22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/1

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Efter afslutningen af opbremsningen i 2001-2003 oplever Luxembourg en ny periode med stærk vækst. Det reale BNP voksede i gennemsnit med 5,25 %, og den indenlandske beskæftigelse med over 3 % om året i 2004-2007. På denne baggrund har Luxembourg været i stand til igen at opnå overskud i de offentlige finanser. Væksten bør fortsat være stærk i den omhandlede periode, selv om den forventes at falde en smule i de kommende år. Til trods for den gode situation, som økonomien og især de offentlige finanser befinder sig i for øjeblikket, vil problemet med befolkningens aldring imidlertid være særlig alvorligt i Luxembourg, og den langsigtede holdbarhed er derfor en alvorlig udfordring.

(3)

Programmet indeholder to forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et »centralt« scenario og en »variant«. Det »centrale« scenario præsenteres i programmet som referencescenariet, som dets budgetmæssige fremskrivninger er baseret på. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer det at være baseret på plausible vækstantagelser. Det forventes, at den reale BNP-vækst vil falde fra 6 % i 2007 til 4,5 % i gennemsnit i perioden 2008-2010. I betragtning af stigningen i forbrugerpriserne i slutningen af 2007 og den seneste stigning i energipriserne forekommer programmets inflationsfremskrivninger for 2008 at være i den lave ende. Stigningen i arbejdsomkostningerne i Luxembourg har i stort omfang oversteget gennemsnittet i EU siden begyndelsen af dette årtusinde, og programmet forventer, at stigningen fortsat vil være ret stærk i den omhandlede periode, hvilket lidt efter lidt kan svække landets konkurrenceevne.

(4)

For 2007 anslås det offentlige overskud til 1,2 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007 og til 1,0 % af BNP i 2007-opdateringen af stabilitetsprogrammet i forhold til et underskud på 0,9 % af BNP, som var målet i den forrige opdatering. Hovedårsagen til denne store afvigelse fra målet er en omfattende revision af dataene for de offentlige finanser i de seneste år, som har resulteret i en stor opadgående forskydning i de offentlige saldi siden 2005. Denne forskydning betyder, at Luxembourg i de seneste år konstant har ligget på sin mellemfristede målsætning for budgetstillingen, nemlig et anslået strukturelt underskud (dvs. et konjunkturkorrigeret underskud uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på 0,75 % af BNP. Dette resultat er langt bedre end det, der var planlagt i 2006-opdateringen, hvorefter den mellemfristede budgetmålsætning skulle nås fra 2007. Selv om forbedringen i den offentlige saldo i 2007 var halvdelen af det, der var planlagt i 2006-opdateringen, og det overraskende gode resultat næsten udelukkende skyldes den omfattende revision af dataene for de offentlige finanser, har budgetgennemførelsen i 2007 således nået de mål, der blev godkendt med Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om 2006-opdateringen (3). Rådet noterer sig, at den også er i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

I betragtning af disse reviderede data forventer det nuværende program ikke længere en budgetkonsolidering som i det forrige program. Det vigtigste mål for programmets mellemfristede budgetstrategi er nu at fastholde et nominelt overskud på ca. 1 % af BNP i gennemsnit og fortsat at overholde den mellemfristede målsætning med en betydelig margen igennem programperioden. Det nominelle overskud forventes at falde fra 1,0 % af BNP i 2007 til 0,8 % i 2008 som følge af nedsættelser af den personlige indkomstskat, før det derefter vil stige gradvist. Det primære overskud følger en lignende kurs. Stigningen i overskuddet fra 2007 til 2010 skal efter planen opnås ved et fald i udgiftskvoten på 0,9 procentpoint af BNP, hvilket mere end opvejer et fald i indtægtskvoten på 0,7 procentpoint af BNP. Disse tal svarer til fremskrivninger om en uændret politik snarere end mål, der afspejler gennemførelsen af politiske foranstaltninger, dog med undtagelse af 2008, for hvilket år de afspejler de foranstaltninger, der er indeholdt i budgettet.

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være afbalanceret. De er baseret på et plausibelt makroøkonomisk scenario og forekommer realistiske. Rent faktisk kunne resultaterne endog blive en smule bedre end fremskrevet i programmet, navnlig som følge af de forsigtige indtægtsfremskrivninger og landets traditionelt gode budgetresultater.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning med en betydelig margen igennem den omhandlede periode, således som det er planlagt i programmet. Den finanspolitik, programmet indebærer, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten igennem hele perioden. Rådet noterer sig, at den også er i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(8)

Luxembourg ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er blandt de højeste i EU og påvirkes bl.a. af en meget betydelig forventet stigning i pensionsudgifterne. Budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet, som er bedre end udgangsstillingen i det forrige program, den lave gældskvote, de store aktiver, der er akkumuleret på socialsikringsområdet, og et strukturelt primært overskud bidrager til at opveje de forventede langsigtede budgetmæssige virkninger af en aldrende befolkning. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dække den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter. Tilvejebringelse af store overskud på den primære saldo på mellemlang sigt og, som anerkendt af myndighederne, gennemførelse af foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse den store stigning i de aldersrelaterede udgifter, vil medvirke til at mindske risiciene i relation til de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Stabilitetsprogrammet ser i en vis udstrækning ud til at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Navnlig foranstaltningerne i stabilitetsprogrammet er i overensstemmelse med det nationale reformprogram fra 2005 og dets gennemførelsesrapport fra oktober 2007, f.eks. den planlagte stigning i F & U-udgifterne og de nye investeringsprojekter inden for jernbane- og vejinfrastrukturer. Konsekvenserne af de reformer i det nationale reformprogram, der har en direkte budgetmæssig virkning, afspejles i stabilitetsprogrammets budgetfremskrivninger.

(10)

Budgetstrategien i programmet er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som udgør en del af de integrerede retningslinjer, og med retningslinjerne for den økonomiske politik for euroområdets medlemsstater med hensyn til budgetpolitikker, som er udarbejdet i forbindelse med Lissabonstrategien. Indtil nu er der bl.a. ikke iværksat nogen reform af pensionssystemet med henblik på at forbedre de offentlige finansers holdbarhed.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/5

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2011.

(2)

Finlands makroøkonomiske resultater har været stærke og velafbalancerede de seneste år, og den seneste vækst har langt overgået tidligere forventninger. Det aktuelle cykliske opsving i den økonomiske aktivitet er blevet udnyttet på hensigtsmæssig vis til at opbygge budgetoverskud og forberede landet på konsekvenserne af befolkningens aldring, hvilket i væsentlig grad mindsker risikoen med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser. Den kommende tids demografiske udvikling forventes imidlertid at lægge en dæmper på den økonomiske vækst allerede ved udgangen af programperioden og resultere i et mindre budgetoverskud, hvilket vil nødvendiggøre en varig begrænsning af de offentlige udgifter.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser at aftage over programperioden, men den vil fortsat ligge over 3 % i 2008-2009 og først derefter falde til lige over 2 % i 2011. At dømme ud fra de foreliggende oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser, om end det hælder til den forsigtige side for 2010's og 2011's vedkommende. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske.

(4)

For 2007 skønnes det offentlige overskud at blive på 4,5 % af BNP i den foreliggende opdatering af programmet, dvs. stort set på linje med Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2007, hvilket skal sammenholdes med målet på 2,8 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Dette skyldes fremførslen af resultatet fra 2006, der blev bedre end forventet, og den positive vækstoverraskelse i 2007, der betød en stor stigning i indtægterne, samtidig med at udgifterne stort set blev holdt under kontrol i overensstemmelse med tidligere planer. Gennemførelsen af 2007-budgettet foregik i det store og hele i overensstemmelse med Rådets udtalelse om det forrige program (3). Rådet noterer sig også, at 2007-budgettet i det store og hele var i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Programmets hovedmålsætning består i at sikre holdbarheden i de offentlige finanser trods befolkningens aldring. Som i det foregående program er Finlands mellemfristede budgetmålsætning defineret som et offentligt overskud på 2 % af BNP i strukturelle termer, dvs. i konjunkturkorrigerede termer, hvor tallet er renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. Den samlede saldo og den primære saldo forventes at forventes at falde hvert år, om end fra et højt niveau i 2007. Ifølge programmet er det planen at fastholde strukturelle overskud, der overstiger den mellemfristede målsætning, i hele programperioden. Sammenholdt med den forrige opdatering er det strukturelle overskud (beregnet efter den i fællesskab aftalte metode) i den seneste opdatering beregnet til at være 1,5 procentpoint højere i 2007, men i begge opdateringer forventes der identiske strukturelle saldi i 2010. Det kraftigere fald i overskuddet i den seneste opdatering forklares med, at udgiftskvoten kun falder marginalt, mens indtægtskvoten reduceres mere markant. Sidstnævnte afspejler indfasningen af bebudede skattenedsættelser og en forsigtig fremskrivning af indtægtsstigningerne i kølvandet på væksten i BNP. Det mindre markante fald i udgiftskvoten sammenlignet med det foregående program afspejler en trinvis hævning af de flerårige budgetlofter for staten, idet udgifterne især vil stige i 2008, der er det første år i regeringens mandatperiode.

(6)

De risici, der knytter sig til programmets budgetfremskrivninger, synes i det store og hele at være i balance. I 2008 kan budgetresultatet blive bedre end beregnet i programmet som følge af de særdeles forsigtige forventninger til skatteindtægterne i det år. Der kan opstå visse risici som følge af hurtige lønstigninger i den offentlige sektor, som øger udgiftstrykket. På den anden side opvejes disse negative risici af den forsigtige fremskrivning af væksten i programperiodens sidste år kombineret med de konservative forventninger til udviklingen i de offentlige indtægter.

(7)

I betragtning af denne risikovurdering skulle den budgetpolitiske linje, der er beskrevet i programmet, være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning med en komfortabel margen i programperioden som planlagt i programmet. Dette er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I 2008 er der dog planer om at føre en ekspansiv finanspolitik, hvilket bevidnes af et fald i det strukturelle overskud på 0,5 procentpoint af BNP i henhold til Kommissionens efterårsprognoser og på 1 procentpoint i henhold til programmet. Skønt de økonomiske vilkår forventes at skifte fra »gode tider« til »neutral« i løbet af 2008, er det ikke utænkeligt, at de gunstige økonomiske vilkår i de forudgående år vil fortsætte i 2008. Der er derfor risiko for, at den finanspolitiske linje, der antydes i programmet, kan ende med at blive konjunkturforstærkende i 2008. Den potentielt konjunkturforstærkende stimulering af økonomien vil dog med al sandsynlighed være af begrænset styrke, og der kan forventes en stort set neutral finanspolitik allerede i det efterfølgende år. Der vil fortsat være et betydeligt budgetoverskud.

