52021PC0568

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og mål

Med meddelelsen om den europæiske grønne pagt 1 ("den europæiske grønne pagt") blev der iværksat en ny vækststrategi for Den Europæiske Union, der har til formål at gøre EU til et bæredygtigt, mere retfærdigt og mere velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemission af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Pagten bekræfter på ny Kommissionens ambition om at øge sine klimaambitioner og gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og sociale og økonomiske velfærd har blot øget nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt.

På grundlag af strategien for den europæiske grønne pagt og en omfattende konsekvensanalyse foreslog Kommissionen i sin meddelelse fra september 2020 "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030" 2 ("klimaplanen for 2030") at hæve EU's ambitionsniveau og fremlagde en omfattende plan om at øge EU's bindende mål for 2030 i retning mod nettoemissionsreduktioner på mindst 55 % på en ansvarlig måde. Et øget ambitionsniveau for 2030 bidrager nu til at skabe sikkerhed for politiske beslutningstagere og investorer, således at de beslutninger, der træffes i de kommende år, ikke fastlåser emissionsniveauer, der er uforenelige med EU's mål om at være klimaneutral senest i 2050. EU's forhøjede 2030-mål er i overensstemmelse med målet i Parisaftalen, der er undertegnet inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("UNFCCC") ("Parisaftalen") 3 , om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at begrænse den til 1,5 °C.

Det Europæiske Råd godkendte på mødet i december 2020 det nye bindende EU-mål for 2030 4 . Den 25. maj 2021 bekræftede Det Europæiske Råd disse konklusioner og opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlægge sin lovgivningspakke sammen med en grundig undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsplan. Både EU's klimaneutralitet inden 2050 og den mellemliggende nettoreduktion af emissionerne på mindst 55 % senest i 2030 er nedfældet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 5 ("den europæiske klimalov").

For at gennemføre den europæiske klimalov og Det Europæiske Råds konklusioner har Kommissionen gennemgået den gældende klima- og energilovgivning og foreslået lovgivningspakken "Fit for 55".

EU's øgede klimaambitioner betyder også, at alle sektorer skal yde et større bidrag. Med henblik herpå foreslås emissionshandel for bygninger og vejtransport som led i revisionen af direktiv 2003/87/EF 6 ("ETS-direktivet"). Det bør give et yderligere økonomisk incitament til at reducere det direkte forbrug af fossile brændstoffer og dermed bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne. Indførelsen af en markedspris på kulstof inden for disse to sektorer kombineret med andre foranstaltninger bør på mellemlang til lang sigt nedbringe omkostningerne forbundet med bygninger og vejtransport og skabe nye muligheder for investeringer og jobskabelse, som vil blive udnyttet fuldt ud i forbindelse med en passende arbejdsmarkeds- og kompetencepolitik som den politik, der støttes på EU-plan af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 7 , og Fonden for Retfærdig Omstilling, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 8 .

Stigningen i prisen på fossile brændstoffer vil imidlertid have betydelige sociale og fordelingsmæssige konsekvenser, som kan påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere uforholdsmæssigt meget, idet de bruger en større del af deres indkomst på energi og transport og i visse regioner ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger. Sådanne konsekvenser for sårbare grupper varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og prisvirkningerne vil sandsynligvis kunne mærkes kraftigere i medlemsstater, regioner og befolkninger med lavere gennemsnitsindkomst. Som en konsekvens af stigningerne i brændstofpriserne gennem kulstofprissætning genererer emissionshandelen indtægter, som kan bruges til at lette byrden for de sårbare grupper.

For at imødegå de sociale og fordelingsmæssige konsekvenser for de mest sårbare som følge af emissionshandelen for de to nye sektorer for bygninger og vejtransport oprettes der en social klimafond ("fonden"). De tilpasninger af EU's budgetramme, der er nødvendige for dette forslag, vil blive forelagt af Kommissionen som led i den kommende pakke om egne indtægter, herunder et forslag om ændring af den flerårige finansielle ramme 9 . Navnlig vil en del af indtægterne fra emissionshandelen for bygninger og vejtransport tilfalde EU-budgettet, og en procentdel heraf vil i princippet svare til den nye fond. Inden årets udgang har Kommissionen også til hensigt at forelægge et forslag til Rådets henstilling om, hvordan de sociale aspekter af den ønskede grønne omstilling kan tackles.

Fonden har til formål at afbøde priseffekten af den nye kulstofprissætning og bør yde finansiering til medlemsstaterne for at støtte deres politikker til håndtering af de sociale virkninger af en sådan emissionshandel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der har til formål på mellemlang til lang sigt at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og ved at give bedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Oprettelsen af den sociale klimafond har til formål at imødegå en del af de sociale og fordelingsmæssige udfordringer, der er forbundet med EU's grønne omstilling. Den er i overensstemmelse med EU's klimapolitik og opfylder de forpligtelser, som EU og medlemsstaterne har påtaget sig i henhold til Parisaftalen. EU's øgede klimaambitioner som bekræftet i Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2020 og maj 2021 samt bestemmelserne i den europæiske klimalov tages i betragtning ved oprettelsen af fonden. Fonden har navnlig til formål at lette den sociale og fordelingsmæssige byrde som følge af de prismæssige konsekvenser af emissionshandel for sektorerne for bygninger og vejtransport og fremme rene investeringer for at lette denne byrde. Også anden klima-, energi- og transportlovgivning, som påvirker disse sektorer, omfatter sociale aspekter, f.eks. viser de nuværende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 10 ("direktivet om energieffektivitet") og ETS-direktivet allerede, at der i forbindelse med anvendelsen af midler og indtægter bør tages hensyn til sociale aspekter. Den nye fond supplerer de eksisterende budgetinstrumenter, der fokuserer på investeringer og kompetencer i forbindelse med omstillingen.

Målet om klimaneutralitet i den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalov og både den grønne og digitale omstilling udgør en central prioritet for EU. Pakken "Fit for 55", Next Generation EU og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil bidrage til at opnå både den grønne og den digitale omstilling, som Europa sigter mod. Kombinationen af disse politikker vil bidrage afgørende til at tackle den økonomiske krise og lette genopretningen efter covid-19-pandemien og fremskynde overgangen til en ren og bæredygtig økonomi, der forbinder klimatiltag med økonomisk vækst samt social og territorial samhørighed.

Covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd har blot øget nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt. Fonden bliver operationel i løbet af de sidste to år af genopretningsinstrumentet 11 og genopretnings- og resiliensfaciliteten 12 — EU's foranstaltninger til at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre EU's økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på de udfordringer og muligheder, som den grønne og digitale omstilling fører med sig. Fonden, som bør anvendes frem til 2032, vil blive gennemført i overensstemmelse med disse tidligere foranstaltninger. Fonden for Retfærdig Omstilling finansieres ligeledes over den flerårige finansielle ramme og udløber i 2027. Fonden bør derfor fortsætte med at fungere i yderligere fem år.

Forvaltning og udformning af indsatsen

I den europæiske grønne pagt anerkendes det, at behovet for en socialt retfærdig omstilling også skal afspejles i såvel EU's politikker som i de nationale politikker. Dette omfatter investeringer med henblik på økonomisk overkommelige løsninger til dem, der er mest påvirket af og har sværest ved at håndtere CO2-prissætningspolitikker, f.eks. på området for bedre offentlig transport, og foranstaltninger til afbødning og imødegåelse af energifattigdom og fremme af omskoling. Dette er i overensstemmelse med princip 1 og princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder om at lette overgangen på arbejdsmarkedet i forbindelse med de to sideløbende omstillinger og genopretningen efter de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og sikre adgang til væsentlige tjenester såsom energi og mobilitet for alle.

Inden for rammerne af klimaforvaltningen er medlemsstaterne forpligtet til i 2023 at ajourføre deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 13 ("forvaltningsforordningen"). Det fremgår af de tiårige nationale energi- og klimaplaner, hvordan EU's medlemsstater agter at håndtere energieffektivitet, vedvarende energi og reduktion af drivhusgasemissioner, og planerne dækker allerede energifattigdom under den nuværende lovgivning. Kommissionen overvåger og rapporterer om fremskridt som led i rapporten om energiunionen. Fonden og de sociale klimaplaner vil blive knyttet sammen med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, der gælder i henhold til de nationale energi- og klimaplaner. Med henblik på at minimere yderligere administrative omkostninger tilpasses tidsplanen for fremlæggelsen og vedtagelsen af de sociale klimaplaner til den allerede eksisterende proces bag de nationale energi- og klimaplaner.

Gennemførelsen af fonden gennem medlemsstaternes sociale klimaplaner vil også være i overensstemmelse med de politikker og foranstaltninger, der støttes af forskellige andre EU-instrumenter til fremme af en socialt retfærdig omstilling. Disse omfatter handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 14 , som sigter mod en socialt retfærdig og rimelig grøn omstilling for alle europæere, Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), planerne for retfærdig omstilling i henhold til forordning (EU) 2021/1056, medlemsstaternes langsigtede strategier for bygningsrenovering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 15 og observatoriet for energifattigdom, som støtter medlemsstaternes bestræbelser på at afhjælpe og overvåge energifattigdom og relaterede politiksammensætninger i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om energifattigdom 16 .

Den sociale klimafond vil også bidrage til gennemførelsen af "EU's handlingsplan: Mod nulforurening for luft, vand og jord" 17 , der har til formål at maksimere synergierne mellem ambitionen om dekarbonisering og ambitionen om nul forurening. Med henblik herpå vil foranstaltninger og investeringer også være rettet mod tiltag (f.eks. vedrørende opvarmning og kedler), som samtidig kan bidrage til at mindske luftforureningen, da bekæmpelse af forurening også er en kamp for retfærdighed og lighed. Forureningens mest skadelige konsekvenser for sundheden rammer typisk de mest sårbare grupper.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget til denne forordning om oprettelse af den sociale klimafond er artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF").

Fonden oprettes for at imødegå de sociale og fordelingsmæssige udfordringer forbundet med den grønne omstilling, der er nødvendig for at bekæmpe klimaændringer, og for at tilskynde til de foranstaltninger, der er nødvendige for at afbøde de sociale konsekvenser af emissionshandelen for sektorerne for bygninger og vejtransport.

I henhold til artikel 192, stk. 1, i TEUF skal EU bl.a. bidrage til at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, på internationalt plan fremme foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer. EU's politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i EU. Foranstaltningerne inden for bæredygtig transport vedtages også i henhold til disse bestemmelser.

Fonden tager især fat på udfordringerne i forbindelse med energifattigdom for sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder. Den bør støtte foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, energibesparelser og udvikling af nye og vedvarende energiformer, jf. artikel 194, stk. 1, litra c), i TEUF.

Fonden skal også tage hånd om sårbare transportbrugeres situation. Den bør støtte foranstaltninger, der letter deres adgang til nul- og lavemissionsmobilitets- og -transportløsninger, herunder offentlig transport, og derved bidrage til at nå målene for den fælles transportpolitik, jf. artikel 91, stk. 1, litra d), i TEUF.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Fonden oprettes for at supplere den emissionshandel for bygninger og vejtransport, der skal gælde i hele EU. Det vil få en ujævn virkning at benytte en ensartet pris for drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i de forskellige medlemsstater og regioner. Fonden yder støtte til medlemsstaterne, således at de kan finansiere et sammenhængende sæt foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, og investeringer, der anses for nødvendige for at opfylde EU's klimamål og navnlig sikre økonomisk overkommelig og bæredygtig opvarmning, køling og mobilitet. Støtten bør afspejle de forskelligartede forhold i medlemsstaterne og deres regioner, idet der tages hensyn til regionale energifattigdomskort og kort over dårligt forbundne vej- eller jernbaneforbindelser, fjerntliggende områder og landdistrikter. Disse foranstaltninger og investeringer, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, skal være til gavn for husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, som er sårbare og særlig berørt af emissionshandelen for bygninger og vejtransport, da regulerede enheder forventes at overføre omkostningerne til slutbrugerne.

