—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/111 af 18. januar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fedtsyre med oprindelse i Indonesien annulleres i sin helhed, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Kommissionen og enhver intervenient, der gives tilladelse til at støtte Kommissionen, tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt og princippet om god forvaltningsskik, idet den besluttede ikke at afslutte undersøgelsen i lyset af, at klagen var blevet trukket tilbage.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 21, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, idet den ikke konkluderede, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 3, artikel 2, stk. 6, og artikel 9, stk. 4, idet den anvendte en urimelig og forkert beregnet fortjenstmargen med henblik på at konstruere den normale værdi for varekontrolnumre (PCN’er), der blev solgt af sagsøgeren i ikke-repræsentative mængder på hjemmemarkedet.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik en retlig fejl, idet den i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 3, konstruerede den normale værdi af fem PCN’er, som slet ikke solgtes af sagsøgeren på hjemmemarkedet, uden først at have fastslået, hvorvidt det var muligt, at fastlægge den normale værdi af disse fem PCN’er på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 1, andet afsnit.

5.

Femte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte grundforordningens artikel 9, stk. 4, idet den indførte en antidumpingtold, der overstiger dumpingmargenen, eftersom den anvendte en forkert vekselkurs til at omregne nettofakturaværdien og omkostninger, forsikring og fragt i forbindelse med visse af ICOF Europes transaktioner.