(8)

Finland ser ud til at løbe en lav risiko med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser. Skønt den langfristede budgetvirkning af befolkningens aldring er større end gennemsnittet i EU, har de gennemførte pensionsreformer bidraget til at bremse den beregnede vækst i pensionsudgifterne over de kommende årtier. Budgetstillingen i 2007 som beregnet i programmet, med et stort strukturelt overskud, bidrager væsentligt til at dæmpe de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring, og de betydelige aktiver, der er blevet opbygget i det offentlige pensionssystem, vil hjælpe med til at finansiere en del af de stigende pensionsudgifter. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at begrænse risiciene med hensyn til holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet synes at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Navnlig udgør de i gennemførelsesrapporten nævnte foranstaltninger til begrænsning af risiciene forbundet med befolkningens aldring en integrerende del af strategien i stabilitetsprogrammet. Der vil fortsat blive satset kraftigt på effektivitetsforbedrende foranstaltninger i den offentlige sektor med det formål at begrænse udgiftspresset. Samtidig vil de flerårige udgiftslofter for staten, der ligger til grund for stabilitetsprogrammets fremskrivninger, sætte en klar øvre grænse for omkostningerne forbundet med foranstaltningerne i det nationale reformprogram.

(10)

Programmets budgetstrategi er i det store og hele i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som udgør en del af de integrerede budgetpolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/8

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Siden 2006 har væksten i det nederlandske BNP igen ligget betydeligt over den potentielle vækst. Det nuværende opsving betegnes som helhed som et regulært konjunkturopsving og forveksles ikke i stor udstrækning med en højere potentiel vækst, således som det var tilfældet under den forholdsvis lange højkonjunktur i slutningen af 1990'erne. Endvidere er det mere bredt baseret på såvel indenlandske som udenlandske kilder til vækst. Som følge af den gode udgangsposition kan det stramme arbejdsmarked imidlertid forholdsvis hurtigt udøve et opadgående pres på lønninger og priser.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde fra 2,75 % i 2007 til 2,5 % i 2008 og til 1,75 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser indtil 2008 og forsigtige vækstantagelser derefter. Eftersom der allerede er tegn på overophedning på det nederlandske arbejdsmarked, hvilket forventes at udøve et opadgående pres på lønningerne, forekommer programmets inflationsfremskrivninger på 2 % fra 2009 og fremefter at være i den lave ende.

(4)

For 2007 anslås det offentlige underskud til 0,4 % af BNP i Kommissionens prognose fra efteråret 2007 og i programmet (om end sidstnævnte også nævner det seneste officielle skøn på 0,2 % af BNP, og resultatet muligvis bliver endnu bedre ifølge de seneste oplysninger). Målet i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet var et overskud på 0,2 %. De vigtigste faktorer, der bidrager til denne forværring, er udgiftsoverskridelser (særlig i sundhedssektoren) og lavere gasindtægter, mens skatteindtægterne har været bedre end budgetteret. Selv om budgetpolitikken fortsat opfyldte den mellemfristede målsætning i 2007, var den ikke i overensstemmelse med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3), hvor Nederlandene blev opfordret til at fastholde en stærk strukturel stilling i 2007 (og årene derefter) for derved at undgå en procyklisk finanspolitik i økonomiske opgangstider. Rådet bemærker, at den heller ikke var i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007 for så vidt angår 2007, idet udgiftsoverskridelser således ikke blev undgået, og uventede ekstraindtægter kun blev anvendt delvis til at nedbringe det offentlige underskud og den offentlige gæld.

(5)

Det vigtigste mål for programmets budgetstrategi er at nå et strukturelt overskud, dvs. et konjunkturkorrigeret overskud uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på 1 % af BNP ved udgangen af den planlagte regeringsperiode i 2011. Nederlandene planlægger derfor i hele programperioden at overholde sin mellemfristede målsætning for budgetstillingen fuldt ud, nemlig et strukturelt underskud på fra 0,5 til 1 % af BNP. Efter den betydelige forværring i 2007 forventes der i programmet en tilbagevenden til mindre, stort set stabile nominelle overskud. Den primære saldo følger en tilsvarende udvikling, idet den stabiliseres på 2,75 % af BNP i 2008-2010. Den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet forventede en opbremsning i væksten i 2008 snarere end i 2009 og et offentligt budget, der stort set var i balance indtil 2008, samt et overskud på næsten 1 % af BNP i 2009. I den nuværende opdatering er den nominelle tilpasning igennem programperioden fuldt indtægtsbaseret og placeret tidligere, nemlig i 2008. Den er hovedsagelig baseret på stigninger i gasindtægter, en diskretionær stigning i socialbidragene og positive udsigter for den økonomiske vækst. De offentlige udgifter vil efter planen blive styret af udgiftslofter i reelle termer, som i budgetforslaget for 2008 er fastlagt for hele regeringsperioden.

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være afbalanceret indtil 2008, mens resultaterne kunne være bedre end forventet fra 2009 og fremefter, idet den økonomiske vækst kan blive stærkere end forventet i programmet. På den anden side mangler der stadig fulde detaljerede oplysninger om de planlagte foranstaltninger. Hvis den økonomiske vækst viser sig at være bedre end forventet i programmet, bør dette afspejles i et bedre budgetresultat fra 2009 og fremefter for at forhindre en procyklisk finanspolitisk stilling.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes med en betydelig margen igennem programperioden, således som det er planlagt i programmet. Den finanspolitik, programmet indebærer, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten igennem hele perioden. Rådet bemærker også, at 2008-budgettet er i overensstemmelse med Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(8)

Nederlandene ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er større end gennemsnittet i EU, hvilket navnlig skyldes den relativt store stigning i pensionsudgifterne opgjort som en andel af BNP i de kommende årtier. Den forventede fremtidige stigning i skatteindtægterne som en andel af BNP, som primært skyldes udskudt beskatning af private pensioner, vil delvis opveje stigningen i de offentlige udgifter på lang sigt. Budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet, som er værre end udgangsstillingen i det forrige program, bidrager til at opveje de forventede langsigtede budgetmæssige virkninger af en aldrende befolkning, men er ikke tilstrækkelig til at dække den betydelige stigning i aldersrelaterede udgifter, navnlig i betragtning af forværringen af den strukturelle primære saldo i 2007 i forhold til 2006. Tilvejebringelse af større overskud på den primære saldo på mellemlang sigt, som allerede forudset i programmet, og/eller gennemførelse af reformforanstaltninger, som begrænser den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, vil medvirke til at mindske risiciene i relation til de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Stabilitetsprogrammet ser i stor udstrækning ud til at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Selv om programmet ikke indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram, drøfter begge dokumenter bl.a. relevante dele af de foranstaltninger, der er indeholdt i regeringens »seks-søjle-strategi«, som er den overordnede betegnelse for de offentlige politikker i den nuværende regeringsperiode. Idet der fokuseres på foranstaltninger med en direkte budgetmæssig virkning, nævner begge dokumenter udfasningen af muligheden for at overføre den generelle skattegodtgørelse i en periode på 15 år fra 2009. Stabilitetsprogrammet henviser desuden til planer om en reduktion af arbejdstagernes og arbejdsgivernes arbejdsløshedsbidrag i 2009, som skal finansieres gennem en stigning i momssatsen i samme år.

(10)

Budgetstrategien i programmet er i store træk i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for euroområdets medlemsstater med hensyn til budgetpolitikker, som er udarbejdet i forbindelse med Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/12

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Tysklands opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2011.

(2)

Den økonomiske vækst i Tyskland var betydelig stærkere i 2006 og 2007 i forhold til første halvdel af årtiet. Den vedvarende løntilbageholdenhed samt strukturreformerne bidrog til at genvinde konkurrenceevnen og stimulere væksten i beskæftigelsen. Den markante forbedring på arbejdsmarkedet støtter fremskrivningen om et støt opsving i den indenlandske efterspørgsel, som bidrager til at opveje et forventet lavere vækstbidrag fra den eksterne nettoefterspørgsel.

Budgetkonsolideringen er sket i et bemærkelsesværdigt tempo. Den offentlige saldo bevægede sig fra et underskud på næsten 3,5 % af BNP i 2005 til et lille overskud i 2007. På samme måde faldt det strukturelle underskud med 2,5 procentpoint af BNP mellem 2005 og 2007. Kontrollen med de offentlige udgifter var afgørende for konsolideringen, idet der skete et fald fra næsten 47 % af BNP i 2005 til under 44 % i 2007. Dette skyldes de konsolideringsforanstaltninger, der er vedtaget siden 2005, men også det forhold, at uventet høje skatteindtægter ikke blev brugt, men anvendt til nedbringelse af underskuddet.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde fra 2,4 % i 2007 til 2 % i 2008 og 1,5 % i gennemsnit i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario plausibelt indtil 2008 og forsigtigt derefter. Væksten i BNP vil fortsat ligge under potentialet i 2009-2011, men beskæftigelsen forventes dog fortsat at stige. Lønstigningerne forventes at forblive moderate og vil således ikke resultere i et inflationspres. Den tendens til en forbedring i priskonkurrenceevnen, der er bemærket i det seneste årti, vil imidlertid ophøre.

(4)

For 2007 forventer det opdaterede program et budget i balance, hvilket stort set er i overensstemmelse med Kommissionens prognose fra efteråret 2007, hvor der fremskrives et overskud på 0,1 % af BNP i forhold til målsætningen om et underskud på 1,5 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Den markante budgetmæssige forbedring i forhold til målsætningen skyldtes en basiseffekt som følge af et uventet lavt underskud i 2006, en stærkere konjunkturvirkning og en strammere finanspolitik. Budgetgennemførelsen i 2007 var i overensstemmelse med den politik, som Rådet anbefalede i sin udtalelse af 27. februar 2007 om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3). Rådet noterer sig, at eftersom de uventede skatteindtægter blev udnyttet fuldt ud til nedbringelse af underskuddet, var budgetgennemførelsen ligeledes i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Det vigtigste mål for den mellemfristede budgetstrategi er at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. For at opnå dette foreslås det i programmet, at budgetkonsolideringen fortsættes, samtidig med at betingelserne for vækst og beskæftigelse forbedres. Den mellemfristede budgetmålsætning, som er en afbalanceret stilling i strukturelle termer (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), blev stort set nået i 2007. Det fremskrives i programmet, at den strukturelle saldo vil svækkes noget i 2008 for derefter at forbedres, hvorved det vil blive muligt at nå den mellemfristede budgetmålsætning igen i 2010 og opnå et strukturelt overskud i 2011 (beregnet i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte metode). Det forrige program forventede ikke, at den mellemfristede budgetmålsætning kunne nås inden for programperioden. De økonomiske vilkår antages endvidere at støtte de offentlige regnskabers bevægelse i retning af et mindre overskud. Forbedringen i den primære saldo følger samme mønster, idet overskuddet når 3,5 % af BNP i 2011. Den forudsete konsolidering er udelukkende udgiftsbaseret. Dette vil mere end opveje det fald i indtægter, der hovedsagelig skyldes virksomhedsskattereformen og nedsættelsen af arbejdsløshedsforsikringsbidraget i 2008. Udgiftskvoten vil nemlig falde med 2,5 procentpoint til 41,5 % af BNP i 2011, hvilket efter planen hovedsagelig skal nås gennem tilbageholdenhed inden for de sociale udgifter. Den offentlige bruttogæld, der anslås at falde til 65 % af BNP i 2007, hvilket stadig er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, forventes at falde yderligere med 7,5 procentpoint igennem programperioden.

