14.6.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 842/2006

af 17. maj 2006

om visse fluorholdige drivhusgasser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 95 med hensyn til artikel 7, 8 og 9 i denne forordning,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 14. marts 2006 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sjette miljøhandlingsprogram (3) anføres klimaændringer som et prioriteret indsatsområde. I programmet erkendes det, at Fællesskabet er forpligtet til i perioden 2008-2012 at opnå en 8 %'s reduktion i emissionen af drivhusgasser i forhold til 1990-niveauet, og at de globale drivhusgasemissioner på længere sigt skal nedbringes med ca. 70 % i forhold til 1990-niveauet.

(2)

Endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (4), er at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet.

(3)

Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (5) forpligter Fællesskabet og dets medlemsstater til i perioden 2008-2012 at reducere deres samlede menneskeskabte emissioner af de i bilag A til Kyoto-protokollen opførte drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990-niveauet.

(4)	Mange af de fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen og denne forordning, har et højt globalt opvarmningspotentiale.

(5)

Der bør fastsættes bestemmelser om forebyggelse og minimering af emissioner af fluorholdige drivhusgasser, uden at dette berører Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (6), Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (9).

(6)	Det primære formål med denne forordning er at reducere emissionerne af de fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, og dermed at beskytte miljøet. Retsgrundlaget bør derfor være traktatens artikel 175, stk. 1.

(7)

Det er dog hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsplan på grundlag af traktatens artikel 95 for at harmonisere kravene til anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og markedsføring og mærkning af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser. Markedsførings- og anvendelsesrestriktioner for visse anvendelser af fluorholdige drivhusgasser anses for hensigtsmæssige, hvor der findes levedygtige alternativer og hvor forbedring af indeslutning og genvinding ikke er mulig. Samtidig bør der tages hensyn til frivillige tiltag i nogle industrisektorer, samt, at der til stadighed er udvikling af alternativer i gang.

(8)	Anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning bør anspore til teknologisk innovation ved at fremme fortsat udvikling af alternative teknologier og overgang til allerede eksisterende teknologier, som er mere miljøvenlige.

(9)	Medlemsstaterne bør lette grænseoverskridende overførsel af genvundne fluorholdige drivhusgasser med henblik på destruktion eller regenerering i Fællesskabet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald (10).

(10)

Markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som anført i bilag II er til skade for Fællesskabets og dets medlemsstaters mål og forpligtelser for så vidt angår klimaændringer, og det er derfor nødvendigt at begrænse markedsføringen af disse produkter og anlæg eller udstyr for så vidt angår Fællesskabet. Dette kunne også være tilfældet hvad angår markedsføring af andre anvendelser, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, og derfor bør behovet for en udvidelse af bilag II revurderes under hensyntagen til den miljømæssige gevinst, den tekniske gennemførlighed og omkostningseffektiviteten.

(11)

Bilag II i beslutning 2002/358/EF fastlægger forskellige mål for de enkelte medlemsstater, og medlemsstaterne har vedtaget forskellige strategier for at nå disse mål. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eksisterende nationale foranstaltninger, som er vedtaget med henblik på at nå disse mål for en begrænset periode i overensstemmelse med traktatens artikel 95.

(12)

For at bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets og dets medlemsstaters forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer, Kyoto-protokollen og beslutning 2002/358/EF bør Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (11) og denne forordning, der begge bidrager til forebyggelse og minimering af emissioner af fluorholdige drivhusgasser, vedtages og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende samtidig.

(13)	Der bør indføres bestemmelser om overvågning, evaluering og revision af bestemmelserne i denne forordning.

(14)	Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(15)	I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.

(16)

Målene for denne forordning, nemlig indeslutning og indberetning af visse fluorholdige drivhusgasser samt begrænsning af anvendelse og markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser med henblik på beskyttelse af miljøet og bevarelse af det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af forordningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (12) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Formålet med denne forordning er at standse, forebygge og dermed reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Den gælder for de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag A til protokollen. Bilag I til denne forordning indeholder en liste over de fluorholdige drivhusgasser, som på nuværende tidspunkt er omfattet af denne forordning, samt deres globale opvarmningspotentiale. I lyset af de ændringer, som er omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Kyoto-protokollen og accepteret af Fællesskabet og dets medlemsstater, kan bilag I revurderes og eventuelt ajourføres.

Denne forordning behandler indeslutning, anvendelse, genvinding og destruktion af de fluorholdige drivhusgasser, som er opført i bilag I, mærkning og bortskaffelse af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder disse gasser, indberetning af oplysninger om disse gasser, kontrol af anvendelser som omhandlet i artikel 8 og markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr som omhandlet i artikel 9 og bilag II samt uddannelse og autorisation af personale og virksomheder, der er inddraget i aktiviteter, der er omfattet af denne forordning.

Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 75/442/EØF, 96/61/EF, 2000/53/EF og 2002/96/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»fluorholdige drivhusgasser«: hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) som opført i bilag I samt præparater, der indeholder disse stoffer, dog ikke stoffer, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (13)

2)	»hydrofluorcarbon«: en organisk forbindelse, der består af kulstof, brint og fluor, og hvor molekylet højst indeholder seks kulstofatomer

3)	»perfluorcarbon«: en organisk forbindelse, der kun består af kulstof og fluor, og hvor molekylet højst indeholder seks kulstofatomer

4)

»globalt opvarmningspotentiale«: en fluorholdig drivhusgas' klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids potentiale. Det globale opvarmningspotentiale (GWP) beregnes som opvarmningspotentialet af et kilogram gas over en periode på 100 år set i forhold til et kilogram CO2. GWP-værdierne i bilag I er de værdier, der er offentliggjort i tredje vurderingsrapport, som Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (»IPCC's GWP-værdier 2001«) (14) har vedtaget

5)

»præparat«: for så vidt angår forpligtelserne, som fastsat i denne forordning, undtagen destruktion, en blanding af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et er en fluorholdig drivhusgas, medmindre præparatets samlede globale opvarmningspotentiale er mindre end 150. Præparatets samlede globale opvarmningspotentiale (15) fastlægges i henhold til del 2 i bilag I

6)

»operatør«: den fysiske eller juridiske person, der har den faktiske kompetence til at træffe beslutninger om den tekniske funktion af de anlæg eller udstyr og systemer, der er omfattet af denne forordning; en medlemsstat kan i veldefinerede særlige situationer udpege ejeren som den, der er ansvarlig for operatørens forpligtelser

7)

»markedsføring«: en producents eller importørs første levering til eller tilrådighedsstillelse for tredjemand, inden for Fællesskabet, mod eller uden betaling, af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af, fluorholdige drivhusgasser og omfatter import til Fællesskabets toldområde

8)	»anvendelse«: anvendelse af fluorholdige drivhusgasser i forbindelse med produktion, genpåfyldning, servicering eller vedligeholdelse af produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning

9)	»varmepumpe«: en anordning eller et anlæg, som trækker varme ved lav temperatur ud af luft, vand eller jord og leverer varme

10)	»lækagedetektionssystem«: en kalibreret mekanisk, elektrisk eller elektronisk anordning til detektion af lækage af fluorholdige drivhusgasser, som ved detektion alarmerer operatøren

11)

»hermetisk lukket system«: et system, hvor alle dele, der indeholder kølemidler, er gjort tætte ved svejsning, lodning eller en tilsvarende fast forbindelse, som kan omfatte blokerede ventiler og blokerede adgangspunkter, der muliggør korrekt reparation eller bortskaffelse, og som har en testet lækagerate på mindre end tre gram pr. år under et tryk på mindst en fjerdedel af det maksimalt tilladte tryk

12)	»beholder«: et produkt, der primært er udformet til at transportere eller opbevare fluorholdige drivhusgasser

13)

»beholder, som ikke kan genpåfyldes«: en beholder, der er udformet til ikke at kunne genpåfyldes, og som anvendes til servicering, vedligeholdelse eller påfyldning af køleanlæg, luftkonditioneringsanlæg, varmepumpeanlæg, brandsikringssystemer eller højspændingsanlæg eller til opbevaring eller transport af opløsningsmidler, der er baseret på fluorholdige drivhusgasser

14)	»genvinding«: indsamling og opbevaring af fluorholdige drivhusgasser fra f.eks. maskiner, anlæg eller udstyr og beholdere

15)	»genanvendelse«: fornyet anvendelse af genvundne fluorholdige drivhusgasser efter en grundlæggende rensningsproces

16)	»regenerering«: fornyet forarbejdning af genvundne fluorholdige drivhusgasser med henblik på at overholde en specificeret standard

17)	»destruktion«: den proces, hvorved al eller det meste af en fluorholdig drivhusgas permanent omdannes eller nedbrydes til et eller flere stabile stoffer, som ikke er fluorholdige drivhusgasser

18)	»stationær anvendelse« eller »stationært anlæg eller udstyr«: en anvendelse eller et anlæg eller udstyr, som ikke normalt er i bevægelse, når det er i brug

19)	»morskabsspraydåser«: spraydåser, der markedsføres med henblik på salg til den brede offentlighed som spøg og skæmt eller til dekorative formål som anført i bilaget til direktiv 94/48/EF (16).

Artikel 3

Indeslutning

1.   Operatørerne af følgende stationære anvendelser: køleanlæg eller -udstyr, luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr og varmepumpeanlæg eller -udstyr, herunder disses kredsløb, og brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som anført i bilag I, skal ved hjælp af alle foranstaltninger, som er teknisk mulige og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger:

a)	hindre lækage af disse fluorholdige drivhusgasser

b)	snarest muligt reparere eventuelle fundne lækager.

2.   Operatørerne af de anvendelser, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre, at de kontrolleres for lækage af autoriseret personale, der opfylder kravene i artikel 5, efter følgende plan:

a)	anvendelser, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned, dog ikke anlæg eller udstyr med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser

b)	anvendelser, der indeholder 30 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst hver sjette måned

c)	anvendelser, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, kontrolleres mindst hver tredje måned.

Anvendelserne kontrolleres for lækage senest en måned efter, at en lækage er blevet repareret for at sikre, at reparationen har været effektiv.