Finansieringen over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af alle medlemsstater alene ("nødvendighedstest"), og hvor EU's involvering kan tilføre en merværdi i forhold til medlemsstaternes tiltag alene. I det foreliggende tilfælde afspejles de forskellige medlemsstaters specifikke behov i fordelingsmetoden. Oprettelsen af et EU-program sikrer også, at alle medlemsstater kan træffe foranstaltninger som supplement til klimaindsatsen på EU-plan. Det bliver medlemsstaterne, der skal udforme og udvælge foranstaltninger og investeringer, fordi de bedst er i stand til at udforme foranstaltninger, der afspejler de særlige nationale forhold.

Medlemsstaterne bør fremlægge et omfattende sæt foranstaltninger og investeringer, der skal finansieres af fonden, i form af deres sociale klimaplaner, som skal forelægges sammen med ajourføringen af deres nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med forvaltningsforordningen.

Der er brug for tiltag på EU-plan for at opnå en hurtig og solid grøn omstilling, hvor ingen lades i stikken. Der er således behov for tiltag på EU-plan for at koordinere en passende reaktion på de sociale udfordringer, som emissionshandelen indebærer for sektoren for bygninger og vejtransport ("effektivitetstest"). Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene, mens EU's indsats kan generere en merværdi med oprettelse af et instrument, som skal støtte medlemsstaterne økonomisk i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af hårdt tiltrængte foranstaltninger og investeringer.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det begrænser sig til det strengt nødvendige for at nå det tilsigtede mål på EU-plan og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål.

•Valg af retsakt

De i de foregående afsnit beskrevne mål kan ikke nås gennem en harmonisering af lovgivningen eller gennem frivillige tiltag i medlemsstaterne. Kun en forordning gør det muligt at nå dem. En forordning, der finder anvendelse på alle medlemsstater, er også det mest hensigtsmæssige retlige instrument til at organisere finansiel støtte med henblik på at sikre ligebehandling af medlemsstaterne.

Størstedelen af indtægterne fra den nye emissionshandel vil tilfalde medlemsstaternes nationale budgetter og bør anvendes til klimarelaterede formål, herunder til at håndtere de sociale virkninger af den nye emissionshandel. Medlemsstaterne opfordres til at anvende sådanne indtægter og til at tilføre de yderligere midler, der er til rådighed fra andre EU-programmer, til foranstaltninger, som støtter en socialt retfærdig dekarbonisering af sektorerne. En ny fond under direkte forvaltning i EU-budgettet supplerer disse foranstaltninger på en måde, der specifikt tager højde for og er direkte forbundet med de sociale udfordringer i forbindelse med emissionshandel inden for sektorerne for bygninger og vejtransport gennem en resultatorienteret integreret tilgang baseret på en aftalt plan med klare mål, delmål og resultater. Fordelingsnøglen for fonden tager højde for den uensartede virkning, der forventes på tværs af og inden for medlemsstaterne.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der blev ikke foretaget en efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol i forbindelse med dette forslag, da gennemførelsen af EU's øgede klimaambitioner endnu ikke er påbegyndt.

•Høring af interesserede parter

Kommissionen opfordrede medlemsstaterne, repræsentanter for erhvervslivet fra den private sektor, ikkestatslige organisationer, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, fagforeninger og borgere til at give deres feedback og synspunkter om den mulige emissionshandel for sektorerne for bygninger og vejtransport, herunder om dens sociale konsekvenser.

Kommissionen indsamlede input fra den første offentlige høringsrunde, inden den vedtog meddelelsen om klimaplanen for 2030 med forslag om at hæve EU's ambitionsniveau og fremlægge en omfattende plan for at øge EU's bindende mål for 2030 hen imod en reduktion af nettoemissionen på mindst 55 % på en ansvarlig måde.

For hvert af forslagene i pakken "Fit for 55" afholdt Kommissionen endnu en offentlig høring, som blev gennemført online. Der blev modtaget næsten 500 svar med hensyn til revisionen af ETS-direktivet, herunder emissionshandel for bygninger og vejtransport 18 . Forud herfor anmodede Kommissionen om feedback vedrørende en indledende konsekvensanalyse 19 af revisionen af ETS-direktivet, herunder de indledende overvejelser og politiske løsningsmodeller hvad angår den mulige etablering af emissionshandel.

Med hensyn til sektorerne for bygninger og vejtransport er flere interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden, generelt skeptiske over for en udvidelse af emissionshandelen til disse sektorer. Blandt de fremlagte løsningsmodeller foretrak en bred vifte af interessenter den løsningsmodel, der indbefattede en indledning med et separat selvstændigt system for sektorerne for bygninger og vejtransport, som afspejlet i forslaget om revisionen af emissionshandelssystemet. Flere interessenter henviste også til de sociale virkninger af en stigning i prisen på brændsel til opvarmning og brændstoffer til transport for de mest sårbare husstande. Det blev navnlig fremhævet, at lavindkomsthusstande kan have behov for støtte for at kunne foretage de nødvendige investeringer i energieffektivitet og nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

•Indhentning og brug af ekspertise

Dette forslag bygger på den dokumentation, der er indsamlet i den konsekvensanalyse, som ledsager klimaplanen for 2030 20 , den konsekvensanalyse, der ligger til grund for revisionen af ETS-direktivet 21 , en analyse, der er foretaget til støtte for Kommissionens langsigtede strategi 22 , og relevant dokumentation, der er indsamlet i forbindelse med andre sideløbende initiativer knyttet til den europæiske grønne pagt, samt tidligere undersøgelser vedrørende bygninger og vejtransport.

•Konsekvensanalyse

De problemer, som den foreslåede fond tager fat på, og de mulige løsningsmodeller analyseres i to på hinanden følgende konsekvensanalyser, og der er derfor ikke foretaget nogen specifik konsekvensanalyse.

Den konsekvensanalyse, der ligger til grund for klimaplanen for 2030, viste, at en stigning i 2030-emissionsmålet til -55 % øger andelen af energirelaterede husstandes udgifter med ca. 0,7-0,8 procentpoint. Ændringer i forbrugerpriserne påvirker husstandene på en modsætningsfyldt måde, som afhænger af deres udgiftsstruktur, indkomstniveau og indtægtskilder, formue og selve husstandens sammensætning.

De anslåede ændringer i de relative priser som følge af højere klimaambitioner vil påvirke de lavere indkomstgrupper betydeligt mere end de øverste indkomstgrupper. Disse resultater tager imidlertid ikke en omfordeling af auktionsindtægter i betragtning. Hvis der f.eks. indføres en fast omfordeling af auktionsindtægterne baseret på husstandens størrelse for hver medlemsstat, kan dette skabe en positiv velfærdsvirkning på det nederste udgiftssegment i EU-befolkningen som helhed og kraftigt mindske den negative indvirkning på alle andre udgiftsklasser. Konsekvensanalysen konkluderede også, at som en egentlig politik kunne en omfordelingsmekanisme være betydeligt mere målrettet til at imødekomme behovet i de lavere indkomst-/udgiftssegmenter. Dette vil muliggøre en højere grad af kompensation og støtte til de trængende husstande for et specifikt indtægtsniveau som følge af kulstofprissætning.

Den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget om ændring af ETS-direktivet inden for "Fit for 55"-pakken, underbygger denne analyse. Den sætter særligt fokus på at indføre emissionshandel for bygninger og vejtransport og analyserer dens sociale virkninger, navnlig på lavindkomsthusstande og sårbare husstande. Navnlig opdeles husstandenes energiudgifter i brændstofomkostninger og kapitalomkostninger til investeringer samt efter de vigtigste husstandsindkomstgrupper og medlemsstaternes indkomstgrupper.

Som følge af "Fit for 55"-pakken forventes udgifterne til boliginvesteringer i EU i 2030 at stige med 0,4-0,7 procentpoint af husstandsindkomsten sammenlignet med referencescenariet. Inden for en mere CO2-prisbaseret politisk ramme stiger investeringsudgifterne mindre kraftigt end inden for en mere afbalanceret politiksammensætning. Inden for en omkostningseffektiv politiksammensætning vil investeringsudgifterne for husstande med lavere indkomst på tværs af alle medlemsstaters indkomstgrupper overstige udgifterne for den gennemsnitlige husstand med mere end det dobbelte. Stigningerne ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 % af EU-gennemsnittet. Dette viser betydningen af adgang til finansiering, renovering af boligmassen og køb af energieffektivt udstyr, navnlig i medlemsstater med lavere indkomster.

Konsekvensanalysen af revisionen af ETS-direktivet viste, at emissionshandelen for bygninger ikke vil påvirke husstandene på ensartet vis, men sandsynligvis vil få en regressiv indvirkning på den disponible indkomst, da lavindkomsthusstande har tendens til at bruge en større del af deres indkomst på opvarmning. Desuden vil indførelsen af en harmoniseret CO2-pris have en meget forskellig indvirkning på forbrugerpriserne i medlemsstaterne afhængigt af det nuværende afgiftsniveau for de pågældende brændstoffer, da priserne før skat på fossile brændstoffer er sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne. De samlede brændstofudgifter i procent af indkomsten er dog i gennemsnit næsten stabile. Det betyder, at der kan være besparelser i brændstofudgifterne på trods af prisstigningerne, forudsat at der gennemføres omkostningseffektive investeringer. Hvis der gennemføres sådanne investeringer, vil husstandene med en lavere indkomst i gennemsnit stå bedre end den gennemsnitlige husstand. For gruppen af lavindkomstmedlemsstater stiger brændstofudgifternes andel af husstandenes udgifter til forbrug på tværs af alle indkomstgrupper, især for lavindkomsthusstande. Hvis der foretages de nødvendige investeringer i energieffektivitet, renovering og vedvarende energi, er udfordringen med stigninger i brændstofpriserne fortsat begrænset og fokuseret på husstande med en lavere indkomst i lavindkomstmedlemsstater.

Med hensyn til vejtransport har strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og den konsekvensanalyse, der ledsager klimaplanen for 2030, anerkendt den centrale betydning af investeringer, som har til formål at øge efterspørgslen efter nul- og lavemissionskøretøjer og fremskynde udbygningen af opladnings- og tankinfrastruktur for disse køretøjer, hvilket vil spille en central rolle med hensyn til at nå målet om en betydelig dekarbonisering af vejtransporten inden 2030.

I den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget om revision af ETS-direktivet, konstateres det, at konsekvenserne af emissionshandelen for vejtransport er forskelligartede for husstandene. Det er typisk husstande fra nedre middel- og middelindkomstklasserne, hvor andelen af transportudgifter er højest (fordi husstande med den laveste indkomst ikke har adgang til et privat køretøj).

I konsekvensanalysen konkluderes det imidlertid også, at selv om kulstofpriserne øger energiomkostningerne for forbrugerne, skabes der samtidig indtægter, som kan anvendes til reinvesteringer, til at stimulere klimaindsatsen og til at imødegå de sociale eller fordelingsmæssige virkninger af kulstofprissætning. Indtægter fra auktionering af kvoter under denne emissionshandel kan anvendes gennem forskellige omfordelingsmekanismer som kompensation til forbrugerne, støtte til investeringer i energieffektivitet eller vedvarende energi eller andre muligheder.

•Målrettet regulering og forenkling

EU's ETS-lovgivning har konsekvent fremmet tilgange til at minimere den reguleringsmæssige byrde for både erhvervsdrivende og forvaltninger.

I overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om bedre regulering er dette forslag udarbejdet under hensyntagen til bidrag fra interessenter (se også afsnittet om indsamling og udnyttelse af ekspertise).

De sociale klimaplaner skal forelægges sammen med ajourføringen af de eksisterende nationale energi- og klimaplaner for at minimere administrativt ekstraarbejde. De nationale energi- og klimaplaner indeholder allerede en detaljeret oversigt over de underliggende spørgsmål om energifattigdom, som fonden tager fat på. Ligeledes er bygningsrenovering, bæredygtig transport og projekter vedrørende dekarbonisering af vejtransport allerede blevet behandlet indgående i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Det krævede administrative ekstraarbejde vil hovedsagelig skulle udføres af forvaltningerne, mens de endelige fordele vil komme husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere til gode. De lokale virksomheder, ofte små og mellemstore virksomheder, vil få gavn af de opståede indtjenings- og jobmuligheder.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har en positiv virkning på beskyttelsen og udviklingen af EU's grundlæggende rettigheder samt principperne om inklusion og ikke-forskelsbehandling, idet det antages, at medlemsstaterne anmoder om og modtager støtte på de relevante områder, der kan finansieres inden for rammerne af fonden.