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes at være afbalanceret. De makroøkonomiske udsigter er plausible i 2008 og forsigtige derefter. I de seneste to år har den faktiske budgetsituation desuden vist sig at være bedre end forventet. Programmet ser ud til at antage, at de strukturelle forbedringer som følge af arbejdsmarkedsreformerne vil fortsætte igennem programperioden. Eftersom der ikke er planlagt nogen yderligere reformer, kræver det planlagte budgetresultat, at der fortsat gøres en indsats for at fastholde en streng kontrol med udgifterne. Risiciene i forbindelse med den fremskrevne udvikling i gældskvoten ser ligeledes ud til at være afbalanceret.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning igen nås i 2010 som planlagt i programmet. Der vil i hele programperioden være en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. Den planlagte finanspolitiske lempelse på omkring 0,5 % af BNP i 2008 indebærer imidlertid også en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2008. Derfor vil den finanspolitiske stilling, der afspejles i programmet, måske ikke være helt i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Rådet noterer sig, at budgetplanerne for 2008 fortsat er i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007. Under hensyntagen til de risici, der er forbundet med ovennævnte gældsfremskrivninger, ser gældskvoten endelig ud til falde tilstrækkeligt i retning mod referenceværdien igennem programperioden.

(8)

Tyskland ser ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af aldringen ligger tæt på EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne udviser en noget mere begrænset stigning end i mange andre lande som følge af de pensionsreformer, der allerede er vedtaget. Den seneste pensionsreform (2007) vil gradvis hæve den lovfæstede pensionsalder til 67 år fra 2012, hvilket burde reducere den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter yderligere. Budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet, som er bedre end udgangstillingen i det forrige program, bidrager til at opveje de fremskrevne langsigtede budgetmæssige virkninger af en aldrende befolkning. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til fuldt ud at dække det fremtidige udgiftspres. Fastholdelse af høje primære overskud på mellemlang sigt og reduktion af gældskvoten til under traktatens referenceværdi vil bidrage til at mindske risiciene i relation til de offentliges finansers holdbarhed.

(9)

Selv om stabilitetsprogrammet ikke specificerer de direkte budgetmæssige konsekvenser af rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram, ser de budgetstrategier, der er skitseret i de to dokumenter, ud til at stemme overens. De vigtigste foranstaltninger med direkte budgetmæssige konsekvenser, som er anført i rapporten om gennemførelsen af det nationale reformprogram, nævnes i stabilitetsprogrammet, f.eks. virksomhedsskattereformen, forhøjelsen af den lovfæstede pensionsalder, nedsættelsen af socialbidragssatsen, børnepasningsmulighederne og anden fase af reformen af forbundssystemet med en revision af de finansielle relationer mellem administrative niveauer med henblik på at sikre budgetdisciplin.

(10)

Budgetstrategien i programmet er i store træk i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som udgør en del af de integrerede retningslinjer, og med retningslinjerne for euroområdets medlemsstater på det budgetpolitiske område, som er udarbejdet i forbindelse med Lissabon-strategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (4).

i)

fastholde de positive resultater, der blev nået i 2007, gennem en fortsat streng kontrol med udgifterne i overensstemmelse med programmets målsætninger og ved at anvende uventede ekstraindtægter til nedbringelse af gælden

ii)

forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved fortsat at gennemføre de vedtagne vækst- og beskæftigelsesfremmende økonomiske reformer og ved at understøtte den opnåede finanspolitiske konsolidering med en styrkelse af budgetinstitutionerne, navnlig gennem den igangværende revision af de føderale finanspolitiske relationer.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/16

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2007-2010.

(2)

Den svenske økonomi har klaret sig godt i de seneste år. I 2007 gik økonomien ind i en mere moden fase præget af en solid indenlandsk efterspørgsel stimuleret af omfattende investeringer og væksten i det private forbrug. Sveriges offentlige finanser har derfor også været stærke og har udvist regelmæssige og betydelige overskud.

Grundlaget for de sunde offentlige finanser har været en stabilitetsorienteret makroøkonomisk politik, en sund økonomisk vækst og overholdelsen af de nationale budgetbestemmelser. Selv om der i de kommende år må forventes at ske en gradvis afmatning i økonomien, vil den gunstige udvikling i de fundamentale økonomiske forhold og den finansielle situation sandsynligvis fortsætte. Det er derfor vigtigt, at den handlefrihed, som de stærke offentlige finanser giver mulighed for, ikke benyttes til en konstant forøgelse af det offentlige forbrug. Især hvis de lokale myndigheder under gunstige forhold øger udgifterne, vil det i fremtiden kunne medføre konstant højere offentlige udgifter, hvilket ville få konsekvenser for planerne om en moderat sænkning af udgiftskvoten over en periode og regeringens strategi, som går ud på at sænke skatterne for at øge incitamentet til at arbejde.

(3)

Programmet indeholder tre forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et grundscenarie, et lavvækstscenarie og et højvækstscenarie. Grundscenariet betragtes som referencescenariet til vurderingen af budgetfremskrivningerne, skønt det ud fra de foreliggende oplysninger (2) forekommer at være baseret på ret optimistiske vækstantagelser. I grundscenariet forventes den reale BNP-vækst at falde fra 3,2 % i 2007 til 2,6 % i gennemsnit i resten af programperioden. Programmets fremskrivninger for inflationen, der forventes at stige mere end Riksbankens mål på 2 %, forekommer også realistiske. Højere lønstigninger kombineret med en produktivitetsstigning, som er lavere, end den har været i de senere år, forventes at forøge enhedslønomkostningerne, som kan risikere at øge inflationspresset.

(4)

For 2007 er det offentlige overskud beregnet til 3 % af BNP i Kommissionens prognoser fra efteråret 2007, hvilket skal sammenholdes med det mål på 1,2 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. At overskuddet var bedre end forventet, skyldes hovedsagelig en basiseffekt (et bedre resultat i 2006 end forventet i det forrige program) og et arbejdsmarked i 2007, der var stærkere end forventet, hvilket havde en mere positiv virkning for indtægterne og i mindre grad for udgifterne end forventet.

I overensstemmelse med den implicitte opfordring i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den foregående opdatering af konvergensprogrammet (3) forventes den strukturelle saldo at blive væsentlig forbedret i 2007, hvilket er et udtryk for en konjunkturudjævnende finanspolitik i 2007.

(5)

Hovedmålet for programmets mellemfristede budgetstrategi er at opnå et nominelt budgetoverskud på 1 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet understøttet af flerårige udgiftslofter for staten og et afbalanceret budget for de lokale myndigheder. Dette mål for budgetoverskuddet svarer til Sveriges mellemfristede målsætning for en budgetstilling med et strukturelt overskud på 1 % af BNP (dvs. det konjunkturkorrigerede overskud uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), der i hele programperioden forventes opfyldt med en god margin. Den mellemfristede budgetmålsætning er blevet nedjusteret fra de 2 % ved den foregående opdatering for at tage højde for Eurostats beslutning fra marts 2004 om, at pensionsfonde under anden søjle fra april 2007 skal klassificeres uden for den offentlige sektor (4). Denne revision er rent teknisk, og det nye mål er af en størrelsesorden, som opfylder samme budgetmålsætning. Det offentlige overskud forventes at falde fra 3 % af BNP i 2007 til 2,8 % i 2008. Herefter forventes overskuddet gradvist at stige til 3,6 % i 2010. Forringelsen i 2008 skyldes store skattelettelser for lave og mellemstore indkomster i form af øgede arbejdsrelaterede skattebegunstigelser, som kun i et vist omfang finansieres af andre foranstaltninger til forøgelse af indtægterne og nedsættelse af udgifterne. I resten af programperioden er fremskrivningerne baseret på antagelser om en uændret politik, således at både udgifts- og indtægtskvoten gradvis vil vise en nedadgående tendens. Som følge af de uventet gode resultater i 2006 og 2007 ligger de forventede overskud langt over tallene fra den forrige opdatering, der byggede på i stort omfang tilsvarende makroøkonomiske forudsætninger. Udviklingen i den primære saldo og den strukturelle saldo kan i det store og hele sidestilles med udviklingen i den samlede saldo.

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. Selv om væksten i BNP ifølge programmet forventes at aftage gradvist i løbet af programperioden (5), er vækstens sammensætning stadig gunstig for så vidt angår de offentlige finanser, især på grund af den kraftige vækst i det private forbrug. Desuden understøttes budgetfremskrivningerne af påviseligt gode tidligere resultater, som i et vist omfang skyldes ovennævnte udgiftslofter, og fremskrivningerne for skatteindtægterne forekommer sandsynlige.

(7)

På grundlag af denne risikovurdering forekommer budgetpolitikken i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning med en god margen i programperioden som planlagt i programmet. Den lidt forringede budgetstilling i 2008 skal ses i forbindelse med de løbende strukturreformer, som skal fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet ved at reducere skattekilen og dermed forbedre økonomiens vækstpotentiale. Ifølge de seneste oplysninger, der tyder på en lavere vækst, er risikoen for en procyklisk finanspolitik i 2008 meget begrænset. Desuden vil budgetforringelsen i 2008 kun blive midlertidig, eftersom den ikke forventes at fortsætte i de efterfølgende år.

(8)

Risikoen med hensyn til holdbarheden af de offentlige finanser i Sverige synes lav. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Sverige er lavere end EU-gennemsnittet, og pensionsudgifterne forventes at holde sig stabile målt i procent af BNP på lang sigt under indflydelse af den betydelige udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet, der blev vedtaget i 1998. Den i programmet skønnede budgetstilling i 2007 med et stort overskud på den primære saldo bidrager til nedbringelsen af bruttogælden. Fastholdelse af sunde statsfinanser med fortsatte overskud som planlagt i programmet vil bidrage til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet er i fuld overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Begge indeholder således finansielle foranstaltninger, som skal øge incitamentet til at arbejde og forbedre udbuddet af arbejdskraft. Med fokus på de foranstaltninger, som har direkte budgetvirkning, nedsættes indkomstskatten yderligere i 2008, og både arbejdsløsheds- og sygeforsikringsordningerne bør reformeres for at sikre en bedre integrering af personer, som i øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet. Det opdaterede konvergensprogram giver også en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram inden for rammerne af den mellemfristede finanspolitiske strategi og specielt virkningerne af et øget udbud af arbejdskraft for de offentlige finanser generelt og for økonomiens vækstpotentiale.

(10)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (6).

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/20

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Ungarns opdaterede konvergensprogram for perioden 2007-2011.

(2)

I de seneste år er Ungarn sakket agterud i indhentningsprocessen i forhold til sine naboer. Dette har været kombineret med en mere og mere slap budgetpolitik, der har bidraget til betydelig uligevægt internt og på betalingsbalancen og en relativt stram monetær politik. Siden midten af 2006 har regeringen truffet omfattende foranstaltninger for at konsoliderede de offentlige finanser.

