–

den nederlandske regering ved C.S. Schillemans og M.K. Bulterman, som befuldmægtigede,

–

den græske regering ved E. Tsaousi og I.-E. Krompa, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved H. van Vliet, A. Sauka og F. Castilla Contreras, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af det lovbestemte forvaltningskrav 10, således som det er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT 2013, L 347, s. 549, berigtiget i EUT 2016, L 130, s. 13 og i EUT 2017, L 327, s. 83) (herefter »LMK 10«), for så vidt som dette krav henviser til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1, berigtiget i EUT 2016, L 202, s. 56 og i EUT 2020, L 45, s. 81).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem R. en R. og Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (ministeren for landbrug, natur og fødevarekvalitet, herefter »ministeren«) vedrørende nedsættelse af de direkte betalinger til R. en R. for 2018 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT 2013, L 347, s. 608, berigtiget i EUT 2016, L 130, s. 8).

3

Forordning nr. 1306/2013 vedrører finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

4

53. betragtning til denne forordning har følgende ordlyd:

»Ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 [af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT 2003, L 270, s. 1)], som blev erstattet af [Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16)], indførtes princippet om, at fuldstændig udbetaling til modtagere af visse former for støtte under den fælles landbrugspolitik bør kædes sammen med overholdelse af regler vedrørende arealforvaltning, landbrugsproduktion og landbrugsaktiviteter. […]

Under […] krydsoverensstemmelsesordningen skal medlemsstaterne pålægge sanktioner i form af nedsættelsen af eller udelukkelsen fra støtte, der er modtaget under den fælles landbrugspolitik, helt eller delvis.«

5

54. betragtning til forordning nr. 1306/2013 er affattet således:

»Med krydsoverensstemmelsesordningen indarbejdes der i den fælles landbrugspolitik grundlæggende standarder for miljø, klimaforandring, god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, folkesundhed, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. Krydsoverensstemmelsen […] skal bidrage til udviklingen af bæredygtigt landbrug ved at gøre støttemodtagerne mere bevidste om nødvendigheden af at respektere disse grundlæggende standarder. Den sigter også mod at bidrage til at gøre den fælles landbrugspolitik mere forenelig med samfundets forventninger ved at skabe større sammenhæng mellem denne politik og politikker om miljø, folkesundhed, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. Krydsoverensstemmelsesordningen udgør en integrerende del af den fælles landbrugspolitik og bør derfor bibeholdes. Men anvendelsesområdet herfor, som for øjeblikket består af en liste over lovbestemte forvaltningskrav og betingelser for, om arealer er i god landbrugs- og miljømæssig stand, bør strømlines, således at det sikres, at krydsoverensstemmelsesordningen er sammenhængende og gøres mere synlig. Med henblik herpå bør kravene og standarderne samles i en enkelt liste og grupperes efter område og emne. […]«

6

Reglerne i forordningens afsnit VI vedrører krydsoverensstemmelse, mens dette afsnits kapitel I fastsætter anvendelsesområdet herfor. Nævnte forordnings artikel 91 med overskriften »Generelt princip« bestemmer følgende i stk. 1:

»Hvis en støttemodtager som omhandlet i artikel 92 ikke overholder reglerne om krydsoverensstemmelse som fastlagt i artikel 93, pålægges støttemodtageren en administrativ sanktion.«

7

I artikel 91, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1306/2013 bestemmes:

»I dette afsnit forstås ved:

[…]

8

Denne forordnings artikel 92, stk. 1, med overskriften »Støttemodtagere« fastsætter:

»Artikel 91 anvendes på støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til forordning [nr. 1307/2013] […]«

9

Artikel 93 i forordning nr. 1306/2013 med overskriften »Regler om krydsoverensstemmelse« bestemmer i stk. 1:

»Reglerne om krydsoverensstemmelse omfatter de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og standarderne for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, der fastsættes på nationalt plan som anført i bilag II, vedrørende følgende områder:

10

Bilag II til forordningen med overskriften »Regler om krydsoverensstemmelse i medfør af artikel 93« har følgende ordlyd:

»LMK: Lovbestemte forvaltningskrav

[…]

11

Afsnit VI, kapitel II, i forordning nr. 1306/2013 med overskriften »Kontrolsystem og administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse« indeholder forordningens artikel 96-101.