I forbindelse med dette stykke forstås der ved »kontrolleres for lækage«, at anlægget, udstyret eller systemet især undersøges for lækage med direkte eller indirekte målemetoder, der fokuserer på de dele af anlægget, udstyret eller systemet, hvorfra det er mest sandsynligt, at der kan ske lækage. De direkte og indirekte målemetoder til kontrol for lækage specificeres i de i artikel 7 nævnte standardkontrolkrav.

3.   Operatørerne af de i stk. 1 omhandlede anvendelser, der indeholder 300 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, skal installere lækagedetektionssystemer. Disse lækagedetektionssystemer kontrolleres mindst en gang hver tolvte måned for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende. Brandsikringssystemer, der er installeret inden den 4. juli 2007, skal være tilkoblet lækagedetektionssystemer senest den 4. juli 2010.

4.   Hvis der allerede findes et passende lækagedetektionssystem, som fungerer tilfredsstillende, halveres den kontrolhyppighed, der kræves i henhold til stk. 2, litra b) og c).

5.   Såfremt der med hensyn til brandsikringssystemer allerede findes en kontrolordning, der opfylder ISO 14520-standarden, kan sådan kontrol også opfylde denne forordnings krav, såfremt den foretages mindst lige så hyppigt.

6.   Operatørerne af de i stk. 1 omhandlede anvendelser, der indeholder 3 kg fluorholdige drivhusgasser eller derover, skal føre en fortegnelse over mængder og typer installerede fluorholdige drivhusgasser, eventuelle tilføjede mængder og den mængde, der genvindes under servicering, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse. De skal endvidere føre en fortegnelse over andre relevante oplysninger, herunder identifikation af den virksomhed eller den tekniker, som har udført servicering eller vedligeholdelse, samt datoer for og resultater af de kontroller, der er udført i henhold til stk. 2, 3 og 4 og relevante oplysninger, som identificerer det separate stationære anlæg eller udstyr, jf. stk. 2, litra b) og c). Fortegnelserne skal på anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed og Kommissionen.

7.   Senest den 4. juli 2007 fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, standardlækagekontrolkravene for hver af de anvendelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Artikel 4

Genvinding

1.   Operatørerne af følgende typer stationære anlæg eller udstyr er ansvarlige for at indføre ordninger, således at der af autoriseret personale, der opfylder kravene i artikel 5, kan foretages en korrekt genvinding af fluorholdige drivhusgasser med henblik på at sikre genanvendelse, regenerering eller destruktion:

a)	kølekredsløb i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg

b)	anlæg eller udstyr, der indeholder opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser

c)	brandsikringssystemer og brandslukkere, og

d)	højspændingsanlæg.

2.   Når en beholder med fluorholdige gasser, som kan eller ikke kan genpåfyldes, er udtjent, er den person, der anvender beholderen til transport- eller opbevaringsformål, ansvarlig for at indføre en ordning for korrekt genvinding af eventuelle resterende gasser i beholderen med henblik på at sikre genanvendelse, regenerering eller destruktion af disse.

3.   De fluorholdige drivhusgasser i andre produkter og anlæg eller udstyr, herunder mobilt udstyr, medmindre det anvendes til militære operationer, skal i det omfang, det er teknisk muligt og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, genvindes af personale med de fornødne kvalifikationer med henblik på at sikre genanvendelse, regenerering eller destruktion af disse.

4.   Genvinding med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion af fluorholdige drivhusgasser i henhold til stk. 1-3 skal ske inden den endelige bortskaffelse af disse anlæg eller udstyr og hvor det er hensigtsmæssigt under servicering og vedligeholdelse.

Artikel 5

Uddannelse og autorisation

1.   Senest den 4. juli 2007 indføres på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og i samråd med de relevante sektorer efter proceduren i artikel 12, stk. 2, mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse med hensyn til uddannelsesprogrammer og autorisation af både virksomheder og det pågældende personale, der udfører installering, vedligeholdelse eller servicering af anlæg eller udstyr og systemer, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, og det personale, der udfører de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3 og 4.

2.   Senest den 4. juli 2008 indfører eller tilpasser medlemsstaterne deres egne krav til uddannelse og autorisation på grundlag af de mindstekrav, der er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres uddannelses- og autorisationsprogrammer. Medlemsstaterne skal anerkende autorisationer, der er udstedt i en anden medlemsstat, og må ikke af grunde, der vedrører autorisationer udstedt i en anden medlemsstat, begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden.

3.   Operatøren af den relevante anvendelse sikrer, at det relevante personale har den nødvendige autorisation som omhandlet i stk. 2, der indebærer tilstrækkeligt kendskab til de gældende bestemmelser og standarder samt den nødvendige færdighed med hensyn til emissionsforebyggelse og genvinding af fluorholdige drivhusgasser og sikker håndtering af den relevante anlægstype og størrelse.

4.   Senest den 4. juli 2009 sikrer medlemsstaterne, at de virksomheder, der udfører de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3 og 4, kun får leveret fluorholdige drivhusgasser, hvis deres relevante personale har de i stk. 2 i nærværende artikel omhandlede autorisationer.

