a)

støtte til FoU-projekter, hvor den støttemodtagende del af forskningsprojektet falder ind under kategorierne grundforskning eller anvendt forskning, og hvoraf sidstnævnte kan opdeles i industriel forskning og eksperimentel udvikling (18). Denne støtte er primært målrettet markedssvigt i forbindelse med positive eksternaliteter (videnoverførsel), men den kan også afhjælpe markedssvigt forårsaget af mangelfuld og asymmetrisk information eller (primært ved samarbejdsprojekter) mangelfuld koordinering

b)

støtte til gennemførlighedsundersøgelser i forbindelse med FoU-projekter, som bidrager til at afhjælpe et markedssvigt, der primært skyldes mangelfuld og asymmetrisk information

c)

støtte til etablering eller opgradering af forskningsinfrastrukturer, som primært skal afhjælpe markedssvigt, der hidrører fra mangelfuld koordinering eller mangelfuld og asymmetrisk information. Det er i stigende grad en forudsætning for at skabe banebrydende forskningsresultater at disponere over førsteklasses forskningsinfrastruktur, fordi den tiltrækker den globale talentmasse og er af afgørende betydning, for eksempel for udvikling af ny IKT og centrale støtteteknologier (19). Høje investeringsomkostninger i startfasen til erhvervelse af avancerede videnskabelige faciliteter og videnskabeligt udstyr til grundforskning, primært i det videnskabelige miljø, gør det ofte vanskeligt at skaffe den nødvendige finansiering på markedet

d)

støtte til etablering og opgradering af afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur, skal primært afhjælpe markedssvigt, der hidrører fra mangelfuld og asymmetrisk information eller mangelfuld koordinering. Opførelse eller opgradering af avanceret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur indebærer høje investeringsomkostninger i startfasen, hvilket kombineret med et usikkert kundegrundlag kan gøre det vanskeligt at skaffe finansiering; der bør gives adgang til offentligt finansieret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår til flere brugere. For at lette brugernes adgang til afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur kan deres brugerbetaling reduceres i overensstemmelse med andre bestemmelser i disse rammebestemmelser eller i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (20) eller Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2023 (21) om de minimis-støtte

(e)

støtte til innovationsaktiviteter, som primært er rettet mod markedssvigt i forbindelse med positive eksternaliteter (videnoverførsel), mangelfuld koordinering og i mindre grad asymmetrisk information. I forbindelse med små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) kan der ydes innovationsstøtte til at opnå, validere og forsvare patenter og andre immaterielle aktiver, til udstationering af højt kvalificeret personale og til innovationsrådgivning og innovationsstøttetjenester, som f.eks. tilbydes af forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner, forskningsinfrastrukturer, afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer eller teknologiinfrastrukturer eller innovationsklynger.

(f)

støtte til proces- og organisationsinnovation, som primært er rettet mod markedssvigt i forbindelse med positive eksternaliteter (videnoverførsel), mangelfuld koordinering og i mindre grad asymmetrisk information. Sådanne støtteforanstaltninger kan primært ydes til fordel for SMV'er. Støtte til store virksomheder er alene forenelig, hvis virksomhederne reelt samarbejder med mindst én SMV om den støttede aktivitet

(g)

støtte til innovationsklynger, som er rettet mod markedssvigt affødt af koordineringsproblemer, der hæmmer udviklingen af klynger eller begrænser samarbejde og videnstrømmen i og mellem klyngerne. Statsstøtte kan bidrage til at løse dette problem, dels ved at støtte investeringer i åbne og fælles infrastrukturer for innovationsklynger, dels ved at støtte driften af klynger med henblik på at fremme samarbejde, netværksdannelse og læring. Medlemsstaten skal behørigt begrunde driftsstøtte til klynger, især hvis støtten ydes i mere end 10 år. Gebyrerne ved anvendelse af innovationsklyngefaciliteter og deltagelse i innovationsklyngernes aktiviteter skal svare til markedsprisen eller afspejle omkostningerne (inklusive en rimelig avance). For at lette adgangen til innovationsklyngefaciliteter eller deltagelsen i deres aktiviteter, kan der gives adgang hertil til nedsat pris i overensstemmelse med andre bestemmelser i disse rammebestemmelser eller bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 eller i forordningen om de minimis-støtte, der gælder for brugerne af de tjenester, som innovationsklyngen yder.

