51999PC0668

Forslag til RAADETS FORORDNING om afslutning af antidumpingprocedurerne vedroerende importen af visse store elektrolytkondensatorer med aluminiumplade med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Ved forordning (EOEF) nr. 3482/92 [1], som aendret ved forordning (EF) nr. 2593/97 [2], indfoerte Raadet endelige antidumpingforanstaltninger paa importen af visse store elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan. Disse foranstaltninger havde form af en vaerditold paa mellem 4,2% og 75%.

[1] EFT L 353 af 3.12.1992, s. 1

[2] EFT L 351 af 23.12.1997, s. 6

2. Ved forordning (EOEF) nr. 1384/94 [3] indfoerte Raadet endelige antidumpingforanstaltninger paa importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan. Disse foranstaltninger havde form af en vaerditold paa mellem 10,7% og 75,8%.

[3] EFT L 152 af 18.6.1994, s. 1.

3. Den 3. december 1997 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende [4] om indledning af en fornyet undersoegelse af antidumpingforanstaltningerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan, jf. artikel 11, stk. 2 og 3, i Raadets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab [5] (i det foelgende benaevnt "grundforordningen").

[4] EFT C 365 af 3.12.1997, s. 5.

[5] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen som senest aendret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18).

4. Den 7. april 1998 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende [6] om indledning af en fornyet undersoegelse af antidumpingforanstaltningerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, jf. artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

[6] EFT C 107 af 7.4.1998, s. 4.

5. Det fremgik af de fornyede undersoegelser, at der forekom dumping i betydeligt omfang fra alle de paagaeldende tre lande.

6. Det blev endvidere paavist, at den kumulerede dumpingimport med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan havde forvoldt EF-erhvervsgrenen vaesentlig skade. Denne skade fremgik isaer af et tab af salgsmaengde og markedsandel samt af faldende rentabilitet mellem 1995 og udgangen af undersoegelsesperioden.

7. For saa vidt angaar Faellesskabets interesser fandtes der ingen tvingende aarsager til ikke at indfoere nye foranstaltninger. Denne konklusion blev isaer draget, da de sandsynlige virkninger for brugerne af en indfoerelse af endelige foranstaltninger kunne anses for ubetydelige i betragtning af den lille del af omkostningerne ved den faerdige vare, som elektrolytkondensatorer tegner sig for.

8. Endelig fandtes det, at der var stor sandsynlighed for, at der fortsat eller igen ville forekomme dumping.

9. En ny procedure vedroerende elektrolytkondensatorer med oprindelse i USA og Thailand blev indledt i november 1997. Der blev stort set naaet de samme endelige konklusioner i den nye procedure som ved de fornyede undersoegelser. Da der ifoelge disse konklusioner i princippet skal paalaegges endelig antidumpingtold, foreslog Kommissionen, at der indfoertes saadanne foranstaltninger paa importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i USA og Thailand. . Raadet vedtog imidlertid ingen endelige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i grundforordningen. Der blev derfor ikke indfoert endelige foranstaltninger over for importen fra USA og Thailand, og de midlertidige foranstaltninger, der traadte i kraft i august 1998, udloeb.

10. Ifoelge artikel 9, stk. 5, i grundforordningen paalaegges antidumpingtold uden forskelsbehandling for al indfoersel af en vare, for hvilken der er konstateret dumping og deraf foelgende skade.

11. Den nye undersoegelse vedroerende USA og Thailand og de to fornyede undersoegelser blev i vidt udstraekning gennemfoert samtidig. De omfattede ogsaa samme vare. Grundlaeggende blev der draget samme konklusioner vedroerende dumping, skade, aarsagssammenhaeng og Faellesskabets interesser for alle fem beroerte lande (dvs. Japan, Republikken Korea, Taiwan, Thailand og USA). Disse konklusioner kraever i princippet, at der indfoeres nye endelige foranstaltninger. Kommissionen finder imidlertid, at da der ikke gaelder foranstaltninger over for USA og Thailand, vil en indfoerelse af foranstaltninger mod importerede varer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan vaere ensbetydende med forskelsbehandling af disse tre lande.

12. I betragtning af ovenstaaende og med henblik paa at sikre en sammenhaengende fremgangsmaade og overholde det fundamentale princip om ikke-forskelsbehandling er det noedvendigt at afslutte procedurerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i henholdsvis Japan, Republikken Korea og Taiwan uden indfoerelse af antidumpingforanstaltninger.

13. Anvendelsen af princippet om ikke-forskelsbehandling indebaerer, at de to ovennaevnte procedurer afsluttes med tilbagevirkende kraft fra den 28. februar 1999. Dette er den dato, hvor de midlertidige foranstaltninger over for USA og Thailand udloeb, og foelgelig hvor forskelsbehandlingen af Japan, Taiwan og Republikken Korea blev indledt.

14. Alle beroerte parter blev underrettet om de vaesentligste kendsgerninger og overvejelser, paa grundlag af hvilke det paataenktes at afslutte naervaerende procedurer. Alle parter blev indroemmet en frist til at fremsaette bemaerkninger. Disse bemaerkninger blev taget i betragtning, og hvor det var relevant blev konklusionerne aendret i overensstemmelse hermed.

15. Antidumpingudvalget blev hoert den 23. juni 1999. Et flertal af medlemsstater stoettede den foreslaaede afslutning.

16. Det foreslaas derfor, at Raadet vedtager bilagte udkast til forordning om afslutning af antidumpingprocedurerne vedroerende importen af visse store elektrolytkondensatorer aluminiumplade med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan med tilbagevirkende kraft fra den 28. februar 1999.

Forslag til

RAADETS FORORDNING

om afslutning af antidumpingprocedurerne vedroerende importen af visse store elektrolytkondensatorer med aluminiumplade med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab [7], saerlig artikel 9, stk. 5,

[7] EFT L 56 af 6. 3. 1996, s. 1. Forordningen som senest aendret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30. 4. 1998, s.18).

under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter hoering af Det Raadgivende Udvalg, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Gaeldende foranstaltninger

(1) Ved forordning (EOEF) nr. 3482/92 [8], som aendret ved forordning (EF) nr. 2593/97 [9], indfoerte Raadet endelige antidumpingforanstaltninger paa importen af visse store elektrolytkondensatorer med aluminiumplade (i det foelgende benaevnt "elektrolytkondensatorer") med oprindelse i Japan. Disse foranstaltninger havde form af en vaerditold paa mellem 4,2% og 75%.

[8] EFT L 353 af 3.12.1992, s. 1

[9] EFT L 351 af 23.12.1997, s. 6

(2) Ved forordning (EOEF) nr. 1384/94 [10] indfoerte Raadet endelige antidumpingforanstaltninger paa importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan. Disse foranstaltninger havde form af en vaerditold paa mellem 10,7% og 75,8%.

[10] EFT L 152 af 18.6.1994, s. 1.

2. AArsagerne til de fornyede undersoegelser

Japan

(3) Efter offentliggoerelsen af en meddelelse om det forestaaende udloeb [11] af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne mod importen med oprindelse i Japan fremsatte Federation for Appropriate Remedial Anti-Dumping (FARAD) paa vegne af Nederlandse Philipsbedrijven BV (Nederlandene), nu BC Components International BV, og BHC Aerovox Ltd. (Det Forenede Kongerige) anmodning om en fornyet undersoegelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Raadets forordning (EF) nr. 384/96 (i det foelgende benaevnt "grundforordningen").

[11] EFT C 168 af 3.6.1997, s. 4.

(4) Kommissionen besluttede desuden paa eget initiativ at indlede en interimsundersoegelse af samme antidumpingforanstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen med henblik paa at overveje virkningerne for dumping og skade af aendrede omstaendigheder i forbindelse med den tekniske udvikling for varen samt markedsforholdene.

(5) Den 3. december 1997 offentliggjorde Kommissionen derfor en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende [12] om indledning af en fornyet undersoegelse af antidumpingforanstaltningerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan (i det foelgende benaevnt "den fornyede undersoegelse vedroerende Japan").

[12] EFT C 365 af 3.12.1997, s. 5.

Republikken Korea og Taiwan

(6) Ud over indledningen af den fornyede undersoegelse vedroerende Japan og indledningen af en ny undersoegelse vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i USA og Thailand [13] besluttede Kommissionen ogsaa paa eget initiativ at indlede en fornyet undersoegelse af antidumpingforanstaltningerne mod importen med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan, jf. artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

[13] EFT C 363 af 29.11.1997, s. 2.

(7) Denne fornyede undersoegelse blev indledt, fordi de foreliggende oplysninger tydede paa, at tilstroemningen til faellesskabsmarkedet var steget for den paagaeldende vare med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan til trods for de indfoerte antidumpingforanstaltninger. I betragtning af den indbyrdes internationale markedsafhaengighed for denne vare og forbindelserne mellem selskaberne paa dette omraade fandt Kommissionen, at denne fornyede undersoegelse sammen med ovennaevnte fornyede undersoegelse vedroerende Japan og den nye procedure vedroerende Thailand og USA ville give den mulighed for at danne sig et bedre samlet billede af virkningen paa EF-erhvervsgrenen af importen fra de vigtigste eksportlande.

(8) Den fornyede undersoegelse (i det foelgende benaevnt "den fornyede undersoegelse vedroerende Korea og Taiwan") blev indledt i april 1998 ved offentliggoerelsen af en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende [14].

[14] EFT C 107 af 7.4.1998, s. 4.

3. Undersoegelser

(9) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportoerer og importoerer, som den vidste var beroert af sagen, samt deres sammenslutninger, de paagaeldende eksportlandes repraesentanter, de EF-producenter, der anmodede om den fornyede undersoegelse vedroerende Japan, samt kendte brugere om indledningen af de fornyede undersoegelser. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hoert mundtligt inden for de frister, der var fastsat i ovennaevnte meddelelser.

(10) En raekke producenter og eksportoerer i de paagaeldende lande samt en producent i EF og en raekke brugere og importoerer i Faellesskabet fremsatte bemaerkninger skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennaevnte frister, og som dokumenterede, at der var saerlige grunde til, at de burde hoeres, fik mulighed for at blive hoert mundtligt.