5.   Senest den 4. juli 2007 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, formatet til den indberetning, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 6

Indberetning

1.   Senest den 31. marts 2008 og herefter hvert følgende år indberetter hver enkelt producent, importør og eksportør af fluorholdige drivhusgasser til Kommissionen, og sender samme oplysninger til den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, følgende data for det foregående kalenderår:

a)

Hver producent, der producerer mere end ét ton fluorholdige drivhusgasser pr. år, skal angive: — sin samlede produktion af hver fluorholdig drivhusgas i Fællesskabet med angivelse af de vigtigste anvendelseskategorier (f.eks. mobil luftkonditionering, køling, luftkonditionering, skum, spraydåser, el-apparater, halvlederfremstilling, opløsningsmidler og brandsikring), i hvilke stoffet forventes anvendt — den mængde af hver fluorholdig drivhusgas, som den pågældende har markedsført i Fællesskabet — den mængde af hver fluorholdig drivhusgas, der er genanvendt, regenereret eller destrueret.

b)

Hver importør, der importerer mere end ét ton fluorholdige drivhusgasser pr. år, herunder producenter, der også importerer, skal angive: — den mængde af hver fluorholdig drivhusgas, som den pågældende har importeret eller markedsført i Fællesskabet, med særskilt angivelse af de vigtigste anvendelseskategorier (f.eks. mobil luftkonditionering, køling, luftkonditionering, skum, spraydåser, el-apparater, halvlederfremstilling), i hvilke stoffet forventes anvendt — den mængde af hver brugt fluorholdig drivhusgas, som den pågældende har importeret med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion.

c)

Hver eksportør, der eksporterer mere end ét ton fluorholdige drivhusgasser pr. år, herunder producenter, der også eksporterer, skal angive: — den mængde af hver fluorholdig drivhusgas, som den pågældende har eksporteret fra Fællesskabet — mængden af hver brugt fluorholdig drivhusgas, som den pågældende har eksporteret med henblik på genanvendelse, regenerering eller destruktion.

2.   Senest den 4. juli 2007 vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, formatet for den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

3.   Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, den modtager.

4.   Medlemsstaterne indfører indberetningsordninger for de relevante sektorer, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at opnå emissionsdata i det omfang, det er muligt.

Artikel 7

Mærkning

1.   Uden at det berører bestemmelserne i direktiv 67/548/EØF (17) og direktiv 1999/45/EF (18) om etikettering af farlige stoffer og præparater må de i stk. 2 anførte produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, ikke markedsføres, medmindre de kemiske navne på de fluorholdige drivhusgasser er identificeret ved hjælp af et mærke påført industriens godkendte nomenklatur. Mærket skal klart angive, at produktet, anlægget eller udstyret indeholder fluorholdige drivhusgasser omfattet af Kyoto-protokollen om klimaændringer, og mængden af disse, og dette skal klart og uudsletteligt være anført på produktet, anlægget eller udstyret ved de steder, hvor den fluorholdige drivhusgas påfyldes eller genvindes, eller på den del af produktet, anlægget eller udstyret, som indeholder den fluorholdige drivhusgas. Hermetisk lukkede systemer skal mærkes som sådanne.

Oplysninger om fluorholdige drivhusgasser, herunder om deres globale opvarmningspotentiale, indeholdt i produkter, anlæg eller udstyr, skal indgå i de instruktionsmanualer, der vedrører disse produkter.

2.   Stk. 1 finder anvendelse på følgende typer anlæg eller udstyr og produkter:

a)	køleanlæg eller -udstyr og -produkter, som indeholder perfluorcarboner, eller præparater, som indeholder perfluorcarboner

b)	køle- og luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr og -produkter (bortset fra dem i motorkøretøjer), varmepumper, brandsikringssystemer og brandslukkere, såfremt den pågældende anlægs-, udstyrs- eller produkttype indeholder hydrofluorcarboner, eller præparater, som indeholder hydrofluorcarboner

c)	afbrydere, som indeholder svovlhexafluorid, eller præparater, som indeholder svovlhexafluorid og

d)	alle beholdere med fluorholdige drivhusgasser.

3.   Mærkningsformen fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2. Supplerende krav til mærkning udover dem, der følger af stk. 1, vedtages i givet fald efter samme procedure. Inden et forslag forelægges det i artikel 12, stk. 1, nævnte udvalg, evaluerer Kommissionen behovet for i mærkningen at medtage supplerende miljøoplysninger, herunder om det globale opvarmningspotentiale, hvorved der tages hensyn til eksisterende mærkningssystemer, der allerede finder anvendelse på produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af stk. 2.

Artikel 8

Begrænsning af anvendelse

1.   Anvendelse af svovlhexafluorid eller præparater, der indeholder svovlhexafluorid, til magnesiumstøbning forbydes fra den 1. januar 2008, medmindre mængden af anvendt svovlhexafluorid er mindre end 850 kg pr. år.

2.   Anvendelse af svovlhexafluorid eller præparater, der indeholder svovlhexafluorid, til oppumpning af bildæk forbydes fra den 4. juli 2007.

Artikel 9

Markedsføring

1.   Markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, som anført i bilag II, forbydes som angivet i bilaget.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter, anlæg eller udstyr, der påviseligt er fremstillet inden ikrafttrædelsen af det pågældende markedsføringsforbud.