a)

»ad hoc-støtte«: støtte, der ikke ydes på grundlag af en støtteordning

b)

»støtte«: enhver foranstaltning, der opfylder kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1

c)

»støtteintensitet«: bruttostøttebeløbet udtrykt i procent af de støtteberettigede omkostninger, før eventuelt fradrag af skat og andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens subventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til værdien på den dato, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til dette formål, er den gældende diskonteringsrente (24) på tildelingstidspunktet. Støtteintensiteten beregnes pr. støttemodtager

d)

»støtteordning«: enhver retsakt, på grundlag af hvilken der, uden at der kræves yderligere gennemførelsesforanstaltninger, kan ydes individuel støtte til virksomheder, som i retsakten er defineret på en generel og abstrakt måde, og enhver retsakt, på grundlag af hvilken der kan ydes støtte, som ikke er knyttet til et specifikt projekt, til en eller flere virksomheder

e)

»anvendt forskning«: industriel forskning, eksperimentel udvikling eller enhver kombination af de to

f)

»armslængdeprincippet«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke nogen form for samråd. Enhver transaktion, der følger af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure, anses for at overholde armslængdeprincippet

g)

»støttetildelingstidspunktet«: det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler

h)

»reelt samarbejde«: samarbejde mellem mindst to uafhængige parter om at udveksle viden eller teknologi eller om at nå et fælles mål baseret på arbejdsdeling, hvor parterne i fællesskab definerer samarbejdsprojektets omfang, bidrager til dets gennemførelse og deler risiko og resultater. En eller flere parter kan afholde alle projektomkostningerne og således fritage andre parter for de finansielle risici. Kontraktforskning og levering af forskningstjenester anses ikke for samarbejde

i)

»evalueringsplan«: et dokument, der omfatter en eller flere støtteordninger, og som mindst indeholder følgende aspekter: målene med den støtteordning, der skal evalueres, evalueringsspørgsmålene, resultatindikatorerne, den metode, der planlægges anvendt ved evalueringen, kravene til dataindsamling, den foreslåede tidsplan for evalueringen, herunder datoen for indgivelse af den foreløbige og den endelige evalueringsrapport, en beskrivelse af det uafhængige organ, der skal foretage evalueringen, eller de kriterier, der vil blive anvendt ved udvælgelsen af organet, samt fremgangsmåden ved evalueringens offentliggørelse

j)

»udvikling med eksklusivrettigheder«: offentligt indkøb af forsknings- og udviklingstjenester, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed eller enhed, og som denne kan bruge til egne formål på betingelse af, at den betaler dem fuldt ud

k)

»eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, forretningsmæssig og anden relevant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi eller edge computing). Dette kan f.eks. også omfatte aktiviteter, der er rettet mod konceptformulering, planlægning og frembringelse af dokumentation vedrørende nye produkter, processer eller tjenesteydelser. Eksperimentel udvikling kan omfatte fremstilling af prototyper, demonstrationer, pilotprojekter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenester i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, processer eller tjenester, som endnu ikke har fået en endelig form. Dette kan omfatte udvikling af en kommercielt anvendelig prototype eller pilot, når en sådan nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstration og validering. Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter, produktionslinjer, fremstillingsmetoder, tjenester og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan medføre forbedringer

l)

»gennemførlighedsundersøgelse«: evaluering og analyse af potentialet i et projekt, som skal støtte beslutningsprocessen ved objektivt og rationelt at afspejle styrker og svagheder, muligheder og trusler forbundet hermed, samt ved at identificere de ressourcer, der kræves for at gennemføre projektet, og udsigterne til succes

m)

»fuld råderet«: forskningsinstitutionen, forskningsinfrastrukturen eller den offentlige indkøber nyder den fulde økonomiske fordel ved intellektuelle ejendomsrettigheder ved at beholde sin ret til ubegrænset anvendelse heraf, navnlig ejendomsretten og licenseringsretten. Dette kan også være tilfældet, hvis forskningsinstitutionen eller -infrastrukturen (eller den offentlige indkøber) beslutter at indgå yderligere aftaler om disse rettigheder, herunder licensering heraf til en samarbejdspartner (eller virksomhed)

n)

