32002D0649

Kommissionens beslutning

af 5. august 2002

om gennemførelse af undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne

(meddelt under nummer K(2002) 2982)

(2002/649/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved beslutning 2001/572/EF(2), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza(3) foreskriver ikke regelmæssig overvågning af fjerkræflokke og vilde fugle for at påvise eventuel sygdom hos disse dyr.

(2) Erfaringen viser, at visse stammer af aviær influenzavirus, som ikke for øjeblikket er omfattet af bekæmpelsesforanstaltninger i henhold til direktivet, kan mutere til højpatogene stammer efter at have cirkuleret i fjerkræpopulationen i et stykke tid.

(3) Dette kan forårsage høj dødelighed blandt fjerkræ og store økonomiske tab for fjerkræsektoren, men både dødelighed og tab kan reduceres, hvis der indføres et screeningssystem i medlemsstaterne, så forekomsten af sådanne forløbere for patogene stammer kan påvises tidligere og bekæmpes.

(4) Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel har afgivet udtalelse om definitionen af aviær influenza og om brugen af vaccination mod aviær influenza. I den pågældende rapport henstiller komitéen, at definitionen af aviær influenza ændres, så den kommer til at dække flere stammer af aviær influenzavirus, som bør være omfattet af udryddelsesforanstaltninger. Endvidere bør der gennemføres undersøgelser for at bestemme prævalensen af disse stammer i forskellige fjerkræpopulationer. Det skulle give mulighed for at anslå udgifterne til de ændrede sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.

(5) I november 2001 arrangerede Kommissionen et symposium om beredskabet i forbindelse med influenzapandemier blandt mennesker. Det blev understreget, at der bør gennemføres undersøgelser af forskellige dyrepopulationer for bedre at kunne bedømme den zoonotiske effekt af sådanne infektioner.

(6) Både det zoonotiske aspekt og konsekvenserne for dyresundheden understreger behovet for undersøgelser for influenza i dyrepopulationer.

(7) På baggrund af disse undersøgelser kan der eventuelt træffes beslutning om en videreudvikling af EF's influenzapolitik.

(8) EF-referencelaboratoriet for aviær influenza i Weybridge har udarbejdet retningslinjer for sådanne undersøgelser, som skal danne grundlag for de programmer, der skal gennemføres i medlemsstaterne.

(9) Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen deres programmer til godkendelse for at få et finansielt tilskud fra EF.

(10) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De enkelte medlemsstater forelægger senest den 15. oktober 2002 Kommissionen et program til godkendelse, der vedrører gennemførelse af undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, og som er i overensstemmelse med retningslinjerne i bilaget.

Artikel 2

EF yder et finansielt tilskud til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, på 50 % af medlemsstaternes udgifter til prøvetagning og analyse af prøver, dog højst 500000 EUR for alle medlemsstater under ét.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(2) EFT L 203 af 28.7.2001, s. 16.

(3) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1.

BILAG

Overvågningsprogrammer for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som skal gennemføres i medlemsstaterne i 2002/03

MÅL

1. At foretage en første screening for at påvise infektioner med aviær influenzavirus af undertype H5 eller H7 hos forskellige arter fjerkræ som en forundersøgelse med henblik på eventuel overvågning i hele EU.

2. At bidrage til en cost-benefit-undersøgelse vedrørende udryddelse af alle H5- og H7-undertyper hos fjerkræ (som følge af ændringen af definitionen på aviær influenza).

3. At gennemføre en indledende undersøgelse for aviær influenza hos vilde fugle i medlemsstaterne, specielt i medlemsstater, som allerede har kontakt med eller er parat til at samarbejde med ornitologiske foreninger eller andre organisationer. Det kan eventuelt senere føre til, at der etableres en konstant overvågningsordning, som gennem et varslingssystem giver oplysninger om virusstammer, der kan overføres fra vilde fugle til fjerkræ.

4. At øge kendskabet til truslen mod dyresundheden fra vildtlevende dyr.

5. At tage de første skridt til at sammenkoble og integrere nettene for overvågning af influenza hos mennesker og dyr.

GENERELLE RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSER AF FJERKRÆ OG VILDE FUGLE

- Prøverne testes af de enkelte medlemsstaters nationale referencelaboratorium, og alle resultater (både serologiske og virologiske) sendes til EF-referencelaboratoriet for at blive sammenholdt og for at sikre, at oplysningerne videreformidles. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og har et udvidet lager af diagnosereagenser.

- Alle AI-virusisolater sendes til EF-referencelaboratoriet. Virus af undertype H5 og H7 vil blive underkastet en standardkarakteriseringstest (analyse af nucleotidsekvensen/IVPI) i henhold til direktiv 92/40/EØF.

- På et senere tidspunkt sørger EF-referencelaboratoriet for særlige protokoller, som skal vedlægges det materiale, der sendes til laboratoriet, og for tabeller til indsamling af undersøgelsesdata.

A. Undersøgelse af fjerkræ

A.1. Påvisning af infektioner med aviær influenzavirus af undertype H5 eller H7 hos fjerkræ, bortset fra ænder og gæs

- Prøverne udtages af de fjerkræpopulationer i medlemsstaten, som er særligt repræsentative for værtsdyrene.