3.

a) Når en medlemsstat inden den 31. december 2005 har vedtaget nationale foranstaltninger, der er strengere end dem, der følger af denne artikel, og som falder indenfor denne forordnings anvendelsesområde, vedrørende markedsføring af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion afhænger af, flourholdige drivhusgasser, kan den pågældende medlemsstat, med forbehold af litra b), opretholde disse nationale foranstaltninger indtil den 31. december 2012. b) Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om de nationale foranstaltninger og om grundene hertil senest den 4. juli 2007. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med traktaten. Kommissionen forelægger det i artikel 12, stk. 1 nævnte udvalg relevante oplysninger om sådanne foranstaltninger.

Artikel 10

Revision

1.   På grundlag af de fremskridt, der gøres med hensyn til potentiel indeslutning af emissioner fra eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (19), og i køleanlæg i transportmidler, foretager Kommissionen en revision af denne forordning og offentliggør en rapport senest den 31. december 2007. Denne rapport følges, hvis det er hensigtsmæssigt, af forslag til nye bestemmelser senest den 31. december 2008 med henblik på anvendelse af artikel 3 på luftkonditioneringsanlæg, bortset fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som omhandlet i direktiv 70/156/EØF, og på køleanlæg i transportmidler.

2.   Kommissionen offentliggør senest den 4. juli 2011 en rapport om erfaringerne med anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal bl.a. indeholde:

a)	en vurdering af virkningerne af de relevante bestemmelser om emissioner og fremskrevne emissioner af fluorholdige drivhusgasser og en undersøgelse af disse bestemmelsers lønsomhed

b)	en vurdering på baggrund af IPCC's fremtidige vurderingsrapporter af, om der bør tilføjes yderligere fluorholdige drivhusgasser i bilag I

c)	en evaluering af de uddannelses- og autorisationsprogrammer, som medlemsstaterne har opstillet i medfør af artikel 5, stk. 2

d)	en vurdering af behovet for normer på fællesskabsplan for begrænsning af emissioner af fluorholdige drivhusgasser fra produkter og anlæg eller udstyr, navnlig for så vidt angår skum, herunder tekniske krav til produkters og anlægs eller udstyrs udformning

e)	en evaluering af effektiviteten af de foranstaltninger vedrørende indeslutning, der træffes af operatører, jf. artikel 3, og en vurdering af, om der kan opstilles maksimale lækagerater for installationer

f)

en vurdering og eventuelt forslag om ændring af indberetningskravene i artikel 6, stk. 1, især kravet om den kvantitative begrænsning på ét ton, og af behovet for, at de kompetente myndigheder regelmæssigt rapporterer anslåede emissioner på grundlag af et repræsentativt udvalg, for at forbedre anvendelsen af disse indberetningskrav i praksis

g)	en vurdering af behovet for udvikling og formidling af noter om den bedste tilgængelige teknik og bedste miljøpraksis vedrørende forebyggelse og minimering af lækage og emissioner af fluorholdige drivhusgasser

h)	et generelt overblik over den teknologiske udvikling i såvel Fællesskabet som på internationalt plan, navnlig med hensyn til skum, indhøstede erfaringer, miljøkrav samt virkningerne på det indre marked

i)

en vurdering af, om det er teknisk muligt og lønsomt at anvende et andet stof i stedet for svovlhexafluorid i forbindelse med sandstøbning, permanent formstøbning og højtrykstøbning, og eventuelt forslag om en revision af artikel 8, stk. 1, senest den 1. januar 2009; ligeledes en revision af undtagelsen i artikel 8, stk. 1, på baggrund af en yderligere vurdering af tilgængelige alternativer senest den 1. januar 2010

j)

en vurdering af, om det er teknisk muligt og lønsomt under hensyntagen til energieffektivitet at medtage flere produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, i bilag II, og eventuelt forslag om ændring af bilag II for at medtage sådanne yderligere produkter og anlæg eller udstyr

k)	en vurdering af, om Fællesskabets bestemmelser om fluorholdige drivhusgassers globale opvarmningspotentiale bør revideres. Eventuelle ændringer bør tage højde for den teknologiske og videnskabelige udvikling samt behovet for at tage hensyn til den tidsmæssige planlægning af industriproduktionen

l)	en vurdering af behovet for yderligere skridt fra Fællesskabets eller dets medlemsstaters side i lyset af eksisterende og nye internationale forpligtelser vedrørende reduktion af emissioner af drivhusgasser.

3.   Om nødvendigt fremsætter Kommissionen passende forslag til ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning.

Artikel 11

Med forbehold for relevant fællesskabsret, herunder fællesskabsregler om statsstøtte og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (20) kan medlemsstaterne fremme markedsføringen af produkter og anlæg eller udstyr, der anvender alternative gasser med et højt opvarmningspotentiale, og som er effektive og innovative, og som yderligere reducerer klimapåvirkningen.

Artikel 12

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af det ved artikel 18 i forordning (EF) nr. 2037/2000 nedsatte udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og træffer de fornødne foranstaltninger til sikring af, at reglerne anvendes. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres regler vedrørende sanktioner senest den 4. juli 2008 og underretter den straks om senere ændringer af de pågældende regler.