»grundforskning«: eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden direkte kommerciel anvendelse for øje

o)

»bruttosubventionsækvivalent«: omfanget af støtte, hvis den var blevet ydet i form af et tilskud (dvs. støttebeløbet), før eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter

p)

»højt kvalificeret personale«: personale med en lang videregående uddannelse og mindst fem års relevant erhvervserfaring, som også kan omfatte ph.d.-uddannelse

q)

»individuel støtte«: støtte, der ikke ydes på grundlag af en støtteordning, og anmeldelsespligtig støtte, der tildeles på grundlag af en støtteordning

r)

»industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en væsentlig forbedring af eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, herunder digitale produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi). Industriel forskning omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer og kan omfatte konstruktion af prototyper i et laboratoriemiljø eller i et miljø med simulerede brugerflader til eksisterende systemer samt pilotlinjer, hvor det måtte være nødvendigt for den industrielle forskning og navnlig for validering af generisk teknologi

s)

»innovationsrådgivning«: rådgivning, bistand eller uddannelse inden for videnoverførsel, erhvervelse, beskyttelse eller udnyttelse af immaterielle aktiver eller brug af standarder og forskrifter herfor samt rådgivning, bistand eller uddannelse inden for indførelse eller anvendelse af innovative teknologier og løsninger (herunder digitale teknologier og løsninger)

t)

»innovationsklynger«: strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter (såsom innovative opstartsvirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt forsknings- og videnformidlingsinstitutioner, forskningsinfrastruktur, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur, digitale innovationsknudepunkter, nonprofitorganisationer og andre tilknyttede økonomiske aktører), som har til formål at stimulere innovativ aktivitet og nye metoder til samarbejde, herunder med digitale midler, gennem deling og/eller promovering af deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage effektivt til videnoverførsel, netværkssamarbejde, formidling af oplysninger og samarbejde mellem virksomheder og andre organisationer i klyngen (25)

u)

»innovationssupportydelser«: tilvejebringelse af kontorplads, databaser, cloud- og datalagringstjenester, biblioteker, markedsundersøgelser, laboratorier, kvalitetsmærkning, afprøvning, forsøg og certificering eller andre tilknyttede tjenester, herunder tjenester ydet af forsknings- og videnformidlingsinstitutioner, forskningsinfrastrukturer, afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer eller innovationsklynger, med det formål at udvikle mere effektive eller teknologisk avancerede produkter, processer eller tjenester, herunder gennemførelse af innovative teknologier og løsninger (inklusive digitale teknologier og løsninger)

v)

»immaterielle aktiver«: aktiver, der ikke antager fysisk eller finansiel form, såsom patenter, licenser, knowhow eller anden intellektuel ejendom

w)

»videnoverførsel«: enhver proces, der har til formål at indhente, indsamle eller udveksle eksplicit og implicit viden, herunder færdigheder og kompetencer i forbindelse med både økonomiske og ikkeøkonomiske aktiviteter såsom forskningssamarbejde, rådgivning, licensering, stiftelse af udbrydervirksomheder, publicering og mobilitet blandt forskere og andet personale, der arbejder med disse aktiviteter. Ud over videnskabelig og teknologisk viden omfatter det andre former for viden, som f.eks. viden om brugen af standarder og forskrifter, der omfatter dem, og om betingelserne ved reelle driftsforhold og metoder til organisationsinnovation, samt forvaltning af viden i forbindelse med identificering, erhvervelse, beskyttelse, forsvar og udnyttelse af immaterielle aktiver

x)

»store virksomheder«: virksomheder, der ikke falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder

y)

»nettomeromkostninger«: forskellen mellem det støttemodtagende projekts eller den støttemodtagende aktivitets forventede nettonutidsværdi og en rentabel kontrafaktisk investering, som støttemodtageren ville have foretaget uden støtten

z)

»organisationsinnovation (26)«: indførelse af en ny organisationsmetode på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), arbejdspladsorganisation eller eksterne forbindelser, herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke ændringer, som er baseret på organisationsmetoder, der allerede er i brug i virksomheden, ændret ledelsesstrategi, fusioner og overtagelser, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving eller andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

aa)

»personaleomkostninger«: udgifter til forskere, teknikere og hjælpepersonale i det omfang de arbejder på forskningsprojektet

bb)