Kvinder er særlig berørt af CO2-prissætning, da de udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere. Familier med enlige forsørgere har en særlig høj risiko for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle samt integration af disse mål skal tages i betragtning og fremmes under hele gennemførelsen af fonden. Desuden lever 87 millioner europæere med en eller anden form for handicap i private husstande og står over for en betydelig risiko for fattigdom og social udstødelse (28,5 % sammenlignet med 18,6 % af dem uden handicap i EU i 2019).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Fondens samlede finansieringsramme for perioden 2025-32 fastsættes til 72,2 mia. EUR i løbende priser. Kommissionen vil inden længe foreslå en målrettet ændring af forordningen om den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 for at tage højde for yderligere EU-udgifter på 23,7 mia. EUR for perioden 2025-2027. Udgifterne bør fremrykkes forud for og ledsage en gnidningsløs indførelse af det nye emissionshandelssystem. Beløbet på 48,5 mia. EUR for perioden 2028-2032 er betinget af, at der er midler til rådighed under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle ramme, jf. artikel 312 i TEUF, som Kommissionen vil fremsætte et forslag til inden den 1. juli 2025 23 .

Fondens finansieringsramme bør i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i ETS-direktivets anvendelsesområde i betragtning af dens direkte forbindelse med det nye emissionshandelssystem. Det vil i forslaget til ændring af afgørelsen om egne indtægter blive fastlagt, hvordan medlemsstaterne bør stille de nødvendige indtægter til rådighed for EU-budgettet i form af egne indtægter.

For perioden 2025-2032 vil fonden således blive finansieret af EU-budgettets egne indtægter, herunder fra 2026 indtægterne fra emissionshandel for bygninger og vejtransport som fastsat i den ændring af afgørelsen om egne indtægter, som Kommissionen vil forelægge om kort tid. Fonden bør finde anvendelse et år før indførelsen af CO2-prisen under det nye emissionshandelssystem.

Den årlige fordeling af budgetforpligtelser tilpasses i overensstemmelse med fondens mål. Resultatet er en fremrykket profil i overensstemmelse med fondens mål om at afbøde virkningerne af ETS-direktivets udvidede anvendelsesområde for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. For at foregribe virkningerne af udvidelsen ydes der allerede en vis støtte i 2025.

Budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher fordelt over to flerårige perioder, nemlig 2025-2027 og 2028-2032, svarende til den nuværende og den næste flerårige finansielle ramme og i overensstemmelse med en vejledende tidsplan for gennemførelsen af de relevante delmål og mål i Kommissionens afgørelse om godkendelse af medlemsstatens sociale klimaplaner.

De finansielle tildelinger udbetales til medlemsstaten efter opfyldelse af de relevante aftalte delmål og mål, der er angivet i medlemsstatens sociale klimaplan, som godkendt og under forudsætning af tilgængelig finansiering. Udbetalingerne sker på grundlag af afgørelsen om tilladelse til udbetaling af den finansielle tildeling.

For at lette den rettidige gennemførelse af de støttede foranstaltninger og investeringer forventes planlægningen af delmål og mål nøje at følge tidsplanen for de årlige budgetforpligtelser og dermed sikre en hurtig absorptionshastighed for fonden. De endelige udbetalinger vil blive foretaget i 2032 i overensstemmelse med fristen for gennemførelse af alle delmål og mål.

Fondens maksimale finansielle tildeling til hver medlemsstat beregnes efter formlen i bilag I til forordningen. De enkelte medlemsstaters andel og beløb i fondens finansieringsramme er anført i bilag II. Hver medlemsstat kan indgive en anmodning på op til beløbet for sin maksimale finansielle tildeling til gennemførelse af den pågældende plan.

Den maksimale finansielle tildeling pr. medlemsstat skal tage hensyn til bruttobeløbet af de udgifter til administrativ støtte, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i denne forordning. De dertil knyttede beløb vil blive fratrukket de enkelte finansielle tildelinger på pro rata-basis.

Medlemsstaterne bør finansiere mindst 50 % af de samlede omkostninger forbundet med de sociale klimaplaner. De skal anvende en del af deres forventede indtægter fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i ETS-direktivets anvendelsesområde til dette formål, uden at dette berører fondens start i 2025.

Yderligere oplysninger om virkningerne for de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer er fastsat i den finansieringsoversigt, der er knyttet til dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Der vil blive indført et system til anmodning om og gennemførelse af betalinger fra fonden for at overvåge gennemførelsen af fonden.

Medlemsstaterne bør udarbejde deres sociale klimaplaner, således at de foranstaltninger og investeringer, der skal finansieres, deres forventede omkostninger samt delmål og mål for at nå dem, bliver fastlagt. Kommissionen vurderer disse planer og kan først godkende dem efter en positiv vurdering baseret på deres relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng. Udbetalingen af den finansielle tildeling vil ske efter opnåelse af de delmål og mål, som er aftalt med den berørte medlemsstat og gjort bindende i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse. Tidsplanen for forelæggelse samt statusrapporteringen er afstemt med ajourføringerne af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er indsendt i henhold til forvaltningsforordningen.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne én eller to gange om året anmode om en betaling inden for rammerne af fonden, som bør ledsages af dokumentation for de opnåede relevante delmål og mål. Medlemsstaterne bør aflægge rapport til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne og investeringerne i deres sociale klimaplaner, i den toårige rapportering om fremskridt med gennemførelsen af deres nationale energi- og klimaplaner i henhold til forvaltningsforordningen.

Der vil blive foretaget en evaluering og en efterfølgende evaluering med henblik på at vurdere fondens virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og sammenhæng. Hvis det er relevant, vil Kommissionen lade evalueringen ledsage af et forslag om revision af forordningen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Der oprettes en social klimafond for perioden 2025-2032 til at håndtere de sociale virkninger af emissionshandelen inden for byggesektoren og vejtransportsektoren (artikel 1). Fondens midler bør stilles til rådighed for medlemsstater, så de kan yde midlertidig indkomststøtte og støtte de foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, samt øge adgangen til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Hver medlemsstat bør udarbejde en social klimaplan (artikel 3). Planen skal forelægges sammen med ajourføringen af den nationale energi- og klimaplan i henhold til den procedure og tidsplan, der er fastsat i forvaltningsforordningen, hvor den officielle forelæggelse skal ske inden udgangen af juni 2024. Forordningen fastsætter indholdet af den sociale klimaplan (artikel 4) og angiver støtteberettigede (artikel 6) og ikkestøtteberettigede (artikel 7) foranstaltninger. Fonden bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder EU's klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 24 (artikel 5).

Fondens finansieringsramme er på 23,7 mia. EUR for årene 2025-2027 og på 48,5 mia. EUR for årene 2028-2032 (artikel 9), hvilket i princippet svarer til 25 % af de forventede indtægter fra auktionering af kvoter inden for emissionshandelen for bygninger og vejtransport. Fordelingen af fondens midler sker i overensstemmelse med artikel 13 og bilag I og II. Medlemsstaterne bør bidrage med mindst 50 % af de samlede anslåede omkostninger forbundet med planen. Med henblik herpå bør de bl.a. anvende indtægterne fra auktionering af deres kvoter i forbindelse med emissionshandel for de to nye sektorer (artikel 14).

Kommissionen skal vurdere medlemsstaternes planers relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng (artikel 15). Efter en positiv vurdering skal Kommissionen vedtage en gennemførelsesafgørelse (artikel 16). I modsat fald kan den afvise den sociale klimaplan. I dette tilfælde kan den berørte medlemsstat indsende en ajourføring af planen.

I gennemførelsesfasen kan medlemsstaterne anmode om en begrundet ændring af deres sociale klimaplan, hvis dens delmål og mål ikke længere helt eller delvist kan nås på grund af objektive omstændigheder (artikel 17). Medlemsstaterne bør vurdere hensigtsmæssigheden af deres sociale klimaplaner i lyset af de faktiske virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport.

På grundlag af en positiv vurdering af den sociale klimaplan indgår Kommissionen en aftale med den pågældende medlemsstat (artikel 18) med henblik på at indføre en individuel retlig forpligtelse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 25 ("finansforordningen").

De finansielle tildelinger under fonden udbetales til medlemsstaterne efter opnåelse af de relevante aftalte delmål og mål, der er angivet i de sociale klimaplaner. Der er indført konkrete regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansielle tildelinger (artikel 19).

Forordningen indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre fondens tilknytning til beskyttelsen af EU's finansielle interesser (artikel 20).

Den indeholder konkrete bestemmelser for at sikre et solidt system for koordinering, kommunikation og overvågning (artikel 21, 22 og 23). Kommissionen skal i delegerede retsakter fastsætte fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering.

Der vil blive gennemført en evaluering med henblik på at vurdere fondens virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og sammenhæng. Der vil blive foretaget en vurdering af størrelsen af fondens finansieringsramme i lyset af de auktionsindtægter, der er akkumuleret fra auktioneringen af kvoter inden for emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport i henhold til ETS-direktivet. Hvis det er relevant, vil Kommissionen lade evalueringen ledsage af et forslag om revision af forordningen (artikel 24).

For at sikre, at fonden kun anvendes i tilfælde af et gennemført emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport, vil forordningen finde anvendelse fra den dato, hvor medlemsstaterne skal gennemføre ETS-direktivet for bygninger og vejtransport (artikel 26). Medlemsstaterne kan desuden tidligst anmode om en udbetaling fra fonden i det år, der går forud for det år, hvor auktionerne indledes i henhold til den nye emissionshandel (artikel 18, stk. 1).

2021/0206 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af en social klimafond

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 1, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 26 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 27 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)EU og dens medlemsstater er parter i Parisaftalen, der blev undertegnet i december 2015 under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) ("Parisaftalen") 28 og trådte i kraft i november 2016. I henhold til aftalen skal de holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

(2)Med Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt 29 blev der iværksat en ny vækststrategi, der har til formål at gøre EU til et bæredygtigt, mere retfærdigt og mere velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemission af drivhusgasser i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Kommissionen foreslår endvidere at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Kommissionen mener endelig, at omstillingen bør være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken.

(3)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 30 blev målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 fastsat. I nævnte forordning fastsættes der en bindende forpligtelse for EU til at reducere emissionerne. Senest i 2030 bør EU reducere sine drivhusgasemissioner efter fratrækning af optag af drivhusgasemissioner med mindst 55 % i forhold til niveauet i 1990. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå dette mål.

(4)Målet blev den 11. december 2020 godkendt af Det Europæiske Råd, som dog understregede betydningen af overvejelser om retfærdighed og solidaritet og målet om ikke at lade nogen i stikken. Den 25. maj 2021 bekræftede Det Europæiske Råd disse konklusioner og opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlægge sin lovgivningspakke sammen med en grundig undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsplan.

(5)Princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder lyder som følger: "Alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Hjælp til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det."

(6)I Portoerklæringen af 8. maj 2021 blev Det Europæiske Råds tilsagn om at arbejde hen imod et socialt Europa og dets vilje til fortsat at uddybe gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på ny bekræftet.

(7)Med henblik på at gennemføre forpligtelserne om klimaneutralitet er EU's klima- og energilovgivning blevet revideret og ændret for at fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner.

(8)Disse ændringer har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser for de forskellige økonomiske sektorer, for borgerne og for medlemsstaterne. Navnlig bør medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 31 give et yderligere økonomisk incitament til at investere i nedbringelsen af forbruget af fossile brændstoffer og dermed fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. Kombineret med andre foranstaltninger bør dette på mellemlang til lang sigt nedbringe omkostningerne til bygninger og vejtransport og give nye muligheder for jobskabelse og investeringer.

(9)Der er imidlertid brug for ressourcer til at finansiere disse investeringer. Inden de har fundet sted, vil husstandenes og transportbrugernes omkostninger til opvarmning, køling og madlavning samt til vejtransport derudover sandsynligvis stige, da brændstofleverandører, der er underlagt forpligtelserne i forbindelse med emissionshandel for bygninger og vejtransport, lægger kulstofomkostningerne over på forbrugerne.