Foranstaltningerne har gjort, at budgetunderskuddet er faldende fra højdepunktet på 9 % af BNP i 2006 til ca. 6 % i 2007 (ifølge de seneste skøn bliver tallet muligvis endnu lavere), og at underskuddet på betalingsbalancen er forbedret. Samtidig har stigningerne i den indirekte beskatning og stigninger i de regulerede priser medført et midlertidigt inflationspres, der forventes at falde igen fra 2008. Den fortsatte finanspolitiske konsolidering forventes sammen med bedre finanspolitisk styring og stærkere strukturreformer at danne grundlag for en tilbagevenden til en solid og afbalanceret vækst. Den kan evt. også bidrage til at give den monetære politik et større spillerum og sænke risikopræmierne.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund, forventes det, at væksten i det reale BNP gradvis vil falde til under gennemsnittet for en lang periode i 2007 og 2008 og vende tilbage til 4 % eller derover fra 2009. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (2) forekommer vækstantagelserne for 2007 og 2008 at være plausible, men forholdsvis gunstige efterfølgende. Navnlig forventes der i programmet fra 2009 et ret hurtigt opsving og dermed en ret gunstig udvikling i den indenlandske efterspørgsel sammen med et kun moderat fald i bidraget fra nettoeksporten. Den forventede solide vækst efter 2008 bygger på en noget optimistisk antagelse vedrørende stigningen i arbejdskraftproduktiviteten og på den forventede stigning i privatforbruget og den fornyede stigning i investeringerne. Den forventede forbedring af underskuddet på betalingsbalancen er plausibel, forudsat at den finanspolitiske konsolidering fortsætter efter planen. Skønt det forventede fald i inflationen fra 7,9 % i 2007 til ca. 3 % i programperiodens sidste år i det store og hele er plausibel, kan lønninger, der er højere end forventet, og fortsat pres fra varepriserne indebære risici for programmets inflationsudvikling og dermed yderligere forsinke en nominel konvergens. I den forbindelse er det vigtigt med en fortsat gennemførelse af strukturreformer.

(4)

I Kommissionens prognoser fra efteråret 2007 er underskuddet på de offentlige finanser i 2007 beregnet til 6,4 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 6,8 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Ifølge programmet forventes et lavere underskud på 6,2 % af BNP i 2007, hvilket på grundlag af de seneste oplysninger om budgetgennemførelsen ser ud til oven i købet at være endnu lavere. Medio januar bebudede regeringen et endnu lavere skøn for underskuddet på 5,7 % af BNP. At målet for underskuddet i 2007 så rigeligt opfyldes, skyldes primært en gunstig basiseffekt fra 2006 samt indtægter, der var højere end forventet, fra skattestigninger og gennemførelsen af en række foranstaltninger over for skatteunddragelse. Reduktionen af underskuddet ville have været endnu højere, hvis ikke en del af det ekstra råderum var blevet anvendt til at øge udgifterne mere end planlagt. Som helhed var budgetgennemførelsen i 2007 i store træk i tråd med opfordringen til at gennemføre 2007-budgettet strengt i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 (3) om den forrige opdatering af konvergensprogrammet.

(5)

Opdateringens hovedmålsætning består i at få korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud i 2009 (med et fald fra 6,2 % af BNP i 2007 til 3,2 % af BNP i 2009 (4)) i overensstemmelse med den foregående opdatering inden for rammerne af et stort set uændret makroøkonomisk scenario og sikre et yderligere fald til 2,2 % af BNP i 2011. Da renteudgifterne forventes at falde gradvis efter 2008, forventes den primære saldo at blive forbedret lidt mindre fra et underskud på 2,2 % af BNP i 2007 til et overskud på 1,1 % af BNP i 2011. Et underskud på den strukturelle saldo (dvs. konjunkturkorrigeret og eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på 0,5 % af BNP bekræftes i opdateringen som mellemfristet målsætning for budgetstillingen, uden at det forventes, at man vil nå dette mål i programperioden.

Budgetkonsolideringen forventes tilvejebragt ved at mindske udgiftskvoten efter et fald på 1,5 procentpoint i 2007 med ca. 6 procentpoint i programperioden. Dette forventes fra 2008 så rigeligt at opveje indtægtskvoten med ca. 2 procentpoint (primært som følge af en reduktion af skattebyrden, der skyldes, at væksten i BNP ikke i særlig grad hænger sammen med øget skat). Når udgiftsstoppet er udløbet i 2009, forventes reduktionen i udgiftskvoten at blive nået via gradvis indfasning af strukturreformer vedrørende den offentlige forvaltning, uddannelse, sundhedsvæsen og pensioner samt yderligere nedskæringer i pristilskud. Den offentlige bruttogæld, der anslås at ligge på ca. 65 % af BNP i 2007, hvilket er over traktatens referenceværdi på 60 %, forventes at falde med 3,6 procentpoint i programperioden.

(6)

Usikkerhedsmomenterne i forbindelse med budgetfremskrivningerne i programmet synes i det store og hele at være afbalanceret i 2008 som følge af et ifølge prognosen bedre resultat i 2007 end forventet i programmet, og fordi budgetreserverne forventes at kunne opveje eventuelle overskridelser på udgiftssiden. Fra 2009 kan budgetresultatet blive dårligere end det, der stiles imod. De risikofaktorer, der knytter sig til udviklingen i underskuddet som følge af de makroøkonomiske udsigter, er neutrale i 2008. Der er en risiko for en lavere BNP-vækst end forventet fra 2009, hvilket vil føre til et større underskud. Der er tegn på en slappere håndhævelse af udgiftsforanstaltninger, idet udgifterne siden midten af 2007 har indhentet indtægterne, der var højere end forventet, og den nominelle fastfrysning af de offentlige lønninger (som skulle ophæves i 2009) ikke overholdes i 2008 (da de offentlige lønninger er blevet forhøjet, delvis med henvisning til en højere inflation end forventet). Der kan opstå yderligere usikkerhedsmomenter på udgiftssiden, hvis den planlagte omorganisering af det stærkt gældsatte nationale jernbaneselskab ikke fører til en reduktion af de offentlige udgifter i den forbindelse (5). Yderligere planer og opfølgning på strukturreformer af den offentlige forvaltning, sundhedssektor, pension, pristilskud og uddannelsessystemer er af afgørende betydning for en udgiftsdæmpning. Under alle omstændigheder skal de i fuld udstrækning formuleres og vedtages.

Et vigtigt reformforslag om bedre finanspolitisk styring, der blev forelagt for parlamentet i november 2007, forventes at bidrage til at styrke budgetstrategiens troværdighed og reducere budgetrisici. Der skal imidlertid et kvalificeret flertal til at vedtage det, og der er behov for at afprøve, hvor effektivt det er til at vende tendensen med budgetoverskridelser. Skønt de seneste budgetmæssige resultater har været bedre end planlagt, er der fra 2009 risiko for en mindre stram finanspolitik i forhold til planerne, jf. tidligere erfaringer. Risikoen for budgetmålene gælder også for gældskvoten; derfor bliver dens forventede udvikling fra 2009 muligvis også mindre gunstig, end hvad der er forudset i programmet.

(7)

Under hensyntagen til denne risikovurdering forekommer budgetstillingen i programmet stort set at være forenelig med en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2009 som henstillet af Rådet, forudsat at de budgetforanstaltninger og strukturreformtiltag, der er bebudet i programmet, gennemføres fuldt ud og effektivt. Selv om budgetplanerne fra 2009 omfatter indbyggede reserver på udgiftssiden, giver det planlagte mål for underskuddet i 2009 på 3,2 % af BNP ikke en tilstrækkelig stødpude mod en uforudset negativ budgetudvikling. I programperioden forventes det ikke, at der opnås en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. I årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er tempoet i tilpasningen til programmets mellemfristede budgetmålsætning utilstrækkeligt og ikke i tilstrækkelig grad fulgt op med specifikke foranstaltninger. Endelig vil gældskvoten i betragtning af ovennævnte risici i forhold til gældsprognoserne måske ikke falde tilstrækkelig markant i retning af referenceværdien i programperioden.

(8)

Skønt nylige reformer i 2006 og 2007 har bidraget til at dæmpe stigningen i udgifterne forbundet med befolkningens aldring, ser Ungarn ud til at stå over for en høj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Aldringens budgetmæssige virkning på lang sigt for de offentlige bruttoudgifter ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Den fulde opnåelse af de forventede budgetbesparelser som følge af den planlagte indførelse af direkte beskatning af pensioner fra 2013 afhænger af, hvordan denne beskatningsform gennemføres.

Desuden er det vigtigt, at budgetstillingen i 2007 ifølge skønnet i programmet, selv om den er blevet forbedret markant sammenlignet med 2006, fortsat udgør en risiko for de offentlige finansers holdbarhed, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. Den ekstra budgetkonsolidering, der er planlagt i programmet, vil bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Konvergensprogrammet synes i nogen grad at være i tråd med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Begge programmer fokuserer på de foranstaltninger, der har direkte budgetmæssige virkninger, og de omfatter de allerede vedtagne og planlagte tiltag til at strømline hele den offentlige sektors institutionelle system, herunder via rationalisering af kapaciteter i den offentlige forvaltning og sundhedsvæsenet samt diverse foranstaltninger, der skal imødegå tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den nye opdatering giver nogle oplysninger om de direkte budgetkonsekvenser af de planlagte strukturreformer og de nyligt vedtagne foranstaltninger, der er beskrevet i gennemførelsesrapporten. Der er imidlertid ikke sat tal på alle de planlagte foranstaltninger i budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet, og de er desuden heller ikke blevet indarbejdet på en dækkende eller systematisk måde.

(10)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer, med hensyn til budgetpolitik i forbindelse med Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet visse mangler i de krævede og frivillige data (6).

i)

at gennemføre 2008-budgettet strengt og tage skridt til at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres senest i 2009, om nødvendigt ved hjælp af supplerende foranstaltninger, og at afsætte de indtægter, der er større end forventet, til yderligere nedbringelse af underskuddet — også fordi risiciene gør, at margenen i 2009 ikke er tilstrækkelig — og dermed samtidig bidrage til at øge tempoet i gældsreduktionen ned imod referenceværdien på 60 % af BNP

ii)

at sikre en permanent dæmpning af udgifterne gennem en fortsat styrkelse af de finanspolitiske regler og institutioner og gennem vedtagelse og en hurtig gennemførelse af den resterende bebudede strømlining af den offentlige forvaltning, sundhedssektoren og uddannelsessystemet

iii)

i betragtning af den offentlige gælds størrelse og stigningen i udgifterne forbundet med befolkningens aldring at forbedre den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser ved at gøre hurtige fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning og fortsat reformere pensionssystemet således som bebudet efter de skridt, der allerede er blevet truffet i 2006-2007.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/25

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Det Forende Kongeriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden fra finansår 2007/2008 til finansår 2012/2013 (2).

(2)

Det Forenede Kongeriges økonomi har været præget af en solid og bemærkelsesværdigt stabil vækst i de seneste ti år. I 2007 voksede den hurtigere end potentialet, dog med stigende ubalancer, herunder lav opsparing hos husholdningerne og større underskud over for udlandet. De gunstige vækstbetingelser har imidlertid været ledsaget af en forringelse af det samlede offentlige underskud i indeværende finansår 2007/2008. Efter et offentligt underskud på 2,6 % af BNP i 2006/2007 forudses underskuddet i programmet at stige til ca. 3 % af BNP i 2007/2008 uden margen til referenceværdien.