»prækommercielt indkøb«: offentligt indkøb af forsknings- og udviklingstjenester, hvor alle resultater og fordele ikke udelukkende tilfalder den ordregivende myndighed eller enhed til brug for egen virksomhed, men deles med leverandørerne på markedsvilkår. Kontrakten, hvis formål hører under en eller flere kategorier af forskning og udvikling som defineret i disse rammebestemmelser, skal have en begrænset varighed og kan omfatte udviklingen af prototyper eller et begrænset antal førstegangsprodukter eller tjenester som en prøveserie. Indkøb af kommercielle mængder af produkter og tjenester må ikke være omfattet af den samme kontrakt

cc)

»procesinnovation (27)«: gennemførelse af en ny eller betydeligt forbedret produktions- eller distributionsmetode (herunder væsentlige ændringer i teknik, udstyr eller software) på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke mindre ændringer eller forbedringer, forøgelse af produktionskapaciteten eller evnen til at levere tjenesteydelser gennem tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving og andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

dd)

»FoU-projekt«: et tiltag, der omfatter aktiviteter, som spænder over en eller flere kategorier inden for forskning og udvikling som defineret i disse rammebestemmelser, og som tager sigte på at udføre en udelelig opgave af præcis økonomisk, videnskabelig eller teknisk art med klart foruddefinerede mål. Et FoU-projekt kan bestå af adskillige arbejdspakker, aktiviteter eller tjenester, og det indeholder klare mål og omfatter de aktiviteter, der skal gennemføres for at opnå disse mål (herunder deres forventede omkostninger), og konkrete projektleverancer, som beskriver resultaterne af disse aktiviteter og holder dem op mod de relevante mål. Hvis to eller flere FoU-projekter ikke kan adskilles klart fra hinanden, og især hvis der ikke er nogen sandsynlighed for, at de uafhængigt af hinanden vil få teknologisk succes, betragtes de som et enkelt projekt

ee)

»tilbagebetalingspligtigt forskud«: et lån til et projekt, der udbetales i en eller flere rater, og hvor betingelserne for tilbagebetalingen afhænger af projekts resultater

ff)

»forsknings- og videnformidlingsinstitution« eller »forskningsinstitution«: en enhed (f.eks. et universitet eller et forskningsinstitut, agenturer til teknologioverførsel, innovationsformidlere eller forskningsorienterede fysiske eller virtuelle samarbejdsenheder), uanset retlig status (offentligretlig eller privatretlig status) eller finansieringsform, hvis primære mål er at drive uafhængig grundforskning, industriel forskning eller foretage eksperimentel udvikling eller formidle resultaterne heraf gennem undervisning, offentliggørelse eller videnoverførsel. Hvis en sådan enhed udfører økonomiske aktiviteter, skal der særskilt redegøres for disse økonomiske aktiviteters finansiering, omkostninger og indtægter. Virksomheder, som kan øve afgørende indflydelse på en sådan enhed, for eksempel i deres egenskab af aktionærer eller medlemmer, må ikke have privilegeret adgang til de resultater, der opnås

gg)

»forskningsinfrastruktur«: faciliteter, ressourcer og tilknyttede tjenester, som forskersamfundet anvender ved forskning inden for de respektive fagområder, herunder videnskabeligt udstyr eller apparatur, videnbaserede ressourcer som f.eks. samlinger, arkiver eller strukturerede videnskabelige data, adgangsgivende IKT-baserede infrastrukturer såsom netværk, databehandling, software og kommunikationsudstyr eller enhver anden unik infrastruktur, som er afgørende for at udføre forskning. Sådanne infrastrukturer kan være samlet på ét sted (»etsteds«-infrastrukturer) eller være organiseret i et netværk (»distribuerede infrastrukturer«) (28)

hh)

»udstationering«: en støttemodtagers midlertidige ansættelse af medarbejdere, som har ret til at vende tilbage til den tidligere arbejdsgiver

ii)

»små og mellemstore virksomheder«, eller »SMV'er«, »små virksomheder« og »mellemstore virksomheder«: virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (29)

jj)