(10)Prisstigningen på fossile brændstoffer kan i uforholdsmæssig grad påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der bruger en større del af deres indkomst på energi og transport, og som i visse regioner ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger, og som kan mangle den finansielle mulighed for at investere i en nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer.

(11)Derfor bør en del af indtægterne fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF anvendes til at håndtere de sociale virkninger af denne medtagelse, således at omstillingen bliver retfærdig og inkluderende, idet ingen lades i stikken.

(12)Dette er endnu mere relevant i betragtning af de eksisterende niveauer af energifattigdom. Energifattigdom er en situation, hvor husstande ikke kan få adgang til basale energitjenester såsom køling, i takt med at temperaturerne stiger, og opvarmning. Omkring 34 millioner europæere rapporterede i en EU-dækkende undersøgelse fra 2019, at de ikke var i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varme i 2018, og 6,9 % af EU's befolkning har sagt, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt 32 . Overordnet set anslår observatoriet for energifattigdom, at energifattigdom er et problem for mere end 50 millioner husstande i EU. Energifattigdom er derfor en stor udfordring for EU. Mens der med sociale takster eller direkte indkomststøtte kan ydes umiddelbar støtte til husstande, der står over for energifattigdom, kan kun målrettede strukturelle foranstaltninger, navnlig energirenoveringer, udgøre varige løsninger.

(13)Der bør derfor oprettes en social klimafond ("fonden") med henblik på at stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres politikker til håndtering af de sociale virkninger af emissionshandel for bygninger og vejtransport på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og øget adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

(14)Med henblik herpå bør hver medlemsstat forelægge Kommissionen en social klimaplan ("planen"). Disse planer bør forfølge to mål. For det første bør de give sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere de nødvendige ressourcer til at finansiere og gennemføre investeringer i energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling i nul- og lavemissionskøretøjer og -mobilitet. For det andet bør de afbøde virkningerne af stigningen i omkostningerne forbundet med fossile brændstoffer på de mest sårbare og derved forebygge energi- og transportfattigdom i overgangsperioden, indtil sådanne investeringer er gennemført. Planerne bør indeholde en investeringskomponent, der fremmer den langsigtede løsning med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, og kan omfatte andre foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte for at afbøde negative indkomstvirkninger på kort sigt.

(15)Medlemsstaterne er i samråd med de regionale myndigheder bedst i stand til at udforme og gennemføre planer, der er tilpasset og målrettet deres lokale, regionale og nationale forhold, som deres eksisterende politikker på de relevante områder og planlagt anvendelse af andre relevante EU-midler. På denne måde kan den brede vifte af situationer, de lokale og regionale myndigheders særlige viden, forskning og innovation samt erhvervsrelationer og strukturer for arbejdsmarkedsdialogen foruden de nationale traditioner bedst respekteres og bidrage til effektiviteten og produktiviteten af den samlede støtte til sårbare grupper.

(16)Det er afgørende for en retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er særligt rettet mod energifattige eller sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Støtteforanstaltninger til fremme af reduktionen af drivhusgasemissioner bør hjælpe medlemsstaterne med at håndtere de sociale virkninger af emissionshandelen i sektorerne for bygninger og vejtransport.

(17)I afventning af disse investeringers indvirkning på reduktionen af omkostninger og emissioner vil målrettet direkte indkomststøtte til de mest sårbare bidrage til en retfærdig omstilling. En sådan støtte bør forstås som en midlertidig foranstaltning, der ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren. Den bliver ikke permanent, da den ikke tager fat på de grundlæggende årsager til energi- og transportfattigdom. En sådan støtte bør kun vedrøre direkte virkninger af inddragelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og ikke elektricitets- eller varmeomkostninger i forbindelse med medtagelsen af el- og varmeproduktion i nævnte direktivs anvendelsesområde. Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte bør være tidsbegrænset.

(18)I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen og forpligtelsen til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør foranstaltningerne i henhold til denne forordning bidrage til at nå målet om, at 30 % af alle udgifter under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør anvendes til at integrere klimamålene og bør bidrage til ambitionen om at sætte 10 % af de årlige udgifter af til biodiversitetsmålene i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene. Med henblik herpå bør den metode, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 33 , anvendes til at øremærke fondens udgifter. Fonden bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder EU's klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 34 . Det er udelukkende sådanne foranstaltninger og investeringer, der bør medtages i planerne. Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". Kommissionen har til hensigt at udstede tekniske retningslinjer til medlemsstaterne i god tid forud for udarbejdelsen af planerne. Retningslinjerne bør indeholde en beskrivelse af, at foranstaltningerne og investeringerne skal følge princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen agter i 2021 at forelægge et forslag til Rådets henstilling om, hvordan de sociale aspekter af den grønne omstilling kan tackles.

(19)Kvinder er særlig berørt af CO2-prissætning, da de udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere. Familier med enlige forsørgere har en særlig høj risiko for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, integration af disse mål samt spørgsmål om tilgængelighed for personer med handicap bør tages i betragtning og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne for at sikre, at ingen lades i stikken.

(20)Medlemsstaterne bør indsende deres planer sammen med ajourføringen af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 35 . Planerne bør omfatte de foranstaltninger, der skal finansieres, de anslåede omkostninger og det nationale bidrag. De bør også omfatte centrale delmål og mål til vurdering af den reelle gennemførelse af foranstaltningerne.

(21)Fonden og planerne bør være i overensstemmelse med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [åååå/nnn] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet] 36 , handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 37 , Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 38 , planerne for retfærdig omstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 39 og medlemsstaternes langsigtede strategier for renovering af bygninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 40 . Oplysningerne i planerne bør være i overensstemmelse med ovennævnte lovgivning og planer for at sikre administrativ effektivitet, hvor det er relevant.

(22)EU bør støtte medlemsstaterne med finansielle midler til at gennemføre deres planer gennem den sociale klimafond. Betalinger fra den sociale klimafond bør gøres betinget af, at delmålene og målene i planerne er nået. Dette vil gøre det muligt effektivt at tage hensyn til nationale forhold og prioriteter og samtidig forenkle finansieringen og lette integrationen heraf med andre nationale udgiftsprogrammer, samtidig med at virkningen og integriteten af EU's udgifter garanteres.

(23)Fondens finansieringsramme bør i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF i perioden 2026-2032. I henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 41 bør medlemsstaterne stille disse indtægter til rådighed for EU-budgettet som egne indtægter. Medlemsstaterne skal selv finansiere 50 % af de samlede omkostninger forbundet med deres plan. Til dette formål og med henblik på investeringer og foranstaltninger til at fremskynde og lette den nødvendige omstilling for borgere, der påvirkes negativt, bør medlemsstaterne bl.a. anvende deres forventede indtægter fra emissionshandel for bygninger og vejtransport i henhold til direktiv 2003/87/EF til dette formål.

(24)Fonden bør støtte foranstaltninger, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Fonden bør, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter.

(25)For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra fonden og andre EU-programmer. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres planer til Kommissionen. Finansiel støtte inden for rammerne af fonden bør supplere den støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der finansieres gennem fonden, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(26)Udbetalingerne bør finde sted på grundlag af en kommissionsafgørelse, der giver tilladelse til udbetaling til den pågældende medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at fravige artikel 116, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 42 , således at udbetalingsfristen kan begynde at løbe fra datoen for Kommissionens meddelelse til den pågældende medlemsstat om denne afgørelse og ikke fra den dato, hvor en betalingsanmodning modtages.

(27)For at sikre gennemsigtige regler for overvågning og evaluering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastsættelse af fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af planernes gennemførelse. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører de rette høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(28)Gennemførelsen af fonden bør ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter.

(29)Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at der tages hensyn til fondens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret. Medlemsstaterne skal sikre, at en sådan støtte ydes i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, hvor det er relevant. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte samt nedsættelse og tilbagesøgning af den finansielle tildeling bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført planen på tilfredsstillende vis, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

(30)Kommissionen bør sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes effektivt. Selv om det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre, at fonden gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, bør Kommissionen kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende. I dette øjemed bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af fonden sikre driften af et effektivt system til intern kontrol, og de bør tilbagesøge beløb, der er udbetalt eller anvendt uretmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne kunne basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer. Medlemsstaterne bør indsamle, registrere og lagre standardiserede kategorier af data og oplysninger i et elektronisk system, således at det bliver muligt at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, dvs. svig, korruption og interessekonflikter, i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden. Kommissionen bør stille et informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af disse data og oplysninger med henblik på en obligatorisk anvendelse fra medlemsstaternes side.

(31)Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør kunne anvende informations- og overvågningssystemet inden for rammerne af deres beføjelser og rettigheder.

(32)Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun kunne behandle personoplysninger, hvor det er nødvendigt for at sikre decharge, revision og kontrol, information, kommunikation og offentlig omtale af anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse inden for rammerne af fonden. Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 43 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 44 , alt efter hvilken der finder anvendelse.

(33)I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 45 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 46 , (Euratom, EF) nr. 2185/96 47 og (EU) 2017/1939 48 skal EU's finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, interessekonflikter eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser. EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge svig, korruption, interessekonflikter og andre strafbare handlinger til skade for EU's finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 49 . I overensstemmelse forordning (EU, Euratom) 2018/104 skal enhver person eller enhed, som modtager midler fra EU-budgettet, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af EU's finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af midler finansieret af EU-budgettet, tildeles tilsvarende rettigheder.

(34)Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler vedtaget i henhold til artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU's budget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand, anvendelsesområde og mål

Der oprettes en social klimafond ("fonden").

Den yder støtte til medlemsstaterne til finansiering af de foranstaltninger og investeringer, der indgår i deres sociale klimaplaner ("planerne").

De foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, skal være til gavn for husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, som er sårbare og særlig berørt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, og borgere uden offentlig transport som alternativ til individuelle biler (i fjerntliggende områder og landdistrikter).

Fondens overordnede mål er at bidrage til omstillingen til klimaneutralitet ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Fondens specifikke mål er at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere gennem midlertidig direkte indkomststøtte og gennem foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal øge bygningers energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og øge adgangen til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"bygningsrenovering": alle former for energirelateret bygningsrenovering, herunder isolering af klimaskærmen, dvs. vægge, tag, gulv, udskiftning af vinduer, udskiftning af varme-, køle- og madlavningsapparater og installation af produktion af energi fra vedvarende kilder på stedet

(2)"energifattigdom": energifattigdom som defineret i artikel 2, nr. [49)], i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] 50

(3)"planens anslåede samlede omkostninger": de samlede anslåede omkostninger forbundet med de foranstaltninger og investeringer, der indgår i den forelagte plan

(4)"finansiel tildeling": ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte inden for rammerne af fonden, der kan tildeles eller allerede er tildelt en medlemsstat

(5)"husstand": privat husstand som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 51

(6) "delmål": et kvalitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering

(7)"mål": et kvantitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering

(8)"energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikkefossile kilder som defineret i artikel 2, andet afsnit, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 52

(9)"mikrovirksomhed": en virksomhed, der beskæftiger under ti personer, og hvis årlige omsætning eller årlige balance ikke overstiger 2 mio. EUR, beregnet i overensstemmelse med artikel 3 til 6 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 53

(10) "transportbrugere": husstande eller mikrovirksomheder, der anvender forskellige transport- og mobilitetsmuligheder

(11)"sårbare husstande": husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, herunder nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i

(12)"sårbare mikrovirksomheder": mikrovirksomheder, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de er beliggende i

(13)"sårbare transportbrugere": transportbrugere, herunder fra nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at købe nul- og lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder.

KAPITEL II

SOCIALE KLIMAPLANER

Artikel 3

Sociale klimaplaner

1.Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en social klimaplan ("planen") sammen med ajourføringen af den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med den procedure og den tidsplan, der er fastsat i nævnte artikel. Planen skal indeholde et sammenhængende sæt foranstaltninger og investeringer til imødegåelse af indvirkningen af CO2-prissætning på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere med henblik på at sikre økonomisk overkommelig opvarmning, køling og mobilitet og samtidig ledsage og fremskynde de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde EU's klimamål.

