EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0009

Kommissionens forordning (EF) nr. 9/2009 af 7. januar 2009 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra den 1. januar 2009 til den 2. januar 2009 inden for rammerne af det EF-toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

OJ L 4, 8.1.2009, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/9/oj

8.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 4/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 9/2009

af 7. januar 2009

om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra den 1. januar 2009 til den 2. januar 2009 inden for rammerne af det EF-toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 (3) har åbnet et årligt importtoldkontingent på 242 074 tons majs (løbenummer 09.4131).

(2)

I artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 969/2006 er der fastsat en mængde på 121 037 tons for delperiode 1 for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2009.

(3)

Det fremgår af den meddelelse, der er indsendt i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 969/2006, at de ansøgninger, der var indgivet fra den 1. januar 2009 indtil den 2. januar 2009, kl. 13.00, Bruxelles-tid, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning, vedrører større mængder end dem, der er disponible. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, ved fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på de ansøgte mængder.

(4)

Der bør ligeledes ikke længere udstedes importlicenser i henhold til forordning (EF) nr. 969/2006 for indeværende kontingentdelperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Hver ansøgning om importlicens for majs vedrørende det i forordning (EF) nr. 969/2006 omhandlede kontingent, der blev indgivet fra den 1. januar 2009 indtil den 2. januar 2009, kl. 13.00, Bruxelles-tid, giver ret til udstedelse af en licens for de ansøgte mængder efter anvendelse af en tildelingskoefficient på 0,880928 %.

2.   Udstedelsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om fra den 2. januar 2009, kl. 13.00, Bruxelles-tid, suspenderes for indeværende kontingentdelperiode.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44.


Top