»arbejdets påbegyndelse« eller »rojektstart«: enten starten på FoUoI-aktiviteterne eller den første aftale mellem støttemodtageren og de kontrahenter, som skal udføre projektet, afhængigt af, hvad der indtræffer først. Forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som arbejdets påbegyndelse

kk)

»materielle aktiver«: aktiver bestående i jord, bygninger og anlæg, maskiner og udstyr

ll)

»afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur (30)«: faciliteter, udstyr, kapacitet og ressourcer såsom prøvebænke, pilotlinjer, demonstratorer, afprøvningsfaciliteter eller living labs, samt tilknyttede supporttjenester, der hovedsagelig anvendes af virksomheder, især SMV'er, der søger støtte til afprøvning og forsøg med henblik på at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer og tjenester samt at afprøve og opskalere teknologier for at gøre fremskridt inden for industriel forskning og eksperimentel udvikling. Der gives fri adgang til offentligt finansieret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur til flere brugere på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår.

a)

forskningsinstitutioners og forskningsinfrastrukturers primære aktiviteter:

b)

videnoverførselsaktiviteter, hvor de udføres enten af forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen (herunder deres afdelinger eller datterselskaber) eller i samarbejde med eller for en sådan enhed, og hvor alle fortjenester fra disse aktiviteter geninvesteres i forskningsinstitutionens eller forskningsinfrastrukturens primære aktiviteter. Disse aktiviteters ikkeøkonomiske karakter påvirkes ikke ved, at tredjeparter leverer disse ydelser gennem åbne udbud.

a)

både den offentlige finansiering og enhver fordel ved en sådan finansiering er kvantificerbar og dokumenterbar, og der findes en passende ordning til at sikre, at den leveres videre til de endelige modtagere i sin helhed, f.eks. i form af lavere priser, og

b)

der ikke gives nogen yderligere fordele til formidleren, fordi denne enten udvælges gennem en åben udbudsprocedure, eller fordi den offentlige finansiering er til rådighed for alle enheder, der opfylder de nødvendige objektive betingelser, således at kunderne som endelige modtagere har ret til at erhverve tilsvarende ydelser fra en anden relevant formidler.

a)

forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen leverer sine forskningstjenester eller kontraktforskning til markedspris (41), eller

b)

forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen, hvor der ikke findes noget marked herfor, leverer sine forskningstjenester eller kontraktforskning til en pris, der

a)

de deltagende virksomheder afholder samtlige omkostninger til projektet

b)

de resultater af samarbejdet, som ikke medfører nogen intellektuelle ejendomsrettigheder, må formidles bredt, og enhver rettighed, der følger af forskningsinstitutionernes eller forskningsinfrastrukturernes aktiviteter, fuldt og helt tilfalder disse enheder

c)

enhver intellektuel ejendomsrettighed, som projektet medfører, samt alle hermed forbundne rettigheder tildeles forskellige samarbejdspartnere på en måde, som på passende vis afspejler deres arbejdspakker, bidrag og respektive interesser

d)

forskningsinstitutionerne eller forskningsinfrastrukturerne modtager en kompensation svarende til markedsprisen for den intellektuelle ejendomsrettighed, der følger af aktiviteterne, og som tildeles de deltagende virksomheder, eller som deltagende virksomheder tildeles adgangsrettigheder til. Den absolutte værdi af en deltagende virksomheds bidrag, både finansielle og ikkefinansielle, til de omkostninger, der vedrører forskningsinstitutionernes eller forskningsinfrastrukturernes aktiviteter, som resulterer i den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed, kan fratrækkes denne kompensation.

a)

kompensationsbeløbet er blevet fastsat gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget salgsprocedure

b)

en værdiansættelse af en uafhængig ekspert bekræfter, at kompensationsbeløbet mindst svarer til markedsprisen

c)

forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen som sælger kan dokumentere, at den aftalte kompensation er fastlagt efter armslængdeprincippet med henblik på at opnå maksimalt økonomisk udbytte på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, under hensyntagen til dennes vedtægtsmæssige mål, eller

d)

hvor samarbejdsaftalen giver den samarbejdende virksomhed forhåndsret til intellektuelle ejendomsrettigheder, der genereres af den samarbejdende forskningsinstitution eller forskningsinfrastruktur, og hvor disse enheder udøver en gensidig ret til at søge mere økonomisk fordelagtige tilbud fra tredjeparter, som den samarbejdende virksomhed efterfølgende skal matche.