Desuden er der risiko for en yderligere forværring af de økonomiske udsigter som følge af uroen på de finansielle markeder og det svagere boligmarked i anden halvdel af 2007. Dette tyder på en forestående økonomisk afmatning. Det vil fremover kunne begrænse indtægtsvæksten og samtidig øge behovet for at begrænse udgifterne, hvis Det Forenede Kongerige skal opnå en forbedring af budgetbalancen. Den seneste forholdsvis hurtige svækkelse af valutaen vil også kunne øge inflationspresset. De makroøkonomiske risici er navnlig en markant hårdere opbremsning på boligmarkedet, som vil kunne lægge en dæmper på væksten i det private forbrug, og en kraftigere afmatning end forventet i væksten og beskæftigelsen i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

(3)

Programmet indeholder to makroøkonomiske scenarier: et centralt scenario og et alternativt scenario, som er baseret på en trendvækst, der er et kvart procentpoint lavere end i det centrale scenario. Fremskrivningerne af de offentlige finanser er baseret på det alternative scenario, der er mere forsigtigt end det centrale scenario. I begge scenarier gås der ud fra, at en vis stramning af kreditvilkårene vil slå igennem som følge af uroen for nylig på de finansielle markeder. Det alternative scenario betragtes som referencescenariet i vurderingen af det opdaterede program. Dette scenario forudser et fald i den økonomiske vækst fra 3 % i 2007/2008 til 2 % i 2008/2009. I 2009/2010 forventes væksten ifølge programmet at stige igen og nå op på 2,75 %. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (3), herunder de tiltagende tegn på en betydelig afmatning på boligmarkedet og længerevarende vanskeligheder på de finansielle markeder, forekommer de vækstantagelser, som dette scenario er baseret på, at være gunstige indtil 2009/2010 og realistiske derefter. Programmets kortsigtede inflationsfremskrivninger forekommer også noget optimistiske, især på grund af antagelsen vedrørende næste års oliepriser. Udsigten til, at aktivitetsniveauet på kort sigt vil falde til under potentialet, forventes imidlertid at dæmpe inflationen og dermed bevare prisstabiliteten.

(4)

For 2007/2008 er det offentlige underskud beregnet til 3 % af BNP i Kommissionens prognoser fra efteråret 2007, hvilket skal sammenholdes med overslaget på 2,3 % af BNP i den foregående opdatering af konvergensprogrammet. Det strukturelle underskud, dvs. den konjunkturkorrigerede budgetsaldo beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, bliver 0,5 % af BNP større end i det foregående finansår. Forværringen af budgetstillingen er hovedsagelig et resultat af lavere indtægter fra selskabsbeskatning end forventet, selv om det skal bemærkes, at der i forhold til det foregående program er blevet foretaget en underskudsforøgende omklassificering i nationalregnskabet, som tegner sig for ca. 0,25 % af det årlige BNP. Af nyere oplysninger, herunder data fra indeværende år om statens indtægter, fremgår det, at der er en klar risiko for, at underskuddet bliver større i 2007/2008 og således overstige referenceværdien. I denne forbindelse er den forventede forværring af de offentlige finanser ikke i tråd med henstillingen om fortsat konsolidering i Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om det forrige konvergensprogram (4).

(5)

Opdateringen fastsætter ikke nogen kvantitativ mellemfristet målsætning for budgetstillingen. Programmet indeholder fremskrivninger, som er baseret på, at politikken videreføres uændret, og forudser en gradvis reduktion af det offentlige underskud. I 2008/2009 forventes underskudskvoten at falde lidt i forhold til året før. Samme år forventes det strukturelle underskud at blive ca. 0,3 procentpoint mindre. Det primære underskud forventes langsomt at blive større, eftersom stigningen i de primære udgifter kun delvis opvejes af et fald i rentebetalingerne. Følgelig regnes der i programmet med en reduktion af det samlede offentlige underskud på 0,5 procentpoint i 2009/2010 og i gennemsnit 0,25 procentpoint om året i de efterfølgende tre finansår. Efter et underskud på 0,9 % af BNP i 2008/2009 forventes den primære saldo at komme i balance i 2010/2011. En stigning i indtægtskvoten og et fald i udgiftskvoten forventes at bidrage med henholdsvis ca. tre femtedele og to femtedele til tilpasningen i programperioden. Stigningen i indtægtskvoten er jævnt fordelt over hele programperioden, idet en såkaldt »fiscal drag«-effekt for indkomstskattens vedkommende og i mindre omfang allerede bebudede foranstaltninger vil bidrage til at forøge indtægterne.

På udgiftssiden indebærer den i 2007 i Comprehensive Spending Review (CSR) fastsatte udgiftsramme et betydeligt fald i den gennemsnitlige årlige udgiftsvækst mellem 2008/2009 og 2010/2011 sammenlignet med det årlige gennemsnit i de forudgående 10 år. Ministerierne har allerede gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at nå effektivitetsmålene i SR04-perioden (der slutter i 2007/2008) og har offentliggjort en sammenfatning af foreslåede besparelser for CSR-perioden. I 2008/2009 forventes de samlede udgifter imidlertid fortsat at stige hurtigere end det nominelle BNP og dermed medvirke til at øge underskudskvoten. Sammenlignet med det forrige program forventes der i den nye opdatering svagere budgetudsigter, især i de første år af programperioden, også selv om dette delvis skyldes ovennævnte omklassificering i nationalregnskabet. Bruttogældskvoten forventes at holde sig et godt stykke under referenceværdien på 60 % af BNP, også selv om den vil stige frem til 2010/2011.

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet, især som følge af lavere skatteindtægter og den mulige fremkomst af gældsforpligtelser som følge af en mere dybtstikkende og længerevarende tilbagegang i aktiviteterne i den finansielle sektor. En længere periode med justeringer på boligmarkedet kan også bremse op for udgifter, der giver store skatteindtægter, herunder især husholdningernes forbrug. En overskridelse af underskuddet i 2007/2008, som opstår på indtægtssiden, kan betyde, at underskuddet også bliver større i 2008/2009. I betragtning af de risici, der er forbundet med de makroøkonomiske resultater i 2008, forekommer antagelsen i konvergensprogrammet om, at Det Forenede Kongeriges økonomi i 2009/2010 hurtigt vil forbedre sig og vende tilbage til det potentielle vækstniveau, optimistisk og indebærer derfor en risiko for, at underskuddet bliver større end forventet. Det kraftige fald i udgiftsvæksten, der tilsigtes i det seneste CSR, er endvidere ledsaget af målsætninger for betydelige effektivitetsgevinster i forbindelse med offentlige tjenesteydelser, som, hvis de ikke realiseres, meget vel kan presse udgifterne mere i vejret end regnet med i CSR. I fremskrivningerne for 2011/2012 og 2012/2013, efter den kommende CSR-periode, regnes der fortsat med en moderat vækst i udgifterne, men disse fremskrivninger går ud over de detaljerede udgiftsplaner for de enkelte ministerier for de foregående år.

(7)

På baggrund af denne risikovurdering er budgetpolitikken i programmet muligvis ikke tilstrækkelig til at sikre den begrænsede konsolidering, der er planlagt i programmet. Der er en klar risiko for, at underskuddet vil blive højere inden for den nærmeste fremtid og således overskride referenceværdien. Det er usandsynligt, at underskuddet i programperioden vil kunne bringes ned på et niveau, der giver en sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale økonomiske udsving (anslået til 1,5 % af BNP). Tempoet i den finanspolitiske konsolidering bør øges i løbet af programperioden.

(8)

Det Forenede Kongerige ser som helhed ud til at stå over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring ligger tæt på EU-gennemsnittet. Dog stiger pensionsudgifterne noget langsommere, end det gennemsnitligt er tilfældet, hvilket delvis skyldes, at Det Forenede Kongerige i forholdsvis højere grad end andre EU-lande benytter sig af private pensionsordninger. 2007-reformen, der behandler problemet med den potentielt utilstrækkelige pensionssikring i fremtiden, vil formentlig indebære en noget større stigning i udgifterne i forbindelse med befolkningens aldring. Budgetstillingen i 2007 ifølge skønnet i programmet, som er betydeligt forværret i forhold til udgangspositionen i det forrige program, udgør en risiko for holdbarheden af de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Hvis der kan opnås store primære overskud, vil det kunne bidrage til at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet synes at være i tråd med rapporten fra september 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Navnlig er der i begge programmer taget højde for CSR fra 2007, så de bl.a. omfatter en gradvis indførelse af regeringens målsætninger om at effektivisere og højne pris/kvalitetsforholdet i den offentlige sektors ydelser. I konvergensprogrammets budgetfremskrivninger er der taget hensyn til de direkte budgetkonsekvenser af vigtige reformelementer, som er fremhævet i rapporten om gennemførelsen af det nationale reformprogram, bl.a. forhøjelsen og den mere omfattende dækning af den lovfæstede pension samt nye initiativer med henblik på at øge af boligudbuddet, fremme FoU og innovation og forbedre arbejdstagernes kvalifikationer.

(10)

Programmets budgetstrategi er stort set i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der er inkluderet i de integrerede retningslinjer, med hensyn til budgetpolitikken i forbindelse med Lissabonstrategien.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet fortsat mangler i de obligatoriske og fakultative data (5), uden at der er tegn på forbedring som følge af Rådets tidligere henstilling i den henseende.

i)

iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at underskuddet ikke overstiger referenceværdien på 3 % af BNP

ii)

at øge tempoet i den finanspolitiske forbedring i løbet af programperioden, hvilket også vil imødegå de øgede risici for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/29

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2007-2011.

(2)

Væksten i det reale BNP i Italien har siden 1990'erne ligget under gennemsnittet i euroområdet, og den potentielle vækst anslås at være faldet fra over 2 % i begyndelsen af 1990'erne til ca. 1,5 % i de sidste 15 år. På den positive side skal det nævnes, at Italien har oplevet en solid vækst i beskæftigelsen siden århundredeskiftet, og arbejdsløsheden er faldet betydeligt, hvilket også afspejler virkningen af arbejdsmarkedsreformerne.

Mens det vil vare et godt stykke tid, før Italien indhenter EU-gennemsnittet med hensyn til beskæftigelsesgraden, sætter kombinationen af dynamisk vækst i beskæftigelsen og langsom vækst i BNP imidlertid fokus på Italiens produktivitetsproblem. Til trods for det seneste opsving er de mellemfristede udsigter for den italienske økonomi fortsat foruroligende i betragtning af de store strukturelle svagheder. Disse vedrører bl.a. den begrænsede interne konkurrence på tjenestemarkederne, som man er begyndt at se nærmere på i de seneste år. De strukturelle svagheder har resulteret i en lav vækst i produktiviteten, en konstant udhuling af konkurrenceevnen over for udlandet og indtil for nylig et positivt inflationsspænd i forhold til gennemsnittet i euroområdet. En offentlig gældskvote på over 100 % og det stadig forholdsvis høje, om end faldende, budgetunderskud øger den økonomiske usikkerhed og øger omkostningerne ved gældsbetjeningen, hvilket gør Italien sårbart over for stigninger i rentesatserne. Disse faktorer hindrer desuden en mere produktiv anvendelse af offentlige midler og begrænser de automatiske stabilisatorers muligheder for at fungere effektivt. For at opnå en hurtig reduktion af gældskvoten og få de offentlige finanser ind på en holdbar kurs er det af afgørende betydning at opnå yderligere kontrol med den strukturelle primære udgiftskvote, som for nylig er stabiliseret, og øge den potentielle vækst, bl.a. gennem en forbedring af kvaliteten af de offentlige finanser.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i det reale BNP at falde fra 1,9 % i 2007 til 1,5 % i 2008. Herefter følger en moderat, men konstant stigning i resten af programperioden, hvorved væksten forventes at nå 1,8 % i 2011. I betragtning af den seneste udvikling forekommer den anslåede vækst for 2008 som nævnt i programmet at være forholdsvis optimistisk (2), fordi væksten i det reale BNP i 2008 for øjeblikket forventes at ligge tydeligt under den vækst, der er angivet i programmet, hvilket kan få betydning for det økonomiske aktivitetsniveau, også efter 2008. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer også at være i den lave ende for så vidt angår 2008 og plausible derefter. Disse udsigter for inflationen og den underliggende afdæmpning af væksten i enhedsarbejdsomkostningerne ser ud til at være forenelige med en begrænsning af tabet af konkurrenceevne i den italienske økonomi.