Artikel 14

Med forbehold for artikel 9, stk. 3, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 95 vedrørende artikel 7, 8 og 9 i denne forordning, eller i traktatens artikel 176 vedrørende denne forordnings øvrige artikler.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft tyve dage efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 4. juli 2007 med undtagelse af artikel 9 og bilag II, der anvendes fra den 4. juli 2006.

---

(1)  EUT C 108 af 30.4.2004, s. 62.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 31.3.2004 (EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 600), Rådets fælles holdning af 21.6.2005 (EUT C 183 E af 26.7.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 26.10.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6.4.2006 og Rådets beslutning af 25.4.2006.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1).

(4)  EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.

(5)  EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

(6)  EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7)  EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

(8)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. Senest ændret ved Rådets afgørelse 2005/673/EF (EUT L 254 af 30.9.2005, s. 69).

(9)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24. Ændret ved direktiv 2003/108/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106).

(10)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(11)  Se side 12 i denne EUT.

(12)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2006 (EUT L 6 af 11.1.2006, s. 27).

(14)  IPCC's tredje klimaændringsvurdering 2001. En rapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (http://www.ipcc.ch/pub/reports.htm).

(15)  Ved beregning af GWP-værdien for ikke-fluorholdige drivhusgasser i præparater finder de værdier, der er offentliggjort i IPCC's første vurdering, anvendelse, jf. Climate Change, The IPCC Scientific Assessment, J.T. Houghton, G.J. Jenkins, J.J. Ephraums (ed.), Cambridge University Press, Cambridge (UK) 1990.

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/48/EF af 7. december 1994 om trettende ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (EFT L 331 af 21.12.1994, s. 7).

(17)  Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. (EFT  196 af 16.8.1967, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF (EUT L 152 af 30.4.2004, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/8/EF (EUT L 19 af 24.1.2006, s. 12).

(19)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10).

(20)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

---

---

---

14.6.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/12

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/40/EF

af 17. maj 2006

om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 14. marts 2006 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital og i dette øjemed er der gennemført et fællesskabstypegodkendelsessystem for motorkøretøjer. De tekniske krav i forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår luftkonditioneringsanlæg bør harmoniseres for at undgå, at der i medlemsstaterne vedtages forskellige krav, og for at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt.

(2)

Stadig flere medlemsstater agter at regulere anvendelsen af luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer som følge af Rådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (3). Beslutningen forpligter Fællesskabet og dets medlemsstater til i perioden fra 2008 til 2012 at reducere deres samlede menneskeskabte emissioner af de i bilag A til protokollen opførte drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990-niveauet. En ukoordineret gennemførelse af disse forpligtelser vil kunne skabe hindringer for den frie bevægelighed for motorkøretøjer i Fællesskabet. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge de krav, der skal opfyldes for luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer, således at de vil kunne markedsføres, og fra en bestemt dato at forbyde luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en værdi for så vidt angår globalt opvarmningspotentiale (GWP) på mere end 150.

(3)

Emissioner af hydrofluorcarbon-134a (HFC-134a), der har en GWP-værdi på 1300, fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer giver i stigende grad anledning til bekymring på grund af deres medvirken til klimaændringer. Omkostningseffektive og sikre alternativer til hydrofluorcarbon 134a (HFC-134a) forventes at være til rådighed inden for den nærmeste fremtid. Der bør på grundlag af de fremskridt, der gøres med hensyn til potentiel indeslutning af emissioner fra eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i sådanne anlæg, foretages en revurdering med det formål at fastslå, om dette direktiv bør udvides til at omfatte andre kategorier af motorkøretøjer, og om bestemmelserne om disse gassers globale opvarmningspotentiale bør ændres under hensyntagen til den teknologiske og videnskabelige udvikling og behovet for at tage hensyn til den tidsmæssige planlægning af industriproduktionen.

(4)

For at sikre, at forbuddet mod visse fluorholdige drivhusgasser er effektivt, er det nødvendigt at begrænse muligheden for i motorkøretøjer at eftermontere luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, og at forbyde påfyldning af sådanne gasser i luftkonditioneringsanlæg.

(5)

For at begrænse emissionerne af visse fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer er det nødvendigt at opstille grænseværdier for udsivningstallene og prøvningsproceduren for vurderingen af udsivningen fra luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150.

(6)

For at bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets og dets medlemsstaters forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer, Kyoto-protokollen og beslutning 2002/358/EF bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (4) og nærværende direktiv, der begge bidrager til at reducere emissioner af fluorholdige drivhusgasser, vedtages og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende samtidig.

(7)

Køretøjsfabrikanterne bør stille alle relevante tekniske oplysninger til rådighed for den godkendende myndighed vedrørende de installerede luftkonditioneringsanlæg og de gasser, der anvendes dertil. I tilfælde af luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, bør fabrikanten også oplyse udsivningstallet for disse anlæg.

(8)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(9)

Dette direktiv er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelsesprocedure, der blev fastlagt ved Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (6). Direktiv 70/156/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Målene for dette direktiv, nemlig at kontrollere udsivningen af specifikke fluorholdige drivhusgasser fra luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer og fra en bestemt dato at forbyde luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater og kan derfor, på grund af direktivets omfang og virkninger, bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(11)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Emne

Dette direktiv fastsætter kravene til EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår emissioner fra og sikker funktion af luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer. Det indeholder også bestemmelser om eftermontering og genpåfyldning af sådanne anlæg.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse M1 og N1 som defineret i bilag II til direktiv 70/156/EØF. I nærværende direktiv begrænses køretøjer i klasse N1 til køretøjer i gruppe I som anført i første tabel i punkt 5.3.1.4 i bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra køretøjsmotorer (8) som indsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF (9).

