EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/283/12

Sag C-383/07: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 10. august 2007 — M-K Europa GmbH & Co. KG mod Stadt Regensburg

EUT C 283 af 24.11.2007, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 283/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 10. august 2007 — M-K Europa GmbH & Co. KG mod Stadt Regensburg

(Sag C-383/07)

(2007/C 283/12)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M-K Europa GmbH & Co. KG

Sagsøgt: Stadt Regensburg

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan den omstændighed, at et levnedsmiddel, kort forinden forordning (EF) nr. 258/97 (1) trådte i kraft den 15. maj 1997, blev indført til et geografisk stærkt begrænset område inden for Fællesskabet (konkret: San Marino), hvor det var tilgængeligt, være af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt et levnedsmiddel »ikke hidtil har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Fællesskabet«, således som dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 1, stk. 2?

2)

Er et levnedsmiddel ikke nyt, jf. forordning (EF) nr. 258/97's artikel 1, stk. 1 og 2, allerede fordi samtlige de ingredienser, der indgår i fremstillingen af levnedsmidlet, hidtil har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Fællesskabet?

3)

Skal artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 258/97 fortolkes indskrænkende, således at gruppen »levnedsmidler […] der består af […] alger« ikke omfatter levnedsmidler, i hvilke der alene indgår sådanne alger, der hidtil har været anvendt til konsum i Fællesskabet?

4)

Kan et levnedsmiddel »traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit til levnedsmidler«, jf. artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 258/97, såfremt erfaringsgrundlaget vedrørende risici alene foreligger uden for Europa (konkret: Japan)?

5)

Kan et levnedsmiddel »traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit til levnedsmidler«, såfremt det fremstilles af traditionelt ansete risikofri ingredienser under en traditionel fremstillings- eller forarbejdningsproces, men hvor der ikke foreligger erfaringer vedrørende kombinationen af ingredienser og fremstillingsproces?

6)

Fremgår der af artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 258/97, hvorefter »[d]et […] om nødvendigt [kan] afgøres efter proceduren i artikel 13, om en bestemt type levnedsmiddel eller levnedsmiddelingrediens er omfattet af stk. 2 i nærværende artikel«, en pligt for virksomheden til i tilfælde af tvist at søge og afvente en sådan afgørelse? Kan der tillige heraf og af artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 258/97 udledes regler om, hvem sagens oplysning og den materielle bevisbyrde påhviler?


(1)  EFT L 43, s. 1.


Top