Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020TN0088

    Sag T-88/20: Sag anlagt den 13. februar 2020 — Rivière m.fl. mod Parlamentet

    EUT C 114 af 6.4.2020, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.4.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 114/17


    Sag anlagt den 13. februar 2020 — Rivière m.fl. mod Parlamentet

    (Sag T-88/20)

    (2020/C 114/18)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Jérôme Rivière (Nice, Frankrig) og 10 andre sagsøgere (ved advokat F. Wagner)

    Sagsøgt: Europa-Parlamentet

    Sagsøgernes påstande

    Den mundtlige afgørelse, truffet af formanden for Europa-Parlamentet den 13. januar 2020 om forbud mod at påføre et medlems pult et nationalt flag, annulleres.

    Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

    1.

    Med det første anbringende gøres gældende, at der foreligger tilsidesættelse og retlig og faktisk fordrejning af artikel 10 i Europa-Parlamentets forretningsorden samt tilsidesættelse af artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig for så vidt som det lille flag, som et parlamentsmedlem har påført sin pult, hverken er en banderole eller et banner. Et sådan flag vanskeliggør i øvrigt hverken den korrekte afvikling af Parlamentets arbejde, forhindrer Parlamentets udstyr i at fungere, eller forstyrrer den gode ro og orden i mødesalen, og udgør ikke upassende adfærd.

    2.

    Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger tilsidesættelse af tidligere praksis fra Europa-Parlamentet og af retssikkerhedsprincippet, der af Den Europæiske Domstol anerkendes som et »grundlæggende krav« i henhold til retspraksis.

    3.

    Med det tredje anbringende gøres gældende, at der foreligger magtmisbrug, for så vidt som formanden i henhold til artikel 22 i Europa-Parlamentets forretningsorden ikke selv råder over beføjelsen til at afslå at give et medlem ordet med den begrundelse, han har givet. Sagsøgerne gør gældende, at det er Europa-Parlamentets Præsidium, der træffer afgøreler i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling.


    Top