(11) Kommissionen sendte spoergeskemaer til parter, der vidstes at vaere beroert, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i naevnte meddelelser. Der blev modtaget besvarelser fra en producent i EF, 3 producenter og eksportoerer i Taiwan, 4 producenter og eksportoerer i Japan samt fra deres forretningsmaessigt forbundne importoerer i Faellesskabet. Kommissionen modtog ogsaa en besvarelse fra en ikke-forretningsmaessigt forbundet importoer i Faellesskabet; denne besvarelse blev anset for relevant og fuldstaendig.

(12) I forbindelse med de fornyede undersoegelser blev der aflagt kontrolbesoeg hos foelgende selskaber:

Producent i Faellesskabet

- Nederlandse Philipsbedrijven BV (Zwolle, Nederlandene) og det dermed forretningsmaessigt forbundne selskab OEsterreichische Philips Industrie, GmbH (Klagenfurt, OEstrig).

Den 1. januar 1999 blev disse to selskaber solgt til et konsortium af aktieinvestorer og dannede sammen med en raekke andre Philips-enheder et nyt selskab under navnet BC Components BV. Dette selskab overtog alle Philips-koncernens aktiviteter i forbindelse med produktion og salg af elektrolytkondensatorer. I det foelgende er disse to selskaber derfor under et benaevnt "BC Components".

Producenter/eksportoerer i de paagaeldende lande

- Nippon Chemi-con (Tokyo, Japan)

- Nichicon Corporation (Kyoto, Japan)

- Rubycon Corporation (Ina, Japan)

- Hitachi AIC Inc. (Tokyo, Japan)

- Teapo Electronic Corp. (Taipei, Taiwan)

- Lelon Electronics Corp. (Taichung, Taiwan)

- Kaimei Electronic Corp. (Taipei, Taiwan)

Ikke-forretningsmaessigt forbundet importoer i Faellesskabet

- Beck Elektronik Bauelemente GmbH (Nuernberg, Tyskland)

Forretningsmaessigt forbundne importoerer i Faellesskabet

- Nichicon UK (Europe) Ltd. (Camberley, Det Forenede Kongerige)

- Rubycon Corporation UK branch (South Ruislip, Det Forenede Kongerige)

- HPC Distribution (Krefeld, Tyskland)

- Europe Chemi-con (Nuernberg, Tyskland).

(13) Kommissionen indhentede og efterproevede alle de oplysninger, som den ansaa for noedvendige med henblik paa at traeffe en afgoerelse i de to fornyede undersoegelser.

(14) Alle beroerte parter blev underrettet om de vaesentligste kendsgerninger og overvejelser, der laa til grund for konklusionerne af disse fornyede undersoegelser. Alle parter blev indroemmet en frist til at fremsaette bemaerkninger. Disse bemaerkninger blev taget i betragtning, og hvor det var relevant blev konklusionerne aendret i overensstemmelse hermed.

(15) Den fornyede undersoegelse vedroerende Japan kunne ikke afsluttes inden for den normale frist paa tolv maaneder, der er fastsat i artikel 11, stk. 5, i grundforordningen, fordi den ajourfoerte definition af varen noedvendiggjorde en fuldstaendig undersoegelse af dumping, skade og aarsagssammenhaeng. Timingen af den fornyede undersoegelse vedroerende Korea og Taiwan blev afstemt med timingen af den fornyede undersoegelse vedroerende Japan.

(16) Dumpingundersoegelsen i den fornyede undersoegelse vedroerende Japan omfattede perioden fra 1. oktober 1996 til 30. september 1997 (i det foelgende benaevnt "undersoegelsesperioden"). Dumpingundersoegelsen i den fornyede undersoegelse vedroerende Korea og Taiwan omfattede perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 1997.

Skadesundersoegelsen omfattede i begge undersoegelser perioden fra 1. januar 1993 til 31. december 1997 for at tage hensyn til forekomsten af to forskellige undersoegelsesperioder med hensyn til dumping.

B. Den paagaeldende vare og samme vare

1. Den paagaeldende vare

(17) Den paagaeldende vare er visse "vaade" elektrolytkondensatorer med aluminiumplade, med et CV-produkt (kapacitans multipliceret med maerkespaending) paa mellem 8 000 og 550 000 mikro-Coulomb (µC) ved en spaending paa 160 V og derover, som i oejeblikket tariferes under KN-kode ex 8532 22 00. Som anfoert herunder skal udtrykket "store" ikke laengere benyttes til at beskrive disse varer. Af praktiske aarsager betegnes varerne som "elektrolytkondensatorer", saaledes som det var tilfaeldet i de oprindelige undersoegelser vedroerende Japan, Republikken Korea og Taiwan.

(18) Kondensatorer er elektriske komponenter, som kan lagre og efterfoelgende frigive elektrisk energi. Disse komponenter anvendes i de elektriske kredsloeb i naesten alle typer elektronisk udstyr til computere, telekommunikation, maaleinstrumenter, industrielle og militaere formaal, selvbevaegende maskiner og andre forbrugerindustrier. Kondensatorer omfattet af disse fornyede undersoegelser (dvs. elektrolytkondensatorer) anvendes isaer i stroemforsyningskredsloeb i varige elektroniske forbrugsgoder saasom fjernsynsapparater, videobaandoptagere og personlige computere.

(19) Elektolytkondensatorer fremstilles i mange forskellige typer, bl.a. efter kapacitans, maerkespaending, maksimal driftstemperatur, terminaltype og dimensioner. Til trods for disse forskelle har alle disse typer de samme grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformaal. De blev derfor anset for en og samme vare.

2. Opdatering af varedaekningen i den fornyede undersoegelse vedroerende Japan

(20) Definitionen af varen var i den oprindelige undersoegelse vedroerende Japan (Raadets forordning (EOEF) nr. 3482/92) begraenset til visse store elektriske kondensatorer med aluminiumplade med et CV-produkt (kapacitans multipliceret ,ed maerkespaending) paa mellem 18 000 og 310 000 µC ved en spaending paa 160 V og derover og med en diameter paa 19 mm og derover og en laengde paa 20 mm og derover.

I meddelelsen om indledning af den fornyede undersoegelse vedroerende Japan anfoertes det imidlertid, at denne oprindelige definition skulle aendres, saa den daekker alle elektrolytkondensatorer, dvs. samme raekke varer som i proceduren vedroerende Republikken Korea og Taiwan. Dette var noedvendigt af hensyn til de aendrede forhold i tilknytning til den paagaeldende vares nye tekniske og markedsmaessige udvikling.

(21) Den fornyede undersoegelse bekraeftede disse aendrede forhold. Det konstateredes for det foerste, at den teknologiske udvikling har foert til udvikling af elektrolytkondensatorer i daaser af stadig mindre stoerrelse og med stadig stoerre kapacitans og derfor stoerre CV-produkt. For det andet har de rapporterede forbedringer af elektricitetsforbruget ved visse stroemforsyningstyper skabt en ny efterspoergsel efter elektrolytkondensatorer med lavere CV-produkt (dvs. lavere kapacitans for en given spaending). For det tredje konstateredes det, at der for givne CV-produkter blev udbudt elektrolytkondensatorer af forskellige stoerrelser paa faellesskabsmarkedet.

Som foelge af denne udvikling fandtes det, at en lang raekke importerede elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan faldt uden for den oprindelige varedefinition for dette land. De var derfor undtaget fra antidumpingforanstaltningerne, selv om de havde alle de samme grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformaal som de varer, der er omfattet af denne definition (og derfor af antidumpingforanstaltningerne). Da der desuden kan tilbydes daaser af flere forskellige stoerrelse for samme CV-produkt, og da CV-produktet hovedsagelig bestemmer de anvendelsesformaal, hvori elektrolytkondensatorer anvendes, fandt Kommissionen, at der ikke laengere var grund til at skelne mellem elektrolytkondensatorer efter deres stoerrelse. Udtrykket "store" boer ikke laengere benyttes til at beskrive disse varer.

(22) Af alle disse aarsager bekraeftedes det, at definitionen af varen i den fornyede undersoegelse vedroerende Japan skal aendres til at omfatte alle elektrolytkondensatorer som beskrevet ovenfor, dvs. visse "vaade" elektriske kondensatorer med aluminiumplade med et CV-produkt (kapacitans multipliceret med maerkespaending) paa mellem 8 000 og 550 000 mikro-Coulomb (µC) ved en spaending paa 160 V og derover.

3. Samme vare

(23) En raekke japanske producenter og eksportoerer haevdede, at de eksporterede varer og de varer, der fremstilledes i Faellesskabet, ikke var "samme vare", da der var forskelle i stoerrelse, levetid eller teknisk konfiguration.

(24) Det blev imidlertid fastslaaet, at trods disse forskelle, som er smaa, benyttede elektrolytkondensatorer solgt paa hjemmemarkedet i de paagaeldende lande, kondensatorer eksporteret fra disse lande til Faellesskabet og kondensatorer solgt i Faellesskabet af EF-erhvervsgrenen den samme grundlaeggende teknologi, og de blev fremstillet i henhold til globalt anvendte industrielle standarder. Alle disse varer havde derfor samme grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber. De havde ogsaa samme typer anvendelsesformaal og blev alle benyttet til at udfoere samme typer funktioner. Alle disse varer var derfor udskiftelige og i direkte indbyrdes konkurrence type for type.

(25) Paastanden blev derfor afvist, og det konkluderedes, at elektrolytkondensatorer solgt paa de paagaeldende landes hjemmemarked, elektrolytkondensatorer eksporteret fra disse lande til Faellesskabet og elektrolytkondensatorer fremstillet og solgt i Faellesskabet af EF-erhvervsgrenen var samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C. DUMPING

1. Japan

(26) Da omstaendighederne vedroerende dumping var aendret vaesentligt i betragtning af opdateringen af varedefinitionen, gennemfoerte Kommissionen en fuldstaendig undersoegelse, som foerte til beregning af en ny dumpingmargen for undersoegelsesperioden.

(27) Fire selskaber besvarede spoergeskemaet for producenter og eksportoerer.

