Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TA0174

Sag T-174/21: Rettens dom af 28. september 2022 — Agrofert mod Parlamentet (Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende undersøgelsen af Den Tjekkiske Republiks tidligere premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – søgsmålsinteresse delvist ophørt – delvist ufornødent at træffe afgørelse – begrundelsespligt)

EUT C 463 af 5.12.2022, p. 28–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 463/28


Rettens dom af 28. september 2022 — Agrofert mod Parlamentet

(Sag T-174/21) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende undersøgelsen af Den Tjekkiske Republiks tidligere premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter - afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - søgsmålsinteresse delvist ophørt - delvist ufornødent at træffe afgørelse - begrundelsespligt)

(2022/C 463/38)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Agrofert, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat S. Sobolová)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Görlitz, J.-C. Puffer og O. Hrstková Šolcová, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar, M. Salyková og J. Hradil, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Med sit søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, Agrofert, a.s., nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse A(2019) 8551 C (D 300153) af 15. januar 2021 (herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved Parlamentet gav sagsøgeren afslag på aktindsigt i to dokumenter vedrørende undersøgelsen af Den Tjekkiske Republiks tidligere premierminister for misbrug af EU-midler og mulige interessekonflikter

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse A(2019) 8551 C (D 300153) af 15. januar 2021 (herefter »den anfægtede afgørelse«), for så vidt som Parlamentet gav afslag på aktindsigt i Kommissionens endelige revisionsberetning af 29. november 2019 med referencen ARES (2019) 7370050 vedrørende funktionen af de forvaltnings- og kontrolsystemer, som Den Tjekkiske Republik har indført med henblik på at undgå interessekonflikter.

2)

I øvrigt frifindes Parlamentet.

3)

Agrofert a.s. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Parlamentet afholdte omkostninger.

4)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 206 af 31.5.2021.


Top