1)

Unionsborgeres ret til fri bevægelighed, der er fastsat i artikel 21 TEUF og præciseret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal, henset til bestemmelserne om grænsepassage i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorved en medlemsstat under strafansvar forpligter sine statsborgere til at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, når de rejser til en anden medlemsstat, uanset transportmiddel eller rute, forudsat at de nærmere regler om dette strafansvar er i overensstemmelse med EU-rettens almindelige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

2)

Unionsborgeres ret til fri bevægelighed, der er fastsat i artikel 21, stk. 1, TEUF, skal, henset til bestemmelserne om grænsepassage i forordning (EF) nr. 562/2006, som ændret ved forordning (EU) nr. 610/2013, fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorved en medlemsstat under strafansvar forpligter sine statsborgere til at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, når de indrejser på dens område fra en anden medlemsstat, forudsat at denne forpligtelse ikke er en betingelse for retten til indrejse, og at de sanktioner, der er foreskrevet, hvis forpligtelsen tilsidesættes, er i overensstemmelse med EU-rettens almindelige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling. En rejse til den pågældende medlemsstat, der foretages om bord på et lystfartøj og gennem internationalt farvand, er på de betingelser, der er fastsat i punkt 3.2.5, andet afsnit, i bilag VI til denne forordning, opført blandt de tilfælde, hvor et sådant dokument kan kræves fremvist.

3)

Artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 4 og 36 i direktiv 2004/38, sammenholdt med artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de er til hinder for en strafferetlig sanktionsordning, hvorved en medlemsstat pålægger en bøde for passage af sin nationale grænse uden gyldigt identitetskort eller pas, der vejledende kan beløbe sig til 20 % af lovovertræderens månedlige nettoindkomst, eftersom en sådan bøde ikke står i forhold til lovovertrædelsens grovhed, idet denne er af mindre alvorlig karakter.