2.Planen kan omfatte nationale foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og husstande, der er sårbare transportbrugere, for at mindske virkningen af prisstigningen på fossile brændstoffer som følge af medtagelsen af bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

3.Planen skal omfatte nationale projekter til:

(a)finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge bygningers energieffektivitet, gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, foretage bygningsrenovering og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energiproduktion fra vedvarende kilder

(b)finansiering af foranstaltninger og investeringer med henblik på at øge udbredelsen af nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Artikel 4

De sociale klimaplaners indhold

1.De sociale klimaplaner skal navnlig indeholde følgende elementer:

(a)konkrete foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 3 med henblik på at mindske de virkninger, der er omhandlet i litra c) i dette stykke, sammen med en redegørelse for, hvordan de effektivt vil bidrage til at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, inden for rammerne af den overordnede udformning af en medlemsstats relevante politikker

(b)konkrete ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre planens foranstaltninger og investeringer og mindske de virkninger, der er omhandlet i litra c), samt oplysninger om eksisterende eller planlagt finansiering af foranstaltninger og investeringer fra andre EU-kilder, internationale, offentlige eller private kilder

(c)et skøn over de sandsynlige virkninger af denne prisstigning på husstande og navnlig på forekomsten af energifattigdom, på mikrovirksomheder og på transportbrugere, herunder navnlig et skøn over og identifikation af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Disse virkninger skal analyseres med en tilstrækkelig regional opdeling, idet der tages hensyn til elementer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identifikation af de mest berørte områder, navnlig fjerntliggende områder og landdistrikter

(d)hvis planen omfatter foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, kriterierne for identifikation af støtteberettigede endelige modtagere, angivelsen af den planlagte tidsfrist for de pågældende foranstaltninger og begrundelsen herfor på grundlag af et kvantitativt skøn og en kvalitativ redegørelse for, hvordan foranstaltningerne i planen forventes at mindske energi- og transportfattigdommen og husstandes, mikrovirksomheders og transportbrugeres sårbarhed over for en stigning i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning

(e)påtænkte delmål og mål og en vejledende tidsplan for gennemførelse af de foranstaltninger og investeringer, som skal være afsluttet senest den 31. juli 2032

(f)de anslåede samlede omkostninger forbundet med planen ledsaget af en passende omkostningsbegrundelse og en redegørelse for, hvordan de er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står i et rimeligt forhold til planens forventede virkning

(g)det påtænkte nationale bidrag til de samlede anslåede omkostninger beregnet i overensstemmelse med artikel 14

(h)en redegørelse for, hvordan planen sikrer, at ingen investering eller foranstaltning indeholdt i planen gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen stiller teknisk vejledning vedrørende fondens anvendelsesområde til rådighed for medlemsstaterne med henblik herpå. Der kræves ingen redegørelse for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

(i)ordningerne for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, navnlig de foreslåede delmål og mål, herunder indikatorer for gennemførelsen af foranstaltninger og investeringer, som, hvor det er relevant, skal være dem, der er tilgængelige hos EU's statistiske kontor (Eurostat) og det europæiske observatorium for energifattigdom som identificeret i Kommissionens henstilling 2020/1563 54 om energifattigdom

(j)med henblik på udarbejdelse og, hvor den er tilgængelig, gennemførelse af planen en sammenfatning af høringsprocessen, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999 og de nationale retlige rammer, for lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter, og hvordan interessenternes input afspejles i planen

(k)en redegørelse for medlemsstatens system til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem fonden og de ordninger, der har til formål at undgå dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer.

2.Planerne skal være i overensstemmelse med de givne oplysninger og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1057, som led i deres operationelle programmer under samhørighedspolitikken i henhold til forordning (EU) 2021/1058 55 , i henhold til deres genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 56 , inden for rammerne af deres langsigtede strategier for bygningsrenovering i henhold til direktiv 2010/31/EU og i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999. De skal også supplere planerne for retfærdig omstilling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 57 .

3.Medlemsstaterne kan i forbindelse med udarbejdelsen af deres planer anmode Kommissionen om at organisere en udveksling af god praksis. Medlemsstaterne kan også anmode om teknisk bistand under ELENA-faciliteten, der blev oprettet ved en aftale mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i 2009, eller inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 58 .

KAPITEL III

STØTTE FRA FONDEN TIL SOCIALE KLIMAPLANER

Artikel 5

Principper for fonden og støtteberettigelse

1.Fonden yder finansiel støtte til medlemsstaterne til finansiering af de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i deres planer.

2.Udbetalingen af støtte er betinget af, at de delmål og mål for foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planerne, er nået. Disse delmål og mål skal være forenelige med EU's klimamål og navnlig omfatte:

(a)energieffektivitet

(b)renovering af bygninger

(c)nul- og lavemissionsmobilitet og -transport

(d)reduktion af drivhusgasemissioner

(e)nedbringelse af antallet af sårbare husstande, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

3.Fonden skal kun støtte de foranstaltninger og investeringer, der følger princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" som nævnt i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

Artikel 6

Foranstaltninger og investeringer, der skal medtages i de anslåede samlede omkostninger forbundet med de sociale klimaplaner

1.Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare husstande, som er transportbrugere, for at absorbere stigningen i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning. Denne støtte skal reduceres over tid og begrænses til den direkte virkning af emissionshandelen for bygninger og vejtransport. Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte ophører inden for de frister, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra d).

2.Medlemsstaterne kan medtage omkostningerne forbundet med følgende foranstaltninger og investeringer i planernes anslåede samlede omkostninger, forudsat at de først og fremmest gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere og har til hensigt at:

(a)støtte renovering af bygninger, navnlig for dem, der benytter de dårligste bygninger, herunder i form af finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter såsom fradrag af renoveringsomkostninger fra lejen, uafhængigt af ejerskabet til de pågældende bygninger

(b)bidrage til dekarbonisering, herunder elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger og integration af energi fra vedvarende kilder, der bidrager til opnåelse af energibesparelser

(c)støtte offentlige og private enheder med hensyn til at udvikle og levere økonomisk overkommelige renoveringsløsninger for energieffektivitet og passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med fondens sociale mål

(d)give adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og cykler, herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til køb heraf, samt til passende offentlig og privat infrastruktur såsom lade- og tankløsninger. Hvad angår støtte til lavemissionskøretøjer skal der fremlægges en tidsplan for en gradvis reduktion af støtten

(e)give fri adgang til offentlig transport eller tilpassede takster for adgang til offentlig transport samt fremme bæredygtig mobilitet efter behov og fælles mobilitetstjenester

(f)støtte offentlige og private enheder i udviklingen og tilvejebringelsen af økonomisk overkommelige mobilitets- og transporttjenester med nul- og lavemission og indførelse af attraktive aktive mobilitetsmuligheder for landdistrikter, øer, bjergområder, fjerntliggende og mindre tilgængelige områder eller for mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder.

Artikel 7

Udelukkelser fra de anslåede samlede omkostninger forbundet med sociale klimaplaner

1.Fonden støtter ikke, og planernes anslåede samlede omkostninger omfatter ikke foranstaltninger i form af direkte indkomststøtte i henhold til artikel 3, stk. 2, i denne forordning til husstande, der allerede drager fordel af:

(a)offentlige indgreb i prisniveauet for de brændstoffer, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF

(b)offentlige indgreb i prisfastsættelsen for levering af gas i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/73/EF.

2.Hvis det af den pågældende medlemsstat i planen godtgøres, at de offentlige indgreb, der er omhandlet i stk. 1, ikke fuldt ud opvejer den prisstigning, der følger af, at sektorerne for bygninger og vejtransport er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, kan direkte indkomststøtte medtages i de anslåede samlede omkostninger inden for rammerne af prisstigningen, som ikke fuldt ud udlignes.

Artikel 8

Overførsel af fordele til husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere

Medlemsstaterne kan i de anslåede samlede omkostninger medtage finansiel støtte til andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, hvis disse enheder gennemfører foranstaltninger og investeringer, der i sidste ende gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

Medlemsstaterne sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til husstandene, mikrovirksomhederne og transportbrugerne.

Artikel 9

Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2025-2027 fastsættes til 23 700 000 000 EUR i løbende priser.

2.Finansieringsrammen for gennemførelsen af fonden for perioden 2028-2032 fastsættes til 48 500 000 000 EUR i løbende priser, forudsat at der er midler til rådighed under de årlige lofter i den gældende flerårige finansielle ramme, jf. artikel 312 i TEUF.

3.De i stk. 1 og 2 omhandlede beløb kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter samt til tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af fonden og for at nå dens mål, navnlig undersøgelser, ekspertmøder, høring af interessenter, informations- og kommunikationstiltag, herunder inkluderende oplysningsaktiviteter, og institutionel kommunikation om EU's politiske prioriteter, for så vidt de angår denne forordnings mål, udgifter i forbindelse med IT-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, institutionelle IT-værktøjer samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder til forvaltning af fonden. Udgifterne kan også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af projekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter til vurdering og gennemførelse af de støtteberettigede foranstaltninger.

Artikel 10

Midler fra programmer under delt forvaltning og brug af midler

1.Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på deres anmodning overføres til fonden under de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. De omhandlede midler må kun anvendes til fordel for den berørte medlemsstat.

2.Medlemsstaterne kan overlade det til forvaltningsmyndighederne for Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der er oprettet ved forordning (EU) 2021/1057, og for de operationelle programmer under samhørighedspolitikken i henhold til forordning (EU) 2021/1058 at gennemføre foranstaltninger og investeringer, der er omfattet af denne fond, hvis det er relevant i betragtning af synergierne med disse EU-fonde og i overensstemmelse med fondens mål. Medlemsstaterne meddeler i deres planer, at de agter at overdrage ansvaret for gennemførelsen til de pågældende myndigheder.

3.Medlemsstaterne kan medtage betalingerne for yderligere teknisk bistand i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2021/240 og det kontante bidrag til medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/523 i deres plan som del af de anslåede samlede omkostninger. Disse omkostninger må ikke overstige 4 % af den samlede finansielle tildeling til planen, og de relevante foranstaltninger som fastsat i planen skal være i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 11

Gennemførelse

59 Fonden gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med de relevante regler, der er vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, navnlig forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

Artikel 12

Additionalitet og supplerende finansiering

1.Støtte under fonden supplerer den støtte, der ydes under andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der støttes inden for rammerne af fonden, kan modtage støtte fra andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

2.Støtten fra fonden er supplerende og erstatter ikke tilbagevendende nationale budgetudgifter.

Artikel 13

Maksimal finansiel tildeling

1.Den maksimale finansielle tildeling beregnes for hver medlemsstat som anført i bilag I og II.

2.Hver medlemsstat kan indgive en anmodning på op til beløbet for sin maksimale finansielle tildeling til gennemførelse af sin plan.

Artikel 14

Nationalt bidrag til de samlede anslåede omkostninger

1.Medlemsstaterne yder mindst 50 % af de samlede anslåede omkostninger forbundet med deres planer.

2.Medlemsstaterne anvender bl.a. indtægter fra auktionering af deres kvoter i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF til deres nationale bidrag til deres planers samlede anslåede omkostninger.

Artikel 15

Kommissionens vurdering

1.Kommissionen vurderer planen og, hvis det er relevant, enhver ændring af planen, som en medlemsstat har forelagt i henhold til artikel 17, med henblik på overholdelse af bestemmelserne i denne forordning. Ved foretagelsen af denne vurdering samarbejder Kommissionen tæt med den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om supplerende oplysninger. Den pågældende medlemsstat giver de supplerende oplysninger, der anmodes om, og kan om nødvendigt revidere planen, herunder efter indgivelse af planen. Den pågældende medlemsstat og Kommissionen kan aftale at forlænge fristen for vurdering med en rimelig periode, hvis det er nødvendigt.

