Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/143/34

Sag C-145/05: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. april 2006 — Levi Strauss & Co. mod Casucci SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation) (Varemærker — direktiv 89/104/EØF — artikel 5, stk. 1, litra b) — det relevante tidspunkt for bedømmelsen af risikoen for forveksling mellem et varemærke og et lignende tegn — tab af særpræg som følge af varemærkeindehaverens adfærd efter at brugen af tegnet blev påbegyndt)

EUT C 143 af 17.6.2006, pp. 19–20 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

17.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/19


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. april 2006 — Levi Strauss & Co. mod Casucci SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation)

(Sag C-145/05) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - artikel 5, stk. 1, litra b) - det relevante tidspunkt for bedømmelsen af risikoen for forveksling mellem et varemærke og et lignende tegn - tab af særpræg som følge af varemærkeindehaverens adfærd efter at brugen af tegnet blev påbegyndt)

(2006/C 143/34)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Levi Strauss & Co.

Sagsøgt: Casucci SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i direktiv 89/104/EØF: Rådets første direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — relevant tidspunkt for bedømmelsen af risikoen for forveksling mellem et varemærke og et lignende tegn — tab af særpræg som følge af varemærkeindehaverens adfærd efter det tidspunkt, hvor brugen af tegnet blev påbegyndt

Konklusion

1)

Artikel 5, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at retten, for at fastslå omfanget af den beskyttelse, der tilkommer et retmæssigt registreret varemærke i kraft af dets særpræg, skal tage hensyn til den berørte kundekreds' opfattelse på det tidspunkt, hvor brugen af det tegn, der udgør en krænkelse af det pågældende varemærke, blev påbegyndt.

2)

Når den kompetente ret har fastslået, at det omhandlede tegn udgjorde en krænkelse af varemærket på det tidspunkt, hvor brugen af tegnet blev påbegyndt, påhviler det denne ret at træffe de foranstaltninger, der henset til omstændighederne i den konkrete sag forekommer mest hensigtsmæssige for at sikre varemærkeindehaverens rettigheder i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 89/104, og disse foranstaltninger kan navnlig omfatte et pålæg om at ophøre med at bruge dette tegn.

3)

Det må ikke bestemmes, at brugen af det omhandlede tegn skal ophøre, når det er blevet konstateret, at varemærket har mistet sit særpræg som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet, således at varemærket er blevet til en almindelig betegnelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, i direktiv 89/104, og indehaveren følgelig har fortabt sine rettigheder.


(1)  EUT C 132 af 28.5.2005.


Top