Normal vaerdi

(28) For saa vidt angaar fastsaettelsen af den normale vaerdi fastslog Kommissionen foerst for hver enkelt producent og eksportoer, om dens samlede hjemmemarkedssalg af elektrolytkondensatorer var repraesentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Faellesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repraesentativt, hvis hvert producerende selskabs solgte maengde paa hjemmemarkedet udgjorde mindst 5% af dets samlede eksportsalg til Faellesskabet.

Efterfoelgende identificeredes de typer elektrolytkondensatorer, som solgtes paa hjemmemarkedet af selskaber med et repraesentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet.

(29) For hver type, der solgtes af producenterne og eksportoererne paa hjemmemarkedet og fandtes at vaere direkte sammenlignelige med typer, der solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstraekkeligt repraesentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstraekkeligt repraesentativt, hvis den samlede maengde elektrolytkondensatorer af den paagaeldende type, der solgtes paa hjemmemarkedet i undersoegelsesperioden, udgjorde mindst 5% af den samlede solgte maengde elektrolytkondensatorer af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Faellesskabet.

(30) Det blev ogsaa undersoegt, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver type kunne anses for at have fundet sted i almindelig handel, idet andelen af rentable salg af den paagaeldende type til uafhaengige kunder blev fastsat. I tilfaelde, hvor maengden af elektrolytkondensatorer solgt til en nettopris, der svarede til eller laa over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80% af den samlede salgsmaengde, beregnedes den normale vaerdi paa grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af priserne paa alle salgstransktioner paa hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersoegelsesperioden, uanset om disse havde vaeret rentable eller ej. I tilfaelde, hvor det fortjenstgivende salg af elektrolytkondensatorer udgjorde mindre end 80%, men 10% eller derover af det samlede salg, baseredes den normale vaerdi paa den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner.

(31) Hvor disse krav var opfyldt, blev den normale vaerdi for hver type baseret paa de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhaengige kunder paa eksportlandets hjemmemarked, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(32) I tilfaelde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst type elektrolytkondensatorer udgjorde mindre end 10% af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstraekkelige maengder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi.

(33) Paa grundlag af ovenfor omhandlede metode var det for ca. 60% af de typer, der solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet, muligt at fastsaette den normale vaerdi paa grundlag af hjemmemarkedspriserne paa sammenlignelige typer, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hvor hjemmemarkedspriserne for en bestemt type, der solgtes af en producent eller eksportoer, ikke kunne benyttes, maatte en beregnet normal vaerdi anvendes frem for hjemmemarkedspriserne paa andre lignende typer eller andre producenters eller eksportoerers hjemmemarkedspriser paa grund af antallet af forskellige typer og de forskellige faktorer, der paavirker dem. Hvis hjemmemarkedsprisernne for andre typer var blevet benyttet, ville det i dette tilfaelde have vaeret noedvendigt at foretage talrige justeringer, som i de fleste tilfaelde ville have vaeret baseret paa et skoen. Kommissionen fandt derfor, at en beregnet vaerdi var en mere hensigtsmaessigt grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi.

(34) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale vaerdi beregnet paa grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om noedvendigt justeret) plus en rimelig margen til daekning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Med henblik herpaa undersoegte Kommissionen, om de SA&G og den fortjeneste, som hver af de paagaeldende producenter og eksportoerer havde haft paa hjemmemarkedet, kunne anses for at udgoere paalidelige oplysninger. Faktiske SA&G paa hjemmemarkedet blev anset for paalideligt, hvis det paagaeldende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repraesentativt.

(35) Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat paa grundlag af hjemmemarkedssalget i normal handel.

For to af de japanske selskabet fandtes det, at de afgivne oplysninger om produktionsomkostningerne for elektrolytkondensatorer solgt paa hjemmemarkedet ikke korrekt afspejlede de omkostninger, der var afholdt i undersoegelsesperioden. Det var derfor noedvendigt delvist at goere brug af de foreliggende faktiske oplysninger til at korrigere de urigtige oplysninger, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. Med henblik herpaa indhentede og kontrollerede Kommissionen i et tilfaelde ved et besoeg paa stedet de oplysninger, som selskabet havde benyttet i sit faktiske omkostningssystem, og foretog en justering for at tage hensyn til den konsekvente undervurdering af omkostningerne i besvarelsen af spoergeskemaet. For det andet selskab konstateredes det, at nogle af de oplysninger om produktionsomkostningerne paa en fabrik, der var afgivet i besvarelsen af spoergeskemaet, ikke vedroerte undersoegelsesperioden. Det besluttedes derfor at se bort fra salget af varer fremstillet i denne fabrik ved beregningerne af saavel rentabilitet som dumping, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen.

For et andet selskab fandtes det, at oplysningerne om hjemmemarkedssalget i besvarelsen af spoergeskemaet var upaalidelige, fordi de ikke omfattede salget af visse typer og ogsaa omfattede talrige tilfaelde af salg til indenlandske forhandlere, der var bestemt til senere eksport, og salg til forretningsmaessigt forbundne selskaber med henblik paa disse virksomheders eget forbrug. Det besluttedes derfor at goere brug af de foreliggende oplysninger for at afhjaelpe den delvise mangel paa samarbejde, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. Der blev derfor set bort fra transaktioner vedroerende varer, der var bestemt for genudfoersel, og fra salg til forretningsmaessigt forbundne selskaber. For ikke-rapporterede typer, der solgtes paa hjemmemarkedet, fastsattes der en fortjenstmargen ved anvendelse af de hjemmemarkedstyper, hvorpaa der var stoerre fortjeneste.

Eksportpris

(36) I alle tilfaelde, hvor elektrolytkondensatorer eksporteredes til uafhaengige kunder i Faellesskabet, fastsattes eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, altsaa paa grundlag af de eksportpriser der faktisk var betalt eller skulle betales.

(37) Hvis eksportsalget havde fundet sted til en forretningsmaessigt forbundet importoer, beregnedes eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, nemlig paa grundlag af den pris hvortil de indfoerte varer for foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber.

I saadanne tilfaelde blev der foretaget justeringer for alle omkostninger, der var paaloebet mellem indfoersel og videresalg samt for fortjeneste med henblik paa at fastsaette en realistisk eksportpris ved Faellesskabets graense. Paa grundlag af oplysninger fra en samarbejdsvillig ikke-forretningsmaessigt forbundet importoer fastsattes denne fortjeneste til omkring 5%. Dette ansaas for at vaere et forsigtigt skoen for den paagaeldende sektor.

(38) Med henblik paa at afgoere, om den betalte told skulle fradrages prisen, blev det i de tilfaelde, hvor eksportprisen maatte beregnes, i henhold til artikel 11, stk. 10, i grundforordningen undersoegt, om den gaeldende antidumpingtold blev korrekt afspejlet i videresalgspriserne og de efterfoelgende salgspriser i Faellesskabet. Selskaberne blev derfor anmodet om at fremlaegge afgoerende bevis for dette.

(39) To af de japanske producenter og eksportoerer fremlagde afgoerende bevis for, at den gaeldende antidumpingtold blev behoerigt afspejlet i deres videresalgspriser og i de efterfoelgende salgspriser i Faellesskabet. Det besluttedes derfor, at den betalte told ikke skulle fradrages de relevante eksportpriser, jf. artikel 11, stk. 10, i grundforordningen. De resterende selskaber fremlagde ikke afgoerende bevis for, at tolden var afspejlet i videresalgspriserne og de efterfoelgende salgspriser, og Kommissionen fradrog derfor antidumpingtolden fra videresalgspriserne.

Sammenligning

(40) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der paavirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

Der er derfor indroemmet justeringer for forskelle i indfoerselsafgifter, transport-, forsikrings-, haandterings og pakningsomkostninger, kreditter, provisioner og rabatter, hvor dette har vaeret relevant og berettiget, og hvor den paagaeldende part har kunnet paavise, at en paastaaet forskel har haft virkninger for priserne og prissammenligneligheden.

(41) En anmodning fra en producent/eksportoer om, at der blev taget hensyn til en paastaaet forskel i reklameomkostninger, blev afvist, da der ikke var nogen forskel mellem hjemmemarkeds- og eksporthandelstrinnet.

(42) Anmodninger fra to producenter/eksportoerer om justeringer for saelgerloenninger blev ogsaa afvist, da selskaberne ikke paaviste nogen virkning paa prissammenligneligheden.

Dumpingmargener

(43) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale vaerdi for hver type med den tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpris.

(44) Denne sammenligning viste, at der forekom dumping for alle de producenter og eksportoerer, som samarbejdede med Kommissionen. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Faellesskabets graense, udgoer dumpingmargenerne foelgende:

- Hitachi AIC Inc.: 25,5%

- Rubycon Corporation: 5,4%.

- Nichicon Corporation: 20,5%

- Nippon-Chemicon: 23,1%

(45) For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev der i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsat en restdumpingmargen paa grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

Paa grund af den hoeje grad af samarbejdsvilje hos de japanske producenter og eksportoerer besluttedes det at fastsaette restdumpingmargenen med den hoejeste dumpingmargen, der var konstateret for et samarbejdende selskab.

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Faellesskabets graense, udgoer restdumpingmargenen 25,5%.

2. Taiwan

(46) Da omstaendighederne vedroerende dumping har aendret sig vaesentligt, foretog Kommissionen en fuldstaendig undersoegelse, der foerte til beregning af nye dumpingmargener.

Samarbejde

(47) Tre selskaber besvarede spoergeskemaet for producenter og eksportoerer.

Det fandtes, at et af de tre selskaber kun havde solgt den paagaeldende vare til Faellesskabet. Da dette selskab ikke havde fremstillet den vare, der solgtes til Faellesskabet, kunne der ikke foretages en individuel vurdering af selskabets situation med hensyn til dumping.