- Prøvetagningens omfang afpasses efter fjerkræbedriftens besætningstæthed.

- Hobbyflokke kan indgå i undersøgelsen.

- Følgende grupper bør indgå i serumprævalens-undersøgelser: slagtekalkuner, avlskyllinger og avlskalkuner, slagtekyllinger og æglæggere (hvis de findes på slagteriet), opdrættet fjervildt, strudsfugle.

- Medlemsstater, som skal udtage prøver i forbindelse med Newcastle disease for at bevare deres status som lande, der er fri for denne sygdom, og som ikke vaccinerer mod den (Kommissionens beslutning 94/327/EF(1)), kan eventuelt anvende disse prøver fra avlsflokke til undersøgelse for antistoffer mod H5 eller H7.

- Når det skal afgøres, hvor mange prøver der skal tages i en population af en bestemt værtsart, må der også tages højde for artens modtagelighed for infektioner med influenza A-virus, dvs. der bør fokuseres mere på kalkuner end på slagtekyllinger, når begge findes i en bestemt region.

- Der tages blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræarter.

- Prøvetagningen foregår i regioner i medlemsstaterne, jf. definitionen i artikel 2, stk. 2, litra p), i Rådets direktiv 64/432/EØF(2), der primært er udvalgt på grund af en høj fjerkræbesætningstæthed, så de kan betragtes som repræsentative for hele medlemsstaten under hensyntagen til:

a) antallet af bedrifter, hvorfra der skal tages prøver; dette tal fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 95 % med sikkerhed findes mindst en smitteramt bedrift (se tabel 1), og

b) antallet af fugle på hver bedrift, hvorfra der skal tages prøver; dette tal fastlægges således, at der, hvis antallet af seropositive fugle er >= 30 %, er 95 % sandsynlighed for at finde mindst en fugl, som reagerer positivt.

- Prøverne skal helst tages på slagteriet.

- Der tages prøver af 5-10 fugle pr. bedrift, og disse prøver testes.

Tabel 1: Antal bedrifter, som skal testes i hver udvalgt region

>TABELPOSITION>

A.2. Påvisning af infektioner med aviær influenzavirus af undertype H5 og H7 på bedrifter, hvor der holdes ænder og gæs

- Fra ænder og gæs (helst dyr, der holdes på friland) tages der kloaksvaberprøver eller gødningsprøver til virologisk undersøgelse.

- I stedet for virologiske undersøgelser kan ænder og gæs afhængigt af lokale faktorer (dvs. produktionsmetoder) og af, om der findes egnede test, også undersøges serologisk, jf. afsnit A.1.

- Hvor det er relevant, bør prøvetagningen foregå i bestemte perioder, hvor tilstedeværelsen af andet fjerkræ, der er værtsdyr, øger risikoen for, at sygdommen indføres.

- Under hensyn til det samlede antal fjerkræbedrifter i det pågældende område fastlægges prøvetagningens omfang således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 95 % med sikkerhed findes mindst en smitteramt bedrift (se tabel 1).

- Prøver til virologisk eller serologisk undersøgelse skal helst udtages som følger på det slagteri, som hver enkelt udvalgt bedrift benytter:

- 10 svaberprøver til virologisk undersøgelse, som kan testes i puljer a 5 prøver

- 5-10 blodprøver i tilfælde af serologisk undersøgelse.

B. Undersøgelse for aviær influenza hos vilde fugle

B.1. Udformning og gennemførelse af undersøgelsen

Kontakter med organisationer, der beskæftiger sig med bevarelse/iagttagelse af fugle, og med ringmærkningsstationer er en forudsætning. Personale fra sådanne grupper/stationer vil sandsynligvis være bedst til at udtage prøver. En anden mulighed er samarbejde med jægere for at få prøver fra nedlagte fugle.

B.2. Prøvetagningsmetoder

- Der bør tages kloaksvaberprøver til virologisk undersøgelse. Prøver fra værtsarter, som er meget modtagelige og har øget kontakt med fjerkræ (dvs. gråænder), og prøver fra årsunger taget om efteråret giver muligvis det bedste resultat.

- Fordelingen mellem de forskellige arter bør være som følger:

70 % vandfugle

20 % strandfugle

10 % andre vildtlevende fugle.

- Der tages svaberprøver, som indeholder gødning, eller prøver af forsigtigt indsamlet frisk gødning fra vilde fugle (indfangede, nedlagte eller fundet nyligt døde).

- Det er muligt at samle op til fem prøver fra samme art i en pulje.

C. Laboratorieundersøgelser

Der bør foretages serologiske undersøgelser ved hjælp af en hæmagglutinationshæmningsprøve i overensstemmelse med direktiv 92/40/EØF af dertil udvalgte stammer, som leveres af EF-referencelaboratoriet:

H5

a) en første test med Turkey/Ontario/7732/66 (H5N9)

b) test af alle dyr, som reagerer positivt, med Ostrich/Denmark/72420/96 (H5N2) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N9.

H7

a) en første test med Turkey/England/647/77 (H7N7)

b) test af alle dyr, som reagerer positivt, med African Starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N7.

Til den første screening kan der dog også anvendes andre godkendte metoder til at analysere prøver fra fjerkræ.

(1) EFT L 146 af 11.6.1994, s. 17.

(2) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.