EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E002269

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2269/02 af Frédérique Ries (ELDR) til Kommissionen. Europæisk støtte til byer, som søger at opnå status som kulturhovedstad.

EUT C 110E af 8.5.2003, p. 38–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E2269

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2269/02 af Frédérique Ries (ELDR) til Kommissionen. Europæisk støtte til byer, som søger at opnå status som kulturhovedstad.

EU-Tidende nr. 110 E af 08/05/2003 s. 0038 - 0039


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2269/02

af Frédérique Ries (ELDR) til Kommissionen

(24. juli 2002)

Om: Europæisk støtte til byer, som søger at opnå status som kulturhovedstad

Finder Kommissionen det acceptabelt, at europæisk støtte (som f.eks. støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) bliver brugt af byer, som søger at blive kulturhovedstad på et tidspunkt i perioden 2005-2019, til at tilrettelægge deres indsats i den henseende, mens andre konkurrerende byer fra samme medlemsstat måske ikke modtager en sådan støtte?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michel Barnier

(24. september 2002)

Kommissionen henleder opmærksomheden på Neil Kinnocks(1) svar på skriftligt spørgsmål E-3490/01.

I henhold til subsidiaritetsprincippet erindrer Kommissionen nemlig det ærede medlem om, at udvælgelsen af de projekter, der skal medfinansieres af strukturfondene, henhører under de nationale og regionale forvaltningsmyndigheders ansvar. En eventuel udnyttelse af disse midler til at forberede en ansøgning om status som europæisk kulturhovedstad er en følge af dette princip.

Det bør endvidere bemærkes, at mange vedtagne programmer indeholder foranstaltninger til at styrke regionernes image og identitet for således at tiltrække investeringer udefra og skabe nye jobs. I denne forbindelse kan forvaltningsmyndighederne udvælge projekter, der direkte eller indirekte kan stå i forbindelse med forberedelsen af en sådan ansøgning.

(1) EFT C 160 E af 4.7.2002, s. 122.

Top