Normal vaerdi

(48) De procedurer og metoder, som Kommissionen fulgte for at vurdere den normale vaerdi for varer med oprindelse i Taiwan, var de samme, som blev benyttet for Japan, og som er beskrevet ovenfor, undtagen hvor de foreliggende faktiske oplysninger blev benyttet i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(49) For begge producenter/eksportoerer i Taiwan konstateredes det, at de oplysninger om hjemmemarkedssalget, der var afgivet i besvarelserne af spoergeskemaet, var upaalidelige, idet der ikke var givet oplysninger om et betydeligt antal salgstransaktioner vedroerende elektrolytkondensatorer, som var omfattet af undersoegelsen. Det besluttedes derfor at basere den normale vaerdi for begge selskaber paa de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. Med henblik herpaa besluttedes det at fastsaette fortjenesten ved det ikke-meddelte hjemmemarkedssalg ved at anvende den ovenfor beskrevne metode, der blev anvendt for Japan.

(50) Paa grundlag af ovenfor omhandlede metode var det for et vist antal af de typer elektrolytkondensatorer, der solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet, muligt at fastsaette den normale vaerdi paa grundlag af hjemmemarkedspriserne paa sammenlignelige typer, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

For alle andre typer af elektrolytkondensatorer, der solgtes med henblik paa eksport til Faellesskabet, maatte den normale vaerdi beregnes.

Eksportpris

(51) Der blev benyttet samme procedurer og metoder til at fastsaette eksportprisen paa varer med oprindelse i Taiwan som dem, der blev benyttet i den fornyede undersoegelse vedroerende Japan, og som er beskrevet ovenfor.

(52) Hele de taiwanske producenters salg af elektrolytkondensatorer paa faellesskabsmarkedet fandt sted til uafhaengige kunder i Faellesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

Sammenligning

(53) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der paavirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(54) Der er derfor indroemmet justeringer for forskelle i transport-, haandterings- og kreditomkostninger samt supplerende omkostninger, hvor dette har vaeret relevant og berettiget, nemlig hvor den paagaeldende part kunne paavise, at en paastaaet forskel har haft virkninger for priserne og prissammenligneligheden.

Dumpingmargener

(55) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale vaerdi for hver type med den tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpris.

(56) Denne sammenligning viste, at der forekom dumping for alle de producenter og eksportoerer, som samarbejdede med Kommissionen. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Faellesskabets graense, udgoer dumpingmargenerne foelgende:

- Teapo Electronic Corporation: 8,1%

- Kaimei Electronic Corp.: 13,8%

(57) I betragtning af den udbredte mangel paa samarbejdsvilje blev restdumpingmargenen fastsat paa grundlag af den hoejeste dumpingmargen for en vare fra det selskab, der havde den hoejeste dumpingmargen, udtryk i procent af cif-importprisen, Faellesskabets graense. Det fandtes, at dette var den mest hensigtsmaessige maade, hvorpaa det kunne undgaas at beloenne manglende samarbejdsvilje.

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Faellesskabets graense, udgoer restdumpingmargenen 39,7%.

3. Republikken Korea

(58) Ingen selskaber besvarede spoergeskemaet for producenter og eksportoerer. I betragtning af denne mangel paa samarbejdsvilje maatte dumpingmargenen i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsaettes paa grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at der kun forelaa begraensede oplysninger. For saa vidt angaar eksportpriserne fra Republikken Korea forelaa der kun statistiske oplysninger for et bredere varesortiment. Da de koreanske producenter og eksportoerer normalt saelger den paagaeldende vare til industrielle brugere direkte og ikke gennem forhandlere, var det ikke muligt at indhente paalidelige oplysninger om priserne paa det koreanske hjemmemarked. Det besluttedes derfor at benytte den hoejeste dumpingmargen, der konstateredes for en model solgt i repraesentative maengder i et af de andre beroerte lande, nemlig Japan.

(59) Som foelge heraf blev restdumpingmargenen for Republikken Korea fastsat til 76,2% af cif-importprisen, Faellesskabets graense.

D. ERHVERVSGRENEN I FAELLESSKABET

1. EF-erhvervsgrenens sammensaetning

(60) De to fornyede undersoegelser vedroerer samme vare og er baseret paa oplysninger for stort set identiske perioder. Det anses derfor for hensigtsmaessigt at behandle dem samtidig. Det er derfor de samme producenter i Faellesskabet, som i begge de fornyede undersoegelser udgoer EF-erhvervsgrenen, og som tegner sig for produktionen i Faellesskabet.

(61) Ud over et antal smaa og mellemstore producenter findes der fire store producenter af elektrolytkondensatorer i Faellesskabet, nemlig BC Components, BHC Aerovox Ltd. (Det Forenede Kongerige), Vishay Roederstein GmbH (Tyskland) og Siemens-Matsushita Components GmbH & Co. KG (Tyskland).

Tre producenter stoettede anmodningen om en fornyet undersoegelse vedroerende Japan, nemlig BC Components, BHC Aerovox Ltd. og Vishay Roederstein GmbH. De to sidstnaevnte producenter samarbejdede imidlertid ikke med Kommissionen og blev derfor ikke anset for at tilhoere EF-erhvervsgrenen.

(62) Som naevnt ovenfor er BC Components et nyt selskab, der er stiftet efter undersoegelsesperiodens udloeb. Det har bl.a. overtaget Philips Components BV's aktiviteter i forbindelse med fremstilling og salg af elektrolytkondensatorer. Denne overtagelse skete paa grundlag af en igangvaerende virksomhed, navnlig med hensyn til fremstilling og salg af elektrolytkondensatorer i Faellesskabet. Endvidere udtrykte BC Components BV stoette til begge fornyede undersoegelser.

(63) Siemens-Matsushita Components GmbH & Co. KG (i det foelgende benaevnt "Siemens-Matsushita") og de oevrige smaa og mellemstore producenter var ikke blandt de selskaber, der anmodede om den fornyede undersoegelse vedroerende Japan. Disse selskaber gav sig desuden foerst til kende efter offentliggoerelsen af meddelelserne om indledning af de fornyede undersoegelser. I henhold til artikel 5, stk. 4, i grundforordningen kunne disse producenter derfor ikke anses for at tilhoere EF-erhvervsgrenen.

(64) En japansk producent/eksportoer gjorde indsigelse mod, at Siemens-Matsushita ikke var blevet kontaktet af Kommissionen, og mod, at dette selskab ikke indgik i EF-erhvervsgrenen. Disse krav kunne ikke imoedekommes, fordi Siemens-Matsushita som ovenfor naevnt ikke havde givet sig til kende som interesseret part efter offentliggoerelsen af naevnte meddelelser og ikke havde udtrykt interesse for at samarbejde. Selskabet modsatte sig heller ikke, at det ikke indgik i EF-erhvervsgrenen.

Desuden tydede de foreliggende oplysninger paa, at Siemens-Matsushita er et joint venture, der ejes ligeligt af Siemens AG (Tyskland) og den ikke-samarbejdende japanske producent/eksportoer Matsushita Electric Industrial Ltd. Group (Japan). Siemens AG kontrollerer selskabsledelsen og har den afgoerende stemme i tilfaelde af stemmelighed. Det rapporteredes, at Siemens-Matsushita ikke havde importeret elektrolytkondensatorer med oprindelse i de paagaeldende lande, og at selskabet saelger sin egen produktion af elektrolytkondensatorer paa faellesskabsmarkedet under eget varemaerke. Gennem sin aktiepost paa 50% er Matsushita Electric Industrial Ltd. Group imidlertid klart i stand til at udoeve kontrol over eller laegge baand paa Siemens-Matsushita. Foreliggende oplysninger tydede ogsaa paa, at Siemens-Matsushita drog fordel af sine to aktionaerers delte viden. Disse to selskaber er derfor forretningsmaessigt forbundne, jf. artikel 4, stk. 2, i grundforordningen.

(65) Matsushita Electric Industrial Ltd.'s vigtige aktiepost i Siemens-Matsushita og den ovennaevnte delte viden foerte til den konklusion, at Siemens-Matsushita befinder sig i en ganske anden situation end BC Components. Det fandtes derfor passende at holde Siemens-Matsushita uden for definitionen af erhvervsgrenen i Faellesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordningen.

(66) Endelig skal det understreges, at Siemens-Matsushita allerede i de oprindelige undersoegelser vedroerende importen fra Japan og importen fra Republikken Korea og Taiwan var udelukket fra definitionen af erhvervsgrenen i Faellesskabet. Denne fremgangsmaade blev ikke anfaegtet i nogen af disse to undersoegelser.

(67) En raekke japanske producenter og eksportoerer haevdede, at BC Components ikke burde regnes med til EF-erhvervsgrenen, fordi selskaber, der paa davaerende tidspunkt var forretningsmaessigt forbundet med dette selskab, og isaer Philips Consumer Electronics BV, indtil udgangen af undersoegelsesperioden importerede betydelige maengder elektrolytkondensatorer fra Japan.

(68) Kommissionen undersoegte, hvorvidt det forhold, at Philips Consumer Electronics BV importerede elektrolytkondensatorer fra Japan, var tilstraekkelig grund til at udelukke BC Components, der dengang var den eneste producent af elektrolytkondensatorer i Philips-koncernen, fra EF-erhvervsgrenen.

Det konstateredes, at naesten ingen af de varer, som Philips-koncernen importerede, var bestemt for yderligere videresalg, men indgik i Philips Consumer Electronics BV's egen fremstilling af elektroniske produkter. Desuden fremgik det af undersoegelsen, at stoerstedelen af denne import (over 85%) var "radiaere" varer, der enten endnu ikke fremstilledes af BC Components, eller hvor produktionen endnu befandt sig i startfasen. Under disse omstaendigheder havde Philips Consumer Electronics BV intet andet valg end at modtage leverancer fra producenter og eksportoerer i de paagaeldende lande.

Det fandtes ogsaa, at de resterende varer, der importeredes af Philips Consumer Electronics BV, var varer, som konkurrerede direkte med BC Components' produktion og kun tegnede sig for en ubetydelig del af den samlede import til Faellesskabet. Det bemaerkedes endvidere, at Philips Consumer Electronics BV trods ovennaevnte import var BC Components' stoerste traditionelle kunde og tegnede sig for omkring 40% af dets samlede salg i undersoegelsesperioden. Det var muligt for Philips Consumer Electronics BV at vaelge delvist at faa leverancer fra producenter og eksportoerer i de paagaeldende lande som foelge af omstruktureringen af Philips-koncernen til forskellige fortjenstcentre, der alle er uafhaengige og frit kan vaelge deres leverandoerer, saerlig naar dette er noedvendigt for at komplettere eller supplere det varesortiment, der udbydes inden for Philips-koncernen (som det er tilfaeldet for "radiaere" elektrolytkondensatorer).

