1.   Medlemsstaterne sikrer modelleringens kvalitet og validerer modelleringsprogrammer i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i denne artikel.

2.   Såfremt det er muligt, skal kvaliteten af alle inputdatasæt kontrolleres og sikres, inden de anvendes som input til et modelleringsprogram. Medlemsstaterne foretager disse kvalitetstjek, inden de eksekverer hvert modelleringsprogram.

3.   Hvor det er muligt, skal de måledata, der anvendes til validering af modelleringsprogrammer, omfatte en variabilitet med hensyn til prøvetagningsstederne for at dække de relevante miljøer for et givet forurenende stof i interesseområdet.

4.   Kvalitetsmålet for modellering verificeres på et tilstrækkeligt antal prøvetagningssteder i overensstemmelse med kravene i punkt A i bilag V til direktiv (EU) 2024/2881.

5.   Ved evaluering af modelleringsprogrammer, hvori modeller og målinger anvendes integreret, må der kun bruges måledata, der ikke anvendes i modelleringsprogrammets resultater, og som opfylder datakvalitetsmålene i bilag V til direktiv (EU) 2024/2881, til evaluering af, om kvalitetsmålet for modellering er opfyldt. I så fald evaluerer medlemsstaterne, såfremt det er muligt, modelleringsprogrammer, hvori modeller og målinger anvendes integreret, ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilag II, eller enhver anden metode, der giver tilsvarende resultater.

6.   Hvis der anvendes modelleringsprogrammer til fastlæggelse af prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitetsområder, skal sådanne modelleringsprogrammer opfylde kravene i punkt A i bilag V til direktiv (EU) 2024/2881.

1.   I alle zoner, der er klassificeret som over vurderingstærsklerne, jf. artikel 7, i direktiv (EU) 2024/2881, anvender medlemsstaterne enten målinger i overensstemmelse med denne afgørelses artikel 6 eller modelleringsprogrammer i overensstemmelse denne afgørelses artikel 7 eller en kombination af disse til at vurdere prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitetsområder i de pågældende zoner.

2.   I alle zoner, der er klassificeret som værende under vurderingstærsklerne, jf. artikel 7 i direktiv (EU) 2024/2881, kan medlemsstaterne, hvis der anvendes prøvetagningssteder til vurdering af luftkvaliteten, vurdere disse prøvetagningssteders geografiske repræsentativitetsområder. Hvis der foretages en sådan vurdering, kan den understøttes af målinger, modelleringsprogrammer, ekspertanalyser eller en kombination af disse metoder.

1.   Medlemsstaterne vurderer prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitetsområder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2.   Medlemsstaterne identificerer steder eller områder med koncentrationer svarende til dem, der måles på et prøvetagningssted for et givet forurenende stof, ved hjælp af tolerancetærskler i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, for målinger og tolerancetærskler i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, for modelleringsprogrammer.

Med henblik på første afsnit vælges den centrale værdi som følger:

Medlemsstaterne kan anvende andre parametre end den årlige middelværdi såsom relevante percentiler eller sæsonbestemte gennemsnit, herunder på timebasis, 8-timersbasis, døgnbasis, AOT40-basis og vintergennemsnit i forbindelse med forurenende stoffer med grænse- eller målværdier, der er fastsat for andre parametre end den årlige middelværdi.

3.   Medlemsstaterne foretager en nærmere fastlæggelse af de områder, der er identificeret i medfør af stk. 2, i overensstemmelse med reglerne i dette stykke.

Det geografiske område kan omfatte områder, der ikke støder op til hinanden, men skal i sin udstrækning i princippet være begrænset af grænserne for den pågældende zone. For prøvetagningssteder, som er bestemt til at være repræsentative for områder, der er større end en given luftkvalitetszone, kan medlemsstaterne anvende alternative geografiske begrænsninger.

Steder på eller i nærheden af stærkt trafikerede veje i forstæder eller landdistrikter kan udelukkes fra de områder, der er identificeret for prøvetagningssteder med bybaggrund, selv om koncentrationerne i disse områder ligger inden for det toleranceinterval, der er beregnet for prøvetagningsstedet.

Hvis det område, der er identificeret for et prøvetagningssted, dækker et større område end den by eller det byområde, hvor prøvetagningsstedet er placeret, kan det identificerede område begrænses yderligere til byen eller byområdet.

Steder, hvor luftkvalitetsvurdering ikke er påkrævet i henhold til punkt A.2 i bilag IV til direktiv (EU) 2024/2881, kan udelukkes fra det identificerede område.