(4)

For 2007 anslås det offentlige underskud til 2,4 % af BNP i 2007-opdateringen af stabilitetsprogrammet i forhold til et mål på 2,8 % af BNP i den forrige opdatering. I Kommissionens prognose fra efteråret 2007 forventedes underskuddet at ligge på 2,3 % af BNP. Disse lavere underskudsfremskrivninger skyldes en vækst i det nominelle BNP i 2007, som var 1,8 procentpoint højere end bebudet i 2006-programmet, og den effektive gennemførelse af de korrigerende foranstaltninger i 2006 og 2007, delvis opvejet af supplerende udgifter på omkring 0,9 % af BNP, hovedsagelig sociale overførsler og kapitaludgifter, som blev vedtaget i løbet af 2007. På baggrund af nyere oplysninger kan 2007-underskuddet vise sig at være betydelig lavere end forventet i efterårsprognosen og altså ligge et godt stykke under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Budgetgennemførelsen i 2007 er i overensstemmelse med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. februar om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3) for så vidt angår korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Budgetresultaterne i 2007, som sandsynligvis vil være meget positive, kunne have været endnu bedre, hvis ovennævnte supplerende udgifter ikke var blevet vedtaget i årets løb, og de kan derfor ikke anses for at være helt i overensstemmelse med opfordringen til at udnytte budgetudviklinger, der er bedre end forventet, til at nedbringe underskuddet. Rådet bemærker, at gennemførelsen af 2007-budgettet heller ikke er helt i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007.

(5)

Programmets budgetstrategi tager sigte på at opnå finanspolitisk konsolidering i retning af den mellemfristede budgetmålsætning om en afbalanceret stilling i strukturelle termer, dvs. konjunkturkorrigeret og uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, hvilket efter planen skal nås senest i 2011. På baggrund af økonomiske udsigter, der svarer til udsigterne i det forrige program, er underskudsmålene for 2008-2011 stort set uændrede. Den forventede tilpasning i 2008 er imidlertid ca. 0,5 procentpoint af BNP lavere end planlagt i den forrige opdatering, idet det uændrede mål er baseret på en bedre udgangsstilling. Det offentlige underskud skal efter planen indsnævres med kun 0,2 procentpoint af BNP i 2008, men med ca. 0,75 procentpoint om året derefter for at komme i balance i 2011. Sammensætningen af tilpasningen er kun angivet for 2008, hvor underskudsreduktionen på 0,2 procentpoint af BNP hovedsagelig skal ske på udgiftssiden.

Efter 2008 angiver programmet kun det samlede omfang af de konsolideringsforanstaltninger, der hvert år er nødvendige for at nå budgetmålene inden for et scenario med uændret lovgivning, uden at oplyse noget om deres sammensætning. Bruttogældskvoten, der anslås til 105 % i 2007, dvs. langt over traktatens referenceværdi på 60 %, vil efter planen falde med ca. 10 procentpoint igennem programperioden.

(6)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være afbalanceret i 2008, men derefter kunne budgetresultaterne blive værre end fremskrevet i programmet. Mens det formentlig positive resultat for 2007 vil give en positiv basiseffekt for 2008, planlægges det i finansloven for 2008, at efter at opfyldelsen af budgetmålet er sikret, kan en bedre end forventet fast indtægt anvendes til at finansiere skattesænkninger. På baggrund af den seneste økonomiske udvikling er underskudsresultatet i 2008 også udsat for risikoen for en betydelig lavere vækst i BNP. Realiseringen af underskudsmålet på 2,2 % af BNP i 2008 kunne resultere i en forværring af både den nominelle saldo og den strukturelle saldo i forhold til 2007 (4). Scenariet med uændret lovgivning indebærer en betydelig undervurdering af udgiftstendenserne. Dette sammenholdt med den omstændighed, at der ikke er nogen oplysninger om sammensætningen af den nødvendige konsolideringspakke ud over det nævnte scenario, indebærer tydelige risici. Bl.a. er der endnu ikke fastlagt passende foranstaltninger til begrænsning af væksten i udgifterne. I betragtning af disse risici for budgetmålene kan udviklingen i gældskvoten fra 2009 og fremefter være mindre gunstig end fremskrevet i programmet.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet forenelig med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007 som henstillet af Rådet. Imidlertid kan en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving formentlig ikke sikres før 2010, og budgetstillingen i programmet er formentlig ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning nås inden udgangen af programperioden, som forventet i programmet. I 2008 risikerer den strukturelle saldo at forværres væsentligt, medmindre den bedre end forventede udgangsstilling i 2007 fastholdes. For 2008 er tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er angivet i programmet, utilstrækkelig og bør styrkes for at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvori det præciseres, at for medlemsstater, der deltager i euroområdet og ERM II, bør den årlige forbedring i den strukturelle saldo være 0,5 % af BNP som benchmark. Endvidere bemærker Rådet, at budgetstillingen i 2008 ikke er i overensstemmelse med eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007, hvori der opfordres til en omhyggeligt udformet finanspolitik for 2008 for at fremskynde tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Fra 2009 og fremefter bør budgetstillingen i programmet understøttes af foranstaltninger. På baggrund af ovennævnte risici for gældsfremskrivningerne vil gældskvoten måske ikke falde tilstrækkeligt i retning af referenceværdien igennem programperioden.

(8)

Italien står over for en mellemhøj risiko for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed. Den langsigtede budgetmæssige virkning af aldringen ligger under EU-gennemsnittet, idet pensionsudgifterne viser en mere begrænset stigning end gennemsnittet i EU takket være de vedtagne pensionsreformer. Pensionsudgifterne som andel af BNP er dog fortsat blandt de højeste i EU, og fremskrivningerne hviler på den antagelse, at de nyligt vedtagne reformer gennemføres fuldt ud, især at revisionen af de aktuarmæssige koefficienter gennemføres fra og med 2010 som forudset i den nuværende lovgivning og uden at afvige fra bidragsprincippet, der ligger til grund for det reformerede pensionssystem. Budgetstillingen i 2007 som anslået i programmet, som er bedre end udgangsstillingen i det forrige program, bidrager til at opveje de fremskrevne langsigtede budgetvirkninger af en aldrende befolkning, men er stadig utilstrækkelig til fuldt ud at dække det fremtidige udgiftspres, heller ikke selv om der formentlig bliver tale om et bedre resultat. Endvidere ligger bruttogældens nuværende niveau et godt stykke over traktatens referenceværdi, og hvis den skal reduceres, vil det kræve, at der over en lang periode skal opnås og fastholdes store primære overskud.

(9)

Stabilitetsprogrammet er helt i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Især budgetudviklingen og den finanspolitiske strategi, der præsenteres i programmet, er i overensstemmelse med det, der beskrives mere detaljeret i stabilitetsprogrammet. Selv om det ikke sker systematisk, tager budgetfremskrivningerne i programmet udtrykkeligt hensyn til konsekvenserne for de offentlige finanser af de strukturelle reformforanstaltninger med direkte budgetvirkning, der er omhandlet i rapporten, nemlig de foranstaltninger, der er indeholdt i aftaleprotokollen om velfærd, konkurrenceevne og arbejdsmarkedet af 23. juli 2007, samt nogle foranstaltninger inden for forskning og udvikling.

(10)

Budgetstrategien i programmet er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som udgør en del af de integrerede retningslinjer, og retningslinjerne for euroområdets medlemsstater med hensyn til budgetpolitikker, som er udarbejdet i forbindelse med Lissabonstrategien. Italien burde have fulgt en mere ambitiøs konsolideringsstrategi på baggrund af den positive konjunktur- og budgetudvikling. De foranstaltninger, der er blevet truffet med henblik på at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser, omfatter omklassifikation af budgettet og revision af udgifterne. Der mangler stadig at blive udarbejdet yderligere foranstaltninger med henblik på at begrænse den opadgående tendens i de løbende primære udgifter og forbedre deres effektivitet og omkostningseffektivitet.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet huller i de obligatoriske og fakultative data (5).

i)

på baggrund af de positive resultater i 2007 at styrke budgetmålet for 2008, således at der sikres en ambitiøs tilpasning, og derefter gennemføre den planlagte finanspolitiske konsolidering ved hjælp af nærmere angivne foranstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning med henblik på at nå den inden for programperioden og dermed øge tempoet i gældsreduktionen

ii)

i betragtning af den offentlige gælds meget høje niveau at gennemføre pensionsreformerne fuldstændigt, herunder den planlagte periodiske aktuarmæssige tilpasning, således at store stigninger i de aldersrelaterede udgifter undgås, og

iii)

at udforme budgetstrategien inden for et mellemfristet tidsperspektiv i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen og fortsætte bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser ved at fokusere på deres sammensætning, øge gennemsigtigheden af budgetproceduren og effektivt gennemføre mekanismer til overvågning og kontrol af udgifter.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/34

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2007-2012, dvs. en periode, der af hensyn til sammenfaldet med regeringens program er ét år længere end den påkrævede referenceperiode.

(2)

Mellem 2001 og 2005 voksede det reale BNP med i gennemsnit lidt over 1,5 % om året. Dette svarede til den gennemsnitlige vækst i euroområdet, mens inflationen lå en anelse under gennemsnittet i euroområdet. Siden 2006 er BNP-væksten i Frankrig faldet til under gennemsnittet i euroområdet, og der er tydeligere tegn på strukturelle problemer og en hermed forbundet forværring af konkurrenceevnen. Selv om ledigheden er faldet siden 2005, ligger den fortsat et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet, og beskæftigelsesgraden og antallet af arbejdstimer ligger stadig på et lavt niveau.

I denne sammenhæng vil de foranstaltninger, som regeringen allerede har truffet, og de vidtgående reformer, som regeringen agter at gennemføre på arbejdsmarkedet og produktmarkedet over de kommende fem år, medføre en stigning i den potentielle vækst og en forbedring af både konkurrenceevnen og den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser, hvis de gennemføres fuldt ud. Den offentlige underskudskvote og den offentlige gældskvote er faldende, men fortsat høje. Skønt der for nylig er blevet taget positive skridt til at begrænse udgifterne, navnlig på socialsikringsområdet, har Frankrig det højeste udgiftstryk i euroområdet, og landets underskud ligger fortsat temmelig tæt på tærsklen på 3 % af BNP. Frankrigs planer om at gennemføre reformer, der kan bidrage til at forøge den potentielle vækst, forbedre den franske økonomis konkurrenceevne og fastholde budgetkonsolideringsprocessen, alt imens der gøres en resolut indsats for at begrænse udgifterne og øge effektiviteten på alle niveauer af den offentlige forvaltning, vil bidrage til at klare hovedudfordringerne i de kommende år.