12

Denne forordnings artikel 99 med overskriften »Beregning af de administrative sanktioner« bestemmer følgende:

»1.   De i artikel 91 omhandlede administrative sanktioner anvendes ved hjælp af nedsættelse eller udelukkelse af summen af de i artikel 92 anførte betalinger, som er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager, for så vidt angår betalingsanmodninger, der indgives eller vil blive indgivet i løbet kalenderåret for konstateringen.

[…]

2.   […]

Tilfælde af manglende overholdelse, der udgør en direkte risiko for den offentlige sundhed eller dyresundheden, medfører altid nedsættelse eller udelukkelse.

[…]«

13

Forordning nr. 1107/2009 vedrører markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. 24. og 35. betragtning til denne forordning er affattet således:

[…]

14

Den nævnte forordnings artikel 1 bestemmer:

»1.   Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i den form, hvori de frembydes til salg, samt om markedsføring, anvendelse og kontrol heraf i [Det Europæiske Fællesskab].

[…]

3.   Formålet med denne forordning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og at forbedre det indre markeds funktion gennem harmonisering af bestemmelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler samtidig med, at landbrugsproduktionen forbedres.

[…]«

15

I underafdeling 1 med overskriften »Krav og indhold« i afdeling 1, der har overskriften »Tilladelse«, i kapitel III i forordning nr. 1107/2009, som for sin del har overskriften »Plantebeskyttelsesmidler«, bestemmer forordningens artikel 28 med overskriften »Godkendelse af markedsføring og anvendelse« følgende i stk. 1:

»Et plantebeskyttelsesmiddel må ikke markedsføres eller anvendes, medmindre det er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til denne forordning.«

16

Denne forordnings artikel 32, stk. 1, med overskriften »Varighed« fastsætter:

»1.   Gyldighedsperioden skal være fastsat i godkendelsen.

Med forbehold af artikel 44 fastsættes varigheden af en godkendelse til en periode på højst et år fra datoen for udløbet af godkendelsen af aktivstoffer, safenere og synergister i plantebeskyttelsesmidlet og derefter så længe aktivstofferne, safenerne og synergisterne i plantebeskyttelsesmidlet er godkendt.

[…]«

17

Nævnte forordnings artikel 46 med overskriften »Afviklingsperiode« er affattet således:

»En medlemsstat, der tilbagekalder eller ændrer en godkendelse, eller som undlader at forny den, kan bevilge en frist – eller afviklingsperiode – til at bortskaffe, oplagre, markedsføre og anvende eksisterende lagre.

Såfremt grundene til beslutningen om at tilbagekalde, ændre eller ikke forny godkendelsen ikke vedrører beskyttelsen af menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, skal afviklingsperioden være begrænset og må ikke overstige seks måneder for så vidt angår salg og distribution og yderligere ét år for så vidt angår bortskaffelse, oplagring og anvendelse af eksisterende lagre af de pågældende plantebeskyttelsesmidler.«

18

I afdeling 2 i kapitel III i denne forordning med overskriften »Anvendelse og oplysninger« fastsætter forordningens artikel 55, der for sin del har overskriften »Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler« følgende i stk. 1 og stk. 2, første punktum:

»Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes korrekt.

Korrekt anvendelse indebærer, at principperne for god plantebeskyttelsespraksis efterleves, og at de i overensstemmelse med artikel 31 fastsatte og på etiketten angivne betingelser opfyldes. […]«

19

Artikel 83, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 bestemmer:

»Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende forordning. Navnlig betragtes henvisninger i anden fællesskabslovgivning, som f.eks. forordning […] nr. 1782/2003, til artikel 3 i [Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT 1991, L 230, s. 1)] som henvisninger til artikel 55 i nærværende forordning.«

20

Direktiv 91/414 blev ophævet ved forordning nr. 1107/2009 og fandt anvendelse indtil den 13. juni 2011.

21

Direktivets artikel 3 havde følgende ordlyd:

»1.   Medlemsstaterne fastsætter, at plantebeskyttelsesmidler kun kan markedsføres og anvendes på deres område, hvis de er officielt godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, medmindre den påtænkte anvendelse er omfattet af artikel 22.

[…]

3.   Medlemsstaterne fastsætter, at plantebeskyttelsesmidlerne skal anvendes efter deres formål. Anvendelse efter formålet indebærer, at de i overensstemmelse med artikel 4 fastsatte krav på etiketten opfyldes, og at principperne for god plantebeskyttelsespraksis samt, når det er muligt, for integreret bekæmpelse af skadegørere efterleves.

