52001AE0525

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder"

(2001/C 193/11)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 26. februar 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 36 og 37 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

ØSU's præsidium henviste den 27. februar 2001 det forberedende arbejde til Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg udpegede Jean-Claude Sabin til hovedordfører, da der var tale om en hastesag, og vedtog på sin 381. plenarforsamling af 25.-26. april 2001, mødet den 25. april, med et stort flertal af stemmer for og 3 hverken for eller imod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Kommissionen har foreløbigt iværksat en samling foranstaltninger, der tager sigte på at fjerne enhver risiko for forbrugerne for overførsel af BSE-prionet. En af disse sigter på at forbyde kødmel i dyrefoder, hvilket vil være stærkt medvirkende til at øge underskuddet af vegetabilske proteiner i EU. Som et resultat af forbrugernes tillidskrise til oksekød fremlagde Kommissionen den 13. februar 2001 diverse justeringsforanstaltninger af markedet inden for det spillerum, der er blevet givet ved Berlin-aftalen, samt en plan til fordel for foderbælgplanter dyrket efter økologiske principper. Denne udtalelse analyserer forslaget, der tager sigte på at opfordre til dyrkning af foderbælgplanter, og fremsætter nogle forslag.

2. Indholdet af Kommissionens forslag

2.1. I Rådets forordning (EØF) nr. 1251/1999 er det fastsat, at producenter, for at kunne modtage arealstøtte, skal udtage en forud fastsat procentdel af deres arealer, og at udtagne arealer kan anvendes til at dyrke afgrøder, som ikke er bestemt til konsum.

2.2. For øvrigt foreslog Kommissionen en forordning, der blev vedtaget den 24. juni 1991 af Rådet, med henblik på at indføre særlige rammer for udvikling af økologisk landbrug(1).

2.2.1. Forordningen præciserer, bl.a. i bilag I, at principperne for økologisk landbrug skal have været anvendt på parceller i en omstruktureringsperiode på mindst to år inden tilsåningen for med rette at kunne bære betegnelsen økologisk.

2.3. Kommissionen foreslår at tilskynde til økologisk dyrkning af foderbælgplanter, der indgår i sammensætningen af dyrefoder, ved at tillade dyrkning af brakmarker med foderbælgplanter, hvad enten der er tale om obligatorisk eller frivillig braklægning.

2.3.1. De berørte landbrugsbedrifter skal være fuldstændigt omlagt efter økologiske principper. Tilladelsen skal gælde fra produktionsåret 2000/2001 og indvirker ikke på budgettet.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU noterer sig Kommissionens forslag om dyrkning af foderbælgplanter på obligatoriske eller frivillige brakmarker. ØSU minder om, at dyrkning af foderbælgplanter er af interesse som dyrefoder og set ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt.

3.2. Alligevel bemærker ØSU, at denne foranstaltning ikke har direkte forbindelse med forvaltningen af kødmarkedet. Den rejser det meget omfattende spørgsmål om foder- og proteinforsyningen i EU.

4. Forslaget om en støtteordning for producenter af visse markafgrøder

4.1. Kommissionens forslag er en del af konklusionerne fra Nice-topmødet den 7., 8. og 9. december 2000. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at uddybe sin analyse vedrørende udbud af og efterspørgsel efter olie- og proteinplanter i nøje overensstemmelse med de økonomiske perspektiver. ØSU mener, at forslaget nok er positivt, men langt fra er tilstrækkeligt, og at det kun bringer et delvist svar på problemet.

4.2 Forslaget rejser nemlig flere spørgsmål:

4.2.1. Forslaget dækker kun foderbælgplanter. ØSU understreger, at også frøbælgplanter og proteinholdige planter er af stor interesse i dyrefodersammenhæng og ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt. Disse planter spiller nemlig en positiv rolle for vedligeholdelse af jordstrukturen.

4.2.2. Selv om Kommissionens forslag er positivt, sætter ØSU spørgsmålstegn ved, om denne foranstaltning kun bør dække bedrifter med økologisk dyrkning. Det er nemlig ikke al dyrkning af bælgplanter og proteinholdige planter, der er krævende med hensyn til gødning eller pesticider (ingen kvælstofgødning).