a)

udvælgelsesproceduren er åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende, og den er baseret på objektive udvælgelses- og tildelingskriterier, som er specificeret på forhånd i et udbud

b)

de planlagte aftaler, som beskriver alle parternes rettigheder og forpligtelser, herunder med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, gøres tilgængelige for alle tilbudsgivere forud for udbudsproceduren

c)

udbudsproceduren giver ikke nogen af de deltagende udbydere nogen fortrinsbehandling i forbindelse med levering af kommercielle mængder af de endelige produkter eller tjenester til den offentlige indkøber i den pågældende medlemsstat (47), og

d)

en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

Første betingelse: Støtte til FoUoI fremmer udviklingen af en økonomisk aktivitet

b)

Anden betingelse: Støtte til FoUoI påvirker ikke samhandelsbetingelserne på en sådan måde, at det strider mod den fælles interesse.

a)

beskrivelse af den tilsigtede ændring: Den adfærdsændring, som statsstøtten forventes at medføre, skal være veldefineret dvs. om et nyt projekt bliver påbegyndt eller om projektets omfang, udstrækning eller tempo forbedres

b)

kontrafaktisk analyse: Adfærdsændringen skal identificeres ved at sammenligne, hvad den tilsigtede aktivitets forventede resultat og niveau er med og uden støtte. Forskellen mellem de to scenarier viser omfanget af støtteforanstaltningens positive indvirkning og tilskyndelsesvirkning

c)

rentabilitet: Hvis gennemførelsen af et projekt eller en investering i sig selv ikke ville være rentabel for en virksomhed, men ville skabe betydelige fordele for samfundet, er der større sandsynlig for, at støtten har en tilskyndelsesvirkning

d)

investeringsbeløb og pengestrømsanalyse over tid: En stor initialinvestering, begrænset likviditetsadgang og udsigt til en forholdsvis stor del af pengestrømmene langt ude i fremtiden eller meget usikre udsigter betragtes som positive elementer ved vurderingen af tilskyndelsesvirkningen

e)

risikoniveau: Risikovurderingen skal især tage hensyn til investeringens uigenkaldelighed, sandsynligheden for kommerciel fiasko, risikoen for, at projektet bliver mindre produktivt end forventet, risikoen for, at projektets gennemførelse underminerer andre af støttemodtagerens aktiviteter, og risikoen for, at projektomkostningerne underminerer virksomhedens økonomiske levedygtighed.

a)

positive eksternaliteter eller videnoverførsel: FoUoI giver ofte samfundsfordele i form af positive afsmittende virkninger, f.eks. videnoverførsel eller forbedrede muligheder for andre økonomiske aktører for at udvikle supplerende produkter og tjenester. En række projekter ville dog, hvis de blev overladt til markedskræfterne, ikke nødvendigvis give et attraktivt udbytte set fra den private sektors synsvinkel, selv om projekterne ville gavne samfundet, og det skyldes, at overskudssøgende virksomheder ikke i tilstrækkelig grad kan sikre sig et udbytte af deres handlinger, når de skal bestemme omfanget af deres FoUoI. Statsstøtte kan derfor bidrage til gennemførelsen af projekter, der resulterer i en overordnet økonomisk eller samfundsmæssig fordel, og som uden støtten ikke ville være blevet gennemført.

Imidlertid er ikke alle fordelene ved FoUoI-aktiviteter eksternaliteter, men forekomsten af eksternaliteter i sig selv betyder heller ikke, at statsstøtten er forenelig med det indre marked. Forbrugerne er generelt villige til betale for de direkte fordele ved nye produkter og tjenester, mens virksomheder kan sikre sig et udbytte af deres investering gennem eksisterende instrumenter, som f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder. I nogle tilfælde er disse instrumenter imidlertid utilstrækkelige og efterlader et resterende markedssvigt, som kan afhjælpes med statsstøtte. Som det ofte er tilfældet for grundforskning, kan det f.eks. være svært at afholde andre fra at få adgang til resultaterne af visse aktiviteter, som derfor kan være i offentlighedens interesse. På den anden side kan mere specifik viden, som har forbindelse til selve produktionen, ofte være godt beskyttet, f.eks. ved hjælp af patenter, hvilket giver opfinderen mulighed for at få et bedre afkast af sin opfindelse