(3)

I programmet præsenteres der to forskellige scenarier for de makroøkonomiske fremskrivninger og budgetfremskrivningerne, nemlig et lavvækstscenario og et højvækstscenario. Lavvækstscenariet udgør referencescenariet for vurderingen af fremskrivninger af de offentlige finanser. Ifølge dette scenario forventes væksten i det reale BNP af accelerere fra 2 % i 2007 til 2-2,5 % i 2008 og 2,5 % i resten af programperioden, hvilket er højere end de lidt over 2 %, som Kommissionens tjenestegrene har beregnet den potentielle vækst til. De bebudede vækstforstærkende reformer af arbejdsmarkedet og produktmarkedet vil gradvis bidrage til et højere vækstpotentiale, hvis omfang og timing er behæftet med usikkerhed. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (2) forekommer selv dette scenario at være baseret på gunstige vækstantagelser, særlig i 2009. En mindre kraftig vækst på mellemlang sigt end den, der opereres med i programmet, er derfor en risiko, også på grund af de noget gunstige forventninger til den internationale udvikling.

(4)

I Kommissionens prognoser fra efteråret 2007 er underskuddet på de offentlige finanser i 2007 beregnet til 2,6 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 2,5 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. I henhold til den nye opdatering forventes underskuddet at blive på 2,4 % af BNP. Ekstraindtægter som følge af bl.a. en positiv basiseffekt i kølvandet på højere indtægter end forventet i 2006 kompenserer stort set for udgifterne til den pakke af finanspolitiske foranstaltninger (især skattenedsættelser), der blev vedtaget i løbet af sommeren for at sætte skub i den økonomiske vækst, og navnlig for udgiftsstigningen på især sundhedsområdet, der blev større end budgetteret, til trods for de korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at mindske overskridelsen af målet for udgifterne til den nationale sygeforsikringsordning (ONDAM) efter »varslingskomitéens« konstatering af overskridelser i juni 2007. Selv om budgetmålet i den forrige opdatering muligvis vil blive nået, kan budgetgennemførelsen i 2007 således kun betragtes som værende delvis i overensstemmelse med Rådets udtalelse af 27. februar 2007 om den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (3), hvori Rådet opfordrede Frankrig til »at udnytte de robuste vækstudsigter og den positive virkning af, at resultatet i 2006 blev bedre end tidligere forventet, til at fremskynde tilpasningen hen imod den mellemfristede målsætning … med henblik på at realisere den senest i 2010 som planlagt og til navnlig at gennemføre budgettet for 2007 på effektiv vis i sin helhed og udnytte enhver mulighed for at øge den strukturelle tilpasning«. Rådet noterer sig også, at budgetgennemførelsen ikke synes at være i overensstemmelse med alle Eurogruppens budgetpolitiske retningslinjer fra april 2007, eftersom de uforudsete ekstraindtægter til dels er gået til skattenedsættelser og større udgifter end budgetteret.

(5)

Den budgetstrategi, der er redegjort for i det opdaterede stabilitetsprogram, tjener først og fremmest til i betydelig grad at bremse stigningen i de offentlige udgifter i en kontekst, hvor der forventes kraftigere vækst takket være de allerede vedtagne og de bebudede strukturreformer, for derved at kunne realisere den mellemfristede målsætning om en strukturel saldo (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo renset for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) i balance senest i 2012.

I henhold til referencescenariet skulle det samlede underskud falde marginalt i 2008, nemlig fra 2,4 % af BNP i 2007 til 2,3 % af BNP, og derefter i et hurtigere tempo med 0,6 procentpoint om året, indtil der vil være opnået balance på de offentlige finanser i 2012. Samtidig forventes det primære overskud at vokse fra 0,2 % af BNP i 2007 til 2,5 % af BNP i 2012. Til trods for mere favorable makroøkonomiske vækstantagelser og en bedre initial budgetstilling er justeringen af den tilpasningskurs, der blev beskrevet i den forrige opdatering, der opererede med 2010 som det år, hvor den mellemfristede målsætning ville blive realiseret, blevet udsat i programmet. Den strukturelle tilpasning er meget begrænset i programperiodens første år og er spredt over en længere årrække. Indsnævringen af underskuddet vil efter planen udelukkende stamme fra en mindskelse af udgifterne. Udgiftstrykket vil efter planen falde med næsten 3 procentpoint af BNP. Indtægtskvoten forventes også at falde en del i 2008 og 2009, men vil derefter stabilisere sig. Den offentlige bruttogæld, der i opdateringen er beregnet til 64,2 % af BNP i 2007 og således ligger over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP, forventes at falde med over 4 procentpoint af BNP i løbet af programperioden og overholde referenceværdien i 2012.

(6)

Budgetresultatet kan blive dårligere end forventet i programmet. Det makroøkonomiske scenario, der tager udgangspunkt i en gunstig international udvikling, forekommer gunstigt over hele programperioden. Det hænger til en vis grad sammen med, at det bygger på en forventning om, at der vil blive gennemført strukturreformer, herunder den allerede aftalte reform af de særlige pensionsordninger og revurderingen af de forskellige ansættelseskontrakter, hvortil kommer reformer, der endnu ikke er truffet beslutning om. For at strukturreformerne kan indvirke fuldt ud på den potentielle vækst, bør de gennemføres med beslutsomhed. På udgiftssiden er der på kort sigt planer om visse konkrete foranstaltninger, der skal bidrage til begrænsningen, f.eks. indførelse af en form for brugerbetaling for bestemte sundhedsydelser og begrænsning af nyansættelser i forbindelse med fratrædelser inden for den offentlige forvaltning.

På mellemlang sigt, hvor konsolideringen forventes at blive mere omfattende, skulle der blive en positiv effekt hovedsagelig som følge af »den generelle revision af de offentlige politikker«, der skulle føre til strukturreformer på alle offentlige udgiftsområder, som der skal træffes afgørelse om i foråret 2008, og som skal dække perioden 2009-2011, men der foreligger endnu ikke nærmere oplysninger om de præcise foranstaltninger, hvorfor der hersker usikkerhed omkring deres indvirkning på de offentlige finanser. Udvidelsen af den for staten gældende udgiftsregel til også at omfatte overførsler til kommunerne kunne bidrage til at begrænse udgifterne. Udgifterne til kommunerne og socialsikringen udgør fortsat en risiko for de samlede offentlige udgifter. I betragtning af de risici, der knytter sig til opfyldelsen af budgetmålene, kan gældskvoten også blive højere end forventet i programmet.

(7)

På baggrund af risikovurderingen ovenfor og den omstændighed, at den strukturelle saldo knap nok vil blive forbedret i 2008 og derefter vil blive forbedret med tæt på 0,5 procentpoint af BNP om året i gennemsnit, er budgetstillingen i programmet ikke tilstrækkelig til at realisere den mellemfristede målsætning senest i 2010 som planlagt i det foregående program og kan endda være utilstrækkelig til at realisere den senest i 2012 som forventet i programmet. Desuden noterer Rådet sig, at budgetstillingen ikke er i overensstemmelse med Eurogruppens retningslinjer fra april 2007. I henhold til programmet vil der i 2009 eksistere en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske udsving. I betragtning af de risici, der knytter sig til opfyldelsen af budgetmålene, kunne denne sikkerhedsmargen være på plads senere. Tilpasningen som anført i programmet svarer ikke til det benchmark på mindst 0,5 % af BNP, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, navnlig som følge af den utilstrækkelige tilpasning i 2008. Rådet noterer sig, at dette ikke er i overensstemmelse med Eurogruppens retningslinjer fra april 2007. I betragtning af de risici, der knytter sig til ovennævnte underskudsfremskrivninger, vil gældskvoten muligvis ikke blive reduceret tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i løbet af programperioden.

(8)

Frankrig står over for en mellemstor risiko for så vidt angår holdbarheden i de offentlige finanser. De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er en anelse mindre end i EU som gennemsnit, idet pensionsudgifterne udviser en mere begrænset stigning takket være de allerede gennemførte pensionsreformer. Trods forbedringen i forhold til 2006 udgør budgetstillingen i 2007 som beregnet i programmet fortsat en risiko for holdbarheden i de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. En fortsættelse af budgetkonsolideringen vil kunne bidrage til at mindske risikoen for holdbarheden i de offentlige finanser.

(9)

Stabilitetsprogrammet er i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. Begge programmer indeholder en gennemgang af regeringens omfattende reformprogram, herunder en arbejdsmarkedsreform, en reorganisering af den offentlige forvaltning og en forbedring af konkurrencevilkårene for virksomhederne. Hidtil har regeringen bl.a. vedtaget en universitetsreform, supplerende incitamenter vedrørende forskningsindsatsen i virksomheder afskaffelse af beskatningen af overtidsbetaling og reformen af detailhandelssektoren (»loi Galland«), og den har besluttet at gennemføre en reform af de særlige pensionsordninger og at sammenlægge ANPE (arbejdsformidlingen) og Unedic (arbejdsløshedunderstøttelsesfonden). Desuden omfatter kommende reformer en lang række andre områder, f.eks. på pensionsområdet og arbejdsmarkedsområdet, herunder en revurdering af ansættelseskontrakter, og det drøftes, hvordan den franske økonomi kan moderniseres på basis af forslagene fra den såkaldte »Attalikommission«. Rapporten om programmets gennemførelse dækker en bred vifte af emner, mens stabilitetsprogrammet indeholder mere information om den seneste udvikling. Ingen af programmerne indeholder systematiske oplysninger om de direkte omkostninger (eller besparelser) forbundet med de vigtigste af de planlagte reformer, der dog skulle understøtte den i stabilitetsprogrammet beskrevne konsolidering af de offentlige finanser.

(10)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og de finanspolitiske retningslinjer for medlemsstaterne i euroområdet, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien. Det er især usandsynligt, at Frankrig vil være i stand til at opfylde sin mellemfristede målsætning for de offentlige finanser senest i 2010, og den offentlige gældskvote er fortsat utilfredsstillende høj.

(11)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at øge budgetkonsolideringstempoet og gældsreduktionstempoet, bl.a. gennem en streng gennemførelse af 2008-budgettet, for at sikre, at der hurtigere opnås en sikkerhedsmargin mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP og — hvis konjunkturbetingelserne tillader det — tage sigte på at nå den mellemfristede målsætning nås senest i 2010 for at yde et afgørende bidrag til forbedringen af den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser

ii)

effektivt at håndhæve de eksisterende udgiftsregler og tage yderligere skridt til at sikre, at alle undersektorer overholder de ambitiøse flerårige udgiftsreduktionsmål for den offentlige sektor, hvilket vil føre til en reduktion af udgiftskvoten i forhold til BNP

iii)

fortsætte og fremskynde strukturreformerne for at øge den potentielle vækst og holde de offentlige udgifter nede.

22.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 49/39

(1)

Den 12. februar 2008 gennemgik Rådet Rumæniens opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2007-2010.

(2)

Rumænien havde en stærk økonomisk vækst på 6,5 % i gennemsnit pr. år mellem 2003 og 2006. Den stærkt voksende økonomi viser imidlertid klare tegn på overophedning med et stort og tiltagende eksternt underskud (anslået til tæt på 13 % af BNP i 2007) med en mindre dækning via finansiering med udenlandske direkte investeringer — trods vedvarende ikke-privatiseringsrelaterede investeringer i 2007 — men som dog til dels kompenseres af en større andel af mellem- og langsigtet kapitaltilstrømning i henhold til de 2007-data, der indtil videre foreligger.

