Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/315/17

    Sag C-346/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 6. september 2005 af Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em

    EUT C 315 af 10.12.2005, p. 9–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    10.12.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 315/9


    Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 6. september 2005 af Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em

    (Sag C-346/05)

    (2005/C 315/17)

    Processprog: fransk

    Ved kendelse afsagt den 6. september 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. september 2005, har Cour du travail de Liège i sagen Monique Chateignier mod Office national de l'emploi, O.N.Em., forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

    Er det i henhold til traktatens artikel 39, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71, som sikrer ligebehandling mellem arbejdstagere i medlemsstaterne og fri bevægelighed for personer — herunder arbejdstagere — muligt at fortolke artikel 67, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) således, at den foreskriver, at en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, skal tilbagelægge en beskæftigelsesperiode, der giver ret til arbejdsløshedsydelser i opholdsstaten, selv om der i den pågældende stats nationale lovgivning ikke stilles krav om en sådan beskæftigelsesperiode, hverken for arbejdstagere fra et tredjeland eller fra en medlemsstat?


    (1)  Forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).


    Top