b)

mangelfuld eller asymmetrisk information: FoUoI-aktiviteter er kendetegnet ved en høj grad af usikkerhed. Under visse omstændigheder kan private investorer på grund af mangelfuld eller asymmetrisk information tøve med at finansiere vigtige projekter, og højt kvalificeret personale kan være uvidende om ansættelsesmuligheder i innovative virksomheder. Som følge heraf vil allokeringen af menneskelige og finansielle ressourcer ikke altid være tilstrækkelig, og projekter, der kan være værdifulde for samfundet eller økonomien, vil ikke altid blive gennemført.

I nogle tilfælde kan mangelfuld og asymmetrisk information også hindre adgangen til finansiering. Imidlertid retfærdiggør mangelfuld information og risikoen ved projektet ikke automatisk, at der er behov for statsstøtte. Det forhold, at projekter med lavere investeringsafkast ikke kan opnå finansiering, kan meget vel være udtryk for et velfungerende marked. Endvidere er risiko en del af enhver forretningsaktivitet og ikke et markedssvigt i sig selv. I forbindelse med asymmetrisk information kan risiko imidlertid forværre finansieringsproblemer

c)

mangelfuld koordinering og netværkssvigt: Det kan ske, at virksomhederne bliver ude af stand til at koordinere med hinanden eller indgå i et samarbejde om at udføre FoUoI af forskellige årsager, herunder koordinering mellem et stort antal samarbejdspartnere, hvor nogle af dem har divergerende interesser, vanskeligheder med at udforme aftaler og vanskeligheder med at koordinere samarbejdet f.eks. fordi der er tale om følsomme oplysninger.

a)

videnoverførsel: det planlagte niveau af videnformidling; den skabte videns specificitet; muligheden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret; komplementariteten med andre produkter og tjenester

b)

mangelfuld eller asymmetrisk information: risikoniveauet og FoUoI-aktiviteternes kompleksitet; behov for ekstern finansiering; støttemodtagerens mulighed for at opnå adgang til ekstern finansiering

c)

mangelfuld koordinering: antal samarbejdende virksomheder; samarbejdets intensitet; divergerende interesser mellem samarbejdspartnere; vanskeligheder med udformning af aftaler; vanskeligheder ved at koordinere samarbejdet.

a)

i tilfælde af et vellykket resultat skal det indgå i foranstaltningen, at forskuddet tilbagebetales med en rentesats, der ikke er lavere end den kalkulationsrente, der følger af Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (61)

b)

i tilfælde af, at projektets resultater overgår definitionen på et vellykket resultat, bør den pågældende medlemsstat kræve betalinger ud over tilbagebetalingen af forskudsbeløbet, herunder renter i henhold til kalkulationsrenten

c)

i tilfælde af, at projektet mislykkes, skal forskuddet ikke tilbagebetales fuldt ud. I tilfælde af, at projektet har delvis succes, skal tilbagebetalingen være proportional med den opnåede grad af succes.

a)

den fulde ordlyd i afgørelsen om at yde individuel støtte eller den godkendte støtteordning og dens gennemførelsesbestemmelser eller et link dertil

b)

følgende oplysninger i forbindelse med individuel støtte, der ydes ad hoc eller i henhold til en støtteordning, der er godkendt på grundlag af disse rammebestemmelser, og som overstiger 100 000 EUR:

i)

Markedsvæksten: Jo større vækst, der forventes på markedet i fremtiden, jo mindre sandsynligt er det, at konkurrenternes tilskyndelse påvirkes negativt af støtten, eftersom der fortsat er stor mulighed for at udvikle en rentabel forretning

ii)

Støttebeløbet: Der er større sandsynlighed for en væsentlig fortrængningseffekt, hvis støtteforanstaltningerne omfatter store beløb. Støttebeløbets størrelse vil primært blive målt i forhold til, hvor stort et beløb de største spillere på markedet har brugt på lignende projekter

iii)

Kort afstand til markedet/støttekategori: Jo mere støtteforanstaltningen er rettet mod aktiviteter tæt på markedet, jo større er risikoen for fortrængning

iv)