Voksende mangel på arbejdskraft, stærke lønstigninger, der hæmmer konkurrenceevnen, og en hurtig vækst i husholdningernes låntagning er andre tegn på overophedning. En pludselig stigning i inflationen efter en lang periode med vellykket prisafdæmpning blev især udløst af chok på udbudssiden på grund af ringe resultater i landbrugssektoren i 2007, der skyldtes vejrforholdene. Dette blev forstærket af indvirkningen på den samlede indkomstefterspørgsel, væksten i låntagningen, en ikke-restriktiv finanspolitik og lønpolitik i den offentlige sektor og deprecieringen af leuen siden august 2007 (efter de seneste års appreciering). Hvis Rumænien skal fortsætte på sin hurtige konvergensvej hen imod det gennemsnitlige per capita-BNP for EU-27, er det nødvendigt at tackle de voksende eksterne ubalancer. I denne sammenhæng har finanspolitikken en vigtig rolle ved at neddæmpe den interne efterspørgsel, samtidig med at den udformes til også at forbedre kvaliteten i de offentlige finanser, navnlig ved et skifte hen imod vækststimulerende investeringer.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at vokse fra 6,1 % i 2007 til 6,5 % i 2008 for derefter at aftage til 5,8 % af BNP i 2010. Vurderet på baggrund af de i øjeblikket foreliggende oplysninger (2) er den fremskrevne vækst i 2008 og 2009 optimistisk. Det er navnlig uklart, hvordan nettoeksportens negative bidrag til væksten kan reduceres i en situation med stigende enhedslønomkostninger og stærkt efterspørgselspres, der forstærkes af en ikke-restriktiv finanspolitik. På baggrund af den generelle revurdering af risikotillæggene på de internationale finansmarkeder giver størrelsen og den hurtige forværring af de eksterne ubalancer anledning til bekymring som afspejlet i deprecieringstendensen for leuen siden midten af 2007. Programfremskrivningerne for inflationen virker også meget lavt sat. Det stærke inflationære pres, der følger af lønudviklingen (inkl. de offentlige lønninger), den hurtige stigning i de internationale fødevare- og råvarepriser og den svækkede valutakurs (efter en lang periode med appreciering), tyder på en mere udtalt opbremsning i den hurtige inflationsafdæmpningsproces. Inflationsspændet (HICP) over for EU-27 forventes således at stabilisere sig eller forventes kun at indsnævres lidt i løbet af prognoseperioden. Alt i alt vil politiksammensætningen i programmet antagelig ikke føre til fremskridt hen imod en nominel konvergens.

(4)

Ifølge det opdaterede program er det fremskrevne offentlige underskud i 2007 2,9 % af BNP, hvilket er 0,2 procentpoint højere end Kommissionens efterårsprognose og målet i det forrige program. Den positive basiseffekt af det lavere end forventede underskud i 2006 blev udlignet af stigningen i udgifterne, som oversteg stigningen i indtægterne i 2007. Budgetgennemførelsen i 2007 harmonerer derfor ikke med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. marts 2007 om det forrige konvergensprogram til at »udnytte de økonomiske opgangstider til en væsentlig styrkelse af tempoet i tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning ved at sigte mod mere krævende budgetmål i 2007« (3).

(5)

Opdateringen bekræfter det forrige programs vigtigste mål om at nå den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud (dvs. et underskud i konjunkturkorrigerede termer uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) på 0,9 % i 2011 (dvs. efter programperioden). Programmet sigter mod en stabilisering af underskuddet på 2,9 % af BNP i perioden 2007-2009 og en reduktion til 2,4 % af BNP i 2010. Den primære saldo følger en lignende udvikling. Der gøres ikke nogen finanspolitisk indsats mellem 2007 og 2009, hvor det strukturelle underskud skønnes at forblive konstant på omkring 3,5 % af BNP, og først i 2010 er der planlagt en tilpasning på 0,75 % hen imod den mellemfristede målsætning. Sammenlignet med det forrige konvergensprogram, der sigtede på en forholdsvis gradvis tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning og ikke kun en tilpasning i den sidste del af programperioden, er budgetmålene mindre ambitiøse på trods af, at der opereres med gunstigere vækstantagelser i 2008-2009. Tilpasningen i opdateringen baseres på en betydelig stigning i indtægterne i forhold til BNP (en stigning på 3,5 procentpoint, der overvejende bygger på optimistiske fremskrivninger af indtægtsgrundlaget), som er endnu større end den markante stigning i udgifterne i forhold til BNP (tæt på 3 procentpoint).

Det største bidrag til indtægtsstigningerne (1,4 procentpoint af BNP) kommer fra skatter som følge af en forventet vækst i de direkte skatter (indkomstskatterne forventes at stige som følge af en gunstig udvikling i den gennemsnitlige indtjening og antallet af ansatte, og selskabsskatterne påvirkes positivt af nedskæringerne i arbejdsgivernes sociale bidrag), men også som følge af momsforanstaltninger (vedrørende tidspunkterne for momsindtægterne), men dette er ikke tilstrækkeligt tydeligt forklaret i programmet. »Andre indtægter« stiger i et lignende omfang, hvilket også afspejler en forventet stigning i EU-midlerne. De sociale bidrag bliver genstand for en række reformtiltag i 2008 med en forventet positiv nettoeffekt (satsnedskæringer på 6 procentpoint, indførelse af den anden pensionssøjle og udvidelse af pensionsbidragsgrundlaget ved fjernelse af loftet på fem gange gennemsnitslønnen og ved at medtage bonusser i beskatningsgrundlaget). På udgiftssiden skyldes ændringen i vid udstrækning en væsentlig stigning i de offentlige investeringer som følge af en forventet betydelig stigning i absorptionen af EU-midler, som forekommer ambitiøs. De sociale udgifter (specielt pensioner) forventes også at stige betydeligt. Denne stigning vil kun delvis blive udlignet af en kraftig nedgang i aflønningen af ansatte og subsidier (ikke underbygget i programmet).

(6)

Budgetresultatet kan blive værre end forventet i programmet. Det er navnlig usandsynligt, at det planlagte indtægtsniveau i 2007 nås i betragtning af den gunstige skatteelasticitet, der anvendes i programmet, og de seneste data vedrørende budgetgennemførelsen. Dette kan medføre en negativ basiseffekt for indtægterne i programperioden, som indebærer værre budgetresultater end fremskrevet for perioden 2008-2010. Dette kunne forstærkes ved gunstige vækstantagelser, der ligger til grund for årene 2008-2009. Stigningen i specielt de sociale bidrag og de indirekte skatter kan også være overvurderet. På udgiftssiden synes programmet at fortsætte mønstret med overbudgettering af investeringsudgifter. Der er følgelig risiko for, at de ressourcer, der er afsat til investeringer, i det mindste delvis vil blive overført til løbende udgifter som set tidligere, særlig til de poster, der ser ud til at være underbudgetteret i programmet, nemlig aflønning af ansatte, sociale overførsler og subsidier.

Programmet opererer med en forsigtigere offentlig lønpolitik i perioden 2008-2010, men det dokumenteres ikke i programmet og forekommer heller ikke realistisk i lyset af de tidligere offentlige lønoverskridelser: i 2006 og 2007 var lønstigningerne mere end to gange så store som oprindeligt planlagt. Tages der hensyn til dette skifte i udgifterne, kan udgifterne i forhold til BNP blive højere end planlagt, navnlig i årene 2009-2010. Yderligere risikofaktorer består i, at der er svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen, at der vil være et tryk på udgifterne i valgårene 2008 og 2009, og at der er usikkerhed i forbindelse med den såkaldte »ejendomsfond«, for så vidt angår størrelsen af det offentliges kompensationer til ejerne af de ejendomme, der blev nationaliseret under kommuniststyret. Den finanspolitiske stramning, der opereres med i 2010, er ikke tilstrækkeligt dokumenteret med konkrete foranstaltninger.

(7)

I lyset af denne risikovurdering er budgetstillingen i programmet ikke tilstrækkelig til at sikre, at den mellemfristede budgetmålsætning opfyldes i 2011, således som det er planlagt i programmet. Ved udgangen af programperioden vil der ikke være skabt en sikkerhedsmargen mod at overskride underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP (anslået til 1,75 % af BNP), og der er således en alvorlig risiko for, at referenceværdien vil blive overskredet i en ikke fjern fremtid. Efter en kraftig forværring af underskuddet i 2007 kan der ikke forventes nogen tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning før 2010 på trods af det faktum, at økonomien er ved at vise tegn på overophedning. Dette er ikke i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Budgetpolitikken hjælper ikke til at tackle de makroøkonomiske skævheder, der er påpeget ovenfor, navnlig det store og voksende eksterne underskud og det indenlandske efterspørgselspres, som risikerer at true den makroøkonomiske og finansielle stabilitet.

(8)

Da der ikke foreligger langsigtede fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter på grundlag af fælles makroøkonomiske antagelser fra Udvalget for Økonomisk Politik/Kommissionen, er det ikke muligt at vurdere virkningen af befolkningens aldring i Rumænien på et sammenligneligt og robust grundlag, således som det i øjeblikket sker for de andre medlemsstater. I betragtning af den nuværende demografiske struktur kan en betydelig virkning af aldringen på udgifterne ikke udelukkes, men 2007-budgetstillingen i programmet med et stort strukturelt underskud er ikke tilstrækkeligt til at stabilisere gælden, selv før der tages hensyn til den langsigtede budgetvirkning af aldringen. En forbedring af den strukturelle budgetstilling på mellemlang sigt vil således bidrage til at mindske usikkerhedsmomenterne for de offentlige finansers holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet synes i et vist omfang at være i overensstemmelse med det nationale reformprogram fra juli 2007. Det bekræfter især de vigtigste økonomisk-politiske prioriteringer, f.eks. forbedring af kvaliteten og styringen af de offentlige udgifter, erhvervsklimaet og den offentlige forvaltning og de vigtigste reformer, som direkte har indflydelse på arbejdsmarked, pensioner, sundhedsvæsen og uddannelse. Det bekræfter også udgiftsprioriteringen inden for uddannelse, forskning, sundhed, infrastruktur, miljø og landbrug. På den anden side indeholder konvergensprogrammet ikke systematiske oplysninger om de direkte budgetomkostninger til de vigtigste reformer, der er anført i det nationale reformprogram.

(10)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der sket fremskridt, men der er visse huller i programmet i de obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at øge tempoet væsentligt i tilpasningen i retning af den mellemfristede målsætning ved at sigte mod betydeligt mere ambitiøse budgetmål i 2008 og de efterfølgende år for at begrænse risikoen for et uforholdsmæssigt stort underskud, skabe makroøkonomisk stabilitet og kontrollere stigningen i de eksterne skævheder og tackle risikomomenterne for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed

ii)

at begrænse den forventede høje stigning i de offentlige udgifter, forbedre sammensætningen af disse med det formål at øge vækstpotentialet og forbedre planlægningen og gennemførelsen af udgifterne inden for en bindende mellemfristet ramme

iii)

at videreføre foranstaltninger til dæmpning af inflationspresset ved at supplere den anbefalede stramning af finanspolitikken med en hensigtsmæssig offentlig lønpolitik og yderligere strukturreformer.