(69) Af disse aarsager blev den af Philips Consumer Electronics BV foretagne import anset for normal kommerciel adfaerd, indtil der kan genskabes redelige konkurrencevilkaar paa faellesskabsmarkedet.

(70) BC Components tegnede sig for en vaesentlig del (41%) af den samlede anslaaede produktion i Faellesskabet.

(71) Der blev ikke taget hensyn til Siemens-Matsushitas anslaaede produktion ved fastsaettelsen af den samlede produktion i Faellesskabet i forbindelse med vurderingen af EF-erhvervsgrenens repraesentativitet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordningen. En samarbejdsvillig japansk producent/eksportoer haevdede, at hvis Siemens-Matsushitas anslaaede produktion var blevet taget i betragtning, ville BC Components ikke have haft tilstraekkelig status til at vaere repraesentativ for den samlede produktion i Faellesskabet.

Det konstateredes imidlertid, at selv hvis der ved fastsaettelsen af den samlede produktion i Faellesskabet var taget hensyn til Siemens-Matsushitas produktion som fastsat paa grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige parter, ville EF-erhvervsgrenen stadig have tegnet sig for en vaesentlig del af denne produktion, jf. artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(72) Det bekraeftedes derfor, at BC Components udgjorde EF-erhvervsgrenen i begge fornyede undersoegelser, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

E. SKADE

1. Forbrug i Faellesskabet

(73) Forbruget beregnedes som summen af EF-erhvervsgrenens verificerede salg, det skoennede salg for andre producenter i Faellesskabet og den maengde varer, der anslaas importeret til Faellesskabet.

(74) Ved skoennet over den importerede maengde blev der taget hensyn til, at den KN-kode, hvorunder elektrolytkondensatorer hoerer, ogsaa omfatter andre typer kondensatorer, som ikke er beroert af naervaerende fornyede undersoegelser. Der kunne derfor ikke indhentes praecise tal for den samlede import af elektrolytkondensatorer fra Eurostats statistikker. Importen til Faellesskabet baseredes derfor paa et skoen fra EF-erhvervsgrenen. Dette skoen justeredes for de paagaeldende lande for at tage hensyn til de efterproevede oplysninger, der var afgivet af de paagaeldende samarbejdsvillige producenter og eksportoerer. Denne fremgangsmaade var i overensstemmelse med den fremgangsmaade, der blev benyttet i de oprindelige undersoegelser.

(75) Paa naevnte grundlag steg forbruget mellem 1993 og 1995 fra 78,8 mio. enheder til 91 mio. enheder og faldt derefter svagt til 87,9 mio. enheder i undersoegelsesperioden, men steg igen til 90,8 mio. enheder i 1997. Det samlede forbrug steg med 12% i loebet af den undersoegte periode.

2. Importen til faellesskabsmarkedet fra de paagaeldende lande

Kumulering af dumpingimporten

(76) I betragtning af ajourfoeringen af varedefinitionen i den fornyede undersoegelse vedroerende Japan fandtes det hensigtsmaessigt at foretage en fuldstaendig analyse af skade og aarsagssammenhaeng for saa vidt angaar importen med oprindelse i dette land. Da den fornyede undersoegelse vedroerende Korea og Taiwan behandles samtidig med den fornyede undersoegelse vedroerende Japan, undersoegtes det desuden, om virkningerne af importen fra alle de tre paagaeldende lande skulle vurderes kumulativt.

(77) Som ovenfor anfoert var dumpingmargenerne for alle tre lande over de minimis-graensen, og importen fra disse lande var betydelig i undersoegelsesperioden.

(78) For saa vidt angaar konkurrencevilkaarene bemaerkedes det, at de varer, der importeredes fra alle de paagaeldende lande, og de i Faellesskabet fremstillede varer havde samme grundlaeggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformaal, og at de solgtes gennem sammenlignelige salgskanaler. De importerede varer og de i EF fremstillede varer konkurrerede derfor med hinanden. Det konstateredes, at gennemsnitspriserne paa saadanne importerede varer alle laa under EF-erhvervsgrenens priser, og at de derfor paafoerte de EF-fremstillede varer tilsvarende konkurrencevilkaar. Desuden udviste gennemsnitspriserne paa de importerede varer med oprindelse i alle de paagaeldende lande, som er genstand for antidumpingforanstaltninger, ogsaa en tilsvarende stigende tendens i loebet af den undersoegte periode, hvilket ogsaa var tilfaeldet for EF-erhvervsgrenens priser.

(79) Det konkluderedes derfor, at dumpingimporten fra alle de paagaeldende lande skulle vurderes kumulativt, jf. artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

Den kumulerede dumpingimports maengde og markedsandel

(80) Udtrykt i maengde steg den kumulerede dumpingimport til Faellesskabet af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan med 11% i loebet af den undersoegte periode, nemlig fra 33,3 mio. enheder i 1993 til 37,1 mio. enheder i undersoegelsesperioden. Ved udgangen af 1997 naaede den kumulerede import et hoejdepunkt med n38,9 mio. enheder. Denne imports kumulerede markedsandel faldt fra 42,5% i 1993 til 36,6% i 1995 og steg derefter igen til 42,2% i undersoegelsesperioden. Ved udgangen af 1997 var markedsandelen paa 42,8%. Samlet set forblev den kumulerede imports markedsandel stabil.

Dumpingimportens priser

(81) Undersoegelsen har vist, at de gennemsnitlige salgspriser for dumpingimporten fra de paagaeldende lande laa betydeligt under EF-erhvervsgrenens salgspriser.

(82) Med henblik paa fastsaettelse af prisunderbuddets stoerrelse blev der for hver enkelt type foretaget en sammenligning mellem paa den ene side de paagaeldende producenters og eksportoerers priser ved salg til ikke-forretningsmaessigt forbundne importoerer i Faellesskabet eller, hvor dette var relevant, de med producenterne eller eksportoererne forretningsmaessigt forbundne imnportoerers priser ved salg til de foerste uafhaengige kunder i Faellesskabet og paa den anden side EF-erhvervsgrenens priser ved salg til uafhaengige kunder Da ingen interesserede parter i Republikken Korea udviste samarbejdsvilje, blev underbudsmargenerne fastsat ved anvendelse af samme metode, som blev benyttet ved fastsaettelsen af dumpingmargenen for dette land, dvs. det hoejeste underbudsniveau der konstateredes for samarbejdsvillige japanske producenter og eksportoerer. Da der ikke forelaa paalidelige oplysninger fra Eurostat (se nedenfor), ansaas dette for at vaere de bedste foreliggende oplysninger.

(83) Importerede og EF-fremstillede elektrolytkondensatorer sammenlignedes type for type. Typerne identificeredes paa basis af foelgende kriterier, der havde grundlaeggende indflydelse paa salgspriserne og kundernes koebsbeslutning: kapacitans, maerkespaending, driftstemperatur, terminaltype og stoerrelse. Hvis der ikke fandtes identiske eksporterede og EF-fremstillede typer paa grundlag af alle disse kriterier, blev der anvendt typer, der mindede meget om hinanden. Paa denne maade blev mellem 40% og 70% af producenternes og eksportoerernes eksport daekket.

(84) Prissammenligningen fandt sted paa grundlag af et udvalg af transaktioner, der repraesenterede omkring 95% af alle EF-erhvervsgrenens transaktioner. EF-erhvervsgrenens salgspriser justeredes om noedvendigt til niveauet ab fabrik. Med henblik paa sammenligningen af salgspriser for eksporttransaktioner, der havde fundet sted direkte med ikke-forretningsmaessigt forbundne kunder, blev der ogsaa foretaget justeringer af producenternes og eksportoerernes salgspriser (cif, Faellesskabets graense) for at tage hensyn til den betalte told (herunder eventuelt antidumpingtold) samt omkostninger paaloebet efter indfoerslen og fortjeneste. Alle priser sammenlignedes paa grundlag af gennemsnit, uden rabatter og afslag og paa sammenlignelige handelstrin.

(85) Sammenligningen foerte til konstatering af foelgende vaesentlige vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser:

- Japan: mellem 0% og 68,6%, i gennemsnit 32,2%

- Taiwan: mellem 0% og 60,0%, i gennemsnit 30,6%

- Republikken Korea: 68,6%

3. EF-erhvervsgrenens situation

EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel

(86) EF-erhvervsgrenens salg paa faellesskabsmarkedet steg mellem 1993 og 1995 fra et indekstal paa 100 til et indekstal paa 121 og faldt derefter til et indekstal paa 95 i undersoegelsesperioden, hvilket er udtryk for et samlet fald paa 5% i den undersoegte periode. Ved udgangen af 1997 steg salget til et indekstal paa 97, hvilket er et fald paa 3% i forhold til 1993.

(87) EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra et indekstal paa 100 i 1993 til et indekstal paa 85 i undersoegelsesperioden, dvs. et fald paa 15%. Denne markedsandel forblev stagnerende med et indekstal paa 84 ved udgangen af 1997.

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(88) Maalt i indekstal steg EF-erhvervsgrenens produktion mellem 1993 og 1995 fra 100 til 123, faldt derefter til 98 i undersoegelsesperioden og steg til 100 ved udgangen af 1997. Skoent produktionen kun faldt svagt over den undersoegte periode, faldt den med naesten 20% mod afslutningen af perioden, dvs. mellem 1995 og undersoegelsesperioden.

(89) Kapaciteten oegedes med 25% mellem 1993 og 1995, var stabil i 1996, steg saa igen med yderligere 16% i undersoegelsesperioden og var stabil ved udgangen af 1997. Kapacitetsforoegelsen mellem 1993 og 1995 svarede til udviklingen i forbruget paa faellesskabsmarkedet i den paagaeldende periode. Stigningen i kapaciteten i undersoegelsesperioden skyldtes delvist udviklingen af et nyt sortiment af saakaldte "radiaere" elektrolytkondensatorer.

