bekymring, da der ikke er tale om en scenariespecifik faktor. EØSU bakker derfor kraftigt op om de prioriteter og anbefalinger vedrørende forskning og udvikling, som fremhæves i rapporten (SWD(2020) 250 5 ), med henblik på en effektiv vurdering og håndtering af kemiske blandinger.

4.3Forenkling og konsolidering af de retlige rammer

4.3.1EØSU bakker op om, at "ét stof, én vurdering"-tilgangen overvejes for at sikre en effektiv sikkerhedsvurdering af kemikalier.

4.3.2Den vil forenkle og fremskynde godkendelsesprocessen, hvilket vil gavne producenter og fremme forskning og udvikling inden for alternative giftfri stoffer. Man bør dog ikke se bort fra, at det samme stof under forskellige omstændigheder samt i blandinger kan have forskellige virkninger.

4.3.3Omkring 30 % af indberetningerne vedrørende farlige produkter på markedet involverer kemikaliebaserede risici, og blot en tredjedel af de registreringsdossierer for kemiske stoffer, som industrien har registreret i henhold til REACH-forordningen, er i fuld overensstemmelse med oplysningskravene.

4.3.4Tilgangen med nultolerance over for manglende overholdelse og de foreslåede foranstaltninger til intensivering af gennemførelsen og håndhævelsen af kemikalielovgivningen bydes velkommen. Der anbefales på det kraftigste, at princippet om "ingen data, intet marked" gennemføres behørigt, i stedet for at der er ikkeregulerede produkter og kemikalier på markederne.

4.3.5Desuden bør data vedrørende kemiske stoffer, som er godkendt til markedsføring, opdateres med regelmæssige mellemrum af de samme registranter, eftersom REACH-forordningen er utilstrækkelig med hensyn til visse aspekter. Ifølge EEB's rapport Chemical Evaluation Report 6 manglede 64 % af stofferne under evaluering (126 ud af 196) oplysninger, der kunne påvise sikkerheden ved de kemikalier, der markedsføres i Europa.

4.3.6Næsten 90 % af de produkter, der betragtes som farlige, importeres fra tredjelande. Det forventes, at den globale kemikalieproduktion fortsat vil vokse. EU- og OECD-landene vil sandsynligvis fokusere på udvikling og fremstilling af teknologisk avancerede kemiske produkter såsom specialkemikalier og biovidenskabelige kemikalier, mens Afrika, Mellemøsten og Asien sandsynligvis vil fremstille store mængder af basiskemikalier. Det vil føre til enorme problemer for EU med hensyn til grænsekontrol og økonomisk konkurrenceevne. Der vil blive behov for foranstaltninger til at sikre lige markedsvilkår for virksomheder i EU i frihandelsaftaler.

4.3.7EØSU glæder sig over tiltagene til at styrke kontroller ved EU's grænser og samarbejdet med onlineplatforme for direkte salg.

4.4En samlet videnbase om kemikalier

4.4.1Da EU mangler en samlet informationsbase om alle stoffer, er forslag til foranstaltninger til forbedring af tilgængeligheden af data om kemikalier velkommen i det omfang, de pågældende foranstaltninger er effektive.

4.4.2Fra industriens synspunkt gør det tvivlsomme patentsystem det umuligt at afdække alle aspekter af patenterede produkter på markedet.

4.4.3Fra et videnskabeligt synspunkt hæmmer den begrænsede mængde gratis og frit tilgængelige videnskab den frie udveksling af viden og kombinationen af indsats og investering. Regler for beskyttelse af videnskabelige data og industrielle ejendomsrettigheder, der ikke er tilstrækkeligt underbygget, virker begrænsende på adgangen til alle relevante kemikaliedata og dermed på innovationen.

4.4.4Konflikterne vedrørende dataadgang bør behandles og løses ved at medtage foranstaltninger, der skal skabe bredde i de tilgængelige data og forbedre kvaliteten af dem. Der kan f.eks. etableres en mekanisme, hvorigennem industrier, som importerer nanomaterialer til fremstillingsformål, finansierer uafhængig forskning om risici ved nanomaterialer, hvor der mangler videnskabelig viden.

4.4.5Kommissionen har til hensigt fortsat at fremme forskning og (bio)monitorering for at forstå og forhindre kemikalierelaterede risici og fremme innovation inden for vurdering af kemikalierisici og regulatorisk videnskab.

4.4.6For at fremme innovation gennem forskning bør inddragelse af arbejdstagerne og finansiel støtte også bidrage til optimering af bedste praksis i forbindelse med overførsel af viden, både industriel og videnskabelig, ved at sikre gratis og let adgang til pålidelige databaser. Endvidere bør adgangen til innovation gøres tilgængelig for enhver aktør, der er berørt af EU's kemikalieindustri.

4.4.7Foranstaltninger til fremme af innovation inden for sikkerhedstestning og vurderinger af kemikalierisici med færre dyreforsøg påskønnes, navnlig i betragtning af fremskridtene inden for forskning og banebrydende nye metoder, der er udviklet (f.eks. in vitro-prøver), som vil forbedre kvalitet, effektivitet og hastighed i forbindelse med vurderinger af kemikalierisici.

4.4.8Det er væsentligt at sikre mere gennemsigtighed i forbindelse med beslutningstagning. Mange vigtige anliggender drøftes på lukkede møder, hvilket skaber forvirring blandt EU's borgere om de foranstaltninger, EU træffer for at begrænse deres eksponering for farlige kemikalier. De rå data, som vurderinger og beslutninger baseres på (ECHA og EFSA) 7 , bør ligeledes være tilgængelige. Der er behov for at sikre større gennemsigtighed om medlemsstaternes beslutninger og holdninger vedrørende kemiske stoffer på markedet.