[…]«

22

Artikel 20 i Wet gewasbeschermingsmiddelen en biociden (lov om plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter), af 17. februar 2007 (Stb. 2007, 125), har i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, følgende ordlyd:

»Tilsidesættelser af forordningen

1. Det er forbudt at handle i strid med artikel 28, stk. 1, artikel 52, stk. 1 og 5, artikel 55, artikel 56, stk. 1, artikel 58, stk. 1, og artikel 64 i forordning [nr. 1107/2009] eller med forordninger vedtaget i henhold hertil. […]«

23

Uitvoeringsregeling rechtstreekse betalingen GLB nr. WJZ/14194346 (ministeriel bekendtgørelse nr. WJZ/14194346 til gennemførelse af ordningerne om direkte betaling og krydsoverensstemmelse i den fælles landbrugspolitik), af 11. december 2014 (Stcrt. 2014, s. 36127) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »den ministerielle gennemførelsesbekendtgørelse«), fastsætter følgende i artikel 3.1, stk. 1:

»Krydsoverensstemmelse:

1. En landbruger, som har indgivet en ansøgning om direkte betalinger […], skal overholde følgende bestemmelser:

a. de forvaltningskrav, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, i forordning [nr. 1306/2013], som opregnet i bilag 3. […]«

24

Bilag 3 til den ministerielle gennemførelsesbekendtgørelses artikel 3.1, stk. 1, litra a), har følgende ordlyd:

»Forvaltningskravene omhandlet i artikel 93, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013

[…]

Hovedgenstand: plantebeskyttelsesmidler

LMK 10. Artikel 55, [stk. 1, og artikel 55, stk. 2], første punktum, i forordning [nr. 1107/2009]:

25

Den 20. marts 2018 indgav R. en R. en samlet erklæring til ministeren, hvori førstnævnte ansøgte om udbetaling af direkte betalinger i medfør af den fælles landbrugspolitik.

26

Den 11. oktober 2018 konstaterede kontrolløren fra Nederlandse Voedsel- en Warenautoriteit (den nederlandske myndighed for fødevare- og produktsikkerhed, herefter »NVWA«), at en af deltagerne i R. en R. anvendte plantebeskyttelsesmidlet MECOP PP-2 (godkendelsesnummer 12678N) til at bekæmpe butbladet skræppe (Rumex obtusifolius). Aktivstoffet i dette plantebeskyttelsesmiddel er mecoprop-P. Godkendelsen af nævnte plantebeskyttelsesmiddel var udløbet den 30. januar 2016. Sidste markedsføringsdato for dette middel var fastsat til den 30. juli 2016 og sidste anvendelsesdato for midlet til den 30. januar 2017.

27

Den 4. april 2019 pålagde ministeren i medfør af den ministerielle gennemførelsesbekendtgørelse R. en R. en nedsættelse på 3% af de direkte betalinger, som denne skulle indrømmes for 2018, som følge af en tilsidesættelse af reglerne om krydsoverensstemmelse, med den begrundelse, at R. en R. havde anvendt et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel.

28

Ved afgørelse af 21. august 2019 afviste ministeren den klage, som R. en R. havde indgivet over denne nedsættelse, som ugrundet. I denne afgørelse blev den i hovedsagen omhandlede adfærd anset for at udgøre en tilsidesættelse af reglerne om krydsoverensstemmelse, med den begrundelse, at anvendelsen af et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel henhører under LMK 10, hvori henvises til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009.

29

R. en R. har anfægtet nævnte afgørelse for den forelæggende ret.

30

For denne ret har R. en R. ikke bestridt at have anvendt et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke længere var godkendt, men har gjort gældende, at dette ikke udgør en tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1107/2009, idet denne artikel alene foreskriver, at plantebeskyttelsesmidler skal »anvendes korrekt«. R. en R. har anført, at anvendelsen af et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel ikke udgør en tilsidesættelse af artikel 55 i forordning nr. 1107/2009, men af denne forordnings artikel 28, hvorefter et plantebeskyttelsesmiddel kun må markedsføres eller anvendes, hvis det er godkendt. Eftersom denne artikel 28 ikke nævnes i bilag II til forordning nr. 1306/2013, udgør en tilsidesættelse af denne bestemmelse ikke en tilsidesættelse af reglerne om krydsoverensstemmelse. For den forelæggende ret har R. en R. følgelig gjort gældende, at ministeren med urette konstaterede en tilsidesættelse af LMK 10, hvorfor vedkommende ikke havde kompetence til at pålægge en nedsættelse på 3% af de direkte betalinger, som R. en R. skulle indrømmes for 2018, som følge af en tilsidesættelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