(90) Vurderet i lyset af produktions- og kapacitetsudviklingen steg kapacitetsudnyttelsen mellem 1993 og 1994 fra et indekstal paa 100 til et indekstal paa 109, men faldt derefter stoet til et indekstal paa 70 i undersoegelsesperioden og paa 71 ved udgangen af 1997.

Lagre

(91) Udviklingen i EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviste en uregelmaessig tendens. Maalt i indekstal steg lagrene mellem 1993 og 1995 fra 100 til 168, faldt derefter i 1996 til 93 og steg igen i undersoegelsesperioden til 252. EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger repraesenterede salget i et antal dage, der naesten tredobledes i loebet af den undersoegte periode, nemlig fra 13 dage i 1993 til 37 dage i undersoegelsesperioden. Lagerbeholdningerne faldt imidlertid igen ved udgangen af 1997 til et indekstal paa 113.

Udviklingen i EF-erhvervsgrenens salgspriser

(92) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser til ikke-forretningsmaessigt forbundne parter steg med 16% mellem 1993 og undersoegelsesperioden. Disse priser faldt imidlertid med naesten 8% mellem 1995 og undersoegelsesperioden. I samme periode steg gennemsnitspriserne paa dumpingimporten med oprindelse i Taiwan og Republikken Korea ogsaa med henholdsvis 28% og 23%. Gennemsnitspriserne for dumpingimporten fra Japan var samlet set stabile mellem 1993 og undersoegelsesperioden. Mens priserne paa de varer, der var genstand for antidumpingforanstaltninger, steg betydeligt, faldt priserne paa de varer, der ikke var omfattet af saadanne foranstaltninger, imidlertid kraftigt, nemlig med ca. 40%.

(93) Denne udvikling i EF-erhvervsgrenens og dumpingimportens gennemsnitlige salgspriser skal ses paa baggrund af den betydelige stigning i forbruget i den undersoegte periode, aendringerne i varesortimentet fra aar til aar, det store antal forskellige typer elektrolytkondensatorer og de tilsvarende mangfoldige salgspriser, indfoerelsen paa faellesskabsmarkedet af nye produkter til saedvanligvis hoejere salgspriser end aeldre produkter samt virkningen af indfoerelsen af tidligere antidumpingforanstaltninger over for Japan (1992) og Taiwan og Sydkorea (1994).

Rentabilitet

(94) For saa vidt angaar EF-erhvervsgrenens finansielle resultater var der i 1993 et tab paa taet paa 6% af nettosalget. Resultaterne forbedredes derefter, og i 1995 havde EF-erhvervsgrenen et overskud paa naesten 6%. Efter 1995 forvaerredes situationen betydeligt, og det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen i undersoegelsesperioden og ved udgangen af 1997 var taet paa at have en nulpunktsomsaetning.

(95) Det skal bemaerkes, at stigningen i rentabiliteten mellem 1993 og 1995 faldt sammen med perioden umiddelbart efter indfoerelsen af antidumpingforanstaltninger mod Japan og mod Republikken Korea og Taiwan. Den faldt ogsaa sammen med en periode med voksende forbrug. Alt dette havde positive foelger for EF-erhvervsgrenens salg, baade i maengde og i vaerdi, og for dens produktionsniveau. Paa den anden side skal rentabilitetsfaldet efter 1995 hovedsagelig ses paa baggrund af EF-erhvervsgrenens faldende salg og det relative fald i dens gennemsnitlige salgspriser. Faldet i salget affoedte et betydeligt produktionsfald og et fald i udnyttelsen af den installerede kapacitet, hvorefter enhedsomkostningerne steg som foelge af de faste omkostningers oegede andel af enhedsproduktionsomkostningerne.

Investeringer, beskaeftigelse og produktivitet

(96) EF-erhvervsgrenens aarlige investeringer steg mellem 1993 og 1996 fra et indekstal paa 100 til et indekstal paa 576. Investeringerne blev stoppet i undersoegelsesperioden. Det skal bemaerkes, at de investeringer, der blev foretaget mellem 1993 og 1995, gjorde det muligt for EF-erhvervsgrenen at oege kapaciteten til at producere nye typer elektrolytkondensatorer og forbedre de samlede resultater.

(97) Beskaeftigelsen faldt med 22% i den undersoegte periode som foelge af oeget effektivitet og en generel omstrukturering, der var noedvendig paa grund af de faldende finansielle resultater efter 1995. Ved udgangen af 1997 var beskaeftigelsen paa omtrent samme niveau som ved udgangen af undersoegelsesperioden.

(98) I indekstal steg EF-erhvervsgrenens produktivitet maalt som produktionen pr. ansat mellem 1993 og 1995 fra 100 til 128, hovedsagelig som foelge af faldet i beskaeftigelsen og stigningen i produktionen. Produktiviteten faldt efter 1995 paa grund af det store fald i produktionen, men steg igen i undersoegelsesperioden paa baggrund af den stadigt faldende beskaeftigelse. Samlet steg produktiviteten med 26% i loebet af den undersoegte periode.

Konklusion

(99) Mellem 1993 og undersoegelsesperioden, hvor efterspoergselen var stigende (+12%) paa faellesskabsmarkedet, har EF-erhvervsgrenen konstateret fald i salgsmaengde (-5%), markedsandel (-15%), produktion (-2%), kapacitetsudnyttelse (-30%) og beskaeftigelse (-22%).

Trods en kortvarig forbedring mellem 1993 og 1995 var EF-erhvervsgrenens finansielle situation endvidere stadig utilfredsstillende ved udgangen af undersoegelsesperioden og i det store hele ikke gunstig nok til at opretholde investeringer samt forsknings- og udviklingsaktiviteter (situationen balancerede i undersoegelsesperioden).

(100) Den negative udvikling for EF-erhvervsgrenen fandt hovedsagelig sted i perioden mellem 1995 og undersoegelsesperioden, hvor der ud over et betydeligt fald i salg, markedsandel og produktion var et fald i rentabiliteten fra en fortjeneste paa ca. 6% af omsaetningen i 1995 til en situation i undersoegelsesperioden, hvor indtaegter og udgifter balancerede.

(101) Analysen af skade indtil udgangen af 1997, der blev foretaget for at tage hensyn til afslutningsdatoen for undersoegelsesperioden for dumping i den fornyede undersoegelse vedroerende Korea og Japan, bekraeftede ovenstaaende undersoegelsesresultater.

(102) Kommissionen har derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt vaesentlig skade, jf. artikel 3, stk. 1, i grundforordningen.

F. AARSAG TIL SKADE

1. Virkningerne af den kumulerede dumpingimport med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan

(103) EF-erhvervsgrenens faldende salg og tab af markedsandel i den undersoegte periode faldt sammen med en meget betydelig stigning i den kumulerede dumpingimport. Mens EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel faldt med henholdsvis 5% og 15%, steg den kumulerede dumpingimport med 11% og fastholdt sin markedsandel.

(104) Denne udvikling er endnu mere slaaende, hvis man betragter den periode, hvor EF-erhvervsgrenen var haardest ramt, dvs. mellem 1995 og undersoegelsesperioden. I denne periode faldt EF-erhvervsgrenens salg med 22%, mens dumpingimporten udtrykt i maengde steg med 11%. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 19%, mens de importerede varers markedsandel steg fra 36,6% til 42,2%, dvs. med 15%. I en situation med et svagt faldende forbrug var der ikke blot intet fald i dumpingimporten, hvilket kunne have vaeret forventet, men den steg faktisk og tog derved salg og markedsandel fra EF-erhvervsgrenen.

Desuden konstateredes det, at der i betydelig grad forekom dumping og prisunderbud for alle de paagaeldende lande. I betragtning af markedets prisfoelsomhed og dets relative gennemsigtighed foerte dette underbud til, at EF-erhvervsgrenens salg faldt. Dette fald foerte sammen med dalende salgspriser til faldende rentabilitet. Endelig maatte EF-erhvervsgrenen som foelge af de utilfredsstillende finansielle resultater suspendere alle investeringsprojekter i undersoegelsesperioden.

(105) Udviklingen i dumpingimporten forhindrede ogsaa EF-erhvervsgrenen i helt at overvinde foelgerne af den tidligere skade, der var forvoldt foer indfoerelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan.

2. Andre faktorer

(106) Kommissionen undersoegte, om den vaesentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, burde tilskrives andre faktorer end dumpingimporten fra de paagaeldende lande.

Anden import

(107) Markedsandelen for importerede varer fra tredjelande, der ikke er beroert af disse fornyede undersoegelser, steg med 5,7% i den undersoegte periode. Isaer steg importen fra USA og Thailand betydeligt i den undersoegte periode. Priserne paa disse importerede varer fandtes desuden i gennemsnit at vaere lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det kan derfor ikke udelukkes, at importen med oprindelse i USA og Thailand bidrog til den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Faellesskabet.

(108) En af de japanske producenter/eksportoerer haevdede, at import med oprindelse i Brasilien, var den vigtigste aarsag til den skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen. Til stoette for denne paastand blev der fremlagt statistiske oplysninger baseret paa KN-kode 8532 22 00, der tydede paa, at importen fra Brasilien til Faellesskabet var steget staerkt i den undersoegte periode.

(109) Som ovenfor naevnt omfatter denne KN-kode imidlertid ikke blot elektrolytkondensatorer, men ogsaa mange andre typer kondensatorer. Der blev ikke fremlagt bevis for, at de statistiske oplysninger kun vedroerte elektrolytkondensatorer, eller for, at denne import fandt sted til skadevoldende dumpingpriser. Endelig synes de foreliggende oplysninger om den samlede import af elektrolytkondensatorer til Faellesskabet at tyde paa, at importen fra Brasilien, hvis denne findes, sandsynligvis vil vaere under de minimis-graensen. Paastanden afvistes derfor.

Udviklingen i forbruget i Faellesskabet

(110) En af de japanske producenter/eksportoerer haevdede, at den skade, som var forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldtes en generel afmatning paa markedet for elektrolytkondensatorer efter 1995.