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»køretøj«: alle motorkøretøjer, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde

2)	»køretøjstype«: en type som defineret i del B i bilag II til direktiv 70/156/EØF

3)	»luftkonditioneringsanlæg«: alle anlæg, hvis hovedformål er at nedsætte lufttemperaturen og ‐fugtigheden i køretøjets kabine

4)	»anlæg med to fordampere«: anlæg, hvor den ene fordamper er monteret i motorrummet og den anden er monteret i et andet rum i køretøjet; alle andre anlæg skal betragtes som »anlæg med én fordamper«

5)

»fluorholdige drivhusgasser«: hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) som omhandlet i bilag A til Kyoto-protokollen samt præparater, der indeholder disse stoffer, dog ikke stoffer, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (10)

6)	»hydrofluorcarbon«: en organisk forbindelse, der består af kulstof, brint og fluor, og hvor molekylet højst indeholder seks kulstofatomer

7)	»perfluorcarbon«: en organisk forbindelse, der kun består af kulstof og fluor, og hvor molekylet højst indeholder seks kulstofatomer

8)

»globalt opvarmningspotentiale«: en fluorholdig drivhusgas' klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxidspotentiale. Det globale opvarmningspotentiale (GWP) beregnes som opvarmningspotentialet af et kilogram gas over en periode på 100 år i forhold til et kilogram CO2. De relevante GWP-værdier er de værdier, der er offentliggjort i tredje vurderingsrapport, som Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (»IPCC GWP-værdier 2001«) (11) har vedtaget.

9)	»præparat«: en blanding af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et er en fluorholdig drivhusgas. Præparatets samlede globale opvarmningspotentiale (12) fastlægges i henhold til del 2 i bilaget

10)	»eftermontering«: installering af et luftkonditioneringsanlæg i et køretøj, efter at det er blevet registreret.

Artikel 4

Medlemsstaternes forpligtelser

1.   Medlemsstaterne må kun udstede EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse med hensyn til emissioner fra luftkonditioneringsanlæg til køretøjstyper, der opfylder kravene i dette direktiv.

2.   Med henblik på typegodkendelse af hele køretøjer i medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 70/156/EØF sikrer medlemsstaterne sig, at fabrikanterne giver oplysninger om den type kølemiddel, der anvendes i luftkonditioneringsanlæg, der monteres i nye køretøjer.

3.   Med henblik på typegodkendelse af køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP‐værdi på mere end 150, sikrer medlemsstaterne sig, at udsivningen af sådanne gasser i overensstemmelse med den harmoniserede udsivningsdetektionsmåling, jf. artikel 7, stk. 1, ikke overstiger den tilladte maksimumgrænse, der er fastsat i artikel 5.

Artikel 5

Typegodkendelse

1.   Fra seks måneder efter datoen for vedtagelse af en harmoniseret udsivningsdetektionsmåling må medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører emissioner fra luftkonditioneringsanlæg:

a)	for en ny type køretøj nægte EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse, eller

b)	forbyde registrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer,

såfremt køretøjet med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, opfylder kravene i dette direktiv.

2.   Fra 12 måneder efter datoen for vedtagelse af en harmoniseret udsivningsdetektionsmåling, eller den 1. januar 2007, idet den seneste af disse datoer lægges til grund, må medlemsstaterne ikke længere udstede EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for køretøjstyper med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, medmindre udsivningen fra det pågældende anlæg ikke overstiger 40 g fluorholdige drivhusgasser om året for anlæg med en enkelt fordamper eller 60 g fluorholdige drivhusgasser om året for anlæg med to fordampere.

3.   Fra 24 måneder efter datoen for vedtagelse af en harmoniseret udsivningsdetektionsmåling eller den 1. januar 2008, idet den seneste af disse datoer lægges til grund skal medlemsstaterne hvad angår nye køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, medmindre udsivningen fra det pågældende anlæg ikke overstiger 40 g fluorholdige drivhusgasser om året for anlæg med en enkelt fordamper eller 60 g fluorholdige drivhusgasser om året for anlæg med to fordampere:

a)	anse overensstemmelsesattester for ugyldige med henblik på artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF og

b)	nægte registrering, salg og ibrugtagning.

4.   Fra den 1. januar 2011 må medlemsstaterne ikke længere udstede EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for køretøjstyper med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP‐værdi på mere end 150.

5.   Fra den 1. januar 2017 skal medlemsstaterne hvad angår nye køretøjer med luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150

a)	anse overensstemmelsesattester for ugyldige med henblik på artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF og

b)	nægte registrering, salg og ibrugtagning.

6.   Med forbehold for relevant fællesskabsret, herunder fællesskabsregler om statsstøtte og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (13) kan medlemsstaterne fremme installation af luftkonditioneringsanlæg, som er effektive og innovative, og som yderligere reducerer klimapåvirkningen.

Artikel 6

Eftermontering og genpåfyldning

1.   Fra den 1. januar 2011 må luftkonditioneringsanlæg, der er konstrueret til at indeholde fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150, ikke eftermonteres i køretøjer, der er typegodkendt fra den dato. Fra den 1. januar 2017 må sådanne luftkonditioneringsanlæg ikke eftermonteres i noget køretøj.

2.   Luftkonditioneringsanlæg, der er monteret på køretøjer, der er typegodkendt den 1. januar 2011 eller senere, må ikke påfyldes fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150. Fra den 1. januar 2017 må luftkonditioneringsanlæg i alle køretøjer ikke påfyldes fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150 undtagen ved genpåfyldning af luftkondtioneringsanlæg, der indeholder sådanne gasser, og som er monteret på køretøjerne inden denne dato.

3.   Tjenesteydere, der tilbyder servicering og reparation af luftkonditioneringsanlæg, må ikke fylde sådant udstyr med fluorholdige drivhusgasser, hvis der har været en unormalt stor udsivning af kølemidlet fra systemet, før den nødvendige reparation er foretaget.

Artikel 7

Gennemførelsesbestemmelser

1.   Kommissionen vedtager senest den 4. juli 2007 foranstaltningerne til gennemførelse af artikel 4 og 5, herunder navnlig:

a)	de administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer, og

b)	den harmoniserede udsivningsdetektionsmåling for måling af udsivning fra luftkonditioneringsanlæg af fluorholdige drivhusgasser med en GWP-værdi på mere end 150.

2.   Kommissionen vedtager foranstaltningerne efter proceduren i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF.

3.   Kommissionen offentliggør disse foranstaltninger i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Proceduren, jf. stk. 2, finder, hvor det er relevant, anvendelse ved vedtagelse af:

a)	foranstaltninger med henblik på sikker funktion og korrekt servicering af kølemidler i mobile luftkonditioneringsanlæg

b)	foranstaltninger vedrørende eftermontering af luftkonditioneringsanlæg i køretøjer, der allerede er taget i brug, og genpåfyldning af luftkonditioneringsanlæg, der allerede er taget i brug, for så vidt de ikke er omfattet af artikel 6

c)	tilpasning af metoden til fastlæggelse af præparaters relevante GWP-værdi.

Artikel 8

Revision

1.   På grundlag af de fremskridt, der gøres med hensyn til potentiel indeslutning af emissioner fra eller erstatning af fluorholdige drivhusgasser i luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, undersøger Kommissionen:

—	om den nuværende lovgivning bør udvides til også at omfatte andre klasser af køretøjer, herunder navnlig klasse M2 og M3 samt gruppe II og III i klasse N1, og

—	om Fællesskabets bestemmelser om flourholdige drivhusgassers globale opvarmningspotentiale bør ændres. Eventuelle ændringer bør tage højde for den teknologiske og videnskabelige udvikling samt for nødvendigheden af at tage hensyn til den tidsmæssige planlægning af industriproduktionen

og offentliggør en rapport senest den 4. juli 2011. Den fremsætter om nødvendigt passende forslag til nye bestemmelser.

2.   Såfremt en fluorholdig drivhusgas med en GWP-værdi på mere end 150, som endnu ikke er omfattet af den i artikel 3, stk. 8, omhandlede IPCC-rapport, indgår i en fremtidig rapport fra IPCC, vurderer Kommissionen, om det er relevant at ændre dette direktiv med henblik på at medtage denne gas. Såfremt Kommissionen finder det nødvendigt, skal den efter proceduren i artikel 13 i direktiv 70/156/EØF:

—	vedtage de nødvendige foranstaltninger, og

—	fastlægge overgangsperioder for anvendelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen skal herved finde en balance mellem behovet for en passende gennemførelsesfrist og den risiko, som den fluorholdige drivhusgas udgør for miljøet.

Artikel 9

Ændring af direktiv 70/156/EØF

Direktiv 70/156/EØF ændres i overensstemmelse med del 1 i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 10

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 4. januar 2008 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 5. januar 2008.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 108 af 30.4.2004, s. 62.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 31.3.2004 (EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 600), Rådets fælles holdning af 21.6.2005 (EUT C 183 E af 26.7.2005, s. 17) og Europa-Parlamentets holdning af 26.10.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 6.4.2006 og Rådets beslutning af 25.4.2006.

(3)  EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EUT.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/28/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27).

(7)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(8)  EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/76/EF (EUT L 206 af 15.8.2003, s. 29).

(9)  EFT L 350 af 28.12.1998, s. 1.

(10)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2006 (EUT L 6 af 11.1.2006, s. 27).

(11)  IPCC's tredje klimaændringsvurdering 2001. En rapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (http://www.ipcc.ch/pub/reports.htm).

(12)  Ved beregning af GWP-værdien for ikke-fluorholdige drivhusgasser i præparater finder de værdier, der er offentliggjort i IPCC's første vurdering, anvendelse, jf. Climate Change, The IPCC Scientific Assessment, J.T. Houghton, G.J. Jenkins, J.J. Ephraums (ed.), Cambridge University Press, Cambridge (UK) 1990.

(13)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

---

---