2.Kommissionen vurderer planens relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng som følger:

(a)Ved vurderingen af relevansen tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

i) om planen udgør en reaktion på den sociale indvirkning på og de udfordringer, som sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i den pågældende medlemsstat står over for ved at etablere det emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, under behørig hensyntagen til de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens vurderinger af ajourføringen af den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan og dens fremskridt, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 13 og 29 i forordning (EU) 2018/1999, samt i Kommissionens henstillinger til medlemsstater som udstedt i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til det langsigtede mål om klimaneutralitet i EU inden 2050. Dette skal tage hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke udfordringer og finansielle tildeling

ii) hvorvidt planen forventes at sikre, at ingen foranstaltning eller investering indeholdt i planen gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

iii) om planen indeholder foranstaltninger og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling, herunder til at imødegå de udfordringer, der følger heraf, og navnlig til opfyldelsen af EU's klima- og energimål for 2030 og delmål for 2030, der er indeholdt i mobilitetsstrategien.

(b)Ved vurderingen af virkningsfuldheden tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

i) om planen forventes at have en varig indvirkning på de udfordringer, som den tager fat på, og navnlig på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, i den pågældende medlemsstat

ii) om de ordninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, forventes at sikre den effektive overvågning og gennemførelse af planen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer

iii) om de foranstaltninger og investeringer, som den pågældende medlemsstat har foreslået, er i overensstemmelse med og opfylder kravene i direktiv [åååå/nnn] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU], direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU 60 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1161 og direktiv 2010/31/EU.

(c)Ved vurderingen af effektiviteten tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

i) om den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for planens anslåede samlede omkostninger, er rimelig, plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale miljømæssige og sociale indvirkning

ii) om de ordninger, som den pågældende medlemsstat har foreslået, forventes at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem fonden, herunder ordninger, der har til formål at forhindre dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer

iii) om de delmål og mål, som medlemsstaten har foreslået, er effektive i betragtning af fondens anvendelsesområde, målsætninger og støtteberettigede foranstaltninger.

(d)Med henblik på at vurdere sammenhængen tager Kommissionen hensyn til, om planen omfatter foranstaltninger og investeringer, der udgør sammenhængende foranstaltninger.

Artikel 16

Kommissionens afgørelse

1.På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 15 træffer Kommissionen afgørelse om en medlemsstats plan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest seks måneder efter datoen for forelæggelsen af planen i henhold til artikel 3, stk. 1, i denne forordning.

Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering, skal følgende fremgå af afgørelsen:

(a)de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaten skal gennemføre, de anslåede samlede omkostninger forbundet med planen samt delmål og mål

(b)EU's finansielle tildeling, der tilkendes i overensstemmelse med artikel 13 i denne forordning, og som udbetales i rater, når medlemsstaten på tilfredsstillende vis har nået de relevante delmål og mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af planen, og som for perioden 2028-2032 er betinget af, at de beløb, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 2, er til rådighed under de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, som er omhandlet i artikel 312 i TEUF

(c)det nationale bidrag

(d)ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde artikel 20 i denne forordning

(e)de relevante indikatorer for opnåelse af de påtænkte delmål og mål

(f)ordningerne for, hvordan Kommissionen får fuld adgang til de underliggende relevante data.

2.Den finansielle tildeling, der er omhandlet i stk. 1, litra b), fastsættes på grundlag af de anslåede samlede omkostninger forbundet med den plan, den berørte medlemsstat har foreslået, som vurderet efter de kriterier, der er fastsat i artikel 15, stk. 2.

Den finansielle tildeling fastsættes således:

(a)Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 15, stk. 2, på tilfredsstillende vis, og pakkens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag beløber sig til det samme som eller mere end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 1, er den finansielle tildeling, der tilkendes medlemsstaten, lig med den samlede maksimale finansielle tildeling, som er omhandlet i artikel 9.

(b)Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 15, stk. 2, på tilfredsstillende vis, og pakkens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag beløber sig til mindre end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 13, stk. 1, er den finansielle tildeling, der tilkendes medlemsstaten, lig med de anslåede samlede omkostninger forbundet med pakken fratrukket det nationale bidrag.

(c)Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 15, stk. 2, på tilfredsstillende vis, men vurderingen påviser svagheder i kontrolsystemerne, kan Kommissionen kræve, at der nås yderligere delmål og mål inden den første udbetaling.

(d)Hvis planen ikke opfylder kriterierne i artikel 15, stk. 2, på tilfredsstillende vis, tilkendes den berørte medlemsstat ikke nogen finansiel tildeling.

3.Hvis Kommissionen giver en negativ vurdering af en plan, skal den i stk. 1 omhandlede afgørelse indeholde en begrundelse for denne negative vurdering. Den pågældende medlemsstat forelægger planen igen efter at have taget Kommissionens vurdering i betragtning.

Artikel 17

Ændring af sociale klimaplaner

1.Hvis den pågældende medlemsstat ikke længere kan opfylde en social klimaplan, herunder relevante delmål og mål, hverken helt eller delvist, på grund af objektive omstændigheder, navnlig på grund af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, kan den pågældende medlemsstat forelægge Kommissionen en ændring af sin plan, så den kommer til at omfatte de nødvendige og behørigt begrundede ændringer. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte til udarbejdelsen af en sådan anmodning.

2.Kommissionen vurderer den ændrede plan i overensstemmelse med artikel 15.

3.Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, vedtager den i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, senest tre måneder efter medlemsstatens officielle forelæggelse af den ændrede plan en afgørelse, der angiver årsagerne til dens positive vurdering, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

4.Hvis Kommissionen giver en negativ vurdering af den ændrede plan, afviser den anmodningen inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger senest tre måneder efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

5.Senest den 15. marts 2027 vurderer hver berørt medlemsstat hensigtsmæssigheden af sine planer i lyset af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/087/EF. Disse vurderinger forelægges for Kommissionen som led i den toårige statusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 18

Forpligtelse knyttet til den finansielle tildeling

1.Når Kommissionen har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 16, indgår den rettidigt en aftale med den pågældende medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for perioden 2025-2027. Denne aftale kan indgås tidligst et år før det år, hvor auktionerne i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF indledes.

2.Den individuelle retlige forpligtelse, der dækker perioden 2028-2032, indgås under forudsætning af, at de beløb, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 2, er til rådighed under de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, der er omhandlet i artikel 312 i TEUF.

3.Budgetforpligtelser kan bygge på samlede forpligtelser og kan, i det omfang det er hensigtsmæssigt, opdeles i årlige trancher fordelt over adskillige år.

Artikel 19

Regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansiel tildeling

1.De finansielle tildelinger omfattet af denne artikel udbetales til den pågældende medlemsstat efter gennemførelsen af de relevante aftalte delmål og mål, der er angivet i planen, som godkendt i henhold til artikel 16 og under forudsætning af tilgængelig finansiering. Efter gennemførelsen forelægger den pågældende medlemsstat Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om udbetaling af den finansielle tildeling. Sådanne betalingsanmodninger indgives til Kommissionen én eller to gange om året inden den 31. juli.

2.Kommissionen vurderer uden unødigt ophold og senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, om de relevante delmål og mål angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel 16, er opfyldt på tilfredsstillende vis. Tilfredsstillende opfyldelse af delmål og mål forudsætter, at foranstaltninger knyttet til delmål og mål, der tidligere er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan bistås af eksperter.

3.Hvis Kommissionens vurdering er positiv, vedtager den uden unødigt ophold en afgørelse om tilladelse til udbetaling af den finansielle tildeling i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

4.Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i stk. 3, konstaterer, at delmålene og målene som angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel stk. 16, ikke er gennemført på tilfredsstillende vis, suspenderes betalingen af hele eller dele af den finansielle tildeling. Den berørte medlemsstat kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Suspensionen ophæves kun, hvis delmålene og målene er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis som fastsat i Kommissionens afgørelse, jf. artikel 16.

5.Uanset artikel 116, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 løber betalingsfristen fra datoen for meddelelse af afgørelsen, der tillader udbetaling til den berørte medlemsstat i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller fra datoen for meddelelse af ophævelse af suspensionen i henhold til nærværende artikels stk. 4, andet afsnit.

6.Hvis delmålene og målene ikke er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis inden for seks måneder efter suspensionen, nedsætter Kommissionen beløbet for den finansielle tildeling forholdsmæssigt efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder fra meddelelsen af sine konklusioner.

7.Hvis den berørte medlemsstat ikke inden for 12 måneder efter datoen for indgåelse af de relevante aftaler, jf. artikel 18, har gjort konkrete fremskridt med opfyldelsen af nogen relevante delmål og mål, opsiger Kommissionen de relevante aftaler, der er omhandlet i artikel 18 og frigør beløbet for den finansielle tildeling. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af aftaler som omhandlet i artikel 18 efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af sin vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

Artikel 20

Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1.I forbindelse med gennemførelsen af fonden træffer medlemsstaterne som modtagere af midler fra fonden alle passende foranstaltninger for at beskytte EU's finansielle interesser og for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger og investeringer, som støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for et virkningsfuldt og effektivt system til intern kontrol som uddybet i bilag III og tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt. Medlemsstaterne kan basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer.

2.I de i artikel 18 omhandlede aftaler fastlægges medlemsstaternes forpligtelser til:

(a)regelmæssigt at kontrollere, at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning eller investering i henhold til planen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter

(b)at træffe passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter som defineret i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, der skader EU's finansielle interesser, og tage retlige skridt til at tilbagesøge misbrugte midler, herunder i forbindelse med enhver foranstaltning eller investering som gennemført inden for rammerne af planen

(c)sammen med en betalingsanmodning at forelægge:

i) en forvaltningserklæring om, at midlerne er anvendt til det tilsigtede formål, at de oplysninger, der er indgivet sammen med betalingsanmodningen, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de indførte kontrolsystemer giver den nødvendige sikkerhed for, at midlerne er forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig regler om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning og

ii) en oversigt over de revisioner, der er udført i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, herunder omfanget af disse revisioner med hensyn til det dækkede udgiftsbeløb og den dækkede periode og en analyse af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet

(a)med henblik på revision og kontrol og for at give sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger og investeringer inden for rammerne af planen at indsamle, registrere og lagre data i et elektronisk system og sikre adgang til følgende standardiserede kategorier af data:

i) navnet på de endelige modtagere af midler, deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af den finansielle tildeling fra fonden

ii) kontrahentens(-ernes) og underkontrahentens(-ernes) navn(e) og deres momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre), hvis den endelige modtager af midlerne er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national lovgivning om offentlige indkøb, samt kontraktens(-ernes) værdi

iii) fornavn(e), efternavn(e) på, fødselsdato og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) for den reelle ejer/de reelle ejere af modtageren af midler eller kontrahenten som defineret i artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 61

iv) en liste over eventuelle foranstaltninger og investeringer til gennemførelse i henhold til planen med det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og investeringer og angivelse af det beløb, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet

(b)udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af midler, der er betalt med henblik på foranstaltningerne og investeringerne til gennemførelse i planen, eller alle andre personer eller enheder, som er involveret i gennemførelsen heraf, en forpligtelse til udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af betalte midler lignende forpligtelser

(c)at føre regnskab i overensstemmelse med artikel 132 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

3.Personoplysninger omhandlet i denne artikels stk. 2, litra d), behandles af medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på decharge, revision og kontrol, information, kommunikation og offentlig omtale af anvendelsen af midler vedrørende gennemførelsen af de aftaler, der er omhandlet i artikel 18, og kun så længe dette foregår. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 eller forordning (EU) 2018/1725, alt efter hvilken der finder anvendelse. Inden for rammerne af proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF, er fonden underlagt rapportering i henhold til den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, der er omhandlet i artikel 247 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og navnlig særskilt i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

4.Kommissionen stiller et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed for medlemsstaterne, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af de relevante data. Medlemsstaterne anvender værktøjet til revision og kontrol for at undgå dobbeltfinansiering og for at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden. Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO kan anvende værktøjet inden for rammerne af sine beføjelser og rettigheder, jf. denne artikels stk. 2, litra d).

5.De aftaler, der er omhandlet i artikel 18, skal også give Kommissionen ret til at nedsætte støtte gennem fonden forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til EU's budget i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af sådanne aftaler.