(111) I loebet af den undersoegte periode steg forbruget i Faellesskabet med 12%. Trods denne stigning faldt EF-erhvervsgrenens salg med 5%, og den tabte markedsandel (-15%). Mellem 1995 og undersoegelsesperioden faldt forbruget i Faellesskabet med 4%, mens EF-erhvervsgrenens salg faldt langt mere (-25%). Samtidig steg den kumulerede dumpingimport med 11% trods faldet i forbruget, og denne import vandt derfor markedsandel (+15%). Den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, kunne derfor ikke kun tilskrives faldet i forbruget mellem 1995 og undersoegelsesperioden.

EF-erhvervsgrenens resultater

(112) En japansk producent/eksportoer fremfoerte, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, ikke skyldtes dumpingimporten, men EF-erhvervsgrenens relative mangel paa effektivitet. Der blev navnlig fremfoert foelgende bemaerkninger:

(113) Det blev haevdet, at producenterne og eksportoererne var mere omkostningseffektive og produktive end EF-erhvervsgrenen, og at denne fordel med hensyn til produktionsomkostninger gjorde det muligt for disse producenter og eksportoerer at saelge elektrolytkondensatorer til lavere priser.

Uden at undersoege spoergsmaalet om, hvorvidt de paagaeldende producenter og eksportoerer faktisk havde nogen form for omkostningsfordele, maa foelgende imidlertid understreges. Selv med de gaeldende antidumpingforanstaltninger forhindrede den stigende dumpingimport fra de lande, der er omfattet af naervaerende fornyede undersoegelser, EF-erhvervsgrenen i at goere fuldt brug af sin produktionskapacitet og forvoldte den derfor alvorlig skade. Under disse omstaendigheder finder Kommissionen, at selv om der skulle foreligge omkostningsmaessige fordele, og saadanne godtages, paafoerer denne dumping EF-erhvervsgrenen skade.

(114) Det haevdedes endvidere, at EF-erhvervsgrenen ikke var saa avancerede med hensyn til produktinnovation og miniaturisering som producenterne og eksportoererne i de paagaeldende lande, og at EF-erhvervsgrenens varesortiment som foelge heraf var mindre attraktivt for kunderne.

Kommissionen sammenlignede de samarbejdsvillige parters varesortimenter. Det fremgik af denne sammenligning, at EF-erhvervsgrenens varesortiment i undersoegelsesperioden stort set var sammenligneligt med de eksporterende producenters varesortiment med hensyn til stoerrelse og egenskaber. Dette omfattede alle miniaturiserede typer. Sammenligningerne af de enkelte typer med henblik paa prisunderbudsberegningerne viste klart, at der var et meget stort sammenfald mellem varer fremstillet i Faellesskabet og importerede varer. Endelig konstateredes det, at EF-erhvervsgrenen i overensstemmelse med saedvanlig praksis i denne erhvervsgren var i stand til at fremstille "saerlige" modeller til daekning af bestemte kunders specifikke behov. Undersoegelsen fandt derfor ingen vaesentlige forskelle mellem EF-erhvervsgrenens og de paagaeldende producenters og eksportoerers varesortimenter, som kunne berettige, at de ikke skulle vaere lige tiltraekkende for de endelige kunder.

(115) Endelig haevdedes det, at EF-erhvervsgrenen solgte elektrolytkondensatorer, der havde for hoeje specifikationer med hensyn til levetid. Disse overspecifikationer foerte til betydeligt hoejere salgspriser end for de paagaeldende eksporterende producenter.

Det fremgaar af undersoegelsen, at EF-erhvervsgrenen fremstillede elektrolytkondensatorer i overensstemmelse med de af kunderne oenskede specifikationer. Det fandtes endvidere, at levetidsspecifikationerne i EF-erhvervsgrenens kataloger ikke altid var baseret paa samme kriterier som producenternes og eksportoerernes specifikationer, da der fandtes forskellige maader, hvorpaa elektrolytkondensatorers levetid kunne udtrykkes (f.eks. "samlet belastningsliv", "testlevetid", "varighed") alt efter de anvendte maalekriterier. I denne forbindelse blev der ikke fremlagt bevis for, at de paastaaede for hoeje specifikationer for EF-erhvervsgrenens varer ikke blot kunne skyldes, at der var benyttet forskellige kriterier til at maale levetiden. Rigtigheden af paastanden kan derfor ikke anses for paavist, og de paagaeldende eksportoerers paastand maa derfor afvises.

Skade forvoldt af EF-erhvervsgrenens oegede kapacitet og investeringer

(116) Det bemaerkedes, at EF-erhvervsgrenen oegede sin kapacitet og foretog investeringer paa et tidspunkt (efter 1995), hvor markedet stod over for en afmatning. Det blev imidlertid ogsaa fastslaaet, at de investeringer, der blev foretaget efter 1995, og den efterfoelgende kapacitetsforoegelse var afgoerende forbundet med udviklingen af nye avancerede "radiaere" kondensatorer. Disse investeringer udgjorde kun 1% af omsaetningen. Deres finansielle virkninger (dvs. yderligere afskrivninger og yderligere renter) var naesten ubetydelige i forhold til andre omkostninger. Desuden konstateredes der en mindre fortjeneste paa salget af saadanne nye "radiaere" varer, som dog var utilstraekkelig til at kompensere for tabene paa andre elektrolytkondensatorer. Salget af disse nye "radiaere" varer mellem 1996 og undersoegelsen betoed ogsaa, at EF-erhvervsgrenen undgik en endnu stoerre salgsnedgang.

Investeringerne efter 1995 og den efterfoelgende kapacitetsforoegelse kan derfor ikke vaere ansvarlige for det kraftige fald i rentabiliteten, der fandt sted efter dette tidspunkt, isaer naar det tages i betragtning, at salgspriserne samtidig faldt (-8%) paa grund af det staerke pristryk, der udoevedes af dumpingimporten.

3. Konklusion

(117) Skoent det ikke kan udelukkes, at importen fra andre tredjelande, navnlig USA og Thailand, og et mindre fald i forbruget i Faellesskabet kan have haft en virkning, forvoldte den kumulerede dumpingimport med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan isoleret set EF-erhvervsgrenen vaesentlig skade.

(118) Denne konklusion skyldes isaer EF-erhvervsgrenens faldende salg og tab af markedsandel i en periode med stigende efterspoergsel paa faellesskabsmarkedet, der faldt sammen med en stigning i ovennaevnte dumpingimport til priser, der laa vaesentligt under EF-erhvervsgrenens priser. Den illoyale konkurrence fra elektrolytkondensatorer med oprindelse i de naevnte lande foerte ogsaa til et fald i EF-erhvervsgrenens produktion og mellem 1995 og undersoegelsesperioden til et relativt prisfald. Kombinationen af disse to faktorer foerte til et betydeligt fald i rentabiliteten i sidstnaevnte periode.

G. SANDSYNLIGE VIRKNINGER, HVIS DUMPINGFORANSTALTNINGERNE OPHAEVES

(119) De sandsynlige foelger af at ophaeve de antidumpingforanstaltninger, der i oejeblikket anvendes over for Japan, Republikken Korea og Taiwan, blev undersoegt. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 3, i grundforordningen blev foelgende elementer tillagt saerlig betydning: de gaeldende foranstaltningers effektivitet og sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade.

1. De gaeldende foranstaltningers effektivitet

(120) Som ovenfor naevnt omfatter de foranstaltninger, der i oejeblikket anvendes over for Japan, en smallere varesortiment end den fornyede undersoegelse. Analysen af virkningerne af de eksisterende antidumpingforanstaltninger mod importen fra Japan kan derfor kun foretages for dette smallere varesortiment.

Paa grundlag af de foreliggende oplysninger bemaerkedes det, at den import fra Japan, som er genstand for antidumpingforanstaltninger, faldt med omkring 40% i den undersoegte periode, og at importpriserne udviste en stoet stigning i loebet af den undersoegte periode. Som foelge af denne udvikling faldt den paagaeldende imports markedsandel fra ca. 18% i 1993 til ca. 9% i undersoegelsesperioden.

Tilsvarende tyder undersoegelsen af udviklingen i importen fra Republikken Korea og Taiwan paa, at der har fundet et relativt fald sted i loebet af den undersoegte periode, som har foert til faldende markedsandel for den paagaeldende import. De gennemsnitlige importpriser steg ogsaa, om end de fortsat er skadevoldende.

(121) Det kan derfor konkluderes, at de gaeldende foranstaltninger i det mindste delvist har genskabt redelige konkurrencevilkaar paa faellesskabsmarkedet.

(122) Trods de gaeldende antidumpingforanstaltninger lider EF-erhvervsgrenen imidlertid fortsat vaesentlig skade. Dette boer tilskrives den oegede maengde dumpingimport med oprindelse i Japan, som ikke er genstand for antidumpingforanstaltninger, og aendrede omstaendigheder med hensyn til dumping for Republikken Korea og Taiwan. Dumpingmargenen for Republikken Korea er faktisk steget siden den oprindelige undersoegelse, nemlig fra 70,6% til 76,2%. Dumpingmargenen for den eneste taiwanske producent/eksportoer, som samarbejdede i forbindelse med saavel den oprindelige som den fornyede undersoegelse vedroerende Taiwan (Kaimei Electronic Corp.), steg ogsaa, nemlig fra 10,7% til 13,8%.

2. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade

(123) Trods de eksisterende antidumpingforanstaltninger konstateredes der vaesentlig skade som foelge af den kumulerede dumpingimport med oprindelse i Japan, Taiwan og Republikken Korea. Dette gav tilstraekkeligt bevis for, at der var stor sandsynlighed for fortsat skade, hvis antidumpingforanstaltningerne mod Japan, Republikken Korea og Taiwan udloeber.

For saa vidt angaar Japan tydede foreliggende oplysninger desuden paa, at de samarbejdsvillige japanske producenter og eksportoerer stadig havde en betydelig reservekapacitet, saa de kan oege deres produktion og eksport til Faellesskabet, hvis de eksisterende foranstaltninger udloeber.