4.5Et forbillede for en forsvarlig global forvaltning af kemikalier

4.5.1Med hensyn til den globale indvirkning glæder det EØSU at se, at Kommissionen – blandt foranstaltningerne til fremme af sikkerheds- og bæredygtighedsstandarder uden for EU – gør en indsats for at sikre, at farlige kemikalier, der er forbudt i EU, ikke fremstilles til eksport. Det er dog fortsat uklart, hvordan retsakter, der endnu ikke er udviklet og harmoniseret, vil finde global anvendelse. Forbuddet mod eksport af visse produkter kan påvirke industrien i andre lande, som ikke er omfattet af kemikaliestrategien. Det er ikke klart, hvordan virkningerne vil blive håndteret for ikke-EU-industrier, som tidligere har produceret og eksporteret et bestemt produkt.

4.6Overforbrug af kemikalier i sundhedsplejen

Der bør forskes meget mere i udvikling af politikker til sygdomsforebyggelse med særligt fokus på immunsystemet. Målet må være en positiv indstilling til sund livsstil, hvilket kan medføre reduceret brug af kemiske behandlinger i befolkningen, hvor det er hensigtsmæssigt. Kemiske behandlinger bør kun anvendes til borgere, som ikke kan undvære dem, og man bør undgå overforbrug.

4.7Kemikalier i landbruget

4.7.1Det er nødvendigt at reducere de negative indvirkninger af anvendelsen af pesticider i landbruget på miljøet, uden at det fører til forringelser i kvaliteten af fødevareproduktionen eller bringer fødevaresikkerheden i EU i fare.

4.7.2Den nuværende europæiske forskningsalliance, der har til opgave at finde og teste organiske alternativer til syntetiske kemikalier i landbruget, har brug for behørig finansiering. Investeringer bør rettes mod organiske biologiske pesticider. Den finansielle støtte bør også øges for at fremme forskning og innovation inden for vækstfremmende naturbaserede plantemidler og plantebeskyttelsesmidler. F.eks. kan den naturlige bioaktivitet i visse naturlige blandinger, som omsættes af rhizobakterier, anvendes som plantebeskyttelsesmiddel mod eksterne patogener.

4.7.3Brugen af kemiske gødningsstoffer bør være meget mere målrettet, hvilket igen bør føre til et mindre forbrug heraf. Der er behov for yderligere forskning for at udvikle alternativer, således at en hensigtsmæssig fødevareproduktion forsætter, og landbrugere får passende indkomster.

4.7.4Det er nødvendigt med yderligere vurderinger af miljø- og sundhedsrisici for at evaluere, hvorvidt anvendelsen af bioteknologi og genteknologi kan bidrage til udvikling af alternativer til kemiske gødningsstoffer og pesticider.

4.7.5Hvis der ikke præsenteres andre gennemførlige alternativer, vil en betydelig reduktion i anvendelsen af pesticider enten øge produktionsomkostningerne og/eller føre til lavere udbytte. Det er derfor nødvendigt at se på spørgsmålet om den økonomiske byrde for producenter og forbrugere og fødevareimporten fra tredjelande.

4.7.6EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030 er yderst ambitiøs, da den vil konvertere mindst 30 % af Europas landområder til et netværk af aktivt forvaltede og beskyttede områder. Den vil vise sig at være et stort bidrag til biodiversiteten og naturgenopretningen og hjælpe med at understøtte strategien for bæredygtige kemikalier i landbrugssektoren.

4.7.7I den henseende bør der gøres en særlig indsats for bedre at beskytte biodiversiteten og navnlig bestøvere fra pesticider. F.eks. har EFSA-vejledningsdokumentet om risikovurderingen med hensyn til plantebeskyttelsesprodukters virkninger for bier store mangler. Dokumentet bør indeholde data om kronisk toksicitet, virkninger af pesticider på larver og data vedrørende akut toksicitet for bier og andre bestøvere.

4.7.8Hvis kemikaliestrategien skal lykkes, skal der sikres væsentlig støtte fra offentligheden og en reel kulturændring i den generelle tilgang til anvendelsen af kemikalier, klimaforandringer og miljøforurening.

Bruxelles, den 15. april 2021

Peter Schmidt

Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

_____________

(1)      Joyce Msuya, vicedirektør for FN's miljøprogram.

(2)    EU news alert, nummer 517, 22/11/18, https://ec.europa.eu/environment/integration/research/newsalert/pdf/groundwater_use_and_irrigation_negatively_affect_net_atmospheric_moisture_and_amplify_water_scarcity_517na2_en.pdf .

(3)    EØSU's udtalelse om Gennemførelse af EU's miljølovgivning vedrørende luftkvalitet, vand og affald ( EUT C 110 af 22.3.2019, s. 33 ).

(4)      Kommissionens undersøgelse : "Study for the strategy for a non-toxic environment of the 7th Environment Action Programme".

(5)      Kommissionens fremskridtsrapport om vurdering og styring af risikoen for kombineret eksponering for flere kemikalier (kemikalieblandinger) og de forbundne risici.

(6)      Det Europæiske Miljøkontor: https://eeb.org/chemical-evaluation-report-achievements-challenges-and-recommendations-after-a-decade-of-reach/ .

(7)    Forkortelser: ECHA: Det Europæiske Kemikalieagentur, EFSA: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.