Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2019J0011

Domstolens dom af 10. december 2020 i de forenede sager E-11/19 og E-12/19 Adpublisher AG mod J og K (Forordning (EU) 2016/679 — databeskyttelse — ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed — adgang til effektive retsmidler over for en tilsynsmyndighed — anonymitet — omkostninger afholdt i forbindelse med en klageprocedure) 2021/C 113/04

EUT C 113 af 31.3.2021, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

31.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/9


DOMSTOLENS DOM

af 10. december 2020

i de forenede sager E-11/19 og E-12/19

Adpublisher AG mod J og K

(Forordning (EU) 2016/679 — databeskyttelse — ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed — adgang til effektive retsmidler over for en tilsynsmyndighed — anonymitet — omkostninger afholdt i forbindelse med en klageprocedure)

(2021/C 113/04)

I de forenede sager E-11/19 og E-12/19, Adpublisher AG mod J og K, hvori Beschwerdekommission für Verwaltungsangelegenheten (forvaltningsankestyrelsen i Liechtenstein) har anmodet Domstolen om i henhold til artikel 34 i aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol at fortolke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) har domstolen, sammensat af præsidenten Páll Hreinsson (refererende dommer) og dommerne Per Christiansen og Bernd Hammermann, afsagt dom den 10. december 2020. Domskonklusionen lyder således:

1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger eller andre bestemmelser i EØS-retten er ikke til hinder for, at en klagers personoplysninger oplyses i forbindelse med en klage, der indgives i medfør af forordningens artikel 77 eller 78, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en klagers personoplysninger ikke bør videregives, skal bedømmes på grundlag af principperne for behandling af personoplysninger i artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2016/679. Undladelse af at videregive sådanne oplysninger bør ikke indrømmes, hvis det ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, eller udøvelsen af retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i artikel 58, stk. 4, og henset til den grundlæggende ret til effektive retsmidler.

2.

Det følger af artikel 77, stk. 1, og 57, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679, at hvis en registreret bliver part i en sag, der behandles efter artikel 78, stk. 1, som følge af, at en registeransvarlig påklager en tilsynsmyndigheds afgørelse, og national ret derved automatisk tildeler en registreret denne status, kan det bestemmes, at den registrerede ikke skal bære omkostningerne i forbindelse med sagen.


Top