4.   Medlemsstaterne tager hensyn til kilderelaterede oplysninger med henblik på udelukkelse af steder fra de områder, der er identificeret og nærmere fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og som har væsentligt forskellige forureningsprofiler eller spredningsforhold. Medlemsstaterne foretager ekspertanalyser for at identificere sådanne steder.

1.   Både faste og indikative målinger kan anvendes til at vurdere prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitetsområder, alt efter hvad der er relevant.

2.   Når medlemsstaterne anvender indikative målinger til at vurdere et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde, sikrer de, at målingerne er jævnt fordelt over kalenderåret og over perioden april-september for ozon, og at visse perioder af året ikke er over- eller underrepræsenteret.

Når medlemsstaterne udelukkende anvender indikative målinger til at vurdere et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde, sikrer de, at antallet og den geografiske fordeling af indikative målinger er således, at den forventede variabilitet i koncentrationerne af forurenende stoffer så vidt muligt kan reproduceres.

Usikkerheden i forbindelse med den indikative måling for et specifikt forurenende stof kan være den usikkerhed, der er fastsat for modelleringsprogrammer i punkt A i bilag V til direktiv (EU) 2024/2881 for det pågældende forurenende stof.

3.   Medlemsstaterne identificerer steder med koncentrationer svarende til den centrale værdi, jf. artikel 5, stk. 2, litra a), for et givet forurenende stof i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i dette stykke.

En tolerancetærskel på 15 % af den centrale værdi eller en minimumstolerancetærskel som fastsat i bilag I, alt efter hvilken der er størst, anvendes over og under den centrale værdi til at beregne et koncentrationsinterval.

Ved beregningen af det koncentrationsinterval, som er omhandlet i andet afsnit, kan værdierne afrundes til to betydende cifre.

Den målte koncentration af det pågældende forurenende stof på et givet sted sammenholdes med det koncentrationsinterval, der er beregnet i overensstemmelse med andet afsnit.

Når den målte koncentration på et givet sted falder inden for det koncentrationsinterval, der er beregnet i overensstemmelse med andet afsnit, medtages dette sted i det område, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 7 anvende modelleringsprogrammer til også at medtage områder i nærheden af de steder, der er identificeret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, i et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde.

Ekspertanalyser, herunder, men ikke begrænset til, vurderingen af steder og kilderelaterede oplysninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3 og 4, kan anvendes til også at medtage områder i nærheden af de steder, der er identificeret i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, i et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde. Ekspertanalyser kan også understøttes af måleresultater fremkommet ved målemetoder, som hverken er referencemålemetoder eller ækvivalente målemetoder.

1.   Når medlemsstaterne anvender modelleringsprogrammer til at vurdere et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde, udarbejder de et kort over de modellerede koncentrationer af et givet forurenende stof i det relevante område, hvor prøvetagningsstedet er placeret.

Medlemsstaterne sikrer, at de modelleringsprogrammer, der anvendes til at udarbejde kortet over modellerede koncentrationer, opfylder kriterierne i denne afgørelses artikel 2 og 3.

2.   Medlemsstaterne identificerer områder med modellerede koncentrationer svarende til den centrale værdi, jf. artikel 5, stk. 2, litra b), for et givet forurenende stof i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i dette stykke.

En tolerancetærskel på 15 % af den centrale værdi eller en minimumstolerancetærskel som angivet i bilag I, alt efter hvilken der er størst, anvendes over og under den centrale værdi til at beregne et koncentrationsinterval.

Ved beregningen af det koncentrationsinterval, som er omhandlet i andet afsnit, kan værdierne afrundes til to betydende cifre.

Den modellerede koncentration for alle områder sammenholdes med det koncentrationsinterval, der er beregnet i overensstemmelse med andet afsnit.

Når den modellerede koncentration for et område falder inden for det koncentrationsinterval, der er beregnet i overensstemmelse med andet afsnit, medtages dette område i det område, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne kan anvende ekspertanalyser, herunder, men ikke begrænset til, vurderingen af steder og kilderelaterede oplysninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3 og 4, til at vurdere et områdes lighed med et givet prøvetagningssted.

1.   Uden at det berører artikel 4, udarbejder medlemsstaterne et kort, der afgrænser alle prøvetagningssteders geografiske repræsentativitetsområder for et givet forurenende stof inden for en given zone eller et alternativt geografisk område i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt i denne artikel.

2.   Når der efter metoden i artikel 5-7 identificeres et sted eller et område for mere end ét prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde, beholder medlemsstaterne enten stedet eller hele det overlappende område i alle de geografiske repræsentativitetsområder for de pågældende prøvetagningssteder eller medtager det kun i det geografiske repræsentativitetsområde for det prøvetagningssted, der har størst lighed med det pågældende sted eller område i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.

