(1)

Kommissionen har i sin henstilling (EU) 2022/2337 (1) henstillet til medlemsstaterne at træffe en række foranstaltninger med henblik på at ajourføre og forbedre forskellige aspekter af deres politikker vedrørende erhvervssygdomme. Disse foranstaltninger vedrører anerkendelse af, erstatning for og forebyggelse af erhvervssygdomme, fastsættelse af nationale mål for nedbringelse af erhvervssygdomme, indberetning og registrering af erhvervssygdomme, indsamling af data om sygdomsepidemiologi, fremme af forskning i lidelser i forbindelse med erhvervsaktivitet, bedre diagnosticering af erhvervssygdomme, formidling af statistiske og epidemiologiske data om erhvervssygdomme samt fremme af de nationale sundhedsvæsners aktive medvirken i indsatsen for at forebygge erhvervssygdomme.

(2)

Asbest er et farligt kræftfremkaldende stof, som stadig påvirker adskillige økonomiske sektorer såsom bygningsrenovering, råstofudvinding, affaldshåndtering og brandbekæmpelse, hvori arbejdstagerne kan være i stor fare for eksponering. Det anslås, at mellem 4,1 og 7,3 millioner arbejdstagere i øjeblikket udsættes for asbest (2). Asbest klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 1A i henhold til del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3). Erhvervsbetinget cancer er den vigtigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i Unionen (4) og skyldes primært eksponering for kræftfremkaldende stoffer såsom asbest. Det anslås, at 75 % af de kræfttilfælde, der anerkendes som erhvervsbetingede i medlemsstaterne, er asbestrelaterede (5). Den gradvise begrænsning af anvendelsen af asbest i Unionen begyndte i 1988, mens fremstilling, markedsføring og anvendelse af asbest har været forbudt siden 2005 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (6). På trods af dette er der et stort vedvarende problem, da der stadig findes asbest i mange ældre bygninger. Disse vil sandsynligvis blive renoveret, tilpasset eller nedrevet i de kommende år. Arbejdstagernes eksponering for asbest forventes at øges i alle medlemsstater, efterhånden som arbejdet under strategien for renoveringsbølgen (7) skrider frem. Desuden har asbestrelaterede sygdomme en lang latenstid. Da det kan tage op til 30 år eller længere fra eksponeringstidspunktet, før de første sygdomstegn indtræder, forventes asbestrelaterede dødsfald og sygdomme som følge af eksponering, der fandt sted før forbuddet i 2005, at forekomme indtil slutningen af 2020'erne og 2030'erne.

(3)

I den forbindelse blev en effektiv reduktion af eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer såsom asbest et af målene i Kommissionens europæiske kræfthandlingsplan (8) og handlingsplanen for nulforurening (9). Desuden er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (10) om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbestblevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 (11), som bl.a. sænkede den gældende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for asbest betydeligt.

(4)

Henstilling (EU) 2022/2337 omfatter flere asbestrelaterede sygdomme. I bilag I til henstillingen, som indeholder den europæiske liste over erhvervssygdomme, findes: asbestose, mesotheliom efter indånding af asbeststøv, komplikation af asbest i form af bronchogent karcinom, fibrotiske sygdomme i pleura med luftvejsrestriktioner forårsaget af asbest og lungekræft efter indånding af asbeststøv. I bilag II til henstillingen, som indeholder en supplerende liste over sygdomme, der mistænkes for at være erhvervssygdomme, og som på et senere tidspunkt kan overvejes med henblik på optagelse på den europæiske liste over erhvervssygdomme findes: Larynx-cancer (strubekræft) som følge af inhalation af asbeststøv.

(5)

Efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om at arbejde hen imod en asbestfri fremtid (12) vedtog trepartsudvalget Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) under hensyntagen til udkastet til udtalelse fra den særlige arbejdsgruppe og udtalelsen fra den tekniske ekspertgruppe, der blev nedsat til støtte for arbejdet med behovet for eventuelt at indarbejde yderligere asbestrelaterede sygdomme i Kommissionens henstilling om den europæiske liste over erhvervssygdomme, den 29. maj 2024 en udtalelse (13) om behovet for at ajourføre Kommissionens henstilling vedrørende den europæiske liste over erhvervssygdomme ved at indarbejde yderligere asbestrelaterede sygdomme.