Når Kommissionen træffer afgørelse om tilbagesøgnings- og nedsættelsesbeløbet, overholder den proportionalitetsprincippet og tager hensyn til alvoren af den svig og korruption og de interessekonflikter, der skader EU's finansielle interesser, eller af en misligholdelse af en forpligtelse. Medlemsstaten skal have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, før nedsættelsen gennemføres.

KAPITEL IV

KOMPLEMENTARITET, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 21

Samordning og komplementaritet

Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem fonden og andre EU-programmer og -instrumenter, herunder InvestEU-programmet, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de fonde, der er omfattet af forordning (EU) 2021/1060. De skal med henblik herpå:

(a)sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, hvor det er relevant, på regionalt plan, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

(b)optimere koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og

(c)sikre tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt plan og, hvor det er relevant, regionalt plan for at nå fondens mål.

Artikel 22

Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Medlemsstaterne gør de ajourførte data, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra d), nr. i), ii) og iv), i denne forordning offentligt tilgængelige på et enkelt websted i åbne, maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 62 , som gør det muligt at sortere data, søge i dem samt udtrække, sammenligne og genanvende data. De data, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra d), nr. i) og ii), i denne forordning offentliggøres ikke i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, eller hvis den direkte udbetalte indkomststøtte er mindre end 15 000 EUR.

2.Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med fonden, vedrørende tiltag udført i henhold til fonden og vedrørende de opnåede resultater, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt og efter aftale med de nationale myndigheder, gennem fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i den berørte medlemsstat.

Artikel 23

Overvågning af gennemførelsen

1.Hver berørt medlemsstat aflægger hvert andet år rapport til Kommissionen om gennemførelsen af sin plan som led i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med samme forordnings artikel 28. De berørte medlemsstater medtager følgende i deres statusrapport:

(a)detaljerede kvantitative oplysninger om antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom

(b)hvis det er relevant, detaljerede oplysninger om fremskridt hen imod det nationale vejledende mål om at nedbringe antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom

(c)detaljerede oplysninger om resultaterne af foranstaltningerne og investeringerne i planen

(d)rapporterede oplysninger om politikker og foranstaltninger for drivhusgasemissioner og om fremskrivninger samt om energifattigdom i henhold til artikel 18 og artikel 24 i forordning (EU) 2018/1999

(e)oplysninger indberettet i henhold til de langsigtede strategier for bygningsrenovering i henhold til direktiv 2010/31/EU

(f)i 2027 en vurdering af planen som omhandlet i artikel 17, stk. 5, i lyset af de faktiske direkte virkninger af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF

(g)oplysninger om ændringer i planen i henhold til artikel 17.

2.Kommissionen overvåger gennemførelsen af fonden og måler opfyldelsen af målene. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af fonden.

3.Kommissionens performancerapporteringssystem skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. I dette øjemed pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at supplere denne forordning til fastlæggelse af de fælles indikatorer, der skal anvendes til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af fonden med hensyn til opfyldelsen af målene i artikel 1.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Evaluering og fornyet gennemgang af fonden

1.Senest den 1. juli 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om fondens gennemførelse og funktion.

2.Senest den 31. december 2033 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport.

3.Evalueringsrapporten skal navnlig indeholde en vurdering af, i hvor stort omfang fondens mål som fastsat i artikel 1 er nået, samt af effektiviteten af ressourceudnyttelsen og EU-merværdien. Den tager hensyn til den fortsatte relevans af alle de mål og tiltag, der er fastsat i artikel 6, i lyset af indvirkningen på drivhusgasemissioner fra emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at opfylde medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 63 . Den tager endvidere hensyn til den fortsatte relevans af fondens finansieringsramme hvad angår den mulige udvikling med hensyn til auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og andre relevante overvejelser.

4.Hvor det er relevant, ledsages evalueringen af et forslag til ændring af denne forordning.

5.Den efterfølgende evalueringsrapport skal bestå af en samlet vurdering af fonden og indeholde oplysninger om dens indvirkning.

Artikel 25

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.Den i artikel 23, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den dato, hvor medlemsstaterne sætter de nødvendige love, bestemmelser og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] 64 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1Forslagets/initiativets betegnelse

1.2Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.3.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.4.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Miljø og klimaindsats, energifattigdom, fremme af energieffektivitet og energibesparelser, fremme af bæredygtige transportmidler

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

⌧ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 65

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelle mål

1.4.2.Specifikke mål

Fondens specifikke mål er at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere gennem foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal øge bygningers energieffektivitet gennem foranstaltninger såsom bygningsrenovering, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende kilder, og finansiering af udbredelsen af nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Fonden bidrager til at nå det reviderede overordnede mål for reduktion af EU's nettodrivhusgasemissioner på mindst -55 % i 2030 i forhold til 1990 ved at støtte de nødvendige investeringer og afbøde de sociale virkninger for de mest sårbare grupper.

Fondens midler bør stilles til rådighed for medlemsstater for at støtte deres foranstaltninger og investeringer, der har til formål at øge bygningers energieffektivitet, gennemføre bygningsrenovering og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energiproduktion fra vedvarende kilder, og finansiere nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af fremskridt og resultater.

Outputindikatorer

Indikator nr. 1: antal planer, som Kommissionen godkender

Indikator nr. 2: samlet finansiel tildeling, der er tilkendt planerne

Resultatindikatorer:

Indikator nr. 3: antal gennemførte planer

Virkningsindikatorer:

Indikator nr. 4: opfyldte mål som fastsat i planerne

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

Hver medlemsstat skal opfylde kravene i forordningen. Dette vil mindske de sociale skævheder mellem og inden for medlemsstaterne, når de søger at nå det opdaterede mål om en reduktion af nettodrivhusgasemissioner på 55 % i forhold til 1990, navnlig med hensyn til emissionshandel for bygninger og vejtransport.

Fonden løber fra 2025 til 2032.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, og EU's indsats kan effektivt supplere og styrke den nationale indsats. Ved at øge 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner i EU påvirkes mange sektorer i hele EU's økonomi, og en koordineret indsats samt finansiel støtte på EU-plan er derfor absolut nødvendig. I overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") skal EU's politik på miljøområdet bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Derudover skal den fremme foranstaltninger på internationalt plan til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, navnlig bekæmpelse af klimaændringer. EU's politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i EU.

I overensstemmelse med artikel 194, stk. 1, litra c), i TEUF har EU's politik på energiområdet i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne desuden navnlig til formål at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikle nye og vedvarende energikilder.

Fonden oprettes for at afbøde den sociale byrde, der er forbundet med emissionshandel for bygninger og vejtransport, ved at støtte medlemsstaternes foranstaltninger og investeringer, der har til formål at øge bygningers energieffektivitet, gennemføre bygningsrenovering og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af energiproduktion fra vedvarende kilder, og finansiere nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Den finansielle støtte fra fonden vil blive fordelt på en retfærdig og rimelig måde for at imødegå de sociale konsekvenser for de mest sårbare grupper af EU-borgere i alle medlemsstater. For at modtage støtte skal medlemsstaterne udarbejde sociale planer med en liste over de aktiviteter (foranstaltninger og investeringer), som de har til hensigt at finansiere via fonden. Finansieringen over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne alene ("nødvendighedstest"), og hvor EU's involvering kan tilføre en merværdi i forhold til medlemsstaternes tiltag alene. Der er behov for tiltag på EU-plan for at koordinere en passende reaktion på de sociale udfordringer, som emissionshandelen indebærer for sektoren for bygninger og vejtransport ("effektivitetstest"). Dette mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene, mens EU's indsats kan generere merværdi med oprettelse af et instrument, som skal støtte medlemsstaterne økonomisk i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af nødvendige foranstaltninger og investeringer.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Denne fond bygger på erfaringer fra gennemførelsen af anden EU-finansiering. Oprettelsen og gennemførelsen af fonden følger hovedprincipperne i genopretnings- og resiliensfaciliteten.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Målet om klimaneutralitet i den europæiske grønne pagt og den europæiske klimalov og både den grønne og digitale omstilling er en central prioritet for EU. "Fit for 55"-pakken, Next Generation EU og den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 vil bidrage til at opnå både den grønne og digitale omstilling, som Europa sigter mod. Gennem en kombination af disse politikker skal den økonomiske krise efter covid-19-pandemien tackles, og overgangen til en ren og bæredygtig økonomi, der forbinder klimatiltag med økonomisk vækst, skal fremskyndes.

Dette forslag er en del af klima- og energipakken "Fit for 55". Pakkens overordnede mål er at tilpasse EU-lovgivningen til EU's øgede klimaambitioner. Alle initiativer i pakken er tæt forbundne, og hver af dem afhænger af udformningen af de andre. Dette lovgivningsforslag supplerer forslagene i pakken og er i overensstemmelse med dem.

Fonden finansieres under udgiftsområde 3 "Naturressourcer og miljø" i den flerårige finansielle ramme og i den årlige budgetkontoplan som en del af klynge 9 "Miljø- og klimaindsats".

Størrelsen af den sociale klimafond bør i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra medtagelsen af vejtransport og bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Kommissionen vil inden længe fremsætte et forslag til ændring af afgørelsen om egne indtægter, i henhold til hvilket medlemsstaterne bør stille disse indtægter til rådighed for EU-budgettet som egne indtægter.

I betragtning af at de foreslåede forhøjelser af loftet for forpligtelser vil resultere i en tilsvarende stigning i betalingsbehovet, foreslår Kommissionen derfor at revidere betalingsloftet for årene 2025, 2026 og 2027 med de samme beløb.

Hvad angår synergier med andre instrumenter er den mest relevante genopretnings- og resiliensfaciliteten, som allerede giver medlemsstaterne mulighed for at finansiere foranstaltninger til nedbringelse af energifattigdom. De finansielle udbetalinger gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne vil ophøre inden udgangen af 2026, og derfor vil denne sociale klimafond supplere faciliteten tidsmæssigt og i omfang med fokus på de mest sårbare. Ligeledes vil Fonden for Retfærdig Omstilling og navnlig dens del af finansieringen fra NextGeneration EU udløbe kort efter påbegyndelsen af den sociale klimafond.

1.5.5.Vurdering af de forskellige tilgængelige finansieringsmuligheder, herunder muligheden for omfordeling

Fonden supplerer og sikrer synergier med andre EU-programmer, navnlig de projekter, der finansieres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten.

På grundlag af medlemsstaternes sociale klimaplaner yder fonden ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte til medfinansiering af nationale ordninger, der yder støtte til lavindkomsthusstande primært gennem investeringsstøtte og om nødvendigt ved midlertidig indkomststøtte.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

⌧ begrænset varighed

◻ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

⌧ Finansielle virkninger fra 2025 til 2032 for forpligtelsesbevillinger og fra 2025 til 2032 for betalingsbevillinger.

◻ ubegrænset varighed

◻ Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ, derefter gennemførelse i fuldt omfang

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 66

⌧ Direkte forvaltning ved Kommissionen

⌧ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

◻ i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Ikke relevant

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Der vil blive indført et system til anmodning om og gennemførelse af betalinger fra fonden for at overvåge gennemførelsen af fonden.

For at modtage midler fra fonden bør medlemsstaterne udarbejde deres sociale klimaplaner ("planer") med fastlæggelse af de foranstaltninger og investeringer, der skal finansieres. Kommissionen vurderer disse planer og kan først godkende dem efter en positiv vurdering baseret på deres relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng. Udbetalingen af den finansielle tildeling vil ske efter opnåelse af de delmål og mål, som er aftalt med den berørte medlemsstat. Tidsplanen for forelæggelse af planerne samt statusrapporteringen er afstemt med ajourføringerne af de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er indsendt i henhold til forordning (EU)2018/1999.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne to gange om året anmode om en betaling inden for rammerne af fonden, som bør ledsages af dokumentation for fremskridtene hen imod delmål og mål. Medlemsstaterne bør aflægge rapport til Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne og investeringerne i deres planer, i den toårige rapportering om fremskridt med gennemførelsen af deres nationale energi- og klimaplaner i henhold til forvaltningsforordningen.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Den mest hensigtsmæssige løsning er at finansiere de tiltag, der indgår i de planer, som medlemsstaterne har forelagt, med nationale bidrag. Direkte forvaltning kombineret med et resultatbaseret instrument sikrer bedst resultater for pengene og minimerer de administrative strukturer, der indgår i processen, og mindsker dermed også kompleksiteten og de administrative omkostninger.