(124) Den fornyede undersoegelse viste ogsaa, at der fandtes staerke forbindelser mellem visse japanske producenter og eksportoerer og visse producenter og eksportoerer i lande, der ikke er genstand for antidumpingforanstaltninger, herunder USA og Thailand. Det fandtes, at de paagaeldende japanske producenter og eksportoerer som foelge af disse forbindelser kunne foere en global strategi, navnlig da de undertiden solgte varer i Faellesskabet gennem de samme salgskanaler som de amerikanske og thailandske producenter og eksportoerer. Den staerke stigning i importen fra de to sidstnaevnte lande i den undersoegte periode oegede sandsynligheden for, at importen med oprindelse i Japan igen ville stige, hvis foranstaltningerne udloeb, og derfor ogsaa sandsynligheden for, at der stadig ville forekomme skadelig dumping.

H. FAELLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemaerkninger

(125) I begge de oprindelige undersoegelser vedroerende Japan, Republikken Korea og Taiwan konkluderede Raadet, at der ikke var tvingende aarsager til ikke at indfoere foranstaltninger. Denne konklusion blev hovedsagelig draget i betragtning af den ubetydelige andel, som elektrolytkondensatorer udgoer af de endelige brugeres samlede omkostninger (under 1%).

Kommissionen undersoegte, om der var sket nogen aendring af omstaendighederne siden den oprindelige undersoegelse, som kunne foere til en anden konklusion vedroerende Faellesskabets interesser. Med henblik herpaa blev der anmodet om oplysninger fra alle kendte interesserede parter, herunder parter i aftagerindustrierne, EF-producenterne, importoerer og distributoerer samt brugerne. Det skal bemaerkes, at der ikke blev modtaget svar fra aftagerindustrierne.

2. Sandsynlige virkninger af antidumpingforanstaltninger paa brugerne

(126) Der identificeredes to kategorier af brugere

- Producenter af stroemforsyningsanordninger. Disse stroemforsyningsenheder indgaar derefter i faerdige elektroniske forbrugsvarer

- Producenter af faerdige elektroniske varer.

(127) For saa vidt angaar producenterne af stroemforsyningsanordninger beskaeftiger denne industri ifoelge de foreliggende oplysninger omkring 12 000 ansatte og har en samlet omsaetning paa ca. 1,5 mia. EUR. Der blev modtaget bemaerkninger fra et antal selskaber, som tegnede sig for omkring 9% af industriens samlede omsaetning og beskaeftigelse, og hvis forbrug af elektrolytkondensatorer i undersoegelsesperioden ifoelge de foreliggende oplysninger udgjorde ca. 5% af det samlede forbrug i Faellesskabet. Disse selskaber fremfoerte, at den gaeldende antidumpingtold foerte til en betydelig stigning i koebsomkostningerne. Paa laengere sigt kan denne stigning i omkostningerne tvinge et betydeligt antal selskaber til at flytte produktionen uden for Faellesskabet med et betydeligt tab af arbejdspladser til foelge.

Undersoegelsen af de faktiske oplysninger har imidlertid vist, at prisen paa en elektrolytkondensator udgoer omkring 4% af de samlede omkostninger til en stroemforsyningsanordning. De foreslaaede foranstaltninger vil foere til en ubetydelig omkostningsstigning (mindre end 1%). Det fandtes ogsaa, at de selskaber, som afgav oplysninger, i undersoegelsesperioden havde en vejet gennemsnitlig rentabilitet paa mere end 18% af nettosalget. Denne rentabilitet blev naaet til trods for de gaeldende antidumpingforanstaltninger, og den steg endog mellem 1993 og undersoegelsesperioden.

(128) For saa vidt angaar producenterne af faerdige elektroniske forbrugsvarer udgoer omkostningerne til elektrolytkondensatorer endnu mindre end 4% af de samlede produktionsomkostninger (saedvanligvis ca. 1%). Samme konklusion kan drages, hvis de elektrolytkondensatorer, der ikke i oejeblikket er omfattet af antidumpingforanstaltninger, ogsaa bliver genstand for saadanne foranstaltninger.

(129) Endelig blev der ikke forelagt oplysninger for Kommissionen, som tydede paa, at brugerne (producenter af stroemforsyningsanordninger eller faerdige elektroniske varer) havde flyttet produktion uden for Faellesskabet som foelge af de foranstaltninger, der var indfoert over for Japan, Republikken Korea og Taiwan. Det maa anses for usandsynligt, at der er nogen risiko for udflytning af produktion som foelge af en viderefoerelse og/eller aendring af antidumpingforanstaltningerne.

3. Sandsynlige virkninger for importoerer og distributoerer

(130) Paa grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderedes det, at en viderefoerelse og/eller aendring af antidumpingforanstaltningerne kun ville have minimale virkning er for importoererne og distributoererne af elektrolytkondensatorer i Faellesskabet, da elektrolytkondensatorer paa grundlag af vejede gennemsnit kun tegnede sig for en forholdsvis lille del af deres samlede aktiviteter maalt i omsaetning og bidrag til fortjenesten.

4. Konklusion om Faellesskabets interesser

(131) Paa grundlag af ovenstaaende elementer fandtes der ingen aendrede omstaendigheder med hensyn til Faellesskabets interesser, som kunne foere til en anden konklusion end den, der blev naaet i de oprindelige undersoegelser vedroerende Japan, Republikken Korea og Taiwan. Det bekraeftes derfor, at der ikke er tvingende aarsager til, at det ikke er i Faellesskabets interesse at forny antidumpingforanstaltningerne mod importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan.

I. AFSLUTNING AF PROCEDURERNE

(132) Som naevnt i betragtning (6) blev der i november 1997 i henhold til artikel 5 i grundforordningen indledt yderligere en procedure vedroerende elektrolytkondensatorer med oprindelse i USA og Thailand. Kommissionens undersoegelse fastslog endeligt, at der forekom en betydelig grad af dumping, og af der forvoldtes EF-erhvervsgrenen vaesentlig skade som foelge heraf. Der fandtes ingen tvingende aarsager til, at nye endelige foranstaltninger ville vaere mod Faellesskabets interesser. Kommissionen foreslog derfor Raadet at indfoere endelige antidumpingforanstaltninger paa importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i USA og Thailand. Raadet vedtog imidlertid ikke forslaget inden for den frist, der er fastsat i grundforordningen. Der blev derfor ikke indfoert endelige foranstaltninger over for importen fra USA og Thailand, og de midlertidige foranstaltninger, der traadte i kraft i august 1998, udloeb den 28. februar 1999.

(133) Den nye undersoegelse vedroerende USA og Thailand og de to fornyede undersoegelser blev i vidt udstraekning gennemfoert samtidig. Som ovenfor anfoert foerte de fornyede undersoegelser stort set til samme konklusioner som i den nye procedure vedroerende samme vare fra USA og Thailand. Ifoelge disse konklusioner skal de endelige foranstaltninger paa importen fra Japan, Republikken Korea og Taiwan i princippet aendres.

Ifoelge artikel 9, stk. 5, i grundforordningen skal antidumpingtold imidlertid paalaegges uden forskelsbehandling for al indfoersel af en vare, for hvilken der er konstateret dumping og deraf foelgende skade.

(134) Kommissionen konkluderer derfor, at da der ikke gaelder foranstaltninger over for USA og Thailand, vil en indfoerelse af foranstaltninger mod importerede varer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan som foelge af naervaerende undersoegelse vaere ensbetydende med forskelsbehandling af disse tre lande.

(135) I betragtning af ovenstaaende og med henblik paa at sikre en sammenhaengende fremgangsmaade og overholde det i grundforordningens artikel 9, stk. 5, fastsatte fundamentale princip om, at der ikke maa forekomme forskelsbehandling, er det noedvendigt at afslutte procedurerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan uden indfoerelse af antidumpingforanstaltninger.

(136) En japansk eksporterende producent kraevede, at proceduren vedroerende Japan skulle afsluttes med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af den fornyede undersoegelse, dvs. den 3. december 1997, idet importen med oprindelse i Japan stadig var genstand for foranstaltninger, mens den fornyede undersoegelse mod dette land foregik, og at den paagaeldende import derfor var udsat for forskelsbehandling i forhold til importen fra USA og Thailand, paa hvilken der ikke blev opkraevet told.

(137) Som anfoert i betragtning (132) var importen fra USA og Thailand imidlertid genstand for en undersoegelse fra december 1997 til den 28. februar 1999 ligesom importen med oprindelse i Japan. Det forhold, at der i den paagaeldende periode anvendtes foranstaltninger over for Japan, men ikke over for USA og Thailand, er blot udtryk for, at proceduren vedroerende USA og Thailand befandt sig i en anden fase, idet der var tale om den oprindelige undersoegelse, mens de gaeldende foranstaltninger vedroerende Japan var blevet indfoert ved forordning (EOEF) nr. 3482/92. Under disse omstaendigheder var der ikke tale om forskelsbehandling, fordi situationen var forskellig for de to procedurer.

(138) Det accepteres ikke desto mindre, at i betragtning af overvejelserne i betragtning (132) til (135) skal importen med oprindelse i Japan fra og med den 28. februar 1999 behandles paa samme maade som importen med oprindelse i USA og Thailand. Det samme gaelder for Republikken Korea og Taiwan. Undersoegelsen vedroerende USA og Thailand skulle vaere afsluttet senest den 28. februar 1999 enten ved indfoerelse af foranstaltninger eller ved afslutning af proceduren. Naervaerende undersoegelse kom frem til konklusioner svarende til konklusionerne i undersoegelsen vedroerende USA og Thailand, og samme behandling maa derfor anvendes for naervaerende procedure.

(139) Procedurerne vedroerende importen af elektrolytkondensatorer med oprindelse i Japan, Republikken Korea og Taiwan boer derfor afsluttes uden genindfoerelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft fra den 28. februar 1999.

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Antidumpingproceduren vedroerende importen af visse store elektrolytkondensatorer med aluminiumplade med oprindelse i Japan afsluttes.

Artikel 2

Antidumpingproceduren vedroerende importen af visse store elektrolytkondensatorer med aluminiumplade med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan afsluttes.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den gaelder fra den 28. februar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand