Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2008/246/06

Ny national side af 2-euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 246 af 27.9.2008, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 246/9


Ny national side af 2-euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2008/C 246/06)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået en valutaaftale med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb på betingelse af, at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat pr. år, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter i omløb, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

Udstedende stat: Finland

Anledningen til erindringsmønten: 60-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder

Konkret beskrivelse af designet: Den midterste del af mønten forestiller en menneskefigur set gennem et hjerteformet hul i en stenmur. Påskriften »HUMAN RIGHTS« er indgraveret neden under hjertet. Årsmærket »2008« er indgraveret oven over hjertet. Angivelsen af det udstedende land »FI«, bogstavet »K« (initial for kunstneren Tapio Kettunen) og møntmærket ses i bunden af designet.

EU-flagets tolv stjerner omgiver designet.

Maksimale antal mønter, der vil blive udstedt: 1 500 000 mønter

Omtrentlig udstedelsesdato: Oktober 2008

Kantprægning: »SUOMI FINLAND ***«, hvor * står for et løvehoved.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling 2003/734/EF af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38).


Top