Åben udvælgelsesprocedure: Kommissionen vil indtage et mere positivt standpunkt, hvis støtten ydes på grundlag af gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende vilkår

v)

Exitbarrierer: Der er større sandsynlighed for, at konkurrenter bevarer eller måske endda udvider deres investeringsplaner, når der er betragtelige hindringer for at træde ud af innovationsforløbet. Det kan være tilfældet, når mange af konkurrenternes tidligere investeringer er fastlåst i et særligt FoUoI-forløb

vi)

Tilskyndelse til at konkurrere om et fremtidigt marked: FoUoI-støtte kan medføre, at støttemodtagerens konkurrenter afstår fra at konkurrere om et fremtidigt marked, hvor vinderen får hele markedet, fordi støttens fordele i form af teknologisk forspring, stordriftsfordele, netværkseffekter eller timing begrænser deres muligheder for en vellykket indtrængen på det fremtidige marked

vii)

Produktdifferentiering og konkurrencens intensitet: Hvis produktinnovation hovedsagelig drejer sig om at udvikle differentierede produkter, f.eks. i forhold til bestemte varemærker, standarder, teknologier eller forbrugergrupper, er der mindre sandsynlighed for, at konkurrenterne påvirkes. Det samme gælder, hvis der er mange aktive konkurrenter på markedet.

i)

Støttemodtagerens markedsposition og markedsstrukturen: Hvis støttemodtageren allerede har en dominerende stilling på et produktmarked, kan støtteforanstaltningen styrke denne dominans ved yderligere at svække det konkurrencemæssige pres, som konkurrenterne kan lægge på støttemodtageren. Statsstøtteforanstaltninger kan ligeledes have en stor virkning på oligopolistiske markeder, hvor der kun findes få aktive markedsdeltagere

ii)

Hindringer for markedsadgang: På FoUoI-området kan der være væsentlige hindringer for nye deltageres adgang til markedet. Der kan være tale om retlige hindringer (navnlig i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder), stor- og samdriftsfordele, manglende adgang til netværk og infrastruktur samt andre strategiske hindringer for adgang eller ekspansion

iii)

Købermagt: En virksomheds markedsstyrke kan også begrænses af købernes stilling på markedet. Tilstedeværelsen af stærke købere kan forhindre, at der opnås en stærk markedsposition, hvis der er sandsynlighed for, at køberne vil søge at bevare tilstrækkelig konkurrence på markedet

iv)

Udvælgelsesprocedure: Kommissionen er betænkelig ved støtteforanstaltninger, som gør det muligt for virksomheder med en stærk markedsposition at påvirke udvælgelsesproceduren, f.eks. ved i forløbet at have ret til at anbefale virksomheder eller ved at have indflydelse på valg af forskningsretninger på en måde, der ubegrundet miskrediterer alternativer.

a)

forøgelse af projektomfang: forøgelse af de samlede projektomkostninger (uden en reduktion støttemodtagerens udgifter sammenlignet med en situation uden støtte); forøgelse af antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med FoUoI-aktiviteter

b)

forøgelse af projektets udstrækning: forøgelse af antallet af forventede projektresultater; forøgelse af projektets ambitionsniveau påvist ved et større antal involverede parter; forøgelse af grænseoverskridende FoUoI-aktiviteter; større sandsynlighed for et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud eller større risiko for fiasko (navnlig i forbindelse med projektets langsigtede karakter og usikkerhed med hensyn til resultater)

c)

forøgelse af tempo: projektets gennemførelse kræver mindre tid i forhold til den tid, det ville kræve at gennemføre det samme projekt uden støtte

d)

forøgelse af de samlede udgifter: forøgelse af støttemodtagerens samlede udgifter til FoUoI i absolutte tal eller som en andel af omsætningen; ændringer i projektbevillingerne (uden en tilsvarende nedgang i bevillingerne til andre projekter).

a)

sammen med støtteordningen, hvis statsstøttebudgettet for ordningen overstiger 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR i hele dens løbetid

b)

senest 30 arbejdsdage efter en betydelig ændring, som øger ordningens budget til over 150 mio. EUR i et givet år eller 750 mio. EUR over ordningens samlede varighed

c)

senest 30 arbejdsdage efter bogføringen i det officielle regnskab af udgifter under ordningen, der overstiger 150 mio. EUR i et givet år.