EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1011

Kommissionens forordning (EF) nr. 1011/2004 af 24. maj 2004 om udstedelse af importlicenser for sukker og sukker- og kakaoblandinger med AVS/OLT- eller EF/OLT-kumulation af oprindelsen, for så vidt angår licensansøgninger indgivet i maj 2004

EUT L 186 af 25.5.2004, p. 3–3 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1011/oj

25.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1011/2004

af 24. maj 2004

om udstedelse af importlicenser for sukker og sukker- og kakaoblandinger med AVS/OLT- eller EF/OLT-kumulation af oprindelsen, for så vidt angår licensansøgninger indgivet i maj 2004

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 192/2002 af 31. januar 2002 om udstedelse af importlicenser for sukker og sukker- og kakaoblandinger med AVS/OLT- eller EF/OLT-kumulation af oprindelsen (2), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 6, stk. 4, i bilag III til afgørelse 2001/822/EF kan der tillades AVS/EF/OLT-kumulation af oprindelse for produkter henhørende under kapitel 17 og KN-kode 1806 10 30 og 1806 10 90 inden for en årlig mængde på 28 000 t sukker. I henhold til artikel 1, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2302/2003 af 29. december 2003 om fravigelse af forordning (EF) nr. 192/2002 om udstedelse af importlicenser for sukker og sukker- og kakaoblandinger med AVS/OLT- eller EF/OLT-kumulation af oprindelsen (3) fastsættes den disponible mængde til 18 667 t for licensansøgninger indgivet i maj 2004.

(2)

De nationale myndigheder har i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 192/2002 modtaget ansøgninger om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde på 74 613,612 t, som overstiger den disponible mængde.

(3)

I henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 192/2002 bør der derfor fastsættes en ensartet nedsættelseskoefficient, der skal anvendes på alle indgivne ansøgninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De ansøgninger om importlicenser, der indtil den 7. maj 2004 er indgivet efter artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 192/2002, imødekommes med 25,018223 % af den ønskede mængde.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

(2)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 55.

(3)  EUT L 342 af 30.12.2003, s. 4.


Top