Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TA0543

    Sag T-543/19: Rettens dom af 14. april 2021 — Rumænien mod Kommissionen (Samhørighedsfonden og EFRU – artikel 139, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013 – tidsmæssig anvendelse af en forhøjet medfinansieringssats vedtaget efter indgivelsen af den endelige ansøgning om en mellemliggende betaling, men inden godkendelse af regnskaberne – berettiget forventning – begrundelsespligt – princippet om god forvaltningsskik)

    EUT C 242 af 21.6.2021, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.6.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 242/28


    Rettens dom af 14. april 2021 — Rumænien mod Kommissionen

    (Sag T-543/19) (1)

    (Samhørighedsfonden og EFRU - artikel 139, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013 - tidsmæssig anvendelse af en forhøjet medfinansieringssats vedtaget efter indgivelsen af den endelige ansøgning om en mellemliggende betaling, men inden godkendelse af regnskaberne - berettiget forventning - begrundelsespligt - princippet om god forvaltningsskik)

    (2021/C 242/36)

    Processprog: rumænsk

    Parter

    Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane, A. Rotăreanu og M. Chicu, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Armenia, S. Pardo Quintillán og L. Mantl, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2019) 4027 final af 23. maj 2019 om godkendelse af regnskaber og beregning af beløb med udgiftsvirkning for Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for regnskabsåret 2017/2018 og det operationelle program CCI 2014RO16M1OP001 for »stor infrastruktur« ved at anvende en medfinansieringssats på 75 % og ikke 85 % for prioritetsakserne 1 og 2.

    Konklusion

    1)

    Europa-Kommissionen frifindes.

    2)

    Rumænien betaler sagsomkostningerne.


    (1)  EUT C 337 af 7.10.2019.


    Top