EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62020CA0502

Sag C-502/20: Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. september 2021 — TP mod Institut des Experts en Automobiles (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – direktiv 2005/36/EF – artikel 5, stk. 2 – bilsagkyndig etableret i en medlemsstat, som rejser til en anden medlemsstats område, for dér, midlertidigt og lejlighedsvis, at udøve sit erhverv – afslag fra det faglige organ i den værtsmedlemsstat, hvor den bilsagkyndige tidligere var etableret, på at optage denne i registret over midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser – begrebet »midlertidige og lejlighedsvise« tjenesteydelser)

EUT C 462 af 15.11.2021, p. 23–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 462/23


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 2. september 2021 — TP mod Institut des Experts en Automobiles (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Mons — Belgien)

(Sag C-502/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - fri udveksling af tjenesteydelser - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - direktiv 2005/36/EF - artikel 5, stk. 2 - bilsagkyndig etableret i en medlemsstat, som rejser til en anden medlemsstats område, for dér, midlertidigt og lejlighedsvis, at udøve sit erhverv - afslag fra det faglige organ i den værtsmedlemsstat, hvor den bilsagkyndige tidligere var etableret, på at optage denne i registret over midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser - begrebet »midlertidige og lejlighedsvise« tjenesteydelser)

(2021/C 462/24)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TP

Sagsøgt: Institut des Experts en Automobiles

Konklusion

Artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 7. september 2005 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en lovgivning i værtsmedlemsstaten som omhandlet i denne bestemmelse, der, som fortolket af de kompetente myndigheder i denne medlemsstat, ikke gør det muligt for en erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat, midlertidigt og lejlighedsvis at udøve sit erhverv i værtsmedlemsstaten, med den begrundelse, at denne erhvervsdrivende tidligere rådede over et forretningssted i denne medlemsstat, at de ydelser, som denne leverer, sker med en vis hyppighed, og at denne i den nævnte medlemsstat har faciliteter, såsom et kontor.


(1)  EUT C 35 af 1.2.2021.


Top