31

Ifølge den forelæggende ret følger det af en ordlydsfortolkning af artikel 55 i forordning nr. 1107/2009, hvortil LMK 10 henviser, at denne artikel ikke vedrører den situation, hvor et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel anvendes. Denne ret har imidlertid anført, at en sådan fortolkning kan føre til den »usædvanlige og muligt uønskede« konsekvens, at der i et tilfælde, hvor en landbruger har anvendt et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel, ikke kan pålægges vedkommende en nedsættelse for tilsidesættelse af reglerne om krydsoverensstemmelse, selv om dette er muligt, når et godkendt plantebeskyttelsesmiddel ikke anvendes korrekt.

32

Den forelæggende ret nærer tvivl om, hvorvidt den i foregående præmis anførte fortolkning er forenelig med de formål med beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed samt af miljøet, som forfølges med forordning nr. 1306/2013 og nr. 1107/2009.

33

Den forelæggende ret nærer ligeledes nærmere bestemt tvivl om grundene til EU-lovgivers valg i artikel 83 i forordning nr. 1107/2009 om at bestemme, at henvisningerne i anden fællesskabslovgivning til artikel 3 i direktiv 91/414 alene skal forstås som henvisninger til artikel 55 i forordning nr. 1107/2009 og ikke også som henvisninger til denne forordnings artikel 28.

34

På denne baggrund har College van Beroep voor het bedrijfsleven (ret i første instans i sager om handel og industri, Nederlandene) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [LMK] 10, […] hvori der henvises til artikel 55, [stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum], i [forordning nr. 1107/2009], fortolkes således, at dette forvaltningskrav også vedrører den situation, hvor der er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel, der ikke er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til den sidstnævnte forordning?«

35

Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om LMK 10, hvori henvises til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, skal fortolkes således, at dette forvaltningskrav ligeledes vedrører anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke eller ikke længere er godkendt i den pågældende medlemsstat, og hvis sidste anvendelsesdato i sidstnævnte tilfælde er overskredet.

36

Ifølge Domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori den indgår, og til de mål, der forfølges med den lovgivning, som den er en del af (dom af 22.1.2020, Ursa Major Services, C-814/18, EU:C:2020:27, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).

37

Det skal indledningsvis bemærkes, at den forelæggende ret har anført, at parterne i hovedsagen er enige om, at godkendelsen af det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel udløb den 30. januar 2016, og at sidste anvendelsesdato for dette middel, som var fastsat til den 30. januar 2017, ligeledes var overskredet, da sagsøgeren i hovedsagen anvendte midlet.

38

For det første skal det bemærkes, at det følger af 35. betragtning til forordning nr. 1107/2009, at det forhold, at plantebeskyttelsesmidler »anvendes korrekt«, svarer til en anvendelse »i overensstemmelse med deres godkendelse«.

39

I denne henseende skal begrebet »anvendes korrekt«, der benyttes i artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, hvad angår den første bestanddel forstås som en henvisning til forordningens artikel 28, stk. 1, hvori bestemmes, at et plantebeskyttelsesmiddel kun må »anvendes«, hvis det er »godkendt« i den pågældende medlemsstat.

40

Det fremgår endvidere af artikel 32, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, at gyldighedsperioden for et plantebeskyttelsesmiddel skal være fastsat i godkendelsen, og af forordningens artikel 46, at tilbagekaldelse eller ændring af en godkendelse kan være underlagt en afviklingsperiode, navnlig med henblik på at anvende eksisterende lagre.

41

Det følger heraf, at det forhold, at plantebeskyttelsesmidler skal »anvendes korrekt« i henhold til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, forudsætter, at en anvendelse både materielt og tidsmæssigt er dækket af en godkendelse, der er indrømmet i medfør af denne forordnings artikel 28, stk. 1, og at godkendelsen har virkninger ifølge kravene i nævnte forordnings artikel 32, stk. 1, og eventuelt dens artikel 46.