(6)

Under hensyntagen til udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen bør følgende asbestrelaterede sygdomme tilføjes i bilag I: larynxcancer forårsaget af asbest (i stedet for det nuværende punkt »Larynx-cancer (strubekræft) som følge af inhalation af asbeststøv« i bilag II til henstillingen), ovarialt karcinom forårsaget af asbest, pleural plaque med funktionsnedsættelse af lungerne forårsaget af asbest og godartet pleuraeffusion forårsaget af asbest. Desuden bør følgende sygdomme tilføjes i bilag II: tyktarmskræft forårsaget af asbest, endetarmskræft forårsaget af asbest, og mavekræft forårsaget af asbest.

(7)

Desuden bør visse typografiske fejl i bilagene til henstilling (EU) 2022/2337 rettes. Det drejer sig om rækkerne »302 Komplikation af asbestose i form af bronchogent karcinom«, der læses som »302 Komplikation af asbestose i form af bronchogent karcinom« og »2.108 Thiopen«, som bør læses som »2.108 Thiophen« (vedrører ikke den danske udgave).

(8)

Selv om anerkendelse af erhvervssygdomme er et spørgsmål, der er tæt forbundet med udformningen af de sociale sikringsordninger, som henhører under medlemsstaternes kompetence, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at anerkende de erhvervssygdomme, der er opført på den europæiske liste over erhvervssygdomme. Som anført i Kommissionens meddelelse »EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 — Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring« (14) (»EU's strategiramme«), er der fortsat behov for at øge fokus på erhvervssygdomme. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper, som udgør kernen i Rådets direktiv 89/391/EØF (15) om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og de relaterede direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (16), bør denne henstilling være et vigtigt supplerende instrument til at forebygge erhvervssygdomme på EU-plan. Derudover er det vigtigt at støtte arbejdstagere, der er blevet syge, og familier, der har mistet pårørende som følge af eksponering på arbejdspladsen.

(9)

I overensstemmelse med EU's strategiramme bør medlemsstaterne opfordres til aktivt at inddrage alle aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, i arbejdet med at udvikle foranstaltninger til effektiv forebyggelse af erhvervssygdomme.

(10)

I EU's strategiramme nævnes behovet for et styrket evidensgrundlag for at understøtte lovgivning og politik og for forskning og dataindsamling, både på EU-plan og nationalt plan, som en forudsætning for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker. Samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis er afgørende for at opnå bedre analyser og forebyggelse i hele Unionen.

(11)

Henstillingen til medlemsstaterne om at sende Kommissionen statistiske og epidemiologiske oplysninger om erhvervssygdomme, der anerkendes på nationalt plan, og give de berørte parter adgang til disse oplysninger, er fortsat relevant i betragtning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (17) og i lyset af udviklingen i forbindelse med europæiske statistikker over erhvervssygdomme.

(12)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 (18), har blandt andet til opgave at forsyne EU's institutioner og organer og medlemsstaterne med de foreliggende objektive oplysninger af teknisk, videnskabelig og økonomisk art og den faglige ekspertise, der er nødvendig for en forsvarlig og effektiv udformning og gennemførelse af politikker til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og at indsamle, analysere og videreformidle tekniske, videnskabelige og økonomiske oplysninger i medlemsstaterne. Følgelig bør agenturet ligeledes spille en væsentlig rolle i udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis vedrørende forebyggelse af erhvervssygdomme.

(13)

De nationale offentlige sundhedsvæsner kan spille en vigtig rolle i indsatsen for at forbedre forebyggelsen af erhvervssygdomme, navnlig via en øget bevidstgørelse af sundhedspersonalet med henblik på at øge kendskabet til og forbedre diagnosticeringen af disse sygdomme,

(14)

Da det er nødvendigt at tilføje de sygdomme, der er omhandlet i betragtning 6, i henstillingen om den europæiske liste over erhvervssygdomme og at rette visse typografiske fejl i teksten, erstatter denne henstilling (EU) 2022/2337 —