3.   Ligheden mellem prøvetagningssteder og mellem et prøvetagningssted og et modelleret område som omhandlet i stk. 2 vurderes med hensyn til prøvetagningsstedets type, placeringens karakteristika, relevante emissionskilder og koncentrationsniveauer.

4.   Når alle prøvetagningssteders geografiske repræsentativitetsområde for et givet forurenende stof er vurderet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4-8, udarbejder medlemsstaterne det kort over prøvetagningsstedernes geografiske repræsentativitetsområder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Kortet over geografiske repræsentativitetsområder udarbejdes ved hjælp af data fra et enkelt år inden for de seneste fem år. Medlemsstaterne kan anvende en passende metode, herunder anvendelse af data fra flere år, for at tage højde for variabiliteten mellem årene, forudsat at metodens pålidelighed påvises.

Medlemsstaterne gennemgår kortet over det geografiske repræsentativitetsområde, og en sådan gennemgang skal som minimum finde sted efter hver revision, der foretages i overensstemmelse med punkt D.9 i bilag IV til direktiv (EU) 2024/2881, og derudover når der er relevante ændringer af overvågningsnettet eller væsentlige ændringer i forureningskilderne eller i de meteorologiske forhold.

1.   Medlemsstaterne anvender resultater af indikative målinger til vurdering af luftkvaliteten og til at give oplysninger om den geografiske fordeling af luftforurenende stoffer, når disse målinger viser en overskridelse af en grænse- eller målværdi.

2.   Medlemsstaterne kan anvende resultater af indikative målinger til vurdering af luftkvaliteten og til at give oplysninger om den geografiske fordeling af luftforurenende stoffer, når der ikke er nogen overskridelse af en grænse- eller målværdi.

3.   Vurderes overholdelsen af grænse- eller målværdier på timebasis, 8-timersbasis og døgnbasis ved hjælp af indikative målinger, kan medlemsstaterne anvende den tilsvarende percentil til beregning af overskridelsesstatistikker.

1.   Medlemsstaterne anvender modellerede koncentrationer til at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænse- eller målværdierne, når både den modellerede koncentration på et sted, der er omfattet af et prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde, og prøvetagningsstedets måling viser en overskridelse af en grænse- eller målværdi.

2.   Medlemsstaterne må ikke anvende modellerede koncentrationer til at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænse- eller målværdierne på et givet sted, når de modellerede koncentrationer ikke viser en overskridelse af en grænse- eller målværdi på dette sted, og stedet samtidig er omfattet af det geografiske repræsentativitetsområde for et prøvetagningssted, som viser en overskridelse af den pågældende grænse- eller målværdi.

Opstår den i første afsnit beskrevne situation, vurderer medlemsstaterne, om det er nødvendigt at foretage en gennemgang af deres modelleringsprogram. Denne gennemgang skal vurdere, om modelleringsprogrammet er egnet til formålet, og skal være afsluttet senest et år efter, at det modelleringsprogram, der udløste gennemgangen, blev anvendt.

3.   Medlemsstaterne anvender modellerede koncentrationer til at vurdere luftkvaliteten i forhold til vurderingstærsklerne på et givet sted, når den modellerede koncentration på dette sted ligger over vurderingstærsklen og under grænse- eller målværdien, og stedet ikke er omfattet af et fast prøvetagningssteds geografiske repræsentativitetsområde.

I så fald kan medlemsstaterne vælge ikke at anvende modellerede koncentrationer til at vurdere luftkvaliteten i forhold til vurderingstærsklerne, såfremt de udfører mindst én yderligere måling, hvis geografiske repræsentativitetsområde dækker det modellerede sted. Sådanne målinger skal foretages senest to kalenderår efter, at modelleringsprogrammet blev anvendt, hvis der er tale om faste målinger, og senest et kalenderår efter, at modelleringsprogrammet blev anvendt, hvis der er tale om indikative målinger. De yderligere målinger skal dække mindst ét kalenderår i overensstemmelse med de mindstekrav til datadækning, der er fastsat i punkt B i bilag V til direktiv (EU) 2024/2881.

4.   I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 1-3, og uden at det berører artikel 8, stk. 6, i direktiv (EU) 2024/2881, kan medlemsstaterne anvende modellerede koncentrationer med henblik på at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænse- eller målværdierne og i forhold til vurderingstærsklerne.

5.   Medlemsstaterne kan anvende modelleringsresultater til at give oplysninger om den geografiske fordeling af koncentrationer af luftforurenende stoffer, til at identificere potentielle hotspots i zonen og, hvis det er relevant, til at give oplysninger om overskridelsesområdet, der er beregnet af modelleringsprogrammet.