42

For det andet bestemmes i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009, at der i forordningen fastsættes bestemmelser om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i den form, hvori de frembydes til salg, samt navnlig om deres anvendelse og kontrol heraf i Det Europæiske Fællesskab. I nævnte forordnings artikel 1, stk. 3, bestemmes, at formålet med denne forordning navnlig er at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

43

Som det er anført i 24. betragtning til forordning nr. 1107/2009, skal bestemmelserne vedrørende godkendelse sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet. Det er dette formål, som ifølge 35. betragtning til forordningen forfølges, hvis plantebeskyttelsesmidler anvendes korrekt, i overensstemmelse med deres godkendelse. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af bilag II til forordning nr. 1306/2013, at LMK 10 om overholdelsen af artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009 netop tilsigter at beskytte folkesundheden, dyresundheden og plantesundheden. LMK 10 er således en del af de grundlæggende standarder i den fælles landbrugspolitik hvad angår folkesundheden, dyresundheden og plantesundheden, som er indarbejdet i krydsoverensstemmelsesordningen, hvis overholdelse er en betingelse for fuldstændig betaling til modtagerne af visse former for støtte under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med 53. og 54. betragtning til forordning nr. 1306/2013.

44

En fortolkning, hvorved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, som ikke er godkendt i den pågældende medlemsstat, eller som ikke længere er godkendt i denne stat, og hvis sidste anvendelsesdato er overskredet, udelukkes fra anvendelsesområdet for LMK 10, er således i strid med formålet med princippet om krydsoverensstemmelse, som består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers, dyrs og planters sundhed samt for miljøet. En sådan fortolkning indebærer nemlig, at en støttemodtager, som anvender et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel, ikke pålægges en administrativ sanktion med nedsættelse af betalingerne, hvorimod en støttemodtager, som anvender et godkendt plantebeskyttelsesmiddel i strid med de for dette middel gældende betingelser, for sin del pålægges en sådan sanktion. Et ikke-godkendt plantebeskyttelsesmiddel ville følgelig være udelukket fra anvendelsesområdet for princippet om krydsoverensstemmelse under den fælles landbrugspolitik, hvilket er uforeneligt med formålene hermed.

45

Det følger heraf, at anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke er godkendt, eller hvis godkendelse og eventuelt sidste anvendelsesdato er udløbet, udgør en tilsidesættelse af LMK 10, der indgår i bilag II til forordning nr. 1306/2013 med overskriften »Regler om krydsoverensstemmelse i medfør af artikel 93«, som medfører en administrativ sanktion i henhold til artikel 91 og 99 i forordning nr. 1306/2013.

46

Denne konklusion påvirkes ikke af den omstændighed, at det følger af artikel 83 i forordning nr. 1107/2009, at henvisningerne i anden lovgivning, såsom forordning nr. 1782/2003, til artikel 3 i direktiv 91/414, skal forstås som henvisninger til artikel 55 i forordning nr. 1107/2009 og ikke til sidstnævnte forordnings artikel 28. Artikel 3, stk. 1, i direktiv 91/414 fastsætter nemlig en forpligtelse for medlemsstaterne til at kræve, at plantebeskyttelsesmidler kun kan markedsføres eller anvendes på deres område, hvis de er godkendte. Denne bestemmelse svarer til artikel 28, stk. 1, i forordning nr. 1107/2009. Artikel 3, stk. 3, i direktiv 91/414 fastsætter for sin del en forpligtelse for medlemsstaterne til at kræve, at plantebeskyttelsesmidler skal anvendes efter deres formål, og svarer til artikel 55 i forordning nr. 1107/2009. Af de i nærværende doms præmis 39 og 40 anførte grunde forudsætter overholdelsen af artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, at det anvendte plantebeskyttelsesmiddel har en gyldig godkendelse i medfør af denne forordnings artikel 28 og 32. Derfor var der ikke behov for en udtrykkelig henvisning til artikel 28 i forordning nr. 1107/2009 i denne forordnings artikel 83.

47

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med at LMK 10, hvori henvises til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i forordning nr. 1107/2009, skal fortolkes således, at dette forvaltningskrav ligeledes vedrører anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke eller ikke længere er godkendt i den pågældende medlemsstat, og hvis sidste anvendelsesdato i sidstnævnte tilfælde er overskredet.

48

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tiende Afdeling) for ret:

Forvaltningskrav 10, således som det er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, hvori henvises til artikel 55, stk. 1, og artikel 55, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, skal fortolkes således, at dette forvaltningskrav ligeledes vedrører anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke eller ikke længere er godkendt i den pågældende medlemsstat, og hvis sidste anvendelsesdato i sidstnævnte tilfælde er overskredet.