4.3. Da landmænd bør tilskyndes til at anvende god praksis ved valg af dyrkningsmetoder, mener ØSU at en tilbagevenden til vekseldrift, herunder jordforbedrende produktion (foderbælgplanter og proteinplanter), vil skabe mulighed for at nå et dobbelt mål:

- at øge produktionen af kvalitetsmæssige planteproteiner

- at tilskynde til god landbrugsmæssig praksis.

På den måde vil de positive miljømæssige virkninger, som Kommissionen tilstræber, blive forstærket uden yderligere udgifter.

4.4. Som konklusion anmoder ØSU om, at ændringen af forordning nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder ikke kun skal gælde for økologisk dyrkning, således at alle landmænd får mulighed for at udvikle miljøvenlig praksis. ØSU foreslår, at forslaget udvides til også at gælde frøbælgplanter og proteinholdige planter, der ikke er omfattet af Blair House-aftalerne.

5. Problematikken omkring vegetabilske proteiner

5.1. Det midlertidige stop for kødmel i alt dyrefoder understreger nødvendigheden af en dybtgående analyse af EU's afhængighed af vegetabilske proteiner og det nødvendige i at søge efter bæredygtige og egnede løsninger, ikke mindst da Kommissionen er i gang med overvejelser over det meget bredere emne om balancen i EU's forsyning med vegetabilske proteiner. ØSU ønsker at blive hørt om dette emne, hvilket er i tråd med landmændenes og forbrugernes interesser. ØSU har mærket sig Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om "Muligheder for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU"(2) og forbeholder sig ret til at udtale sig om den.

5.2. Selv om det ikke er det spørgsmål, som Kommissionens forslag rejser, afstikker den foreliggende udtalelse nogle refleksionsveje, der bør føre til en udtalelse, der særskilt skal behandle spørgsmålet omkring EU's forsyningskilder for vegetabilske proteiner.

5.3. Oversigten nedenfor taler for sig selv. EU producerer en tredjedel af sit behov, og situationen forværres fortsat. Denne grad af afhængighed er foruroligende for avlssikkerheden i EU og nødvendiggør nye strategier.

Proteinoversigt (i mio. ton) i EU i produktionsåret 1999/2000

>TABELPOSITION>

Kilde:

Statistiske og økonomiske oplysninger 1999, Europa-Kommissionen.

5.4. ØSU benytter lejligheden til at nævne grundene til, at dette spørgsmål er særligt væsentligt:

- den europæiske produktion dækker mindre end 30 % af EU's behov

- den aktuelle afskaffelse af kødmel i dyrefoder forværrer dette underskud

- på verdensplan stiger forbruget af vegetabilske proteiner årligt fra 4 % til 5 %, og der kan opstå knaphed på forsyningsmuligheder

- USA fører en udvidet støttepolitik med hensyn til produktionen af vegetabilske proteiner, der anses for at være strategiske

- Agenda 2000 har justeret støtten til oliefrø til samme niveau som for de andre afgrøder, hvilket hæmmer produktionen af olieafgrøder. Selv om denne beslutning udmærker sig ved at befri EU for Blair House-aftalens bånd, har den tre ulemper: den tilskynder til monokultur, svarer ikke til det interne behov for kvantitativ og kvalitativ sikkerhed (tilstedeværelse eller ej af gensplejsede organismer i importerede råvarer) og forværrer EU's position i WTO. Faktisk er det lettere at producere til hjemmemarkedet end at producere til eksport

- det vil være klogt i lyset af udvidelsen at give landene i Central- og Østeuropa reelle muligheder for at udvikle en produktion, som EU kan være aftager af

- udvikling af oliefrøproduktion til andet end konsum med henblik på omdannelse til brændstof (methyl-ester) vil på én gang kunne give mulighed for at producere vegetabilske proteiner og opfylde EU's forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne (Kyoto-aftalen).

Under Berlin-aftalen enedes man om en mødeklausul for om nødvendigt at revidere den fælles landbrugspolitik midtvejs med det formål at korrigere landbrugspolitikken på området for vegetabilske proteiner.

5.5. Konkluderende kan det siges, at alle forudsætninger er til stede for opstilling af en udviklingsplan for produktionen af vegetabilske proteiner i EU og ansøgerlandene. Derfor bør ØSU tage dette spørgsmål op hurtigst muligt og fremkomme med forslag til Kommissionen med henblik på en midtvejsgennemgang af den fælles landbrugspolitik.

Bruxelles, den 25. april 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2000 (EFT L 241 af 26.9.2000, s. 39).

(2) KOM(2001) 148/2.