Fonden forventes at have følgende tidsplan:

Fra midten af 2023 kan medlemsstaterne begynde at forelægge deres udkast til planer for anvendelsen af fonden.

Ultimo 2023 og primo 2024 vil Kommissionens tjenestegrene skulle begynde at udarbejde delegerede retsakter om indberetningskravene under fonden.

Den 30. juni 2024 er den planlagte dato for anvendelse af forordningen om oprettelse af fonden.

Den 30. juni 2024 er også fristen for, hvornår medlemsstaterne officielt skal indsende deres planer til Kommissionen. Som nævnt ovenfor kan de dog begynde at indsende disse planer allerede medio 2023, da de skal forelægges i overensstemmelse med de nationale energi- og klimaplaner i henhold til forvaltningsforordningen.

Mellem den 30. juni og den 31. december 2024 skal Kommissionen vurdere planerne for fondens anvendelse og i sidste ende vedtage delegerede retsakter med henblik på godkendelse heraf. Dette vil kræve en stor arbejdsindsats i betragtning af, at vi forestiller os det samme system som for genopretnings- og resiliensfaciliteten/-planerne.

Fra begyndelsen af 2025 begynder Kommissionen at indgå individuelle aftaler med medlemsstaterne om anvendelsen af fonden — det vil sige de finansielle forpligtelser knyttet til medlemsstaternes anvendelse af midlerne under fonden.

Fra midten af 2025 kan medlemsstaterne begynde at anmode om udbetalinger fra fonden. To gange om året kan medlemsstaterne anmode om udbetalinger fra fonden. Udbetalingerne vil blive foretaget efter en vurdering af de opnåede delmål og mål.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Risikoen vedrører performancemålingen (manglende opfyldelse af foruddefinerede mål/delmål) eller alvorlige uregelmæssigheder.

De foranstaltninger, der vil blive iværksat for at afbøde risiciene, er følgende:

— en grundig evalueringsproces før udbetaling af midler til modtagerlandenes opfyldelse af delmål/mål

— igangsættelse af suspension, inddrivelse af midler, opsigelse af aftaler i tilfælde af, at de støttemodtagende medlemsstater ikke har nået delmålene/målene, eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller tilsidesættelser af forpligtelserne i aftalerne med medlemsstaterne.

Fonden vil blive gennemført af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

En finansiel tildeling til en medlemsstat vil blive ydet i form af finansiering, som ikke er knyttet til udgifter.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Forordningen indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at fondens gennemførelse beskytter EU's finansielle interesser.

Der vil blive anvendt passende interne kontrolprocedurer på diverse niveauer i forvaltningen, og de vil blive udformet, så de giver en rimelig sikkerhed for, at følgende mål opfyldes: virkningsfuldhed, effektivitet og sparsommelighed i forbindelse med transaktionerne, pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed samt forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption, interessekonflikter, uregelmæssigheder og dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidat-lande	fra tredje-lande	i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
3.	09 01 04 01 — Støtteudgifter til den sociale klimafond	IOB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ
3.	09 05 01 — Den sociale klimafond — Driftsudgifter	OB	NEJ	NEJ	NEJ	NEJ

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

NATURRESSOURCER OG MILJØ

i mio. EUR (tre decimaler)

			2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	I ALT
Aktionsbevillinger
09 05 01	Tilsagn	-1.	2 495,000	10 695,000	10 495,000	10 145,000	9 945,000	9 745,000	9 495,000	9 145,000	72 160,000
	Betalinger	-2.	2 495,000	10 695,000	10 495,000	10 145,000	9 945,000	9 745,000	9 495,000	9 445,000	72 160,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
09 01 04 01		-3.	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	40,000
Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT	Tilsagn	= 1 + 3	2 500,000	10 700,000	10 500,000	10 150,000	9 950,000	9 750,000	9 500,000	9 150,000	72 200,000
	Betalinger	= 2 + 3	2 500,000	10 700,000	10 500,000	10 150,000	9 950,000	9 750,000	9 500,000	9 150,000	72 200,000

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	I ALT
Menneskelige ressourcer		1,824	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	88,464
Andre administrationsudgifter		—	-	0,059	0,016	-	-	-	-	-	-	-	0,075.
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)	1,824	8,664	8,723	8,680	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	88,539

i mio. EUR (tre decimaler)

		2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme	Tilsagn	1,824	8,664	8,723	2 508,680	10 708,664	10 508,664	10 158,664	9 958,664	9 758,664	9 508,664	9 158,664	72 288,539
	Betalinger	1,824	8,664	8,723	2 508,680	10 708,664	10 508,664	10 158,664	9 958,664	9 758,664	9 508,664	9 158,664	72 288,539

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	I ALT
UDGIFTS-OMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	1,824	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	88,464
Andre administrations-udgifter	—	-	0,059	0,016	-	-	-	-	-	-	-	0,075
Subtotal UDGIFTS-OMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	1,824	8,664	8,723	8,680	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	8,664	88,539

Uden for UDGIFTS-OMRÅDE 7 67 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art	-	-	-	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	40,000
Subtotal uden for UDGIFTS-OMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme	-	-	-	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	5,000	40,000
I ALT	1,824	8,664	8,723	13,680	13,664	13,664	13,664	13,664	13,664	13,664	13,664	128,539

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

			2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032
	Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)			12	57	57	57	57	57	57	57	57	57	57
20 01 02 03 (i delegationer)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
	Eksternt personale (i årsværk: FTÆ)[1]
20 02 01 (KA, UNE, V under den "samlede bevillingsramme")
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 xx yy zz		- i hovedsædet
		- i delegationer
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT			12	57	57	57	57	57	57	57	57	57	57

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

• Udformning, udarbejdelse af retsakter, høringer, koordinering med Kommissionens tjenestegrene

• Vurdering af udkast til og de endelige nationale sociale klimahandlingsplaner i synergi med andre processer (2023-2024)

• Udarbejdelse og forvaltning af tilskudsaftaler og dermed forbundne finansielle transaktioner

• Tilsyn med og overvågning af gennemførelsen af fonden (2025 og frem)

• Budget- og overvågningsprocedurer med GD BUDG (2025 og frem)

Eksternt personale

3.2.3.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

◻ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

◻ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

⌧ kræver en revision af FFR

Fonden finansieres under udgiftsområde 3 "Naturressourcer og miljø" i den flerårige finansielle ramme og i den årlige budgetkontoplan som en del af klynge 9 "Miljø- og klimaindsats".

Størrelsen af den sociale klimafond bør i princippet svare til 25 % af de forventede indtægter fra medtagelsen af vejtransport og bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

Et beløb svarende til ovennævnte andel vil være til rådighed under den flerårige finansielle ramme til støtte for fonden. Med henblik herpå vil Kommissionen inden længe foreslå en målrettet revision af den flerårige finansielle ramme for at forhøje loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 3 "Naturressourcer og miljø" med et beløb på 2 176 mio. EUR i 2025, 9 132 mio. EUR i 2026 og 8 786 mio. EUR i 2027 i 2018-priser. I betragtning af at de foreslåede forhøjelser af loftet for forpligtelser vil resultere i en tilsvarende stigning i betalingsbehovet, foreslår Kommissionen derfor at revidere betalingsloftet for årene 2025, 2026 og 2027 med de samme beløb.

3.2.4.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

⌧ indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.
Samfinansierede bevillinger I ALT	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

⌧ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

◻ for egne indtægter

◻ for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår					Forslagets/initiativets virkninger 68
		2022	2023	2024	2025	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032
Artikel ….

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).[…]

[…]

(1) COM(2019) 640 final.

(2) COM(2020) 562 final.

(3) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10 2016, s. 4).

(4) Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 EUCO 22/20 CO EUR 17 CONCL 8.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(9) Ændret forslag til Rådets forordning (EU) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM/2021/XXX final).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(11) Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(14) Godkendt af Det Europæiske Råd den 24. og 25. juni 2021.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(16) Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom C/2020/9600 (EUT L 357 af 27.10.2020, s. 35).

(17) COM(2021) 400.

(18) Denne høring varede i 12 uger fra den 13. november 2020 til den 5. februar 2021. Se resultaterne på følgende websted: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12660-Updating-the-EU-Emissions-Trading-System/public-consultation.

(19) Den indledende konsekvensanalyse var åben for feedback fra den 29. oktober 2020 til den 26. november 2020, og der blev modtaget ca. 250 bidrag. Se resultaterne på følgende websted: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12660-Updating-the-EU-Emissions-Trading-System.

(20) SWD(2020) 176, navnlig afsnit 6.5.2.

(21) [Konsekvensanalyse, der ledsager ….].

(22) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank "En ren planet for alle — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM/2018/773 final).

(23) Artikel 21 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(26) EUT C af , s.

(27) EUT C af , s.

(28) Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10 2016, s. 4).

(29) COM(2019) 640 final.

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(32) Data fra 2018. Eurostat, SILC [ilc_mdes01]).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(36) [Tilføj ref.]

(37) Godkendt af Det Europæiske Råd den 24. og 25. juni 2021.

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1296/2013 (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 21).

(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(41) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(43) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(44) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(46) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(47) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(48) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(49) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(50) [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) [åååå/nnn] (EUT C […] af […], s. […]).] [Forslag til omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet].

(51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/980 (EUT L 261I af 14.10.2019, s. 1).

(52) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(53) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(54) EUT L 357 af 27.10 2020, s. 35.

(55) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(56) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(57) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(59) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1).

(60) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(61) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(62) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(64) [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) åååå/nnnn…. (EUT …..).] [Direktiv til ændring af direktiv 2003/87/EF.]

(65) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(66) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.

(67) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(68) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

Maksimal finansiel tildeling pr EU-medlemsstat
Medlemsstat	Andel i % af det samlede bidrag	I ALT 2025-2032 (i EUR, løbende priser)	Beløb for 2025-2027 (i EUR, løbende priser)	Beløb for 2028-2032 (i EUR, løbende priser)
Belgien	2,56	1 844 737 639	605 544 073	1 239 193 566
Bulgarien	3,85	2 778 104 958	911 926 420	1 866 178 538
Tjekkiet	2,40	1 735 707 679	569 754 460	1 165 953 219
Danmark	0,50	361 244 536	118 580 270	242 664 266
Tyskland	8,19	5 910 983 488	1 940 308 984	3 970 674 504
Estland	0,29	207 004 992	67 950 392	139 054 600
Irland	1,02	737 392 966	242 052 816	495 340 150
Grækenland	5,52	3 986 664 037	1 308 641 796	2 678 022 241
Spanien	10,53	7 599 982 898	2 494 731 228	5 105 251 670
Frankrig	11,20	8 087 962 701	2 654 912 964	5 433 049 737
Kroatien	1,94	1 403 864 753	460 825 411	943 039 343
Italien	10,81	7 806 923 117	2 562 660 358	5 244 262 759
Cypern	0,20	145 738 994	47 839 531	97 899 463
Letland	0,71	515 361 901	169 170 042	346 191 859
Litauen	1,02	738 205 618	242 319 573	495 886 046
Luxembourg	0,10	73 476 421	24 118 991	49 357 430
Ungarn	4,33	3 129 860 199	1 027 391 783	2 102 468 416
Malta	0,01	5 112 942	1 678 348	3 434 594
Nederlandene	1,11	800 832 270	262 877 075	537 955 195
Østrig	0,89	643 517 259	211 237 660	432 279 599
Polen	17,61	12 714 118 688	4 173 471 093	8 540 647 595
Portugal	1,88	1 359 497 281	446 261 573	913 235 708
Rumænien	9,26	6 682 901 998	2 193 694 977	4 489 207 021
Slovenien	0,55	397 623 987	130 522 001	267 101 985
Slovakiet	2,36	1 701 161 680	558 414 568	1 142 747 112
Finland	0,54	386 966 933	127 023 772	259 943 161
Sverige	0,62	445 050 067	146 089 842	298 960 225
EU-27	100 %	72 200 000 000	23 700 000 000	48 500 000 000